Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 61

Til nr. 1

Af hensyn til overskueligheden er bemærkningerne til de foreslåede konsekvensændringer i de følgende 10 love, som hører under Fødevarestyrelsens sagsområde, samlet og kommenteret under ét. Der er tale om ændringer til lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 15. maj 2014, lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016, dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 29. juni 2016, lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 15. maj 2014, lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 21. januar 2015, lov om udendørs hold af svin, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 12. september 2015, lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj 2014, lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 15. maj 2014, lov om hold af slagtekalkuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 15. maj 2014, lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 15. maj 2014 samt lov om sikring af dyrepatogener, jf. lovbekendtgørelse nr. 475 af 15. maj 2014.

Afgørelser, som ifølge lovene indtil den 1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen som er ensartet og indsættes i de omhandlede 10 love, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere i lovene indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.

Hvis myndigheden således vil fastholde sin afgørelse skal klagen videresendes til nævnet senest 3 uger efter modtagelsen. Denne 3-ugers frist forventes 1. instansen at kunne overholde i langt de fleste sager, men i nogle tilfælde vil 1. instansen have behov for længere tid, f.eks. hvis klagepunkterne vedrører komplicerede forhold. Endvidere kan 1. instansen have behov for længere tid til at overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen.

På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø- og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”, kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. I medfør af nogle love på Fødevarestyrelens område, er der bemyndigelse til delegation af afgørelseskompetence til private, og klagegangen kan være reguleret særskilt. Ministeren kan endvidere efter disse standardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Bemyndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløbigt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektorlovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fastlagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er delegeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves. Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (delegationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministeriets underordnede styrelser.

Det bemærkes til dyreværnsloven, jf. forslaget til § 63, at lovforslaget ikke ændrer på ordningen af klageadgangen til Politidirektøren for de afgørelser efter dyreværnsloven eller efter bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, der træffes af politiet.