Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. § 9

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, at en afgørelse, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse, hvis udlændingen ikke har ret til ophold på andet grundlag. Afgørelsen skal meddeles skriftligt. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen på et sprog, som vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til reglerne i udlændingelovens § 33, stk. 1, og indebærer, at afgørelser, hvorved der meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse.

Udlændingen har pligt til at udrejse i overensstemmelse med den fastsatte udrejsefrist og vil ved fristens overskridelse opholde sig i Danmark ulovligt. Det betyder, at udlændingen herefter vil være omfattet af hjemrejselovens bestemmelser, herunder at udlændingen vil kunne udsendes tvangsmæssigt, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til lovforslaget pkt. 2.7.4.

Bestemmelsen omfatter afslag på ansøgning om opholdstilladelse og afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse.

Efter den foreslåede bestemmelses pkt. 2 vil en afgørelse som nævnt i 1. pkt. skulle meddeles udlændingen skriftligt.

Endelig indebærer bestemmelsens 3. pkt., at udlændingen efter anmodning vil skulle gives en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen eller beslutningen på et sprog, vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 1, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 189 af 5.maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 2, at udrejsefristen fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefrist kan fastsættes til et senere tidspunkt, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for afgørelser omfattet af stk. 1 vil der som udgangspunkt skulle fastsættes en udrejsefrist på 7 dage i overensstemmelse med udrejsefristen, der følger af udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Såfremt udlændingen er omfattet af EU-reglerne, vil udrejsefristen dog skulle fastsættes til 1 måned. I påtrængende tilfælde vil udrejsefristen dog skulle fastsættes til straks.

Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Bestemmelsen indebærer endelig, at udrejsefristen kan fastsættes til et senere tidspunkt, såfremt særlige grunde taler derfor. Særlige grunde kan for eksempel være hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social tilknytning. Udrejsefristen vil dog ikke kunne fastsættes til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelse af opholdstilladelse.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 3, at de regler i udlændingelovens § 32 om indrejseforbud, der gælder for udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist fastsat efter denne lov, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at der i overensstemmelse med reglerne i udlændingeloven skal fastsætte et indrejseforbud, såfremt udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen.

For udlændinge omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed kan der dog alene fastsættes et indrejseforbud, såfremt det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2. Der vil følgelig ikke kunne fastsættes indrejseforbud i sager, hvor en udlænding omfattet af EU-reglerne udvises af andre grunde, jf. opholdsdirektivets artikel 15. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en unionsborger eller dennes familiemedlem ikke udrejser i overensstemmelse med en pålagt udrejsefrist og opholder sig her ulovligt.

Det bemærkes, at en tredjelandsstatsborger, som tidligere har haft en opholdsret efter EU-reglerne, som udgangspunkt også vil være omfattet af udlændingelovenes § 32, stk. 2, jf. EU-Domstolens dom af 10. september 2019 i sagen C-94/18, Nalini Chenchooliah, idet den pågældende fortsat i almindelighed vil være at anse for omfattet af de proceduremæssige garantier i opholdsdirektivets artikel 15.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 4, at stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning, eller frafaldes klage, hvorved der er tillagt opsættende virkning, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 33, stk. 3, og indebærer, der i forbindelse med en stadfæstelse af en afgørelser, der er tillagt opsættende virkning, eller frafald af klage, vil skulle fastsættes en ny frist for udrejse.

Bestemmelsen omfatter endvidere tilfælde, hvor der meddeles afslag på en genoptagelsesanmodning, som er tillagt opsættende virkning. Der vil således også i disse tilfælde skulle fastsættes en ny udrejsefrist.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 3, henvises der til bemærkninger i lovforslag L 189 af 5.maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A.