Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 30

Det fremgår af den foreslåede § 30, stk. 1, at integrationslovens § 4, stk. 2, vedrørende tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvar for en flygtning, § 6, vedrørende udsendelse af landstal, § 7, om fastsættelse af regionskvoter, § 8, vedrørende fastsættelse af kommunekvoter, § 9, vedrørende bemyndigelse til udlændinge- og integrationsministeren om at fastsætte nærmere regler, og § 11, om grundlaget for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, ikke finder anvendelse for personer, som meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Bestemmelsen indebærer, at disse bestemmelser i integrationsloven ikke gælder for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, uanset at de i øvrigt defineres som flygtninge efter integrationslovens § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 35, nr. 3.

Det fremgår af den foreslåede § 30, stk. 2, at ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov påhviler kommunalbestyrelsen ikke mere end 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for den pågældende til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, vil skulle overgå til kommunerne hurtigere end hidtil. Det vil betyde, at ansvaret for bl.a. boligplacering af de pågældende, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. integrationslovens kapitel 3, selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer, jf. kapitel 3 a og 4, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse til udlændinge omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, vil overgå til kommunalbestyrelsen ikke mere end 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering af udlændinge til den pågældende kommune.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at både børn og voksne, der bliver meddelt opholdstilladelse efter loven, ikke kommer til at opholde sig i indkvarteringssystemet unødigt længe, efter at de er meddelt en opholdstilladelse, og for at de hurtigst muligt vil kunne fortsætte deres liv og blive en del af det danske samfund, foreslås det konkret, at ansvaret for personer, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, skal overgå til kommunalbestyrelsen ikke mere end 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for den pågældende til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag.

Det bemærkes, at når kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, og ansvaret for de pågældende er overgået til kommunalbestyrelsen, vil det herefter være integrationslovens regler om, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen har over for flygtninge, der finder anvendelse for de pågældende personer, ligesom de pågældende derudover vil være omfattet af integrationslovens regler på lige for med flygtninge, jf. lovforslagets § 35, nr. 3.

Det vil betyde bl.a., at kommunalbestyrelsen i den kommune, som en person, som meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, visiteres til, som hidtil, har pligt til at registrere vedkommende i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Det gælder, uanset om flygtninge i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering. Sådan registrering skal ske med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for den pågældende overgår til kommunalbestyrelsen. Foretager den ansvarlige kommune ikke sådan registrering af en omfattet person, registrerer Udlændingestyrelsen vedkommende i CPR som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Registrering af den pågældende, som er visiteret til kommunen, skal ske, uanset om den pågældende tager bopæl eller ophold i kommunen fra den dato hvor kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for den pågældende. Dette følger af integrationslovens § 10, stk. 3-6.

Det fremgår af den foreslåede § 30, stk. 3, at Udlændingestyrelsen fastsætter en forholdsmæssig andel af det samlede antal personer, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede lov, som vil skulle boligplaceres i den pågældende kommune.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen for hver kommune beregner en forholdsmæssig andel af den samlede mængde af personer, som meddeles ophold efter den foreslåede lov, som den pågældende kommune vil skulle modtage i det pågældende år.

Nærmere bestemt vil en kommune f.eks. kunne blive meddelt, at den i et givent kalenderår vil skulle modtage 1.5 % af det antal personer, som i det pågældende år meddeles ophold efter den foreslåede lov. Det konkrete antal, som kommunen vil skulle modtage, vil herefter bero på den samlede tilstrømning til Danmark af fordrevne fra Ukraine.

Det er Udlændingestyrelsen, som vil skulle fastsætte den forholdsmæssige andel for hver kommune. Den forholdsmæssige andel vil blive fastsat for et helt kalenderår ad gangen. Hurtigst muligt efter en evt. vedtagelse af lovforslaget vil Udlændingestyrelsen fastsætte en forholdsmæssig andel for kommunerne i indeværende år (2022), og herefter vil kommunerne blive orienteret om deres forholdsmæssige andel med ca. 3. måneders mellemrum eller ved 10.000 meddelte opholdstilladelser efter lovforslaget. Om fordelingsmodellen henvises til lovforslagets § 30, stk. 6, samt nedenfor.

Beregningsmodellen og fordelingen vil skulle genbesøges efter en periode på 3 måned fra ikrafttrædelse eller ved 10.000 meddelte opholdstilladelser efter lovforslaget, med henblik på at vurdere, om der er behov for justeringer. Den foreslåede § 30, stk. 1, sammenholdt med den foreslåede § 30, stk. 3, indebærer, at personer, som meddeles ophold efter lovforslaget vil skulle fordeles efter en særskilt ordning og ikke den ordning om fordeling via landstal og regional- og kommunalkvoter, som er forankret i integrationslovens §§ 6, 7 og 8. Der er således tale om parallelle fordelingsmekanismer, sådan at modtagelse af et antal personer fordelt via den fastsatte kommunalkvote eller regionsinterne kommunale aftaler om fordeling efter integrationsloven ikke vil kunne modregnes direkte i det antal personer, som skal modtages som en forholdsmæssig andel af det antal personer, som meddeles ophold efter lovforslaget. Der vil dog via fordelingsmodellen blive taget højde for befolkningssammensætningen m.v.

Det fremgår af den foreslåede § 30, stk. 4, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering efter integrationslovens § 10, på grundlag af kommunernes forholdsmæssige andel i medfør af § 30, stk. 3, den pågældendes personlige forhold, samt forholdene i kommunen.

Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen ved afgørelse om visitering til en kommune efter integrationslovens § 10, skal lægge afgørende vægt på de fastsatte forholdsmæssige andele.

I den forbindelse skal der så vidt muligt også lægges vægt på, om pågældende allerede har et job eller kan godtgøre at have et faktisk og reelt jobtilbud.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at Udlændingestyrelsen ved afgørelse om visitering skal tage hensyn til den pågældendes personlige forhold. Bestemmelsen vil således medføre, at personer der er fordrevet fra Ukraine, og som allerede opholder sig hos herboende nærtstående familie eller andre nære relationer i Danmark, vil have mulighed for at blive visiteret til- og boligplaceret i en kommune, hvor vedkommende allerede har nærtstående herboende familie.

Bestemmelsen vil ikke gælde, hvis en udlænding bor eller opholder sig hos familie, som ikke er nærtstående eller andre relationer i kommunen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved nær relation skal forstås en mere tungtvejende relation end f.eks. blot en relation der er etableret i forbindelse med evakueringen til eller foreløbig indkvartering i Danmark.

Der kan i forbindelse med afgørelse om visitation lægges vægt på det forhold, at vedkommende har mulighed for at bo eller opholde sig hos den herboende familie eller anden nære relation.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke på baggrund af den foreslåede bestemmelse vil skulle visiteres til en kommune alene på baggrund af, at en udlænding bor eller opholder sig hos nærtstående familie, hvis den pågældende udlænding ikke ønsker det.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke adgang for den enkelte til på baggrund af rent personlige ønsker at blive placeret i en bestemt kommune uden forankring i herboende nærtstående familie eller nær relation.

Det forhold, at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, under Udlændingestyrelsens behandling af sagen, har taget ophold i egen bolig eller hos bekendte, vil ikke i sig selv indebære, at den pågældende, ved opnåelse af opholdstilladelse efter lovforslaget, vil blive visiteret til samme kommune, som den pågældende har opholdt sig i.

Ved visiteringen til en kommune af en person omfattet af lovforslaget finder de regler, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter i medfør af integrationslovens § 10, stk. 7, tilsvarende anvendelse. De regler, som ministeren fastsætter i integrationslovens § 12, stk. 7, om anvisning af et midlertidigt opholdssted til flygtninge, finder ligeledes tilsvarende anvendelse. Det betyder, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal bo, på baggrund af de eksisterende regler i bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge. Udlændingestyrelsen skal således ved afgørelse om visitering bl.a. lægge vægt på, om den pågældende har godtgjort at have et faktisk og reelt jobtilbud, eller der foreligger ganske særlige personlige forhold, herunder hvis den pågældende har nærtstående familiemæssig tilknytning til personer, der bor i Danmark, jf. bekendtgørelsens § 12. Hvis en person der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, har en særlig tilknytning til en kommune, som har fået fyldt sin forholdsmæssige andel op, eller har et faktisk og reelt jobtilbud i den pågældende kommune, kan visitering ske efter reglerne i bekendtgørelsens § 11.

Bliver et barn eller ung, herunder uledsagede mindreårige anbragt i en kommune og efterfølgende meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, træffer Udlændingestyrelsen samtidig afgørelse om, i hvilken kommune barnet eller den unge skal bo. Fordelingen sker med udgangspunkt i den særskilte fordelingsmodel mellem landets kommuner, der følger af lovforslaget, hvorefter den pågældende visiteres til en kommune efter integrationslovens § 10. Det betyder, at den eksisterende praksis for visitering af anbragte børn i videst mulige omfang videreføres. Anbragte børn og unge vil således som udgangspunkt ikke blive visiteret til den anbringende kommune, men visiteret efter den særskilte fordelingsmodel, medmindre særlige forhold taler imod. Om statens refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven for uledsagede mindreårige henvises til § 41 i lovforslaget, der vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse.

Det bemærkes, at familiesammenførte til personer, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, ligesom med familiesammenførte, jf. integrationslovens § 2, stk. 3 eller 4, som altovervejende hovedregel ikke visiteres til en kommune, da den familiesammenførte forventes at tage ophold hos den person, som der er sket familiesammenføring til. Udlændingestyrelsen kan dog, hvis særlige grunde taler derfor, træffe afgørelse om, at en familiesammenført er omfattet af reglerne om boligplacering efter integrationslovens § 2, stk. 8.

Det foreslås endvidere, at afgørelser, som Udlændingestyrelsen træffer om forholdsmæssige andele efter stk. 3 og 4, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen indebærer generelt, at de afgørelser, som Udlændingestyrelsen træffer om forholdsmæssige andele i medfør af loven, ikke vil kunne indbringes for Udlændinge- og Integrationsministeriet eller anden administrativ myndighed. Der vil alene være tale om afgørelser, som har betydning for kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af den foreslåede § 30, stk. 6, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om Udlændingestyrelsens fastsættelse af den forholdsmæssige andel efter lovforslagets § 30, stk. 3.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af kommunernes forholdsmæssige andele efter lovforslagets § 30, stk. 3, herunder regler opgørelsesmetoder, m.v.

Det er udgangspunktet, at fastsættelsen skal ske med udgangspunkt i en matematisk model, som den Udlændingestyrelsen allerede benytter til fastsættelse af regions- og kommunekvoterne, og som tager udgangspunkt i befolkningsandelen i de enkelte kommuner, andelen af flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig baggrund (med undtagelse af arbejdstagere, studerende, forskere og au-pairs mv.) samt antallet af familiesammenførte til flygtninge. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være behov for en vis grad af tilpasning af opgørelsesmetoder mv., henset til forskellen mellem fordeling til kommunerne ved hhv. regions- og kommunekvoter og en forholdsmæssig andel. Fordelingsmodellen vil derfor blive udarbejdet med eventuelle nødvendige justeringer og tilretninger.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og kommunerne vil holde løbende kontakt i forhold til Udlændingestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med fordeling af personer, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget. Kommunerne skal kunne forberede sig på, hvor stor en andel af personer, der får ophold efter lovforslaget, de forventes at skulle modtage. Udlændingemyndighederne vil løbende orientere kommunerne om status herpå, herunder mindst hvert tredje måned eller pr. 10.000 personer som meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, orientere kommunerne om de aktuelle fordelingsandele. Udlændingemyndighederne vil løbende orientere kommunerne om status herpå, og herunder mindst hvert tredje måned eller ved 10.000 meddelte opholdstilladelser efter lovforslaget.

Endelig bemærkes, at afgørelse om visitering efter integrationslovens § 10 ikke kan påklages, jf. integrationslovens § 53, stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.13.2 i lovforslagets bemærkninger.