VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slegsvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
1.) Det skal være enhver Undersaat tilladt uden foregaaende Anmeldelse til Øvrigheden overalt i Farvandene omkring de danske Kyster at opfiske Ankere, der ere gaaede tabte for vedkommende Skib, hvad enten saadanne Ankere ere forsynede med Bøier, flydende paa Vandet, eller ikke, samt de til saadanne Ankere fastgjorte Ankertouge eller Kjettinger.
2.)Den, som har opfisket et Anker, der ikke er forsynet med Bøie, flydende paa Vandet (et saakaldet blindt Anker), skal, under en Bøde til Politikassen fra 5-20 Kr., senest den næste Dag melde det til Stedets Politimester, der, forsaavidt han ikke er Politimester i den nærmeste Søstad, snarest mulig meddeler denne Underretning om den skete Anmeldelse. Saafremt Eieren ikke inden 3 Uger efter at have mistet Ankeret anmelder dette sit Tab for sidstnævnte Politimester og inden en passende af denne fastsat Frist betaler Finderen i Bjergeløn Halvdelen af Ankerets Værdi, tilfalder dette den, der har opfisket det, som Eiendom.
3.) Den, som har opfisket et Anker, der er forsynet med Bøie, flydende paa vandet, skal ligeledes senest den næste Dag melde dette til nærmeste Politimester, som da foranstalter Bekjendtgjørelse om Fundet indrykket i (den Berlingske politiske og Avertissementstidende) samt udenfor Kjøbenhavn tillige i det eller de stedlige Blade. Melder Ankerets Eier sig inden 2 Maaneder, at regne fra den sidste Bekjendtgjørelses Dato, udleveres Ankeret ham, imod at han erlægger sædvanlig Bjergeløn samt betaler de med Bekjendtgjørelsen og Ankerets Oplægning forbundne Udgifter; i modsat Fald tilhører Ankeret Finderen imod Erlæggelse af de nævnte Udgifter til Bekjendtgjørelse og Oplægning.
4.) Hvis Nogen ved at borttage, ødelægge eller understikke den Bøie, hvormed et Anker maatte være forsynet, giver det Udseende af, at Ankeret har været blindt, bliver han, forsaavidt ingen strengere Straffebestemmelse maatte være anvendelig, at anse med Fængsel, hvorhos han fortaber ethvert Krav paa at beholde Ankeret eller paa Bjergeløn, hvis han har opfisket det.
5.) De til blinde Ankere fastgjorte Touge og Kjettinger saavelsom løse, paa Havets Bund henliggende, Ankertouge og Kjettinger, der ikke ere forsynede med Bøier, flydende paa Vandet, behandles efter samme Regler som blinde Ankere. Ankertouge og Kjettinger, der enten ere fastgjorte til Ankere, som ere forsynede med Bøier, flydende paa Vandet, eller uden at være fastgjorte til Ankere ere forsynede med saadanne Bøier, saa og andet Skibsredskab, der findes paa Havets Bund og for Helsingørs Rheds Vedkommende alt andet Gods, der findes paa Havbunden, behandles efter Reglerne i §§ 1 og 3.
6.) Naar Finderen af et Anker eller andre i denne Lov omhandlede Gjenstande forsyner det Fundne med en paa Vandet flydende Bøie, der paa en Kjendelig Maade betegner, af hvem det er fundet, er i Løbet af en Uge derefter ingen Anden berettiget til at opfiske det.
7.) Alle ældre Bestemmelser angaaende Opfiskning af Ankere, som findes i Farvande omkring de danske Kyster, navnlig Plakat af 14de November 1828 saa og Plakaterne af 25de Marts 1824 og 25de August 1825 ophæves.
Officielle noter
(* 1) Udfærdiget gjennem Justitsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1876-77: Folkets. Tid. Sp. 26, 543-58, 969-1006, 1045-55; Landsth. Tid. Sp. 516-17, 546, 553; Tillæg A. Sp. 1333-36; Tillæg C. Sp. 151-54, 169-70.
