LOV nr 1715 af 27/12/2016
Erhvervsministeriet
Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 82
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014, foretages følgende ændringer:
-
I § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »ministeren« til: »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
-
Efter § 110 indsættes:
Forarbejder til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 82
RetsinformationTil nr. 1
Afgørelser truffet efter § 110, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 21. maj 2014, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til nr. 2.
Til nr. 2
Afgørelser, som ifølge loven indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.
På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø- og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”, kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse standardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Bemyndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløbigt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektorlovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fastlagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er delegeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves. Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (delegationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministeriets underordnede styrelser.