VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Omprioritering til indekslån
Boligministeren kan i ganske særlige tilfælde efter indstilling fra Boligselskabernes Landsbyggefond og med tilslutning fra kommunalbestyrelsen og det långivende realkreditinstitut tillade, at almennyttige boligafdelinger helt eller delvis indfrier realkreditlån, der ikke er indekslån (nominallån), hvortil der er ydet rentesikring i medfør af lov om boligbyggeri, og erstatter disse med indeksregulerede realkreditlån efter § 2.
Stk. 2._ Tilladelse efter stk. 1 kan gives til almennyttige boligafdelinger, hvor der på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte afdelings forhold er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse som almennyttigt byggeri. Vurderingen foretages under hensyntagen til forholdene i andre tilsvarende bebyggelser i området, og der lægges herved navnlig vægt på andelen af ledige lejligheder, det opsamlede og løbende driftsunderskud i forhold til bruttolejeindtægten, boligafgiftsniveauet, flyttehyppigheden samt henlæggelsernes omfang i forhold til behovet, herunder for gennemførelse af vedligeholdelses-, udbedrings- og opretningsarbejder samt miljøforbedrende foranstaltninger i den pågældende afdeling. _
Stk. 3._ Ansøgning om tilladelse til omprioritering skal være in § 2. Realkreditinstitutter kan til afdelinger, der tillades omprioriteret, yde indekslån inden for en samlet ramme på 2 mia kr. efter samme regler, som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån gælder for lån til opførelse af ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag, jfr. dog stk. 3 og 4. _
Stk. 2._ Omprioritering skal have fundet sted senest ved udgangen af juli måned 1986. Boligministeren kan dog forlænge fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. _
Stk. 3._ Indekslån kan ydes med et provenu, der svarer til udgifterne ved hel eller delvis indfrielse af restgælden på realkreditinstituttets indestående nominallån samt eventuel indskudsregulering. Boligministeren kan tillade, at lånet også ydes til dækning af ikke betalte terminsydelser på realkreditinstituttets indestående nominallån med påløbne renter, såfremt ydelserne er forfaldet til betaling inden den 1. januar 1985. Boligministeren kan i særlige tilfælde tillade, at indekslån tillige ydes til dækning af ikke betalte terminsydelser på disse lån med påløbne renter, såfremt ydelserne er forfaldet til betaling efter denne dato, samt til nedsættelse af beboerindskud. _
Stk. 4._ Omprioritering kan tillades, uanset at de i lov om realkreditinstitutter fastsatte lånegrænser derved overskrides. _
Stk. 5._ De obligationer, der modsvarer lån efter stk. 1, aftages af de udstedende realkreditinstitutter. Boligministeren fastsætter nærmere regler om, til hvilken kurs dette skal ske. _
Stk. 6._ Boligministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår de i stk. 5 nævnte obligationer må afhændes af realkreditinstitutterne. _
Boligministeren kan efter reglerne i §§ 49-51 i lov om boligbyggeri give tilsagn om rentebidrag og statsgaranti for indekslån, der ydes efter § 2.
Stk. 2._ Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om statsgarantiens udformning efter omprioritering. _
Med virkning fra tidspunktet for en hel eller delvis indfrielse af nominallånet bortfalder en tilsvarende andel af en eventuel driftssikring til afdelingen i henhold til kap. 2 i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.
Den besparelse, der opnås for den enkelte boligafdeling ved omprioriteringen, anvendes efter boligministerens nærmere bestemmelse til nedbringelse af det opsamlede driftsunderskud, retablering af balanceleje, retablering af henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer og hovedistandsættelse, til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder og til miljøforbedrende foranstaltninger. Hvis det skønnes påkrævet af hensyn til udlejningen af afdelingens boliger, kan besparelsen endvidere anvendes til nedsættelse af boligafgiften samt til nedsættelse af beboerindskud.
Indfrielse af nominallån
Boligministeren kan tillade, at restgælden på indestående nominallån, indfries med obligationer fra andre serier, aldersklasser og rentefodsafdelinger end dem, hvori det oprindelige lån er effektueret.
Stk. 2._ Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indfrielsen, herunder regler for, hvilke obligationer der kan anvendes ved indfrielsen, og til hvilken kurs dette skal ske. _
I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser erstattes pantebreve for lån, der indfries efter § 6, af de obligationer, der er anvendt til indfrielsen, eller som senere træder i stedet for disse.
Stk. 2._ Indtægterne fra de obligationer, der anvendes til indfrielse af nominallån efter § 6, eller obligationer, der træder i stedet for disse, skal svare til de indtægter, som instituttet ville have haft på de indfriede lån. _
Stk. 3._ Med henblik på, at sikkerheden for de cirkulerende obligationer ikke forringes, fastsætter boligministeren regler for _
Stk. 4._ Boligministeren yder garanti for, at realkreditinstituttet får de ydelser, herunder reservefonds- og administrationsbidrag, som skulle være betalt af de låntagere, hvis lån er indfriet efter § 6. Garantien omfatter endvidere en forholdsmæssig andel af eventuelle ekstraordinære reservefondsbidrag vedrørende de indfriede lån. _
Støtte til visse boligafdelinger
Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån til boligafdelinger, der omprioriteres til indekslån efter reglerne i denne lov. Lån kan ydes til afdelinger med væsentlige økonomiske vanskeligheder uanset omprioriteringen. Lån kan endvidere ydes til afdelinger, der ikke omprioriteres, såfremt disse har væsentlige økonomiske vanskeligheder.
Stk. 2._ Lån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter landsbyggefondens skøn tillader det, herunder når ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ydelsen af lånet. Boligministeren kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre. Fondens afgørelse efter 2. pkt. kan ændres af boligministeren. Regler om afdragsvilkår fastsættes af fonden med boligministerens godkendelse. _
Stk. 3._ Lån efter stk. 1 sikres ved pantebrev, der tinglyses på ejendommen. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra staten, kommunen og eventuelt hovedstadsrådet, jfr. §§ 10 og 11. Kommunens og hovedstadsrådets lån er sideordnede. Fondens pantebreve kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side. Kommunalbestyrelsen udøver rettighederne i henhold til denne bestemmelse på statens og kommunens vegne. _
Stk. 4._ Boligministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af lån efter stk. 1 med henblik på, at lånene anvendes til de formål, der er nævnt i § 5. _
Stk. 5._ Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være indsendt til Boligselskabernes Landsbyggefond inden den 1. september 1985. _
Landsbyggefondens udlånsmidler tilvejebringes ved anvendelse af fondens midler, bortset fra midler, hvortil almennyttige boligselskaber har fortrinsret efter § 38, stk. 3, i lov om boligbyggeri. Der kan tillige stilles offentlige midler til rådighed for fonden efter §§ 10 og 11.
Boligministeren kan på statskassens vegne yde statslån på indtil 75 mill. kr. til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån efter § 8.
Stk. 2._ Landsbyggefonden kan kun udlåne statsmidler til den enkelte boligafdeling, såfremt fonden af de midler, der er nævnt i § 9, 1. pkt., yder et tilsvarende lån af samme størrelse til afdelingen. _
Stk. 3._ Boligministeren kan gøre udlån af statsmidler betinget af, at kommunalbestyrelsen og boligselskabet medvirker til løsning af afdelingens økonomiske vanskeligheder. _
Stk. 4._ Lån efter stk. 1 er rentefri. Lånene er afdragsfri indtil 50 år efter ydelsen af lånet efter § 8. Når landsbyggefondens lån afdrages til fonden, indbetaler fonden afdragsydelserne til statskassen til nedskrivning af dennes andel af lånet, jfr. dog § 11, stk. 3. _
En kommune kan yde lån på tilsvarende vilkår som fastsat for statslån, jfr. § 10, stk. 4. Lån kan ydes enten til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til almennyttige boligselskaber inden for kommunens område eller direkte til boligselskaberne.
Stk. 2._ Halvdelen af det beløb, som i hovedstadsområdet, jfr. lov om et hovedstadsråd, ydes som kommunelån, berigtiges ved udlån fra hovedstadsrådet. Hovedstadsrådets lån ydes på samme vilkår som kommunens lån. _
Stk. 3._ Kommunale lån til Boligselskabernes Landsbyggefond afdrages før statens og fondens lån. I hovedstadsområdet indbetales afdragene til kommunen og hovedstadsrådet i forhold til disses udlån. _
Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsstøtten udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Nærmere regler herom kan fastsættes af finansministeren efter forhandling med bankens bestyrelse og boligministeren.
Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2._ Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren. _
I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 339 af 12. juli 1983, som ændret ved lov nr. 111 af 28. marts 1984 og lov nr. 126 af 31. marts 1985, foretages følgende ændringer:
I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli 1984, foretages følgende ændring:
I § 54 a, stk. 2, ændres »og 1985 ydes inden for en samlet ramme på i alt 20 mill. kr., heraf indtil 5 mill. kr.« til: », 1985 og 1986 ydes inden for en samlet ramme på i alt 40 mill. kr., heraf indtil 10 mill. kr.«.
Loven træder i kraft den 1. juli 1985.
Indehavere af rettigheder over obligationer udstedt i de serier, som i sin tid er anvendt ved ydelse af de nominallån, der indfries efter § 6, kan ikke kræve obligationerne indfriet eller på anden måde gøre krav gældende over for realkreditinstituttet under henvisning til en ændring af sikkerhedsgrundlaget for obligationerne som følge af denne lov.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 14 gælder dog for Færøerne.
Officielle noter
Ingen