Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed § 1

De gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed finder anvendelse for de personer, som sædvanligvis forstås som offentligt ansatte. Ved offentligt ansatte forstås sædvanligvis personer, som er ansat ved myndigheder, institutioner m.v., der er omfattet af den offentlige forvaltning, således som denne er afgrænset i forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, og offentlighedslovens § 2. Om afgrænsningen af offentligt ansatte henvises nærmere til pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslagets § 1 at fastsætte en bestemmelse, som på baggrund af forståelsen af offentligt ansatte efter gældende ret afgrænser de personer, som vil være omfattet af den foreslåede lovfæstelse af offentligt ansattes ytringsfrihed. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil gælde for personer, som er ansat ved myndigheder, institutioner m.v., der er omfattet af den offentlige forvaltning, således som denne er afgrænset i forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, og offentlighedslovens § 2. Det betyder, at loven vil gælde for alle grupper af ansatte, der efter sædvanlig terminologi henhører til definitionen af offentligt ansatte.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 1, at loven gælder for ansatte ved alle dele af den offentlige forvaltning.

Bestemmelsens anvendelsesområde svarer til forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 2 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Kerneområdet med hensyn til den offentlige forvaltning er forvaltningsmyndigheder, der hører til den statslige, regionale eller kommunale forvaltning, særlige nævn eller råd eller særlige forvaltningsmyndigheder.

Det forslås i stk. 2, nr. 1, at loven desuden gælder for ansatte ved al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Dette omfatter bl.a. visse gymnasieskoler, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Feriefonden, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestemmelsen svarer til forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, og offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås med bestemmelsens nr. 2, at loven endvidere gælder for ansatte ved al virksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol. Dette omfatter bl.a. sociale institutioner med driftsoverenskomst. Bestemmelsen svarer til forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 2, og offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 2, og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Som udgangspunkt er institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag, ikke en del af den offentlige forvaltning. Det gælder, uanset om den virksomhed, der udøves, ganske kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndigheder. Dette gælder også selskaber, hvor staten som aktionær, interessent eller lignende ejer f.eks. 100 pct. af selskabet. Ligeledes er private foreninger, institutioner, selskaber m.v., der udfører opgaver for det offentlige i medfør af bestemmelser i lov eller efter aftale, herunder hvis virksomheden hviler på en udlicitering fra det offentlige, som klart udgangspunkt ikke omfattet.

Det forslås i stk. 3, at der ved offentligt ansat i denne lov forstås personer, der er ansat ved de myndigheder og institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2.

Formålet med bestemmelsen er, at det i lovteksten klart defineres, hvornår en person kan anses som offentligt ansat og dermed er omfattet af reguleringen i den foreslåede lov. Den foreslåede bestemmelse vil således skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, som fastsætter indholdet af beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed, og som i lovteksten er afgrænset til at finde anvendelse for offentligt ansatte.

Det vil i forhold til afgrænsningen af offentligt ansatte ikke være afgørende, om den pågældende ansættelsesretligt er at betragte som lønmodtager, idet også f.eks. ledelsen i offentlige myndigheder og institutioner m.v. vil være omfattet af det foreslåede anvendelsesområde. Det afgørende vil være, om pågældende har sit ansættelsesforhold ved de myndigheder, institutioner m.v., der omfattes af det foreslåede anvendelsesområde, herunder at der er etableret et tjenesteforhold mellem en offentlig myndighed m.v. og den, der ansættes. Et sådant tjenesteforhold etableres ikke kun i de typiske ansættelser i det offentlige, men også hvor personerne udpeges som medlem til en kommission eller et udvalg.

Som eksempler på ansatte, der efter sædvanlig terminologi ikke henhører til definitionen af offentligt ansatte, kan bl.a. nævnes ansatte på privatejede sygehuse, der er oprettet på privatretligt grundlag, men i henhold til aftale med de driftsansvarlige sundhedsmyndigheder behandler patienter som led i udvidet frit sygehusvalg. Det samme gælder i relation til private døgninstitutioner, der indgår aftale med kommuner om behandling af alkoholmisbrugere. Heller ikke sundhedspersoner samt disses ansatte, som er tilmeldt landsoverenskomster om ydelser på praksisområdet, herunder privatpraktiserende læger, tandlæger, psykologer, kiropraktorer og fysioterapeuter, omfattes. Den forslåede bestemmelse vil således medføre, at loven ikke finder anvendelse for sådanne ansatte.

Det forslåede anvendelsesområde medfører desuden, at loven ikke vil gælde for ansatte, der ikke har sit ansættelsesforhold ved de myndigheder, institutioner m.v., der omfattes af det foreslåede anvendelsesområde, herunder privatansatte vikarer, uanset om de udfører arbejde for de pågældende myndigheder, institutioner m.v. Afgrænsningen indebærer endvidere, at loven heller ikke vil gælde for f.eks. medlemmer af regionsråd og kommunalbestyrelser, samt ansatte ved domstolene, Procesbevillingsnævnet og Folketinget samt dertil hørende myndigheder og institutioner m.v., idet disse grupper af ansatte efter sædvanlig terminologi ikke henhører til definitionen af offentligt ansatte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1 og 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.