Erhvervs- og vækstministeren opretter mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Stk. 2. Mæglings- og klageinstitutionen er et uafhængigt organ inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 3. Mæglings- og klageinstitutionen består af 1 formand, 1 sagkyndigt medlem og 3 organisationsrepræsentanter.
Stk. 4. Mæglings- og klageinstitutionens medlemmer udnævnes af erhvervs- og vækstministeren. Formanden udnævnes for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse. Mæglings- og klageinstitutionens øvrige medlemmer udnævnes for en periode på 3 år med mulighed for genudnævnelse.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for udnævnelse af mæglings- og klageinstitutionens medlemmer og medlemmernes kvalifikationer.
På baggrund af en klage eller af egen drift behandler mæglings- og klageinstitutionen sager vedrørende overtrædelser af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, der enten er begået i Danmark eller vedrører
en dansk privat eller offentlig virksomhed, jf. stk. 2, eller virksomhedens forretningsforbindelser, jf. stk. 4,
danske statslige eller regionale myndigheder eller myndighedernes forretningsforbindelser, jf. stk. 4, eller
danske private eller offentlige organisationer, jf. stk. 3, eller organisationernes forretningsforbindelser, jf. stk. 4.
Stk. 2. Ved en dansk privat eller offentlig virksomhed forstås en virksomhed, der er hjemmehørende i Danmark.
Stk. 3. Ved danske private eller offentlige organisationer forstås private eller offentlige organisationer, der er hjemmehørende i Danmark.
Stk. 4. Ved en forretningsforbindelse forstås forretningspartnere, enheder i forsyningskæden og andre ikkeoffentlige eller offentlige enheder, som kan forbindes direkte med virksomhedens, myndighedens eller organisationens forretningsmæssige aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser.
Enhver kan indbringe en klage for mæglings- og klageinstitutionen på egne vegne eller på vegne af tredjemand. Klagen skal være skriftlig, og klageren skal fremlægge en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
Mæglings- og klageinstitutionen kan afvise sagen efter en indledende vurdering. I denne vurdering indgår formelle kriterier, herunder om skriftlighed. Desuden vurderer mæglings- og klageinstitutionen, om der foreligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, jf. § 4.
Stk. 2. Afviser mæglings- og klageinstitutionen sagen, meddeler mæglings- og klageinstitutionen dette til parterne.
Klagefristen for indbringelse af en sag for mæglings- og klageinstitutionen er 5 år regnet fra den dag, da den omstridte handling eller undladelse er ophørt. Klagefristen afbrydes, når en klage modtages af mæglings- og klageinstitutionen, eller når mæglings- og klageinstitutionen tager en sag op af egen drift.
Mæglings- og klageinstitutionen opfordrer parterne til selv at finde en løsning og dermed afslutte sagen. Lykkes det parterne på opfordring af mæglings- og klageinstitutionen selv at finde en løsning og dermed afslutte sagen, udtaler mæglings- og klageinstitutionen sig ikke om sagen.
Stk. 2. Mæglings- og klageinstitutionen foretager en forundersøgelse af sagen, hvis det ikke lykkes parterne på opfordring af mæglings- og klageinstitutionen selv at finde en løsning og dermed afslutte sagen, jf. stk. 1. Vurderer mæglings- og klageinstitutionen på baggrund af forundersøgelsen, at sagen skal afvises, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen, men uden at nævne sagens parter.
Stk. 3. Afviser mæglings- og klageinstitutionen ikke sagen, jf. stk. 2, kan mæglings- og klageinstitutionen tilbyde mægling mellem parterne. Mæglingen kræver begge parters samtykke. Mæglings- og klageinstitutionens formand forestår mæglingen. Behandles sagen ved mægling, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en udtalelse om, at parterne har bedt mæglings- og klageinstitutionen om at mægle i sagen. Løses sagen ved mægling, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en udtalelse med en kort beskrivelse af sagen og mæglingsresultatet. Mæglings- og klageinstitutionen følger op på udtalelsen efter 1 år og udtaler sig på ny. Denne udtalelse offentliggøres ligeledes.
Stk. 4. Mæglings- og klageinstitutionen foretager en egentlig undersøgelse af sagen, hvis
mæglings- og klageinstitutionen ikke tilbyder mægling,
parterne ikke samtykker til mægling i sagen,
det efter et mæglingsforsøg i henhold til stk. 3 ikke lykkes parterne at finde en løsning eller
der er tale om grove overtrædelser af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
Stk. 5. Mæglings- og klageinstitutionen offentliggør, at mæglings- og klageinstitutionen undersøger sagen, jf. stk. 4.
Stk. 6. På baggrund af undersøgelsen, jf. stk. 4, udtaler mæglings- og klageinstitutionen sig om sagen. Denne udtalelse offentliggøres. Mæglings- og klageinstitutionen følger op på udtalelsen efter 1 år og udtaler sig på ny. Denne udtalelse offentliggøres ligeledes.
Mæglings- og klageinstitutionens sager vedrørende overtrædelser af OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder er omfattet af offentlighedsloven, når sagen er afsluttet.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvor sagsbehandlingen afsluttes, ved at mæglings- og klageinstitutionen afviser sagen efter en indledende vurdering, jf. § 5, stk. 1, eller hvor parterne selv finder en løsning og dermed afslutter sagen, jf. § 7, stk. 1.
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 2 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:
I § 99 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.
I § 99 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen efter stk. 1 udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
I § 99 a, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt.«
I § 99 a, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt.«
I § 99 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.
I § 99 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.
I § 99 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »1 og 2« til: »1-3«.
I § 99 a, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »1 og 2« til: »1-3«.
I § 99 a, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:
»Det samme gælder for de oplysninger, som skal afgives i henhold til stk. 3, hvis fremskridtsrapporten omfatter menneskerettigheder og klima.«
Erhvervs- og vækstministeren fremsætter forslag om revision af hele eller dele af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd i folketingsåret 2015-16.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren opretter en mæglings- og klageinstitution, der skal behandle henvendelser vedrørende efterlevelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder med henblik på at løse uoverensstemmelser og sikre fremadrettet forbedringer vedrørende samfundsansvar.
Udover at behandle konkrete henvendelser om efterlevelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder skal mæglings- og klageinstitutionen også udføre aktiviteter, der understøtter danske virksomheders, myndigheders og organisationers indsats for at vise samfundsansvar.
Det foreslås i stk. 2, at mæglings- og klageinstitutionen er et uafhængigt organ inden for den offentlige forvaltning. Mæglings- og klageinstitutionen er dermed i sit virke uafhængig af instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Mæglings- og klageinstitutionen er således ikke underlagt instruktionsbeføjelser, kontrol eller lignende fra Erhvervs- og Vækstministeriet eller fra andres side.
Det følger bl.a. heraf, at mæglings- og klageinstitutionens beslutninger ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ved mæglings- og klageinstitutionens beslutninger forstås alle beslutninger i forbindelse med institutionens sagsbehandling, herunder institutionens udtalelser.
Det foreslås i stk. 3, at mæglings- og klageinstitutionen består af en formand, et sagkyndigt medlem og tre organisationsrepræsentanter.
Formanden varetager procesfremmende opgaver i de indledende faser, og en beslutningsfremmende rolle i den afsluttende fase, hvis konflikten ikke er løst forinden.
Formanden skal bistå den svage part, der kan have brug for særlig støtte, men også bistå f.eks. virksomhederne således, at formanden kan hjælpe med at få afsluttet en sag hurtigt og på en måde, der også tager hensyn til virksomhedens situation.
Formandens rolle er i særdeleshed at skabe grundlag for, at sagen kan behandles ved mægling, og at fremme løsninger gennem dialog med sagens parter.
Formanden har det overordnede ansvar for institutionens virke, herunder også i forhold til mæglingen og mæglingsresultaterne.
Det foreslås i stk. 4, at mæglings- og klageinstitutionens medlemmer udnævnes af erhvervs- og vækstministeren. Formanden udnævnes for en periode af 4 år med mulighed for genudnævnelse. Mæglings- og klageinstitutionens øvrige medlemmer udnævnes for en periode af 3 år med mulighed for genudnævnelse. Herved sikres en glidende overgang i tilfælde af personudskiftning, således at erfaringsgrundlaget kan viderebringes.
I stk. 5 foreslås en hjemmel til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler for udnævnelse af mæglings- og klageinstitutionens medlemmer og medlemmernes kvalifikationer.
Det vil blive fastsat regler om, at de tre organisationsrepræsentanter udnævnes efter indstilling fra henholdsvis en organisation for erhvervslivet, en organisation for arbejdstagerside og en organisation for NGO’er. Organisationerne bør indstille repræsentanter, der har viden og kvalifikationer, der gør dem egnet til at deltage i mæglings- og klageinstitutionens sagsbehandling.
Formanden og det sagkyndige medlem skal så vidt muligt have kvalifikationer i form af en relevant samfundsvidenskabelig eller juridisk baggrund, viden om CSR og i særdeleshed viden om anerkendte internationale retningslinjer på området. Formanden skal desuden så vidt muligt have erfaring med mægling, virksomhedserfaring, herunder fra det globale erhvervsliv, og stor personlig integritet. Formanden repræsenterer som udgangspunkt mæglings- og klageinstitutionen udadtil.
Det foreslås i § 2, at Erhvervsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for mæglings- og klageinstitutionen.
Sekretariatet for Rådet for Samfundsansvar varetages ligeledes af Erhvervsstyrelsen. Med forankringen af sekretariatsfunktionen for mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd i Erhvervsstyrelsen sikres koordinering mellem mæglings- og klageinstitutionens virksomhed og den forebyggende vejlednings- og rådgivningsindsats over for virksomhederne, som rådet yder. Samtidig sikres en effektiv anvendelse af statens midler og synergigevinster i forhold til Erhvervsstyrelsens øvrige arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd.
Rådet for Samfundsansvar er et uafhængigt råd, og det samme foreslås med hensyn til mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, jf. den foreslåede § 1, stk. 2.
Varetagelse af sekretariatsfunktionen vil ske i overensstemmelse med forslagets § 1, stk. 2, der foreslår, at mæglings- og klageinstitutionen i sin virksomhed er uafhængig af instrukser.
Det foreslås i § 3, at mæglings- og klageinstitutionen behandler sager vedrørende overtrædelser af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, der enten er begået i Danmark eller vedrører danske private eller offentlige virksomheder eller deres forretningsforbindelser, statslige eller regionale myndigheder eller deres forretningsforbindelser eller private eller offentlige organisationer eller deres forretningsforbindelser. Ved regionale myndigheder forstås både regioner og kommuner.
Mæglings- og klageinstitutionen behandler sager vedrørende overtrædelser af de til enhver tid gældende OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (OECD Guidelines for Multinational Enterprises (Recommendations for Responsible Business Conduct in a Global Context)). OECD’s reviderede Retningslinjer for Multinationale Virksomheder blev vedtaget af OECD’s ministerråd den 25. maj 2011 og er offentliggjort på OECD’s hjemmeside www.oecd.org. Udvides eller ændres OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, kan mæglings- og klageinstitutionen behandle sager vedrørende overtrædelser af de udvidede eller ændrede OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Sager, som vedrører mulige overtrædelser, der er sket før nye OECD-retningslinjer er trådt i kraft, bedømmes på baggrund af de på tidspunktet for den påståede overtrædelse gældende retningslinjer.
Det foreslås, at mæglings- og klageinstitutionen kan vælge at tage en sag op på baggrund af en klage. Mæglings- og klageinstitutionen kan også tage en sag op af egen drift, hvis mæglings- og klageinstitutionen ad andre veje bliver opmærksom på mulige overtrædelser. Mæglings- og klageinstitutionen behandler som udgangspunkt ikke anonyme henvendelser, men mæglings- og klageinstitutionen kan dog efter et konkret skøn tage sagen op af egen drift.
OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder skelner mellem virksomhedernes indsats i forhold til
a. overtrædelser, som virksomheden er årsag til eller har medvirket til, og
b. overtrædelser, som virksomheden ikke direkte har medvirket til, men som ikke desto mindre kan knyttes direkte til virksomhedens aktiviteter, produkter eller serviceydelser.
Er virksomheden ikke årsag til overtrædelsen af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, men medvirker til overtrædelsen, bør der være tale om en betydelig medvirken for, at sagen behandles. Om der er tale om betydelig medvirken beror på en konkret vurdering i den foreliggende sag. Hvis virksomheden ikke har medvirket til overtrædelsen, men overtrædelsen kan knyttes direkte til virksomhedens aktiviteter, produkter eller serviceydelser, bør der være tale om en betydelig overtrædelse af retningslinjerne. Ovenstående gør sig gældende for virksomheder, myndigheder og organisationer.
I stk. 2. foreslås en dansk privat eller offentlig virksomhed defineret som en dansk privat eller offentlig virksomhed, der er hjemmehørende i Danmark.
I stk. 3 foreslås danske private eller offentlige organisationer defineret som private eller offentlige organisationer, der er hjemmehørende i Danmark.
I stk. 4 foreslås forretningsforbindelser defineret som forretningspartnere, enheder i forsyningskæden og andre ikke-offentlige eller offentlige enheder, som kan forbindes direkte til virksomhedens, myndighedens eller organisationens forretningsmæssige aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser. Der er ikke tale om et objektivt ansvar. Den pågældendes ansvar rækker dog videre end f.eks. en virksomheds egne enheder og datterselskaber. Ifølge OECD’s retningslinjer går f.eks. en virksomheds ansvar ud i virksomhedens leverandør- og distributionskæde. Mæglings- og klageinstitutionen kan derfor gå ind i sager, der vedrører krænkelser, der har fundet sted hos f.eks. en af virksomhedens underleverandører. Udgangspunktet er, at ansvaret er det samme for hele leverandør- eller distributionskæden. Det anerkendes dog internationalt, at ansvaret i praksis afhænger af flere forhold, herunder den pågældendes størrelse og mulighed for at gøre indflydelse gældende. Der er dog ingen tvivl om, at der er en særlig forpligtelse i forhold til leverandører eller distributører i første led, fordi den pågældende her har en direkte kontraktlig relation. Det er også her, at der er en særlig mulighed for at påvirke de pågældende gennem de kontrakter, der indgås. Som udgangspunkt er det afgørende, at den pågældende uanset størrelse gennem en række relevante vurderinger og tiltag udviser den nødvendige omhu (due diligence), se også ovenfor afsnit 2.1.2.5, og herigennem afdækker og bearbejder risici for krænkelser i sin indflydelsessfære (sphere of influence), jf. Rådet for Samfundsansvar: Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring (2010).
Det foreslås i § 4, at enhver kan indbringe en klage for mæglings- og klageinstitutionen på egne vegne eller på vegne af tredjemand. Når der ikke er en fysisk krænket person, f.eks. fordi der er tale om en overtrædelse, der vedrører miljøet, føres sagen på egne vegne. Klagen skal være skriftlig og såfremt tredjemand repræsenterer en berørt part, skal der forelægges dokumentation herfor, f.eks. i form af en fuldmagt.
I modsætning til prøvelser ved domstolene er det ikke et krav for behandling af en sag ved mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, at klager har en retlig interesse i sagen. Sager kan derfor indbringes på vegne af tredjemand, som er blevet krænket af handlingen eller undladelsen, f.eks. fordi den krænkede part ikke selv har mulighed for at fremføre sin klage.
Det afgørende er, at klageren skal fremlægge en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Hensigten er at sikre balance mellem hensynet til, at alle i princippet skal kunne klage, men at mæglings- og klageinstitutionen skal kunne afvise klager, der f.eks. har karakter af chikane. Ved saglig begrundelse menes, at klagen angår forhold, der er beskrevet i OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Rimelig dokumentation kan f.eks. være en beskrivelse af hændelsesforløbet, og evt. billeder, videodokumentation eller lignende.
OECD’s retningslinjer angiver ikke yderligere kriterier for dokumentation, men understreger, at det er de nationale kontaktpunkter, der afgør, om den konkrete sag, som henvendelsen vedrører, er bona fide, dvs. at klageren handler i god tro og har redelige hensigter. At handle i »god tro« i denne sammenhæng betyder bl.a. at reagere i tide, opretholde fortrolighed, hvor det er passende, afholde sig fra at vanskeliggøre processen og fra at true med repressalier mod de involverede parter i proceduren. Derimod bør parterne engagere sig i sagsbehandlingen med henblik på at finde en løsning i overensstemmelse med retningslinjerne på de spørgsmål, der rejses.
Mæglings- og klageinstitutionen bør bl.a. lægge til grund for sin vurdering, at der foreligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse, at der er en klar sammenhæng mellem den konkrete sag, der rejses, og f.eks. virksomhedens aktiviteter, samt hvordan lignende sager behandles nationalt og internationalt. Hvorvidt der foreligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation, må bero på en konkret vurdering på baggrund af den forelagte dokumentation.
Mæglings- og klageinstitutionen kan afvise sagen, hvis mæglings- og klageinstitutionen skønner, at der ikke foreligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, herunder hvis det skønnes, at klageren ikke handler i god tro, f.eks. hvis der kan ligge chikanøse forhold bag klagen, eller klagen må anses for grundløs. Med hensyn til en afvisning af sagen henvises der i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 5.
Det foreslås i stk. 1, at mæglings- og klageinstitutionen kan afvise sagen efter en indledende vurdering. I denne vurdering indgår formelle kriterier, herunder om skriftlighed, og om der foreligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, jf. § 4.
Afviser mæglings- og klageinstitutionen at behandle sagen, foreslås det i stk. 2, at mæglings- og klageinstitutionen offentliggør en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen, men uden at nævne sagens parter. Offentliggørelse med anonymisering af sagens parter skal ske på en måde, der ikke gør det muligt for offentligheden at identificere sagens parter udefra andre oplysninger i sagen.
Afviser mæglings- og klageinstitutionen en anmodning om genoptagelse af en sag, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en kort beskrivelse af anmodningen med en begrundelse for afvisningen. Sagens parter nævnes, medmindre sagens parter ikke er nævnt i de tidligere udtalelser af mæglings- og klageinstitutionen om sagen.
Det foreslås i § 6, at klagefristen for indbringelse af en sag for mæglings- og klageinstitutionen er 5 år regnet fra den dag, da den omstridte handling eller undladelse er ophørt. Klagefristen afbrydes, når en klage modtages af mæglings- og klageinstitutionen, eller når mæglings- og klageinstitutionen tager en sag op af egen drift. Klagefristen foreslås fastsat til 5 år for derved at sikre en forsvarlig tidsramme, der muliggør opfølgning på eventuelle overtrædelser af de i forslagets § 3 angivne overtrædelser henset til, at der kan være tale om overtrædelser, der har fundet sted i udlandet, og som bl.a. kan vedrøre miljøforhold.
Det foreslås i stk. 1, at virksomheden, myndigheden eller organisationen skal opfordres til sammen med klager og inden for en på forhånd fastsat tidsramme selv at løse sagen. Mæglings- og klageinstitutionen offentliggør intet om sagen.
Mæglings- og klageinstitutionen har på dette trin i sagsbehandlingen ingen pligt til at sikre sagens oplysning udover, hvad parterne i sagen frembringer af oplysninger. Det er således parterne selv, der inden for private rammer og uden for mæglings- og klageinstitutionens regi forhandler sig frem til en løsning på sagen.
Hvis parterne ikke formår at løse sagen, foreslås det i stk. 2, at mæglings- og klageinstitutionen foretager en forundersøgelse af sagen. Mæglings- og klageinstitutionen har på dette trin i sagsbehandlingen en pligt til at sikre sagens oplysning i det omfang, det er nødvendigt for at kunne fastslå, hvorvidt klagen skal behandles videre eller skal afvises. Vurderer mæglings- og klageinstitutionen på baggrund af forundersøgelsen, at sagen skal afvises, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen, men uden at nævne sagens parter.
Hvis mæglings- og klageinstitutionen beslutter, at sagen skal behandles videre, foreslås det i stk. 3, at mæglings- og klageinstitutionen kan tilbyde parterne mægling. Mæglingen kræver begge parters samtykke. Mæglings- og klageinstitutionen har på dette trin i sagsbehandlingen ingen pligt til at oplyse sagen yderligere, men parterne i sagen kan frembringe yderligere oplysninger. På dette trin i sagsbehandlingen fokuserer mæglings- og klageinstitutionen på at tilvejebringe en situation, hvor mægling mellem parterne er konstruktiv og løsningsorienteret. Der offentliggøres en udtalelse om, at parterne har bedt mæglings- og klageinstitutionen om at mægle i en sag. Det vil fremgå, at der ikke er taget stilling til, om der foreligger en overtrædelse eller ej.
Parterne opfordres desuden til at undlade at føre sagen i offentligheden ved tilkendegivelser til medier m.v. Såfremt denne opfordring tilsidesættes, indgår det i mæglings- og klageinstitutionens vurdering af, om parterne har deltaget konstruktivt i mæglingsprocessen.
Formanden har det overordnede ansvar for mæglingen, herunder for at sikre, at mæglingsresultaterne er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer.
Løses sagen ved mægling, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en udtalelse med en kort beskrivelse af sagen og mæglingsresultatet. Institutionens udtalelse skal eksplicit tage stilling til, hvorvidt mæglingsresultatet er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer. Mæglings- og klageinstitutionen følger op på om evt. aftaler i mæglingsresultatet er efterkommet 1 år efter sagens afslutning og tilkendegiver, om de pågældende har levet op til evt. aftaler i mæglingsresultatet eller, om dette ikke er tilfældet. Hvis parterne har efterlevet mæglingsresultatet, slettes udtalelsen fra institutionens hjemmeside.
Det foreslås i stk. 4, at mæglings- og klageinstitutionen skal foretage en egentlig undersøgelse af sagen i de tilfælde, hvor institutionen ikke tilbyder mægling, parterne ikke samtykker til mægling i sagen, eller det efter et mæglingsforsøg ikke er lykkedes parterne at finde en løsning, eller hvor der er tale om grove overtrædelser af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, som f.eks. slavearbejde, tortur eller særligt omfattende miljøforurening. Mæglings- og klageinstitutionen kan afvise mægling, f.eks. hvis en part parallelt fører sagen aktivt i medierne.
Det foreslås i stk. 5, at der offentliggøres en udtalelse om, at mæglings- og klageinstitutionen undersøger sagen. Med hensyn til fastsættelse af krav til denne offentliggørelsesordning henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 8. Undersøgelsen tilrettelægges efter mæglings- og klageinstitutionens vurdering. Mæglings- og klageinstitutionen har på dette trin i sagsbehandlingen en pligt til at sikre sagens oplysning også udover det allerede oplyste og udover, hvad parterne i sagen frembringer af oplysninger. Mæglings- og klageinstitutionen skal oplyse sagen i et omfang, der gør det muligt for mæglings- og klageinstitutionen at udtale sig om sagen. Mæglings- og klageinstitutionen bør efter konkret skøn indhente viden fra institutioner, der har en relevant og anerkendt ekspertise, herunder f.eks. i forhold til et specifikt fagligt eller geografisk område. Dette er særligt relevant i forhold til sager af principiel karakter. Mæglings- og klageinstitutionen kan derudover f.eks. foretage eftersyn på det sted, hvor den påståede overtrædelse sker eller er sket.
Udtalelsen bør indeholde oplysninger om parterne i sagen, hvilken overtrædelse der kan være tale om, og hvornår der kan forventes et resultat af undersøgelsen. Det bør desuden fremgå af udtalelsen, at der ikke er taget stilling til, om der foreligger en overtrædelse eller ej. Parterne opfordres til ikke at føre sagen i offentligheden af hensyn til undersøgelsesforløbet.
På baggrund af mæglings- og klageinstitutionens undersøgelse udtaler mæglings- og klageinstitutionen sig om sagen, jf. stk. 6. Mæglings- og klageinstitutionen følger op på udtalelsen efter 1 år og udtaler sig på ny ved enten at udtale, at den pågældende har levet op til mæglings- og klageinstitutionens udtalelse om sagen eller tilkendegiver, hvis dette ikke er tilfældet. Hvis den pågældende ikke har levet op til mæglings- og klageinstitutionens udtalelse om sagen, forbliver udtalelsen på hjemmesiden. Mæglings- og klageinstitutionen foretager årligt en opfølgning på udtalelsen. Hvis den pågældende lever op til mæglings- og klageinstitutionens udtalelse om sagen, slettes udtalelsen fra institutionens hjemmeside.
Mæglings- og klageinstitutionens udtalelser offentliggøres. Institutionen forholder sig alene til overtrædelser af OECD’s retningslinjer og vurderer ikke, om der foreligger overtrædelse af lovgivning.
Formålet med offentliggørelsesordningen er at udmønte OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. OECD’s retningslinjer anbefaler, at mæglings- og klageinstitutionen 1) offentliggør en udtalelse, når der er truffet beslutning om, at sagen afvises, 2) offentliggør en beskrivelse af den løsning, parterne er kommet frem til, hvis sagen løses ved mægling, og 3) kommer med en vurdering af sagen med anbefalinger til, hvordan retningslinjerne kan efterleves, hvis sagen er blevet undersøgt.
Ordningen skal derudover højne forbrugerbeskyttelsen og forbedre forbrugervejledningen, idet de oplysninger, som offentliggøres, vil være relevante for enkeltpersoners dispositioner i forhold til sundhed eller miljøbeskyttelse og for, at forbrugere, aftagere m.v. kan varetage deres interesser i forhold til de virksomheder, organisationer og myndigheder, som der offentliggøres oplysninger om.
Hertil kommer, at virksomheder, organisationer og myndigheder skal motiveres til at yde en særlig indsats for at overholde OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og således motiveres til en særlig indsats på et område, hvor overtrædelser ikke sanktioneres i klassisk forstand i form af afgifter, bøder eller strafferetligt.
Overtrædelse af OECD’s retningslinjer påses alene af mæglings- og klageinstitutionen, som ikke udsteder sanktioner, men udtaler sig om sagen. Det er udtalelsen i sig selv, der skal være adfærdspåvirkende og dermed også have en præventiv virkning i forhold til overholdelse af OECD’s retningslinjer. Formålet med ordningen kan derfor ikke opfyldes ved, at der alene sker offentliggørelse af udtalelser i anonymiseret form, hvorfor parternes navne vil fremgå i de tilfælde, hvor institutionen udtaler sig om sagen.
Offentliggørelserne vil skulle ske indenfor rammerne af persondataloven og de almindelige regler om tavshedspligt.
Alle institutionens udtalelser offentliggøres på institutionens hjemmeside efter forhåndsadvisering af sagens parter, se under 2.1.2.2.
Der foreslås med § 8 særlige bestemmelser om offentlighed i forbindelse med mæglings- og klageinstitutionens arbejde.
Udgangspunktet er, at der skal udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentlighed i forvaltningen. Uanset dette foreslås det i stk. 1, at sager først er omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Bestemmelsen i stk. 1 skal først og fremmest beskytte det tillidsforhold mellem parterne, der kan være nødvendig for mæglings- og klageinstitutionens videre sagsbehandling. En offentliggørelse af enkeltforhold eller dokumenter på et tidligere tidspunkt kan ødelægge parternes tillidsforhold og dermed umuliggøre institutionens sagsbehandling.
Hertil kommer, at der findes at gælde et hensyn til at beskytte den virksomhed m.v., der er genstand for en klage og sikre den pågældende virksomhed rimelige vilkår.
Imidlertid vil oplysninger i sagen være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen med de undtagelser, som denne lov fastsætter, når behandlingen af sagen er afsluttet. Det understreges, at begrænsningen af offentlighed kun omfatter tidsrummet, indtil en sag er afsluttet.
Afviser mæglings- og klageinstitutionen en sag efter en indledende vurdering, jf. den foreslåede § 5, er sagen afsluttet, når klageinstitutionen har offentliggjort en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen. Sender mæglings- og klageinstitutionen sagen til sagens parter med en opfordring til at løse sagen på egen hånd, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, er sagen afsluttet, når parterne har fundet en løsning og har underrettet institutionen herom, jf. dog undtagelsen i det foreslåede stk. 2. Afviser mæglings- og klageinstitutionen en sag på baggrund af en forundersøgelse af sagen, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, er sagen afsluttet, når klageinstitutionen har offentliggjort en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen. Hvis mæglings- og klageinstitutionen mægler mellem parterne, jf. den foreslåede § 7, stk. 3, er sagen afsluttet, når parterne er kommet frem til en aftale, og klageinstitutionens udtalelse er offentliggjort. Foretager mæglings- og klageinstitutionen en egentlig undersøgelse af sagen, jf. den foreslåede § 7, stk. 4, er sagen afsluttet, når mæglings- og klageinstitutionens udtalelse om sagen er offentliggjort, jf. § 7, stk. 6, 1. pkt. Følger mæglings- og klageinstitutionen op på en tidligere udtalelse eller et mæglingsresultat, jf. den foreslåede § 7, stk. 3 og stk. 6, er sagen afsluttet, når mæglings- og klageinstitutionens nye udtalelse er offentliggjort. I denne situation vil alene de nye dokumenter og oplysninger i sagen være undtaget fra aktindsigt, jf. § 8, stk. 1.
Med stk. 2 foreslås en undtagelse til hovedreglen i stk. 1, idet sager ikke skal være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, selvom sagen er afsluttet, hvis sagsbehandlingen afsluttes ved at parterne selv finder en løsning, jf. den foreslåede § 7, stk. 1.
Det vurderes, at fortrolighed er en vigtig forudsætning for, at parterne motiveres til på egen hånd at nå frem til en konstruktiv løsning på sagen. Derfor foreslås det, at de dokumenter og oplysninger, som mæglings- og klageinstitutionen måtte være i besiddelse af, er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen også efter sagens afslutning, jf. § 8, stk. 2.
Det ovenfor anførte om § 8 finder tilsvarende anvendelse i forhold til genoptagelse af sager.
Det foreslås i § 9, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om mæglings- og klageinstitutionens virksomhed, herunder regler om sagsbehandling og om institutionens kommunikation udadtil, bl.a. om offentliggørelse af mæglings- og klageinstitutionens udtalelser. Regler for mæglingsforløbet og for sagens oplysning vil indgå i reglerne for institutionens sagsbehandling.
Ikke mindst på grund af offentliggørelsesordningen er det af hensyn til retssikkerheden vigtigt, at der fastsættes regler for mæglings- og klageinstitutionens virksomhed, der sikrer en effektiv, hurtig og betryggende sagsbehandling, dog med behørig hensyntagen til væsentlige fundamentale retssikkerhedsmæssige principper. Således vil der blive fastsat regler om høring, forudgående orientering og øvrige regler i forbindelse med offentliggørelse. Reglerne vil tage udgangspunkt i anbefalingerne fra Rådet for Samfundsansvar.
Der vil blive fastsat regler for mæglings- og klageinstitutionens beslutningsproces, herunder at beslutninger træffes ved simpelt flertal, og at formandens stemme i tilfælde af stemmelighed er afgørende.
Der vil blive fastsat regler om, at mæglings- og klageinstitutionen kan fastsætte tidsfrister for sagsbehandlingen, herunder for sagens oplysning fra sagens parter og konsekvenserne for sagsbehandlingen hvis fristerne ikke overholdes. Rådet for Samfundsansvar vurderer, at en sag som regel kan afsluttes efter 6 måneder og efter 9 måneder, hvis der både mægles i sagen, og sagen efterfølgende undersøges, jf. forslagets § 7. OECD anbefaler, at en sag skal afsluttes inden for 12 måneder. Såvel rådets som OECD’s tidsrammer er vejledende og kan forlænges, hvis det vurderes, at det vil gavne sagens løsning.
Derudover vil der blive fastsat, at mæglings- og klageinstitutionen kan tildele den ene eller begge parter i en sag bisiddere. Formålet er at sikre, at mæglingsresultatet er i begge parters interesse. Tildelingen af bisiddere foretages efter en konkret vurdering af hver enkelt sag.
Endvidere vil der blive fastsat regler for afrapportering om mæglings- og klageinstitutionens arbejde. Tanken er, at institutionen årligt udarbejder en beretning, som offentliggøres samt drøftes med Rådet for Samfundsansvar og OECD’s investeringskomité med henblik på at forbedre institutionens arbejde.
Endelig vil det blive fastsat, at mæglings- og klageinstitutionen kan vedtage en forretningsorden inden for de rammer, der fastsat i loven eller i bestemmelser udstedt i henhold til loven.
Det foreslås i § 10, at loven skal træde i kraft den 1. november 2012.
Baggrunden for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er, at der skal fastsættes nærmere regler om mæglings- og klageinstitutionens virksomhed, herunder regler om sagsbehandling m.v. Endvidere skal mæglings- og klageinstitutionens medlemmer udnævnes, og mæglings- og klageinstitutionens organisation være på plads, inden loven kan træde i kraft.
Den hidtidige opgavevaretagelse, som det eksisterende kontaktpunkt i Beskæftigelsesministeriet varetager, overtages af mæglings- og klageinstitutionen fra lovens ikrafttræden.
Det forslås, at stk. 2, der vedrører ændringen i årsregnskabsloven, jf. forslagets § 11, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere. Herved sikres klare rammer for, hvornår virksomhederne skal indrette sig på ændrede rapporteringskrav. Endvidere indrømmes virksomhederne tilstrækkelig tid til at tilrettelægge arbejdet til forberedelse af virksomhedens årlige regnskabsrapportering. Den overvejende del af de virksomheder, der skal efterleve årsregnskabslovens krav, har regnskabsår 1. januar til 31. december.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i årsregnskabslovens § 99 a, der fastsætter krav om, at en evt. redegørelse for samfundsansvar udtrykkeligt skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for respekt af menneskerettigheder og politikker for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter.
Som det fremgår af den gældende årsregnskabslovs § 99 a, stk. 1, skal store virksomheder supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. Ved samfundsansvar forstås, at virksomhederne frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.
Har virksomheden politikker for menneskerettigheder eller klima eller begge dele, skal redegørelsen vedrørende disse to emner indeholde de oplysninger, som fremgår af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, der angiver de overordnede krav til indholdet af redegørelsen for samfundsansvar.
Har virksomheden ingen politikker for menneskerettigheder eller klima, foreslås det, at virksomheden eksplicit skal oplyse herom. Der stilles ikke krav om, at virksomheden skal begrunde dette.
Bestemmelserne vedrørende formidling og offentliggørelse, jf. årsregnskabslovens § 99 a, stk. 3-7, der som følge af forslaget til § 99 a, stk. 3, bliver til stk. 4-8, finder tilsvarende anvendelse for politikker for menneskerettigheder og klima.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at erhvervs- og vækstministeren fremsætter forslag om revision af hele eller dele af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd i folketingsåret 2015-16.
I den mellemliggende periode skal erfaringerne med denne nye institutions virksomhed evalueres, og i den forbindelse skal det overvejes, om der er behov for at justere i regelgrundlaget eller andre forhold omkring mæglings- og klageinstitutionens virksomhed. Tanken er bl.a. at indhente en OECD peer review omkring institutionens arbejde, så denne kan blive lagt til grund for evalueringen.
Lovforslagets § 13 vedrører forslagets territoriale afgræsning. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Det foreslås dog, at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland. Dette skal ske med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.