LOV nr 248 af 06/06/1985
Social- og Boligministeriet
Lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri § 1
Boligministeren kan i ganske særlige tilfælde efter indstilling fra Boligselskabernes Landsbyggefond og med tilslutning fra kommunalbestyrelsen og det långivende realkreditinstitut tillade, at almennyttige boligafdelinger helt eller delvis indfrier realkreditlån, der ikke er indekslån (nominallån), hvortil der er ydet rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, og erstatter disse med indeksregulerede realkreditlån efter § 2.
Stk. 2._ Tilladelse efter stk. 1 kan gives til almennyttige boligafdelinger, hvor der på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte afdelings forhold er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse som almennyttigt byggeri. Vurderingen foretages under hensyntagen til forholdene i andre tilsvarende bebyggelser i området, og der lægges herved navnlig vægt på andelen af ledige lejligheder, det opsamlede og løbende driftsunderskud i forhold til bruttolejeindtægten, boligafgiftsniveauet, flyttehyppigheden samt henlæggelsernes omfang i forhold til behovet, herunder for gennemførelse af vedligeholdelses-, udbedrings- og opretningsarbejder samt miljøforbedrende foranstaltninger i den pågældende afdeling. _
Stk. 3._ Ansøgning om tilladelse til omprioritering skal være in § 2. Realkreditinstitutter kan til afdelinger, der tillades omprioriteret, yde indekslån inden for en samlet ramme på 2 mia kr. efter samme regler, som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån gælder for lån til opførelse af ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag, jfr. dog stk. 3 og 4. _
Stk. 2._ Omprioritering skal have fundet sted senest ved udgangen af juli måned 1986. Boligministeren kan dog forlænge fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. _
Stk. 3._ Indekslån kan ydes med et provenu, der svarer til udgifterne ved hel eller delvis indfrielse af restgælden på realkreditinstituttets indestående nominallån samt eventuel indskudsregulering. Boligministeren kan tillade, at lånet også ydes til dækning af ikke betalte terminsydelser på realkreditinstituttets indestående nominallån med påløbne renter, såfremt ydelserne er forfaldet til betaling inden den 1. januar 1985. Boligministeren kan i særlige tilfælde tillade, at indekslån tillige ydes til dækning af ikke betalte terminsydelser på disse lån med påløbne renter, såfremt ydelserne er forfaldet til betaling efter denne dato, samt til nedsættelse af beboerindskud. _
Stk. 4._ Omprioritering kan tillades, uanset at de i lov om realkreditinstitutter fastsatte lånegrænser derved overskrides. _
Stk. 5._ De obligationer, der modsvarer lån efter stk. 1, aftages af de udstedende realkreditinstitutter. Boligministeren fastsætter nærmere regler om, til hvilken kurs dette skal ske. _
Stk. 6._ Boligministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår de i stk. 5 nævnte obligationer må afhændes af realkreditinstitutterne. _