Efter gældende ret er der ikke mulighed for en modernisering af Køge Bugt Strandpark med den retsvirkning, der er forudsat i aftale af 15. juni 2022 om opfølgning på evaluering af planloven m.v.

Det foreslås i stk. 1, at loven vil have til formål at muliggøre en modernisering af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet, områdets natur samt risiko for oversvømmelse og erosion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at selvom loven vil have til formål at muliggøre en lempeligere administration af visse regler i planloven og naturbeskyttelsesloven, vil rammerne for en modernisering af Køge Bugt Strandpark, som fastlægges i loven, tage hensyn til kystlandskabet, naturen og forebyggelse af risiko for oversvømmelse og erosion.

Der er tale om hensyn, der vil blive varetaget af lovens øvrige bestemmelser og herunder af den detaljerede angivelse af kommunernes muligheder for planlægning, der fremgår af lovens bilag 3-7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at loven vil finde anvendelse på de anlæg inden for de indtegnede områder, der fremgår af bilag 1-7.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Køge Bugt Strandpark omfatter de arealer, der fremgår af lovens bilag 1. Bilaget angiver de arealer, der tilsvarende fremgår af Fingerplanen, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning).

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at loven vil finde anvendelse inden for de indtegnede områder og kun for de anlæg og bygninger, der fremgår af lovens bilag 3-7, hvor bilag 3 omhandler Brøndby Kommune, bilag 4 Greve Kommune, bilag 5 Hvidovre Kommune, bilag 6 Ishøj Kommune og bilag 7 Vallensbæk Kommune.

De respektive kommuner vil således inden for rammerne af denne lov alene kunne planlægge for anlæg inden for den i bilag 3-7 angivne afgrænsning af de konkrete områder i strandparken, den angivne maksimale størrelse i m2, den angivne maksimale højde over naturligt terræn og den angivne anvendelse.

Efter administrativ praksis i henhold til naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen anses stier for at være omfattet af begrebet anlæg. Med loven foreslås i stedet særskilte bestemmelser om stier i Køge Bugt Strandpark såvel inden for som uden for de i bilag 3-7 indtegnede områder.

Stier i Køge Bugt Strandpark vil således være omfattet af lovens § 3, der stiller krav om, at lokalplanforslag skal indeholde detaljerede bestemmelser om anlæg, herunder bygningers og stiers præcise udformning og placering i lokalplanområdet, der gør det muligt at foretage en vurdering af, om der er risiko for at skade et Natura 2000-område eller dyre- eller plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Stier i Køge Bugt Strandpark vil endvidere være omfattet af lovens § 6, der fraviger naturbeskyttelseslovens krav om dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, (strandbeskyttelseslinjen) og efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, (sø- og åbeskyttelseslinjen) og § 17, stk. 1, (skovbyggelinjen).

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at der i redegørelsen til et lokalplanforslag som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Tilsvarende følger for så vidt angår beskyttelsen af bilag IV-arter af planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. stk. 1.

Af planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og § 7, stk. 2, følger det, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage lokalplanforslaget endeligt, hvis kommunalbestyrelsens vurdering viser, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan skade et Natura 2000-områdes integritet eller kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Det foreslås i § 3, at lokalplanforslag inden for det i bilag 1 angivne område til realisering af anlæg vil skulle indeholde detaljerede bestemmelser om beliggenhed, udformning og eventuelle vilkår for anlægsaktiviteter til varetagelse af de hensyn, der følger af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ved planlægning for de anlæg, loven muliggør, vil lokalplanforslaget skulle indeholde detaljerede bestemmelser om anlæg, herunder bygningers og stiers præcise udformning og placering i lokalplanområdet, der gør det muligt at foretage en vurdering af, om der er risiko for at skade et Natura 2000-omåde eller dyre- eller plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i medfør af reglerne i habitatbekendtgørelsen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen af hensyn til overholdelsen af habitatreglerne, i alle tilfælde, herunder ved kendskab til forekomst af habitatnaturtyper eller -arter, vil skulle sørge for, at lokalplanen indeholder oplysninger om beliggenhed og udformning af anlæg m.v. på et detaljeringsniveau svarende til det, der kræves for at kunne behandle en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer.

En sådan vurdering forudsætter, at lokalplanforslaget beskriver de enkelte anlægs udformning med samme deltaljeringsgrad, som normalt ville være indeholdt i en konkret ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen eller skovbyggelinjen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at lokalplanen skal indeholde bestemmelser om de vilkår, der i givet fald måtte være nødvendige for at afværge påvirkning af et Natura 2000-område eller af bilag IV-arter.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt og de deri indeholdte vilkår, vil kunne påklages til Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, at for planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Det fremgår af planlovens § 11 f, stk. 4, at kommunalbestyrelsen ved kommuneplanlægning for de kystnære dele af byzonerne skal vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, 1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til kysten.

Det foreslås i stk. 1, at ved planlægning efter denne lov finder § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 11 f, stk. 4, i lov om planlægning ikke anvendelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, ikke vil finde anvendelse ved planlægning for realisering af anlæg i medfør af lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark. Det vil sige, at der ikke vil være krav om at redegøre for en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse i forbindelse med planlægning for de af loven omfattede arealer i kystnærhedszonen.

Det følger desuden af den foreslåede bestemmelse, at der ved kommuneplanlægning for anlæg, som er omfattet af lovens bilag 3-7, ikke vil skulle foretages en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at varetage de hensyn i de kystnære dele af byzonen, som er oplistet i planlovens § 11 f, stk. 4, om bl.a. indpasning af ny bebyggelse i kystlandskabet, idet der med loven vil være taget stilling til placering af anlæg m.v. i forhold til de kystlandskabelige hensyn.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der beslutter, i hvilket omfang og i hvilken takt den ønsker at udnytte de planlægningsmuligheder, loven åbner for.

Med loven muliggøres nogle mindre anlæg og byggerier, der isoleret set ikke ville kræve lokalplanlægning efter planlovens almindelige regel herom, jf. planlovens § 13, stk. 2. Loven har til formål at muliggøre anlæg, herunder byggerier, der ellers ikke ville være mulige efter de sædvanligvis gældende regler i planloven og naturbeskyttelsesloven. Det forudsættes med lovens § 3, at hver kommune vil foretage planlægning inden for rammerne af lovens bilag 3-7, hvorefter anlæg udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion. Loven vil derfor medføre, at også anlæg og byggerier, der ellers ikke i sig selv ville være lokalplanpligtige, vil skulle fremgå af kommunens planlægning for området.

Forslaget ændrer ikke ved, at øvrige regler i planloven gælder uændret og skal iagttages ved planlægning for anlæg i Køge Bugt Strandpark.

Køge Bugt Strandpark vil fortsat være omfattet af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen), jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning), for så vidt angår eventuel planlægning, der ikke er omfattet af lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Etablering af anlæg i Køge Bugt Strandpark - inden for eller uden for de i denne lov indtegnede områder - der ikke fremgår af denne lovs bilag 3-7, vil kun kunne lade sig gøre under overholdelse af plan- og naturbeskyttelseslovgivningens almindelige regler. Dog vil de i § 6, stk. 2, nævnte stiforbindelser kunne etableres uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 (strandbeskyttelseslinjen), § 16, stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinjen) og § 17, stk. 1 (skovbyggelinjen).

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning vil skulle sikre, at anlæg udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner i deres planlægning for de anlæg, der muliggøres med denne lov, skal tage størst muligt hensyn til kystlandskabets og områdets natur og til risikoen for oversvømmelse og erosion. Heri ligger, at kommunerne i deres planlægning vil skulle sikre, at anlæg kan etableres uden at medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturen og landskabet. Krav til anlæggenes konkrete udformning, materialevalg, farveholdning m.v. og samlede indpasning i det omkringliggende landskab og natur vil skulle indgå som væsentlige hensyn i planlægningen. Kommunerne vil endvidere ved planlægningen bl.a. skulle overholde oversvømmelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 18. januar 2024 af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, samt bekendtgørelse nr. 894 af 21. juni 2015 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen inden for de indtegnede områder på bilag 3-7 vil skulle sikre, at eksisterende anlæg, der skal fjernes, senest fjernes samtidig med ibrugtagning af nye anlæg og bygninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de eksisterende anlæg i de indtegnede områder vil skulle fjernes senest samtidig med, at nye anlæg og bygninger tages i brug. Det betyder i praksis, at eksisterende anlæg, som erstattes af nyopførte anlæg, skal være fjernet i deres helhed senest samtidig med ibrugtagning af de nye anlæg.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning inden for områderne på bilag 3-7 vil skulle sikre, at nye anlæg udformes og placeres i overensstemmelse med de krav til udformning og til placering i byggefelter og i tilknytning til eksisterende anlæg, der fremgår af bilag 3-7. Ved fjernelse af eksisterende anlæg, skal krav om placering i tilknytning til eksisterende anlæg, forstås som et krav om placering på samme areal som det anlæg, der fjernes.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de områder, hvor kommunerne mere præcist i form af et byggefelt har angivet den ønskede placering af det ønskede byggeri m.v. inden for områderne på bilag 3-7, vil kommunalbestyrelsen i sin arealplanlægning skulle fastholde denne placering. Ved planlægning for de områder, hvor eksisterende anlæg kan bevares, vil kommunalbestyrelsen skulle sikre, at nye anlæg og bygninger placeres i tilknytning til de eksisterende.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at ved fjernelse af eksisterende anlæg vil kommunalbestyrelsen skulle sikre, at nye anlæg placeres på samme areal, som de anlæg, de erstatter.

Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at kommunalbestyrelsen i sin planlægning inden for områderne, jf. bilag 3-7, tager størst muligt hensyn til kystlandskabet og placerer de nye anlæg samlet for at undgå spredt bebyggelse i kystlandskabet.

Kommunerne skal som hidtil føre tilsyn med overholdelse af lokalplaner efter de almindelige bestemmelser i planlovens § 51.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning vil skulle sikre, at anlæg, der potentielt kan være oversvømmelsestruede, jf. de markerede områder i denne lovs bilag 2, placeres på landsiden af den ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker, dvs. inden for havnemolerne. Det foreslås tillige, at sådanne anlæg kan bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det undgås, at kommunerne i Køge Bugt Strandpark vil kunne placere nye værdier i udsatte områder og derved vil kunne øge risikoen for økonomiske tab ved oversvømmelse eller kysterosion fra havet. Under særlige omstændigheder vil et anlæg dog kunne bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen inden offentliggørelse af et planforslag, jf. § 24, stk. 1, i lov om planlægning, vil skulle indhente en vejledende udtalelse fra miljøministeren med henblik på at understøtte, at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at for de lokaliteter og potentielle anlæg, herunder byggerier, i Køge Bugt Strandpark, der er oversvømmelsestruede, jf. lovens bilag 2, vil kommunalbestyrelsen forud for sin planlægning skulle indhente en vejledende udtalelse fra miljøministeren. Miljøministerens kompetence forventes delegeret til Miljøstyrelsen. Udtalelsen vil således skulle indhentes på et tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har et konkret udformet projekt, som Miljøstyrelsen kan vejlede om den nærmere udformning og gennemførelse af. Da den vejledende udtalelse gives før offentliggørelse af planforslaget er der mulighed for at tilpasse projekterne tidligt i processen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen først vil kunne sende et vedtaget planforslag i offentlig høring, når Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om det påtænkte, oversvømmelsestruede anlæg i det konkrete område af Køge Bugt Strandpark foreligger. Herved vil det kunne undgås, at kommunalbestyrelsen offentliggør sit planforslag uden at offentligheden i forbindelse med høringen over planforslaget får kendskab til de fornødne oplysninger om, hvordan det kan sikres, at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at etablering af de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7, ikke vil kræve dispensation efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, eller § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil få mulighed for at planlægge for de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7, uden krav om, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) meddeler dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, om strandbeskyttelseslinjen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil få mulighed for at planlægge for de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7, uden krav om, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, om henholdsvis sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.

Det foreslås i stk. 2, at stier, der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn, ikke kræver dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, når der er tale om nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder eller at forbinde anlæg eller ved ændring af eksisterende stier, jf. bilag 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner - uden krav om, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) meddeler dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, om strandbeskyttelseslinjen - vil få mulighed for at planlægge for etablering af nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder, som fremgår af bilag 3-7, eller at forbinde anlæg inden for et område og at ændre forløbet af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark, som afgrænset i lovens bilag 1. Det forudsættes med bestemmelsen, at de nævnte stier udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner – uden krav om, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, om henholdsvis sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen – vil få mulighed for at planlægge for etablering af nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder, som fremgår af bilag 3-7, eller at forbinde anlæg, og at ændre forløbet af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark, som afgrænset i lovens bilag 1. Det forudsættes med bestemmelsen, at de nævnte stier udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn.

Det fremgår af lovens bilag 3-7, at der vil kunne opsættes skilte/tavler til bl.a. begrænsning af aktivitet på Holme Sø, oplysning om natur og kunst samt formidling af maritime projekter. Det er en forudsætning herfor, at opsætningen af de skilte/tavler, der er omfattet af lovens bilag 3-7, sker i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke må opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land.

Ønsker om etablering af anlæg, der ikke er omfattet af bestemmelserne i § 6, inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil fortsat forudsætte miljøministerens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen henholdsvis kommunalbestyrelsens dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.

Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg, jf. lovens bilag 3-7, inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil der ikke blive truffet en afgørelse om dispensation efter naturbeskyttelseslovens regler, og der vil derfor ikke være klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt, vil kunne påklages til Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, at på søterritoriet må der til andre formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande.

Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 16 a, stk. 1, er, for så vidt angår enkle og simple bade- og bådebroer, i medfør af kystbeskyttelseslovens § 18 c, stk. 3, delegeret til kommunalbestyrelserne, der kan træffe afgørelse i medfør af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

Det foreslås i stk. 1, at miljøministeren inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7 efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. alene vil kunne meddele tilladelse til de anlæg på søterritoriet, som fremgår af disse bilag, jf. dog stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovens § 7, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) ikke vil kunne meddele tilladelse til andre anlæg efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, end de anlæg, som fremgår af bilagene. Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle ansøge Miljøstyrelsen om en tilladelse til de konkrete anlæg på bilag 3, 4, 6 og 7, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.

De konkrete anlæg kan endvidere kræve tilladelse fra andre myndigheder som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, eller Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1456 af 24. juni 2021 om opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at andre myndigheder vil kunne meddele tilladelse efter anden lovgivning til etablering af anlæg m.v. inden for områderne.

Forslaget berører heller ikke kommunalbestyrelsens kompetence efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer. Kommunalbestyrelserne har derfor fortsat kompetence til at meddele tilladelser efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, til bade- og bådebroer inden for de indtegnede områder, uanset om der er tale om bade- og bådebroer omfattet af loven eller øvrige bade- og bådebroer.

Det foreslås i stk. 2, at miljøministeren efter anmodning fra kommunalbestyrelsen vil kunne give tilladelse til andre anlæg på søterritoriet end de anlæg, der er omfattet af bilag 3, 4, 6 og 7.

Forslaget vil medføre, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) kan give tilladelse til andre anlæg, f.eks. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke at indgive en ansøgning om tilladelse til et anlæg omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele dette til Miljøstyrelsen, som herefter vil kunne give tilladelse til anlæg i det pågældende område, som ikke er omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller 7.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 vil finde anvendelse inden for det enkelte område, indtil miljøministeren har meddelt tilladelse til de anlæg, der fremgår af bilag 3, 4, 6 og 7, dog senest den 1. juli 2030.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen har en frist på 5 år fra lovens ikrafttræden til at søge at opnå Miljøstyrelsens tilladelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2, i kystbeskyttelsesloven til de anlæg på søterritoriet, der fremgår af lovforslaget. Kommunalbestyrelsen skal således i god tid inden den 1. juli 2030, fremsende en fuldt oplyst ansøgning, der kan danne grundlag for Miljøstyrelsens afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles en tilladelse til det ansøgte.

Når kommunens ansøgning er modtaget, vil Miljøstyrelsen igangsætte sin sagsbehandling, hvor der blandt andet foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan rummes inden for gældende praksis, ligesom der skal foretages en vurdering af anlæggets eventuelle påvirkninger på natur og miljø. Det vil også blive vurderet, om eventuelle ønsker om f.eks. belysning, afskærmning og kunst eller andre elementer på eller ved anlæggene kan imødekommes.

I forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling vil der endvidere skulle træffes afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen. På baggrund af de konkrete ansøgninger, hvor kommunerne blandt andet vil skulle beskrive anlæggenes endelige udformning, anlægsmetode, anlægsperiode og materialevalg skal der således træffes afgørelse om, hvorvidt de konkrete anlæg vil kunne have en påvirkning på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Miljøstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i lighed med sædvanlig praksis foretage en høring af Miljøstyrelsens hørings- og orienteringsparter samt offentligheden, således at sagen kan blive fuldt oplyst.

Hvis Miljøstyrelsen meddeler afslag på en ansøgning, vil kommunalbestyrelsen eventuelt på baggrund af en dialog med Miljøstyrelsen kunne fremsende en ny ansøgning om et lignende anlæg med en ændret udformning inden den 1. juli 2030. Det bemærkes, at det påhviler kommunen at sikre, at ansøgningen er fuldt oplyst i rette tid til, at Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse inden fristens udløb.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke opnår Miljøstyrelsens tilladelse til ét eller flere anlæg, jf. lovens bilag 3, 4, 6 og 7, inden for 5 år efter lovens ikrafttræden, vil Miljøstyrelsen kunne meddele tilladelse til andre anlæg inden for det pågældende område på søterritoriet.

Det bemærkes, at efter Miljøstyrelsens praksis fastsættes der som udgangspunkt et vilkår i tilladelsen om, at anlægsarbejde skal være afsluttet inden for 5 år fra udstedelse af tilladelsen.

Samlet set indebærer forslaget således, at kommunerne har en frist på op til 10 år fra lovens ikrafttræden til at etablere anlæggene.

Miljøstyrelsens afgørelser efter kystbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.