Lov om opgradering af Øresundsbanen

Det foreslås i stk. 1, at loven omfatter følgende jernbaneprojekter, som gennemføres inden for de områder, der fremgår af lovens bilag 1-3:

1. Udvidelse af Københavns Lufthavn Station.

2. Etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.

3. Etablering af et vendespor ved Københavns Lufthavn Station.

Det foreslåede vil medføre, at jernbaneprojekterne vil kunne gennemføres inden for de områder, der fremgår af lovens bilag 1-3.

For en nærmere beskrivelse af udformningen af jernbaneprojekterne henvises til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber kan projektere og anlægge jernbaneprojekterne nævnt i stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber hermed vil kunne forestå anlæg af de nødvendige anlæg og faciliteter samt foretage andre nødvendige dispositioner til gennemførelsen af jernbaneprojekterne.

Lovforslagets bestemmelser vil udgøre de særlige rammer for jernbaneprojekternes gennemførelse. I det omfang lovforslaget ikke regulerer særlige forhold, vil jernbaneprojekterne blive gennemført inden for de sædvanlige regler, herunder krav om tilladelser efter miljølovgivningen. Disse tilladelser vil således fortsat skulle indhentes administrativt af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, inden anlægsarbejderne kan igangsættes.

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 er det som udgangspunkt kommunalbestyrelsen i en given kommune, der fører tilsyn med, om reglerne i miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kommunalbestyrelsen har dermed kompetencen til at regulere forhold vedrørende forurening og gener, herunder støj og vibrationer fra anlægsarbejder.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan fastsætte regler om støj og vibrationer fra anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at transportministeren vil få bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om støj og vibrationer. I sådanne tilfælde vil lov om miljøbeskyttelse samt regler og lokale forskrifter udstedt og eventuelle afgørelser truffet i medfør heraf om støj og vibrationer ikke finde anvendelse på jernbaneprojekterne, jf. den foreslåede stk. 2.

Transportministeren vil i medfør af den foreslåede stk. 1 kunne varetage beskyttelseshensynene efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 i en bekendtgørelse ved at fastsætte regler om tærskelværdier for den tilladelige støj og vibrationer, der udgår fra de støjende arbejder, som gør det muligt at gennemføre de pågældende jernbaneprojekter.

Det forventes, at transportministeren i de tilfælde vil tage udgangspunkt i principperne i miljøbeskyttelsesloven. Der forventes som udgangspunkt ikke et lavere beskyttelsesniveau end normalt, medmindre væsentlige hensyn til jernbaneprojekternes gennemførelse tilsiger det.

Det forventes, at gennemførelsen af jernbaneprojekterne vil blive tilrettelagt således, at de ikke påfører omgivelserne unødige miljømæssige gener, og det forventes, at det i videst muligt omfang vil blive planlagt således, at de mest støjende og vibrerende aktiviteter vil blive udført i dagtimerne. Dette vil kunne begrænse generne for de fleste naboer. Imidlertid betyder hensynet til opretholdelse af togtrafikken og den praktiske gennemførelse af jernbaneprojekterne, at det kan det blive nødvendigt, at der skal udføres støjende aften- og natarbejder.

Det er forventningen, at det vil være en betingelse for, at transportministeren kan fastsætte regler om støj og vibrationer, at en efterlevelse af gældende regler vil indebære en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af jernbaneprojektet eller, at jernbaneprojektet slet ikke kan gennemføres. Om betingelsen vil være opfyldt, vil bero på en konkret vurdering ud fra bl.a. karakteren af arbejderne. Det forventes, at ikke enhver form for forsinkelse eller fordyrelse af jernbaneprojektet vil være omfattet. Eksempelvis forventes en mindre forsinkelse, som ikke har betydning for den samlede tidsplan, ikke at være tilstrækkeligt til at begrunde, at transportministeren vil fastsætte regler om støj og vibrationer. Omvendt vil der i særlige tilfælde, hvor en forsinkelse på eksempelvis få dage helt konkret vil kunne medføre vidtrækkende konsekvenser for den samlede tidsplan og dermed for den rettidige gennemførelse af et samlet jernbaneprojekt, efter omstændighederne være tale om en forsinkelse af væsentlig betydning.

Det forventes, at vurderingen af, hvorvidt der vil være tale om en væsentlig fordyrelse af jernbaneprojektet, ligeledes vil afhænge af en konkret vurdering, hvor det vil kunne indgå som et hensyn, om det pågældende jernbaneprojekt vil blive fordyret med samlede udgifter af en størrelse, der må anses at ligge ud over, hvad der måtte være almindelige og forventelige fordyrelser.

Det er forventningen, at berørte naboer til jernbaneprojektet vil kunne tilbydes midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, jf. nedenfor, såfremt transportministeren udnytter hjemlen i den foreslåede § 2.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt transportministeren fastsætter regler om støj og vibrationer i henhold til den foreslåede stk. 1, vil anlægsarbejderne omfattet af lovforslaget være reguleret af disse regler, og miljøbeskyttelsesloven samt regler, påbud eller forbud udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf for så vidt angår støj og vibrationer ikke længere finder anvendelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret vurderes det ikke muligt for Sund og Bælt Holding A/S at tilbyde berørte borgere kompensation for aften- og natarbejder i forbindelse med de konkrete jernbaneprojekter, medmindre dette er særskilt reguleret ved lov.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan fastsætte regler om tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation til beboere, som er naboer til jernbaneprojekter omfattet af § 1, og som er omfattet af regler udstedt efter § 2, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at transportministeren vil kunne fastsatte regler om, at der vil kunne gives tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation til beboere, som vil være naboer til jernbaneprojekter omfattet af § 1. Det er forventningen, at tilbud om kompensation vil ske efter anmodning fra beboere, som er naboer til jernbaneprojekter.

Den foreslåede kompensationsordning med tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation til beboere vil skulle være betinget af, at transportministeren har fastsat regler om støj og vibrationer fra anlægget af jernbaneprojekterne efter den foreslåede § 2, stk. 1.

Det er forventningen, at den kontante kompensation alene vil skulle gælde for meget støjende anlægsarbejder, der vil blive udført om aftenen og natten, og for så vidt angår det foreslåede tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem, er det alene tiltænkt, at tilbuddet vil skulle gælde for meget støjende anlægsarbejder, der vil blive udført om natten.

Det forventes, at beboere, som vil være naboer til støjende arbejder, vil skulle varsles, før arbejderne påbegyndes. Såfremt transportministeren fastsætter tærskelværdier for tilladelige støj og vibrationer efter den foreslåede § 2, stk. 1, er det forventningen, at berørte naboer samtidigt vil skulle vejledes om, at det vil være muligt at modtage tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation, hvis transportministeren har fastsat regler efter § 3, stk.1.

Det er forventningen, at transportministeren vil fastsætte regler om, at naboer, der ønsker ophold uden for eget hjem, efter anmodning herom vil kunne modtage et sådan tilbud. Det forventes, at der vil være tale om ophold på et nærliggende hotel eller lignende. Det forventes således ikke, at ordningen vil indebære tilbud om en egentlig genhusning, eller at eventuelle øgede transportomkostninger, der måtte være forbundet med opholdet, vil være omfattet af ordningen. Det er forventningen, at naboer, der ønsker at modtage kontant kompensation, ligeledes vil kunne modtage dette efter anmodning.

Taksterne for kompensationen og de nærmere rammer for ansøgning om og udbetaling af kompensationen mv. forventes udmøntet ved bekendtgørelse. Bestemmelsen forventes delegeret til Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, jf. den foreslåede § 9.

Det foreslås i stk. 2, at pengebeløb ydet efter reglerne i stk. 1 ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Det foreslåede vil medføre, at pengebeløb ydet i medfør af kompensationsordningen, såfremt denne vil blive fastsat efter § 3, ikke vil komme til at indgå ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke vil medføre reduktion af sådanne ydelser. Det forventes, at dette vil gælde for både for ydelser til dækning af tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem og til kontant kompensation.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det følger af jernbanelovens § 30, at transportministeren til statslige anlæg, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, kan iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, tillade, at anlægsmyndigheden iværksætter ekspropriation til de formål, der er nævnt i § 30, stk. 2. Det følger af de specielle bemærkningerne til jernbanelovens § 30, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 162 som fremsat, side 48, begrænses bestemmelsens anvendelsesområde dog for selskabers muligheder for at foretage ekspropriation efter bestemmelsen. Når der er tale om et selskab, er det en forudsætning, at selskaber har fået beføjelsen til at kunne ekspropriere, delegeret ved udtrykkelig lovhjemmel, som i givet fald vil fremgå af den lov, hvormed selskabet er stiftet, eller den lov, hvor selskabet får bemyndigelse til at anlægge et konkret baneprojekt.

I § 20 i lov om Sund og Bælt Holding A/S bemyndiges transportministeren til for selskaber reguleret af eller oprettet i henhold til lov om Sund og Bælt Holding A/S ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødvendig til drift og vedligeholdelse af de i loven omhandlede anlæg. Ekspropriationen sker efter reglerne ekspropriationsprocesloven, jf. § 20 i lov om Sund og Bælt.

Det følger således af bestemmelsen i § 20 i lov om Sund og Bælt Holding A/S, at Sund og Bælt Holding A/S ikke har hjemmel til at foretage ekspropriation til gennemførelsen af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren bemyndiges på vegne af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber ved ekspropriation at erhverve de arealer, bygninger og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen vil give transportministeren hjemmel til på vegne af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber midlertidigt at ekspropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads mv. Det er forventningen, at når anlægsarbejderne færdiggøres, vil de midlertidigt eksproprierede arealer så vidt muligt blive reetableret og leveret tilbage til den oprindelige ejer.

De nødvendige arealer og ejendomme m.v. kan være arealer og ejendomme, der permanent skal bruges til gennemførelse og drift af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1. Der kan enten være tale om totalekspropriation eller en delvis ekspropriation afhængig af, hvor stor en del af den pågældende ejendom der er brug for til gennemførelse og drift af jernbaneprojekterne.

Det foreslås i stk. 2, at ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det foreslåede vil medføre, at ekspropriationerne vil ske efter reglerne herom i ekspropriationsprocesloven.

I stk. 3 foreslås det, at erstatningen efter stk. 3 fastsættes efter § 103 i lov om offentlige veje m.v., hvorefter erstatningen fastsættes efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Det følger af § 77, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og i byer og bymæssige områder. For ledninger over, under eller langs baneareal er tilsvarende bestemmelser indsat i jernbanelovens § 24 a, stk. 1 og 2 ved lov nr. 756 af 13. juni 2023.

Endvidere gælder gæsteprincippet i henhold til retspraksis på ulovbestemt grundlag for ledninger i eller over andre arealer end vejarealer. Der henvises til afsnit 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere herom.

Det foreslås i stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over arealer i områder, hvor jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber under gennemførelsen af jernbaneprojekterne, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor projekter nævnt i § 1, stk.1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt

1. ved aftale,

2. ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller

3. ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.

Forslaget medfører, at ledningsejeren ikke vil skulle betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.

Det foreslås i stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.

Det vil medføre, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3 og for ledninger over, under eller langs baneareal følger dette af jernbanelovens § 24 b, stk. 1. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejderne, men med forslaget til stk. 3 præciseres dette.

Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 5, skabes der i loven klarhed over, at gæsteprincippet finder anvendelse i forhold til arbejder på ledning i eller over arealer i området, hvor jernbaneprojekterne skal gennemføres, og dermed uanset om de berørte ledningsanlæg ligger i eller over vejarealer, jernbanearealer eller andre offentlige private ejendomme, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at jernbaneprojekterne i forhold til ledningsarbejder vil blive stillet som andre jernbaneprojekter eller vejprojekter, der gennemføres af henholdsvis Vejdirektoratet og Banedanmark. Med bestemmelsen vil det blive præciseret, hvorledes omkostningerne vil skulle afholdes i henseende til ledningsomlægninger.

Der henvises til afsnit 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter vejlovens § 77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.

Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.

Tilsvarende bestemmelser er indsat i privatvejslovens § 70 b, stk. 1 og 2, og jernbanelovens § 24 c, stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 1, at i forbindelse med gennemførelsen af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, skal Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber tage hensyn til ledninger omfattet af § 5 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at selskabet vil skulle koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a. ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v. Ledningsejeren vil få mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, såfremt dette vil medføre, at ledningsejeren vil skulle afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1, svarer for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer til bestemmelserne i vejlovens § 79, stk. 1 og 2, og for ledninger i eller over private fællesveje eller udlagte private fællesveje svarer bestemmelsen til bestemmelserne i privatvejslovens § 70 b, stk. 1 og 2. Tilsvarende bestemmelser for ledninger over, under eller langs baneareal er indsat i jernbanelovens § 24 c, stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 2, at såfremt der ikke kan opnås enighed mellem Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber og ejere af ledninger omfattet af § 5 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Det foreslåede vil medføre, at selskabet, hvis forholdene gør det nødvendigt, vil skulle rette henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministeren, som vil afgøre, om der er grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren. Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre love, herunder lov om en Cityring, lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om ombygning af Aarhus H. Det bemærkes, at der for nærværende lovforslag ikke er tale om en sædvanlig anlægslov, da tilladelser, herunder miljøtilladelse mv., vil blive indhentet administrativt efter gældende regler. Dette med undtagelse af fravigelserne i dette lovforslag.

Det vil være en forudsætning, at selskabet forinden vil have søgt at drøfte det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både jernbaneprojektet og ledningsejeren, jf. den foreslåede § 6, stk. 1.

Bestemmelsen vil fastsætte, hvad der vil gælde, såfremt der ikke vil kunne opnås enighed mellem selskabet og ejere af ledninger omfattet af den foreslåede § 5 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, vil skulle tilrettelægges. Herved vil det blive sikret, at jernbaneprojekterne vil kunne gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.

Det foreslås i stk. 3, at transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til jernbaneprojektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker jernbaneprojektet. Særlige tilfælde vil således eksempelvis kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder vil medføre store fordyrelser eksempelvis i form af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Transportministeren har tilsvarende kompetence i de love, som er nævnt ovenfor. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).

Uanset bestemmelsen vil det gælde, at transportministeren kan lade Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber udføre ledningsarbejder for egen regning i de tilfælde, hvor ledningsejeren ikke kan identificeres. Bestemmelsen vil – ligesom bestemmelsens første led – sikre, at jernbaneprojektet ikke forsinkes, fordi det ikke er muligt at identificere ejeren af ledningerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, svarer desuden for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer til bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4. Tilsvarende bestemmelser for ledninger over, under eller langs baneareal er indsat i jernbanelovens § 24 c, stk. 4.

I forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt efter ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1 kan ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger.

Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter for ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af ekspropriationskommissionen.

Det foreslås i stk. 1, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 5 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 6 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse præcisere således, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven vil få kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 5 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 6, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt vil skulle behandles af ekspropriationskommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til jernbaneprojekterne.

Det vil blive forudsat, at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber og ledningsejeren så vidt muligt vil indgå aftaler om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke vil kunne nå til enighed om den tekniske løsning, vil spørgsmålet kunne forelægges kommissionen. Dette vil dog ikke gælde, hvis transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte ledningsarbejder, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har kompetence til at efterprøve ministerens afgørelser.

Det foreslås i stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse.

Erstatningen vil helt kunne bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele (generelle og/eller specielle) for ejeren end det tab, der vil blive påført ejeren ved foranstaltningen.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. at Trafikstyrelsen træffer afgørelse og varetage forhandlinger vedrørende anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1, efter §§ 26-27 i lov om vandforsyning m.v. samt § 28, stk. 1 og 3, og § 30, stk. 1-3 i lov om miljøbeskyttelse og regler udsted i medfør heraf.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Trafikstyrelsen påser, at afgørelser m.v. i medfør af første punktum overholdes.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, men alene en ændring af myndighedskompetencen. Jernbaneprojekterne omfattet af den foreslåede § 1, stk. 1, vil således blive gennemført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler og fortolkning heraf, som måtte komme til udtryk gennem praksis, som denne fastlægges af EU-Domstolen, de danske domstole samt Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Kompetenceforskydningen vil således ikke ændre indholdsmæssigt på de retlige rammer som følger af vandrammedirektivet. Hertil vil retlige krav og forpligtigelser efter drikkevands-, grundvands- og habitatdirektiverne ligeledes skulle tages i betragtning ved projekternes gennemførelse.

Det foreslåede vil således medføre, at Trafikstyrelsen vil overtage kompetencen til at føre tilsyn med og påse overholdelsen af tilladelser og forhandlingsresultatet efter bestemmelser omfattet af stk. 1, 1. pkt. Trafikstyrelsen vil blive forpligtet til at bringe eventuelle ulovlige forhold til ophør, medmindre der vil være tale om forhold af ganske underordnet betydning, jf. vandforsyningslovens § 65, stk. 3, og miljøbeskyttelseslovens § 68. Som en naturlig følge heraf foreslås det således også, at det vil være Trafikstyrelsen, som vil kunne træffe afgørelse, herunder meddele påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1-3. Med forslaget vil det blive sikret, at lovens ordning vil blive opretholdt, og fremdriften vil blive sikret ved, at den myndighed, som har meddelt tilladelse eller forestået forhandling, tillige vil være den myndighed, som er forpligtet til at føre tilsyn med overholdelsen heraf. Trafikstyrelsen vil som statslig myndighed foretage høring af Miljøstyrelsen og den relevante kommune, idet Miljøstyrelsen og den relevante kommune har en særlig miljømæssige indsigt og teknisk fagkompetence om forholdene, og på grundlag heraf træffe afgørelse.

Bestemmelsen vil alene indebære en flytning af kompetencen, herunder til at træffe afgørelse om tilladelse, påbud og forbud henholdsvis varetage forhandling med selskabet, og Trafikstyrelsen vil følgelig være forpligtet til at overholde gældende ret, som denne måtte blive fastlagt af navnlig EU-Domstolen, de danske domstole samt Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.

Ved den foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil Trafikstyrelsen endvidere skulle påse, at afgørelser mv. i medfør af en foreslåede stk. 1, 1. pkt. overholdes. Hermed vil vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovens eksisterende ordning blive videreført, samt det vil blive sikret en konsekvent forfølgelse af hensynet til sikring af fremdriftet af jernbaneprojekterne

Det foreslås i stk. 2, at Trafikstyrelsens afgørelse efter stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Med bestemmelsen foreslås det, at klageadgangen i forhold til de af § 8, stk. 1 nævnte love afskæres. Bestemmelsen indebærer blandet andet, at jernbaneprojekterne ikke risikerer at blive forsinket af eventuelle klager til Miljø- og Fødeklagenævnets over kommunens afgørelser, hvorfor en afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn. Tilsvarende indebærer bestemmelsen, at Trafikstyrelsens eventuelle tilsynsafgørelser ikke vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter vandforsyningslovens § 75, stk. 1. Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at afgørelserne kan indbringes for domstolene under iagttagelse af søgsmålsfristen i den foreslåede § 10.

Det foreslås i stk. 3, at transportministeren udøver beføjelser fastsat i medfør af § 13 i lov om vandplanlægning om fravigelse af fastsatte miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster for anlægget af jernbaneprojekterne nævnt i § 1, stk. 1.

Med bestemmelsen foreslås det, at transportministeren i forbindelse med anlægget af jernbaneprojekterne vil kunne udøve beføjelserne til at fravige miljømål efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, som er tillagt miljøministeren og Miljøstyrelsen. Det er forventningen, at transportministeren vil delegere de opgaver, som varetages af Miljøstyrelsen, til Trafikstyrelsen. Bestemmelsen vil alene indebære en flytning af kompetencen til transportministeren og Trafikstyrelsen til udøvelse af miljøministerens eller Miljøstyrelsens beføjelser til at fravige miljømål efter § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Den foreslåede bestemmelse vil således ikke indebærer indholdsmæssige ændringer af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, men alene en ændring af myndighedskompetencen for så vidt angår adgangen til at fravige miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Jernbaneprojekterne omfattet af den foreslåede § 1, stk. 1, vil således blive gennemført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler og den fortolkning heraf, som måtte komme til udtryk gennem eksempelvis EU-Domstolens praksis, de danske domstoles praksis samt praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet, og vil blive administreret i overensstemmelse med nuværende praksis uanset kompetenceoverdragelse og afskæring af klageadgange.

Efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster vil det navnlig være beføjelserne til i en konkret sag at fravige de fastlagte miljømål, som kan blive relevante at bringe i anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af jernbaneprojekterne. Det vil i givet fald påhvile transportministeren og Trafikstyrelsen at sikre, at betingelserne for at fravige miljømålet vil blive opfyldt. Det vil alene være adgangen til at fravige miljømålet efter § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, hvor kompetencen vil blive forskudt til transportministeren – og Trafikstyrelsen efter delegation. Miljøministeren og Miljøstyrelsen vil således bevare enhver anden beføjelse, og miljøministeren og Miljøstyrelsen forudsættes således at forestå den nødvendige administration af bl.a. § 7 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, hvis det som følge af fravigelsen vil blive relevant at undlade at gennemføre miljøforbedrende foranstaltninger, som er fastlagt i indsatsbekendtgørelsen. Tilsvarende vil de relevante kommuner fortsat være ansvarlige for at sikre de fastsatte indsatser til målopfyldelse, og Miljøstyrelsen vil fortsat have afgørelseskompetencen til at fravige en fastsat indsats efter anmodning fra kommunalbestyrelserne. Transportministeren og Trafikstyrelsen vil derfor også orientere Miljøstyrelsen og den relevante kommune inden en eventuel fravigelse af de fastsatte miljømål. Den videre proces herfor vil blive påset af Miljøstyrelsen og den relevante kommune parallelt med transportministerens, og efter delegation Trafikstyrelsens, vurdering af og afgørelse om fravigelse af fastlagte miljømål.

Den forslåede bestemmelse vil bl.a. sikre, at den kompetente myndighed efter bekendtgørelsen vil have forhåndskendskab til og dyb indsigt i jernbaneprojekterne, herunder de miljømæssige forhold, hvilket Trafikstyrelsen har som følge af styrelsens rolle som myndighed efter jernbanelovens kapitel 6 a om miljøkonsekvensvurdering af statslige jernbaneanlæg. Trafikstyrelsen vil i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projekterne vurdere projekternes forenelighed med den danske implementering af vandrammedirektivet, herunder i lyset af drikkevands-, grundvands- og habitatdirektiverne, på tilladelsesniveau – det vil sige på et fuldt oplyst og detailprojekteret grundlag. Trafikstyrelsen vil på den baggrund have forudsætninger for at vurdere behovet for og adgangen til at fravige miljømål, hvis det måtte vise sig relevant. Enhver anvendelse af beføjelserne i medfør af den foreslåede § 8, stk. 3, vil ske efter høring af Miljøstyrelsen. Herved vil det blive sikret, at den nyeste generelle viden inddrages i vurderingen.

Trafikstyrelsen vil som statslig myndighed foretage høring af Miljøstyrelsen og den relevante kommune og koordinere behandlingen af jernbaneprojekterne, idet Miljøstyrelsen og den relevante kommune har en særlig indsigt og teknisk fagkompetence om forholdene, som vil blive overdraget til Trafikstyrelsen, og på grundlag heraf træffe afgørelse.

Samlet set vil den foreslåede § 8 indebære fravigelse af procedurer og myndighedskompetence i miljølovgivningen, herunder afskæring af klageadgang, hvormed det vil blive sikret, at jernbaneprojekterne ikke risikerer at blive forsinket, hvilket kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge, idet der er tale om en international jernbanekorridor, som forbinder Skandinavien med resten af Europa. Såfremt udvidelse af Københavns Lufthavn Station vil blive forsinket, vil det indebære risiko for, at jernbaneprojektet ikke vil være færdiggjort til åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Der henvises til afsnit 3.4.2.

Behandlingen af sagerne vil i øvrigt fortsat blive reguleret af de nævnte love, det vil sige at de regler, der gælder for ansøgninger og om fremgangsmåden ved afgørelser, ligeledes vil gælde uændret. Tilsvarende vil gælde, at der vil blive fastsat de nødvendige krav og betingelser, som vil knytte sig til diverse tilladelser eller fravigelser efter lovene.

Den forslåede § 8 vil endvidere alene finde anvendelse i anlægsperioden, indtil det enkelte jernbaneprojekt, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, vil være færdigt i sin helhed. Når anlæggene er opført, og projektet afsluttet, vil den foreslåede § 8 ikke finde anvendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for tilladelser, forhandling eller administration efter de i stk. 1 og 3, nævnte regler i forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlæggene.

I øvrigt henvises til afsnit 3.4.1 og 3.4.2 under de almindelige bemærkninger.

Transportministeren har tidligere ved større infrastrukturprojekter delegeret beføjelser til Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber. Der henvises eksempelvis til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, hvor der er tilvejebragt hjemmel til, at transportministeren kan overlade sine beføjelser i loven til Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg, der ejes af Sund og Bælt Holding A/S.

Sund og Bælt Holding A/S er omfattet af offentlighedsloven i henhold til gældende regler.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren kan bemyndige Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber til at udøve ministerens beføjelser efter §§ 3 og 4 og træffe afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren kan delegere de beføjelser, som følger af lovforslagets §§ 3 og 4, til Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, i det omfang dette findes hensigtsmæssigt og muligt, for jernbaneprojekterne beskrevet i den foreslåede § 1, stk. 1.

Selskabet vil i medfør heraf kunne varetage tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem samt tilbud om kontant kompensation, jf. den forslåede § 3, stk. 1. Med lovforslaget gives der endvidere mulighed for, at transportministeren i forbindelse med ekspropriation vil kunne bemyndige selskabet til at udøve ministerens beføjelser, jf. den foreslåede § 4. Transportministeren vil fastlægge de nærmere regler om afgrænsningen af de opgaver, som skal forestås af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, herunder at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber vil kunne agere anlægsmyndighed over for ekspropriationskommission efter reglerne herom i ekspropriationsprocesloven.

Det er forventningen, at det fortsat vil være transportministeren, der vil skulle henvise en ekspropriationsbegæring fra Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber til behandling ved en ekspropriationskommission i henhold til reglerne herom i ekspropriationsprocesloven.

Det foreslås i stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om sagsbehandlingen og klageadgang, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, og at forvaltningsloven helt eller delvis skal gælde for Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber.

Det er forventningen, at den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil medføre, at transportministeren vil kunne overlade beføjelser til at træffe afgørelser om tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation til beboere, som er naboer til jernbaneprojekterne omfattet af den foreslåede § 1, stk. 1, til Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber. Det forventes endvidere, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om sagsbehandlingen og klageadgang, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklage. Dertil forventes det, at det foreslåede vil medføre, at forvaltningsloven vil kunne gælde for Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, såfremt selskaberne vil få tillagt en afgørelseskompetence som følge af varetagelse af tilbud om midlertidigt ophold uden for eget hjem samt tilbud om kontant kompensation.

Selskabernes varetagelse af kompensationsordningen vil have karakter af myndighedsafgørelser, og borgernes retssikkerhed ønskes ikke formindskes som følge af delegation heraf. Det skal bemærkes, at forvaltningsloven i den forbindelse vil være begrænset til selskabets opgaver i medfør af stk. 2, og ikke selskabets øvrige aktiviteter.

Det foreslås i stk. 3, at transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen til at udøve ministerens beføjelser efter § 8, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren kan delegere de beføjelserne, som er tillagt miljøministeren og Miljøstyrelsen efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, til Trafikstyrelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, men alene en ændring af myndighedskompetencen.

Det foreslås i stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten.

Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen vil gælde ethvert søgsmål mod myndighederne, der vil forudsætte prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen vil ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse. Fristen vil desuden gælde afgørelser udstedt i medfør af bekendtgørelser og regler, som måtte være udstedt i medfør af loven.

Det foreslås i stk. 2, at ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, jf. §§ 2, og 3 og 8, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, vil skulle påse, at omkostningerne ved sagen ikke vil være uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen vil påhvile alle retsinstanser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i retsplejeloven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal den foreslåede § 10 ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århuskonventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Der henvises herudover til afsnit 10.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelser af bestemmelser i forskrifterne.

Dette vil svare til miljøbeskyttelseslovens hovedregel om straf i form af bøde for overtrædelse af loven. Bestemmelsen vil navnlig være relevant ved forskrifter, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 2.

Det forventes, at bødens fastsættelse vil bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder i det enkelte tilfælde, og at bødeniveauet vil svare til niveauet for en tilsvarende overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Det er forventningen, at bestemmelsen vil tage sigte på tilfælde, hvor enten Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber eller selskabernes entreprenører overtræder forskrifter udstedt efter loven.

Det foreslås i stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslåede vil indebære, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber, der er langt i detailplanlægningen af udvidelsen af Københavns Lufthavn Station, kan få de retlige rammer på plads snarest muligt af hensyn til at sikre projektets gennemførelse. Dette er særligt af hensyn til, at Sund og Bælt A/S med tilhørende datterselskaber kan få gennemført en ekspropriationsproces, inden anlægsarbejderne med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station vil skulle påbegyndes fra starten af 2025.

Det foreslås i stk. 2, at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.

Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejderne er tilendebragt, og de færdige anlæg er overgået til en driftsfase.

Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestemmelse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet loven.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland. Det skyldes, at lov om opgradering af Øresundsbanen ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland, og at ligningsloven, der foreslås ændret, heller ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Det følger af ligningslovens § 7, nr. 38, at kompensation og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 2 i lov om ombygning af Aarhus H, er skattefri for modtageren.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7, nr. 38, efter »Aarhus H« indsættes: »og §§2 og 3, i lov om opgradering af Øresundsbanen«.

Det foreslåede vil medføre, at Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber vil kunne udbetale visse beløb skattefri. Det drejer sig om erstatning, beløb eller kompensation ydet for støjgener eller i forbindelse med midlertidigt ophold uden for eget hjem. Det foreslås jf. den foreslåede § 3, at der vil kunne ydes kompensation og beløb ved midlertidigt ophold uden for eget hjem til private beboere. Det foreslåede vil medføre, at de beløb, som udbetales af Sund og Bælt Holding A/S vil være skattefri. Det forventes, at skattefriheden vil omfatte alle beløb, der udbetales af Sund og Bælt Holding A/S med tilhørende datterselskaber på dette grundlag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.6. samt for den foreslåede kompensationsordning til afsnit 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets §§ 2 og 3 og bemærkningerne hertil.