LOV nr 328 af 09/04/2024
Transportministeriet
Lov om opgradering af Øresundsbanen § 12
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
Forarbejder til Lov om opgradering af Øresundsbanen § 12
RetsinformationDet foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslåede vil indebære, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, der er langt i detailplanlægningen af udvidelsen af Københavns Lufthavn Station, kan få de retlige rammer på plads snarest muligt af hensyn til at sikre projektets gennemførelse. Dette er særligt af hensyn til, at Sund og Bælt A/S med tilhørende datterselskaber kan få gennemført en ekspropriationsproces, inden anlægsarbejderne med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station vil skulle påbegyndes fra starten af 2025.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejderne er tilendebragt, og de færdige anlæg er overgået til en driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestemmelse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet loven.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland. Det skyldes, at lov om opgradering af Øresundsbanen ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland, og at ligningsloven, der foreslås ændret, heller ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.