Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 20

Forslaget til § 20 er en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om, at kommunikation mellem nævnet og 1. instans og sagens parter vedrørende sager, som er påklaget til nævnet, skal ske ved anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende. Lignende bestemmelser findes i sektorlovene på hele Miljø- og Fødevareministeriets område.

Bestemmelsen i § 20 er en parallel til § 18 a i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Reglen skal understøtte en digital og effektiv klagesagsbehandling. Reglen skal ses i sammenhæng med forslagets § 21, som gør digital kommunikation med nævnet obligatorisk for parten, dog med visse undtagelser.

Ligesom efter den gældende § 18 a i lov om Natur- og Miljøklagenævnet giver bemyndigelsen i forslagets § 20 ministeren adgang til at fastsætte regler om, at 1. instanserne skal indsende klagesager til nævnet via en elektronisk klageformular. Sådanne bestemmelser findes i lovene på natur- og miljøområdet. Bestemmelsen skal også som den nugældende § 18 a ses i lyset af, at alle klagesager på Miljø- og Fødevareministeriets område fremover efter forslaget skal indsendes gennem 1.instansen, der via de foreslåede konsekvensændringer til sektorlovgivningen forpligtes til at overveje, om der er grundlag for at genoptage afgørelsessagen (remonstrationsordning).

Det bemærkes vedrørende underskriftskrav, at § 13 a i lov om Natur- og Miljøklagenævnet ikke indgår i lovforslaget, da reglen er overflødig efter indførelsen af § 32 b, stk. 1, i forvaltningsloven, som bestemmer, at i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere, virksomheder m.v., være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt.