Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 40

Til nr. 1

Efter dagtilbudslovens § 25 stk. 1, skal kommunalbestyrelsen ved manglende overholdelse af pasningsgarantien med virkning fra den 1. i den følgende måned hæve tilskuddet til en plads i en kommunal og selvejende og udliciteret daginstitution og kommunal dagpleje til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil pasningsgarantien igen opfyldes, og kommunalbestyrelsen har fastsat nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.

Efter dagtilbudslovens § 25, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde, hvor den ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 4 i dagtilbudslovens § 25.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen uanset stk. 1 i helt særlige tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde forældre en plads inden for fristerne, kan undlade at forhøje tilskudsprocenten, hvis kommunen inden for yderligere 2 måneder kan anvise en plads til barnet, og den manglende overholdelse af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en kommunen i helt særlige tilfælde, hvor kommunen ikke kan overholde pasningsgarantien og dermed overholde fristerne i lovgivningen, uanset dagtilbudslovens § 25, stk. 1, vil kunne undlade at hæve tilskudsprocenten for alle forældre i kommunen fra de lovfastsatte minimum 75 procent, jf. dagtilbudslovens §§ 31 og 33, til 78 pct. for en plads i kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution, kommunal og privat dagpleje og puljeordninger, med virkning fra den 1. i den følgende måned, hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 2 måneder fra pasningsgarantien er brudt, kan anvise en plads til barnet, og den manglende overholdelse af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse lovforslaget.

Ved eksemplificering kan dette beskrives ved, at en kommune efter gældende regler i dagtilbudsloven i medfør af reglerne om pasningsgaranti har pligt til at tilbyde forældre en plads i et dagtilbud f.eks. den 16. marts, men kommunen kan som følge af kapacitetsudfordringer ikke overholde pasningsgarantien og tilbyde forældrene en plads den pågældende dato. I sådan en situation vil kommunen i medfør af gældende regler med virkning fra den 1. i den følgende måned skulle hæve tilskuddet til en plads i dagtilbud til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil pasningsgarantien igen opfyldes, og kommunalbestyrelsen har fastsat nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunen i helt særlige tilfælde vil kunne undlade at hæve tilskuddet til alle børn i kommunen, selvom kommunen bryder pasningsgarantien, under forudsætning af at kommunen kan anvise en plads til det pågældende barn eller børn inden for 2 måneder efter den dato (16. marts), hvor pasningsgarantien blev brudt, og den manglende overholdelse af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at i tilfælde, hvor en kommune ikke kan overholde pasningsgarantien, vil kommunen i medfør af dagtilbudslovens § 24, stk. 1, med virkning fra det tidspunkt, hvor kommunen er forpligtet til at stille en plads til rådighed for de pågældende forældre, skulle:

1. dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. § 28,

2. dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. § 19, stk. 5, eller privat pasning, jf. § 80, eller

3. give tilskud til pasning af egne børn, jf. § 86.

Den foreslåede bestemmelse har et snævert anvendelsesområde. Med helt særlige tilfælde forstås tilfælde, hvor en kommune modtager et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, og hvor de pågældende børn medfører et ekstraordinært stort pres på pasningsgarantien, som betyder, at kommunen ikke kan overholde pasningsgarantien i en kortere periode. Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor kommunen kan dokumentere, at den ikke kan overholde pasningsgarantien som følge af, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, og hvor situationen i den enkelte kommune betyder, at kommunen ikke har mulighed for at tilpasse dagtilbudsstrukturen på en måde, så de pågældende børn kan optages i et dagtilbud inden for de frister, som er fastsat i lovgivningen, jf. dagtilbudslovens § 23, stk. 3, og § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2058 af 15/11/2021 om dagtilbud (dagtilbudsbekendtgørelsen).

Helt særlige tilfælde vil f.eks. kunne være, at en kommune modtager så mange børn, at det er nødvendigt, at kommunen finder nye egnede lokaler til brug for dagtilbud og skal ansætte et større antal nyt personale, hvor såvel egnede bygninger som aktuelle rekrutteringsudfordringer nogle steder vil kunne vanskeliggøre kommunernes mulighed for at tilpasse dagtilbudsstrukturen på en måde, så kommunen kan overholde pasningsgarantien inden for de frister, som er fastsat i lovgivningen.

Den foreslåede formulering om et »betydeligt antal børn« skal forstås i relation til den enkelte kommunens dagtilbudsstruktur og kapacitet. Med betydeligt antal forstås således ikke, at en kommune skal modtage et bestemt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, før, at den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, idet det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange børn den pågældende kommune vil kunne modtage før, at den pågældende børnegruppe medfører et ekstraordinært pres på pasningsgarantien. Det vil være den enkelte kommune, der skal foretage en vurdering af, hvorvidt der i kommunen forelægger helt særlige tilfælde, som betyder, at den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse.

Formålet med forslaget er at give kommunerne øget fleksibilitet i relation til reglerne om pasningsgaranti i helt særlige tilfælde, hvor en kommune modtager et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, der er fordrevet fra Ukraine, som kommunerne ikke har kunnet forudse og dermed planlægge kapaciteten efter, og hvor den pågældende kommune med de redskaber, den har til rådighed ikke har mulighed for at stille en plads til rådighed i et dagtilbud inden for de frister, som følger af pasningsgarantien.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en manglende overholdelse af pasningsgarantien beror på en stigning i efterspørgslen af et dagtilbud som følge af almindelig og forudsigelig tilflytning til kommunen eller en situation, hvor kommunen har fejlbedømt udviklingen i kapacitetsbehovet i kommunen. Den foreslåede bestemmelse vil således alene kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en kommune modtager et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse efter llovforslaget, og hvor kommunen kan dokumentere, at det er modtagelsen af den pågældende børnegruppe, der har medført, at kommunen ikke kan overholde pasningsgarantien i en kortere periode.