LOV nr 324 af 16/03/2022
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 3
Opholdstilladelse efter denne lov meddeles med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges til den 17. marts 2025. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse og proceduren for behandling af sager om forlængelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at opholdstilladelse efter denne lov, der meddeles den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til den 17. marts 2025.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2, 1. og 3. pkt., forlænges perioderne nævnt i §§ 11 og 12 tilsvarende.