Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 6

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, at en udlænding ikke kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis 1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 1, og indebærer, at en udlænding i de nævnte tilfælde vil være udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter denne lov.

Det bemærkes, at bestemmelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-3, gælder undtagelsesfrit og således ikke vil kunne fraviges på grund af særlige individuelle forhold. En udlænding, der må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller som er omfattet af flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde, vil dermed under ingen omstændigheder kunne meddeles opholdstilladelse efter denne lov.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, kan en udlænding uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter denne lov, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, 2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, 3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4, 4) udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen, eller 5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 2.

Den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at en udlænding vil kunne udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter denne lov, såfremt udlændingen uden for landet har begået kriminalitet, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24. Dette har en selvstændig betydning i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 3, i det omfang den forbrydelse, der er tale om, ikke er af en sådan karakter, at der er anledning til at bringe flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde i anvendelse. Bestemmelsen kan således anvendes over for udlændinge, om hvem det antages, at den pågældende har begået et forhold af en vis grovhed, jf. udlændingelovens §§ 22-24, som dog ikke har karakter af en forbrydelse, der er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 F.

For så vidt angår § 6, stk. 2, nr. 4, bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft medio 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 4, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

Efter den foreslåede bestemmelse § 6, stk. 3, kan en udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25, eller som har et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med bortfald efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, ikke gives opholdstilladelse efter lovforslaget, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens § 25 a, § 25 b eller § 25 c, eller som har indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, kan gives opholdstilladelse efter lovforslaget, medmindre særlige grunde taler derimod.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 3, og indebærer, at en udlænding vil kunne udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, såfremt vedkommende er udvist af Danmark med indrejseforbud, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 1 og 2 og 3, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 4, at en udlænding, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis der foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 5 eller 6.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 3, ikke vil kunne gives opholdstilladelse efter denne lov, medmindre særlige grunde taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 5, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 174 af 25. marts 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en udlænding, som er optaget på den liste, der er nævnt i udlændingelovens § 29 c, stk. 1 (sanktionslisten), ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, medmindre særlige grunde taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 6, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 48 af 9. november 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A.

Der skal efter de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 2-4, ved afgørelse af, hvorvidt der skal gives opholdstilladelse efter lovforslaget, tages højde for, om sådanne særlige forhold gør sig gældende, at der alligevel skal gives opholdstilladelse.

Der skal således foretages en afvejning mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for, at ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, indberetter udlændingemyndighederne en udlænding, der er meddelt afslag på opholdstilladelse efter stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2, som uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen indebærer, at udlændingemyndighederne skal indberette en udlænding som uønsket i SIS II, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse som følge udelukkelsesgrundene efter lovforslagets § 6, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft medio 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 6, stk. 5, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

For så vidt angår udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets bemærkninger.