VI FREDERIK DEN OTTENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
A.
Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til for Statskassens Regning:
De under Litra b, c, d, e og f nævnte Baner anlægges som enkeltsporede; dog er Ministeren bemyndiget til at erhverve de til Banernes Forsyning med Dobbeltspor fornødne Arealer samt Areal til Anlæg af Dobbeltspor mellem Silkeborg og Funder og mellem Vejle og Give.
Reglerne i Forordningen af 5. Marts 1845 komme til Anvendelse paa de ekspropriationer, som nødvendiggøres ved de i § 1 omhandlede anlæg. For saa vidt der ikke opnaas Overenskomst med Vejle-Give Jernbane selskab om Overdragelse til Staten af Jernbanen fra Vejle til Give, vil den være at ekspropriere og Erstatningen at fastsætte af en Kommission, bestaaende af den kgl. Kommissarius ved Banen som Formand, 2 af Ministeren for offentlige Arbejder og 2 af Vejle-Give Jernbaneselskab valgte Medlemmer. For saa vidt Selskabet ikke ønsker at foretage saadant Valg, vælges 1 Medlem af Vejle Amtsraad og 1 af Vejle Byraad.
Til de i § 1 nævnte Anlæg, Erhvervelser og Foranstaltninger kan anvendes følgende Beløb:
Til Dobbeltsporet Nyborg-Strib m.v........... 7,150,000 Kr.
Til Ombygningen af Vejle-Give Banen .......... 1,090,000 -
Til Anlæg af Banen fra Give til Herning....... 2,189,000 -
Til Anlæg af Banen fra Vigerslev til Køge..... 2,234,000 -
Til Anlæg af Banen fra Funder til Bramminge... 5,300,000 -
Til anlæg af Banen fra Skern til Videbæk ...... 832,000 -
Til Anlæg af Banen fra Næstved til Hillerød... 9,430,000 -
I disse Summer ere ikke indbefattede de til den nødvendige Ekspropriation af arealer medgaaende Beløb, der ligesom Udgifterne ved Erhvervelsen af Vejle-Give Banen blive at udrede af Statskassen.
Anlægene fremmes i den i § 1 angivne Rækkefølge, saaledes at der, medmindre anderledes bestemmes ved de aarlige Finanslove, i hvert Finansaar i nævnte Øjemed kan anvendes 2 1/2 Million Kr., dog at det Beløb, der i et enkelt Finansaar er besparet, kan overføres til senere Finansaar.
For at de i § 1 under Litra b, c, d, e og f nævnte Anlæg skulle komme til Udførelse, maa de Amtskommuner, i hvilke Banerne komme til at gaa, samt de Købstadkommuner, som Banerne komme til at berøre, inden den 1. Januar 1910 til Ministeren for offentlige Arbejder afgive Erklæring om, at de - i et efter forudgaaende Forhandling mellem Kommunerne af Ministeren nærmere fastsat Forhold mellem dem indbyrdes - forpligte sig til at erstatte Statskassen følgende Beløb af Udgifterne ved de paagældende Anlæg, nemlig:
For Give-Herning Banen................ 25,000 Kr. pr. Banemil.
Vigerslev-Køge Banen............... 100,000 - - -
Funder-Bramminge Banen............... 25,000 - - -
Skern-Videbæk Banen.................. 25,000 - - -
Næstved-Hillerød Banen............... 40,000 - - -
Disse Beløb indbetales til Statskassen med en Femtendedel aarlig i 15 paa hinanden følgende Finansaar, saaledes at afdrag første Gang betales i det efter vedkommende Banes Aabning for Driften umiddelbart følgende Driftsaar, og til saadanne Tider, som nærmere foreskrives af Ministeren. Det forøgede Bidrag til Amtskommunen,der som Følge heraf maatte blive paalignet bortfæstet eller bortforpagtet Ejendom, bliver uden Hensyn til bestaaende Kontrakter at udrede halvt af Ejeren, halvt af Fæsteren eller Forpagteren.
De til Anlægene anvendte Grunde fritages, saa længe de benyttes i det paagældende Øjemed, for alle paa samme hvilende Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa Grundene opførte, til Anlægene henhørende Bygninger saavel i Købstæderne som paa Landet indtil videre fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter. Brugen af stemplet Papir eftergives i Henseende til alle Overenskomster og Forskrivninger, der udfærdiges i Anledning af Gennemførelsen af de i nærværende Lov omhandlede Foranstaltninger. For de Materialier, der anvendes til Anlægene samt til det fornødne Driftsmateriel hertil, kan der tilstaas Toldfrihed.
B.
Regeringen bemyndiges til i Overensstemmelse med Forskrifterne i denne Lov at meddele Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af følgende private Jernbaner:
Paa Øerne: 1. En Jernbane fra Hornbæk til Gilleleje. 2. En Jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje. 3. En Jernbane fra Gilleleje til et Punkt paa Helsinge-Tisvildeleje Banen. 4. En Jernbane fra Vanløse til Jyllinge. 5. En Jernbane fra Roskilde til et Punkt paa Banestrækningen Hvalsø-Frederikssund. 6. En Jernbane fra Frederiksværk til Hundested. 7. En Jernbane fra Hørve til Værslev. 8. En Jernbane fra Køge til Kværkeby. 9. En Jernbane fra Karrebæksminde til Næstved.
I Jylland:
Jernbanerne kunne, hvor ikke anden Bestemmelse er truffen i § 6, bygges som lette Baner med samme Sporvidde som Statsbanerne. Dersom der ønskes smallere Sporvidde, tilkommer det Ministeren for offentlige Arbejder at afgøre, om en saadan Sporvidde i Forhold til Anlægets øvrige Karakter og Drift fyldestgør Fordringerne til Driftens Sikkerhed. Indhegning og Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler kunne i Regelen ikke fordres undtagen paa enkelte særlig stærkt befærdede Punkter.
Driften af Jernbanerne kan ske ved Damp eller Elektricitet, hvor ikke anderledes er bestemt.
Ekspropriationen af de til Baneanlægene fornødne Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5. Marts 1845. For de Staten tilhørende Grunde, der indtages til Anlægene, gives fuldt Vederlag.
Af Statskassen ydes til de i § 6 under Nr. 5, 7, 8, 12, 14, 15, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 28 b), 29, 40, 44, 45 og 46 nævnte Baneanlæg et Bidrag udgørende Halvdelen, til det under Nr. 47 nævnte Baneanlæg et Bidrag udgørende tre Fjerdedele, til de under Nr. 9, 27, 28 a) og 43 nævnte Baneanlæg et Bidrag udgørende to Trediedele, til de under Nr. 34, 35, 36, 37, 41 og 42 nævnte Baneanlæg et Bidrag udgørende tre Femtedele og til de under Nr. 6, 10, 11, 13 og 48 nævnte Baneanlæg et Bidrag udgørende to Femtedele af den hele til Anlæget bevislig anvendte Anlægskapital, indbefattet Ekspropriationsudgifter og Driftsmateriel. Under Anlægskapitalen kan endvidere henregnes et efter Ministerens Skøn passende Beløb til Bestridelse af Omkostninger ved Anlægskapitalens Forrentning under Arbejdets Udførelse. Meddelelse af Eneretsbevilling paa den under Nr. 11 nævnte bane skal dog være betinget af, at paagældende Ejere af Møens Klint i et af Ministeren for offentlige Arbejder nærmere bestemt Omfang tilsikre fri Adgang til Klinten samt forpligte sig til ikke at foretage noget, hvorved Klinten med Omgivelser udsættes for at tabe sit nuværende Præg. Meddelelse af Eneretsbevilling paa de under Nr. 10, 17, 24 og 40 nævnte Baneanlæg skal være betinget af, at der indføres Fællesdrift med de vedkommende tilsluttende Privatbaner eller for den under Nr. 10 nævnte Banes Vedkommende med en af dem.
Til de under Nr. 16 og 18 nævnte Baneanlæg ydes af Statskassen et Bidrag lig Halvdelen af Ekspropriationsudgifterne.
For Statskassens Bidrag nyder denne samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller private, undtagen hvor Statskassens Bidrag kun udgør Halvdelen af Ekspropriationsudgifterne.
I de Baner, ved hvilke Statskassen deltager i Anlægsudgifterne i det hele, maa Prioritetslaan ikke optages og Fortrinsaktier ikke udstedes.
Eneretsbevillinger i Henhold til denne Lov kunne meddeles for Tidsrummet indtil 1. Januar 2008. Ved Enerettens Udløb tilkommer det Lovgivningsmagten at træffe Bestemmelse om Banernes fremtidige Ordning og Ejendomsforhold.
I Eneretsbevillingerne bliver der at optage Bestemmelser om:
Staten skal have Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og der kan i begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn i Vederlaget fradrages et passende Beløb, saafremt Banen med Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand;
Endvidere kan ved Eneretsbevillingerne fastsættes:
Eneret til Anlæg og Drift af de i § 6 nævnte Baner kan ikke meddeles efter den 1. April 1925. Andragender herom vedrørende de Baner, til hvis anlæg der af Statskassen ydes Bidrag, tages fortrinsvis i Betragtning efter den Tidsfølge, i hvilken de foreligge med de efter Ministerens Skøn fornødne Oplysninger, jfr. § 11 Litra a. Dog bliver det at iagttage, at der i et enkelt Finansaar ikke meddeles Eneret til Anlæg af flere end 4 af de Baner, til hvis anlæg der af Statskassen ydes Bidrag, hvoraf saa vidt muligt 2 Baner i Jylland og 2 paa Øerne, samt at der, saafremt ikke anderledes fastsættes ved de aarlige Finanslove, i hvert Finansaar som Statsbidrag til de nævnte Baner kun anvendes 1 Million Kr., dog at det Beløb, der i et enkelt Finansaar er besparet, kan overføres til senere Finansaar.
Af den Værdistigning, som ved de ovenfor nævnte ny Jernbaneanlæg med Undtagelse af Dobbeltsporet paa Banestrækningen Nyborg-Strib og Ombygningen af Vejle-Give Banen tilføres de Ejendomme eller Grunde, der nyde godt af Baneanlæget, bliver der - for de Privatbaners Vedkommende, hvortil intet Statstilskud ydes, dog kun naar Koncessionshaverne ønske det - at svare en afgift til dem, som udrede anlægsudgifterne.
Værdistigningsafgiften vil være at tilsvare, uanset om de paagældende Ejendomme eller Grunde før eller efter nærværende Lovs Ikrafttræden maatte være overgaaede til ny Ejer eller Bruger. De nærmere Regler om Værdistigningsafgiften fastsættes ved Lov.
Forslag til en saadan Lov bliver, efter at Spørgsmaalet har været overvejet i en af Ministeriet for offentlige Arbejder nedsat Kommission paa indtil 17 Medlemmer, hvoraf hvert af Rigsdagens Ting udpeger 5, at forelægge i førstkommende ordentlige Rigsdagssamling. Anlægene kunne først aabnes for Drift, efter at den heromhandlede Lov er traadt i Kraft.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 27de Maj 1908.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Frederik R.
(L.S.)
\ Svend Høgsbro.
Officielle noter
(* 1) Udfærdiget gennem Ministeriet for offentlige Arbejder. Se Rigsdagstidenden for 1907-08: Folket. Tid. Sp. 51, 1279, 4643, 5172, 8403; Landst.Tid. Sp. 1021, 2100, 2210. Till. A. Sp. 2771. Till. B. Sp. 1225, 3417 3805; Till.C. Sp. 497, 2635, 2673.