Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine Noter

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Efter den gældende § 29, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Tilsvarende gælder for supplerende pensionsydelse. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Efter den gældende § 30, stk. 1, i lov om social pension, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse.

Efter den gældende § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget for førtids- og seniorpension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Efter den gældende § 32 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Det foreslås, at der i lov om social pension indsættes et nyt kapitel 4 c med overskriften: ”Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse ”. Det foreslås, at kapitlet indeholder særlige regler, som skal gælde i en midlertidig periode for personer, der modtager folke-, førtids- eller seniorpension, og som har indtægt fra en arbejdsplads, som udfører opgaver rettet mod personer fra Ukraine, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 32 l , hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering af pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se bort fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten vil selv skulle indberette indtægten via en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Det foreslås således i stk. 1, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle se bort fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i den personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregningen af folkepensionens grundeløb, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, et eventuelt varmetillæg samt førtids- og seniorpension. Korrektionen for indtægt omfattet af ordningen vil ske samtidig med den øvrige årlige efterregulering efter § 39 b, stk. 1. Resultatet af den samlede efterregulering vil afgøre, om pensionisten får efterbetalt pension.

Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den løbende udbetaling af pension.

Det vil være en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Der vil alene kunne ses bort fra merindtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension, da der efter gældende regler fortages efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne ses bort fra merindtægterne ved blandt andet udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da disse tillæg ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås i stk. 2, at indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af

Det vil betyde, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold. Dette sikres ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der kan bortses fra, skal være A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, vil ikke være omfattet af 1. pkt.

Der vil også kunne ses bort fra indtægt fra Færøerne eller Grønland, idet det foreslås, at der vil skulle ses bort fra ”lignende indtægt” fra disse lande. Personer med indtægt fra udlandet vil i en eventuel stikprøvekontrol skulle godtgøre, at indtægten falder inden for rammerne af bestemmelsen.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Det foreslås i stk. 3 , at indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Ved mer- eller overarbejde, menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til pensionistens eller dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers ansættelseskontrakt, og som giver ret til betaling for mer- eller overarbejde. En pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, som er deltidsansat, og som har merarbejde fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen, kan få bortset fra denne indtægt. Bonusser og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats, vil endvidere være omfattet af ordningen. Der henvises til bemærkninger til stk. 4 for nærmere om, hvilke ansættelsesforhold der er omfattet af ordningen.

Det vil betyde, at for en pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, der for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 har indtægt fra lønmodtagearbejde eller lønmodtagerlignende arbejde, kan der ses bort fra indtægten fra en arbejdsplads omfattet af ordningen ved opgørelsen af det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension. Det vil betyde, at f.eks. for en pensioneret lærer, der er genindtrådt på arbejdsmarkedet før den 17. marts 2022 som lærer på en skole, hvor skolen senere modtager personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil det alene være indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til kontrakten, der vil kunne ses bort fra. Er indtægten derimod indtjent i et ansættelsesforhold, der er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere, vil der kunne bortses fra hele indtægten, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Det er pensionistens ansvar at indberette egen og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers indtægt.

Det foreslås i stk. 4 , at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- , seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at kunne få bortset fra indtægt, at arbejdspladsen er beskæftiget med personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil være arbejdspladser inden for velfærdssektoren, der er omfattet, og det vil kunne være såvel private som offentlige arbejdspladser. Ved velfærdssektoren forstås, at arbejdspladsen er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Afgrænsningen er således i forhold til arbejdspladsen. Det vil sige, at en pensionist, der f.eks. nyansættes på en skole, som har ansvar for ukrainske børn med ophold efter særloven, undtages fra modregning, uanset om personen selv underviser de ukrainske børn eller ej. Nyansættes pensionisten som pedel på skolen, vil vedkommende også være omfattet af muligheden for at få bortset fra indtægten.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

I den i stk. 7 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvortil der henvises, forudsættes, at der vil blive fastsat nærmere regler om afgrænsningen af arbejdspladser og hvilke krav, der vil skulle være opfyldt, for at arbejdspladsen vil kunne anses for at tage imod personer omfattet af særloven.

Det foreslås i stk. 5, at indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten og indberetningen skal indeholde en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Det vil betyde, at pensionisten vil skulle foretage en indberetning til Udbetaling Danmark via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Indberetningen vil skulle indeholde størrelsen på indtægten, der skal bortses fra. Indberetningen vil derudover skulle indeholde en erklæring fra arbejdsgiveren om, at pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har haft indtægter i den omfattede periode fra den givne arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med midlertidig opholdstilladelse efter særloven. Pensionisten vil på tro og love skulle erklære, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Det foreslås i stk. 6, at indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.

Det vil medføre, at de indsendte oplysninger om indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022, vil kunne indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023 til brug for efterreguleringen i 2023.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om hvilke arbejdspladser, der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover forventes der fastsat regler inden for ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil ordningen omfatte dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for sundhedsområdet vil ordningen omfatte arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor, herunder inden for forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud. Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg.

Bemyndigelsen forventes derudover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved en arbejdsplads. Det forventes, at afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en arbejdsplads. Dermed vil det være muligt for en pensionist, dennes ægtefælle eller samlever eller en efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed.

Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til uden samtykke fra den ansatte at videregive oplysninger om pensionistens, pensionistens ægtefælles eller samlevers indtægt til Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen.

Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist. Formålet er at sikre, at en efterlevende pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved beregningen af pensionen op til tidspunktet for dødsfaldet. Dermed vil en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist også kunne få gavn af ordningen, hvis vedkommende har en ægtefælle eller samlever omfattet af ordningen, der dør. Reglerne vil blandt andet blive anvendt til at fastslå på baggrund af hvilket indkomstgrundlag, der vil skulle ske opgørelse og eventuel efterbetaling. Det forventes, at opgørelsen, hvor der vil skulle ses bort fra indtægt, vil blive foretaget på baggrund af den indkomst i forhold til afdøde, som er blevet anvendt i den foreløbige beregning af pensionen, og at indkomsten i forhold til efterlevende vil skulle baseres på indkomsten i årsopgørelsen.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.