Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark § 7

Det fremgår af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, at på søterritoriet må der til andre formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande.

Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 16 a, stk. 1, er, for så vidt angår enkle og simple bade- og bådebroer, i medfør af kystbeskyttelseslovens § 18 c, stk. 3, delegeret til kommunalbestyrelserne, der kan træffe afgørelse i medfør af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

Det foreslås i stk. 1, at miljøministeren inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7 efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. alene vil kunne meddele tilladelse til de anlæg på søterritoriet, som fremgår af disse bilag, jf. dog stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovens § 7, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) ikke vil kunne meddele tilladelse til andre anlæg efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, end de anlæg, som fremgår af bilagene. Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle ansøge Miljøstyrelsen om en tilladelse til de konkrete anlæg på bilag 3, 4, 6 og 7, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.

De konkrete anlæg kan endvidere kræve tilladelse fra andre myndigheder som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, eller Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1456 af 24. juni 2021 om opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at andre myndigheder vil kunne meddele tilladelse efter anden lovgivning til etablering af anlæg m.v. inden for områderne.

Forslaget berører heller ikke kommunalbestyrelsens kompetence efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer. Kommunalbestyrelserne har derfor fortsat kompetence til at meddele tilladelser efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, til bade- og bådebroer inden for de indtegnede områder, uanset om der er tale om bade- og bådebroer omfattet af loven eller øvrige bade- og bådebroer.

Det foreslås i stk. 2, at miljøministeren efter anmodning fra kommunalbestyrelsen vil kunne give tilladelse til andre anlæg på søterritoriet end de anlæg, der er omfattet af bilag 3, 4, 6 og 7.

Forslaget vil medføre, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) kan give tilladelse til andre anlæg, f.eks. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke at indgive en ansøgning om tilladelse til et anlæg omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele dette til Miljøstyrelsen, som herefter vil kunne give tilladelse til anlæg i det pågældende område, som ikke er omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller 7.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 vil finde anvendelse inden for det enkelte område, indtil miljøministeren har meddelt tilladelse til de anlæg, der fremgår af bilag 3, 4, 6 og 7, dog senest den 1. juli 2030.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen har en frist på 5 år fra lovens ikrafttræden til at søge at opnå Miljøstyrelsens tilladelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2, i kystbeskyttelsesloven til de anlæg på søterritoriet, der fremgår af lovforslaget. Kommunalbestyrelsen skal således i god tid inden den 1. juli 2030, fremsende en fuldt oplyst ansøgning, der kan danne grundlag for Miljøstyrelsens afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles en tilladelse til det ansøgte.

Når kommunens ansøgning er modtaget, vil Miljøstyrelsen igangsætte sin sagsbehandling, hvor der blandt andet foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan rummes inden for gældende praksis, ligesom der skal foretages en vurdering af anlæggets eventuelle påvirkninger på natur og miljø. Det vil også blive vurderet, om eventuelle ønsker om f.eks. belysning, afskærmning og kunst eller andre elementer på eller ved anlæggene kan imødekommes.

I forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling vil der endvidere skulle træffes afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen. På baggrund af de konkrete ansøgninger, hvor kommunerne blandt andet vil skulle beskrive anlæggenes endelige udformning, anlægsmetode, anlægsperiode og materialevalg skal der således træffes afgørelse om, hvorvidt de konkrete anlæg vil kunne have en påvirkning på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Miljøstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i lighed med sædvanlig praksis foretage en høring af Miljøstyrelsens hørings- og orienteringsparter samt offentligheden, således at sagen kan blive fuldt oplyst.

Hvis Miljøstyrelsen meddeler afslag på en ansøgning, vil kommunalbestyrelsen eventuelt på baggrund af en dialog med Miljøstyrelsen kunne fremsende en ny ansøgning om et lignende anlæg med en ændret udformning inden den 1. juli 2030. Det bemærkes, at det påhviler kommunen at sikre, at ansøgningen er fuldt oplyst i rette tid til, at Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse inden fristens udløb.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke opnår Miljøstyrelsens tilladelse til ét eller flere anlæg, jf. lovens bilag 3, 4, 6 og 7, inden for 5 år efter lovens ikrafttræden, vil Miljøstyrelsen kunne meddele tilladelse til andre anlæg inden for det pågældende område på søterritoriet.

Det bemærkes, at efter Miljøstyrelsens praksis fastsættes der som udgangspunkt et vilkår i tilladelsen om, at anlægsarbejde skal være afsluttet inden for 5 år fra udstedelse af tilladelsen.

Samlet set indebærer forslaget således, at kommunerne har en frist på op til 10 år fra lovens ikrafttræden til at etablere anlæggene.

Miljøstyrelsens afgørelser efter kystbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.