Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 28

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 1, at afgørelser efter denne lov træffes af Udlændingestyrelsen, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det som udgangspunkt vil være Udlændingestyrelsen, der får kompetence til at træffe afgørelser i sager om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Den foreslåede § 28, stk. 2, 1. og 2. pkt., indebærer, at afgørelser om indgåelse af kontrakt efter lovforslagets § 16, stk. 3, 1. pkt., træffes af indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt.

Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde klagevejledning.

Efter den foreslåede § 28, stk. 2, 3. pkt., kan indkvarteringsoperatørens afgørelser om indgåelse af kontrakt efter lovforslagets § 16, stk. 3, 1. pkt., påklages til Udlændingestyrelsen.

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 3, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter lovforslaget kan påklages til Udlændingenævnet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse og afgørelser om inddragelse efter lovforslaget vil være klageadgang til Udlændingenævnet. Desuden vil der være klageadgang for så vidt angår afgørelser om nægtelse af forlængelse, såfremt Udlændinge- og Integrationsministeren efter lovforslagets § 3, stk. 2, fastsætter regler herom.

Fristen på 8 uger svarer til den normale frist for indgivelse af klager til Udlændingenævnet i udlændingelovens § 46 a, stk. 3.

Ved »fået meddelelse« forstås, at afgørelsen er kommet frem til udlændingen eller dennes partsrepræsentant, hvis udlændingen har en sådan, enten ved forkyndelse eller ved almindelig eller digital post. Med hensyn til afgørelser sendt med brev eller digital post henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister.

Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter lovforslaget, der er påklaget til Udlændingenævnet, vil skulle færdigbehandles i overensstemmelse med loven, uanset det ikke længere vil være muligt at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter lovforslaget. Det bemærkes i denne forbindelse, at efter lovforslagets § 3, stk. 1, vil det fra den 17. marts 2024 ikke længere være muligt at blive meddelt opholdstilladelse, medmindre udlændinge- og integrationsministeren efter lovforslagets § 3, stk. 2, har fast mulighed for at forlænge opholdstilladelserne frem til den 17. marts 2025.

Selvom det ikke længere vil være muligt at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, vil en klager imidlertid fortsat kunne have en interesse i, at en klage færdigbehandles, hvilket f.eks. vil kunne være tilfældet, hvis Udlændingestyrelsen har meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren har afgivet svigagtige oplysninger eller er udelukket fra opholdstilladelse efter lovforslagets § 6.

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 4, at der tillægges opsættende virkning ved afgørelser efter denne lov, der påklages inden 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Fristen på 7 dage svarer til reglerne for at tillægge afgørelser opsættende virkning i udlændingelovens § 33 b.

Det betyder, at retsvirkningerne af Udlændingestyrelsens afgørelse, herunder i forhold til udrejsefristen, ikke vil træde i kraft, før der er truffet endelig afgørelse i sagen, såfremt klagen er indgivet inden 7 dage.

Det bemærkes, at en klage højst vil kunne tillægges opsættende virkning indtil det tidspunkt, hvor en opholdstilladelse efter denne lov senest ville være udløbet. Det betyder, at den 17. marts 2024 vil klager, der er indgiver forud for den 17. marts 2014, ikke længere kunne have opsættende virkning, ligesom klager, der indgives efter den 17. marts 2024, ikke vil kunne tillægges opsættende virkning. Ved ministerens fastsættelse af regler om forlængelse og tidsbegrænsning efter § 3, stk. 2, vil klager kunne have opsættende virkning til den 17. marts 2025.

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 5, at Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage skal behandles eller tillægges opsættende virkning, selv om fristen i stk. 3 eller 4 er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at uanset fristen i henholdsvis stk. 3 og 4 er udløbet, kan en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse behandles eller tillægges opsættende virkning, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. I vurderingen af, om der foreligger særlige tilfælde, skal det tages i betragtning, om der er undskyldende omstændigheder for fristens overskridelse, ligesom fristoverskridelsens længde og sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giver klageren medhold, kan tillægges vægt.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 33 b, stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 6, 1. pkt., at Ankestyrelsen vil skulle behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14, for de udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14.

Forslaget medfører, at Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, vil kunne påklages til Ankestyrelsen, herunder også f.eks. delvise afslag på afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstaltninger mv. Udlændingestyrelsens forhåndstilkendegivelser om, hvorvidt styrelsen vil afholde udgifterne, vil, som det er tilfældet i dag efter udlændingeloven, ikke i sig selv kunne påklages.

Der vil som følge heraf være behov for udveksling af nødvendige og relevante oplysninger mellem det sted, hvor udlændingen er indkvarteret, Udlændingestyrelsen, og Ankestyrelsen m.fl. Der kan være tale om oplysninger vedrørende f.eks. helbred, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold om en eller flere identificerbare fysiske personer, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, eller som har tilknytning til personer, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse.

Der vil efter den foreslåede § 28, stk. 6, 1. pkt., både blive behandlet almindelige ikkefølsomme personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og behandling af følsomme personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Videregivelse af oplysninger i disse tilfælde vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Den foreslåede § 28, stk. 6, 2. pkt., indebærer, at de almindelige klageregler i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstaltninger vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, i det omfang, det er relevant i forhold til sagsbehandlingen.

Forslaget vil medføre, at en klage vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen, som først vil skulle genoverveje, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Såfremt klagen ikke giver Udlændingestyrelsen anledning til at ændre afgørelsen, vil styrelsen skulle sende klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen. Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med genvurderingen og forud for, at sagen oversendes til Ankestyrelsen, skulle sørge for, at sagen er fuldt oplyst. Det betyder, at Udlændingestyrelsen bl.a. vil skulle foretage en fornyet partshøring efter reglerne i forvaltningslovens § 19, stk. 1, såfremt klagebemærkningerne eller styrelsens genvurdering giver anledning hertil.

Det vil være sagens parter, som i udgangspunktet er den udlænding, som er omfattet af lovforslagets § 14, som er klageberettigede i sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14.

Såfremt der er tale om et afslag på godkendelse af afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger, som allerede er iværksat, vil operatøren dog være selvstændigt klageberettiget for så vidt angår spørgsmålet om, hvem der skal afholde udgiften til behandlingen eller foranstaltningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i konkrete afgørelser om f.eks. mindreårige kan være andre end udlændingen eller indkvarteringsoperatøren, som vil være klageberettiget, og at de generelle forvaltningsretlige principper om partsbegrebet naturligt generelt finder anvendelse ved vurderingen af, hvem der er klageberettiget.

Forslaget medfører endvidere, at Ankestyrelsen vil skulle behandle sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14 vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, efter § 52 b, jf. dog § 53, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter konkrete sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14, vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, i udgangspunktet vil skulle afgøres på et møde med beskikkede medlemmer.

Sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14, vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, vil tillige være omfattet af reglerne om udvidet votering, såfremt sagen af Ankestyrelsens direktør skønnes at være af principiel eller generel betydning, jf. § 55, stk. 2, nr. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det forudsættes, at Ankestyrelsens behandling af klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger efter lovforslagets § 14, for de udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, skal ske efter udlændingelovens § 46 a, stk. 5, med de fornødne tilpasninger som lovforslaget tilsiger.

Forslaget vil i øvrigt indebære, at der vil være en klagefrist på 4 uger for sager om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger, vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14.

Klager over Udlændingestyrelsens afgørelse om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser eller sociale foranstaltninger vedrørende udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. lovforslagets § 14, vil ikke have opsættende virkning, jf. § 72 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 7, 1. pkt., at Udlændingestyrelsens afgørelser, som indeholder et pålæg om at følge styrelsens anvisning af asylindkvarteringssted, jf. lovforslagets§ 14, ikke kan påklages. Udlændingen vil derimod kunne anmode Udlændingestyrelsen om at genoptage afgørelsen, såfremt udlændingen ikke er enig i Udlændingestyrelsens vurdering.

Styrelsens pålæg efter den foreslåede § 14, sammenholdt med udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. og 4. pkt., vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder partshøring og begrundelse, skal iagttages.

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 7, 2. pkt., at en afgørelse efter lovforslagets § 14 om separat indkvartering dog kan påklages til Udlændingenævnet.

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 8, at Udlændingestyrelsens afgørelser, der er truffet efter lovforslagets § 15, sammenholdt med udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, ikke kan påklages.

Forslaget vil medføre, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter lovforslagets § 15, stk. 1, om udbetaling af grundydelser, forsørgertillæg, nedsat forsørgertillæg og tillægsydelser til mindreårige uledsagede udlændinge samt udlændinge under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, ikke kan påklages.

Endvidere vil forslaget medføre, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter lovforslagets § 15, stk. 2, om udbetaling af tillægsydelse til udlændinge over 18 år, der har opholdt sig her i landet i mindre end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, ikke kan påklages.

Ydermere vil forslaget medføre, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter lovforslagets § 15, stk. 3, om udbetaling af tillægsydelse som følge af, at udlændingen over 18 år har overholdt sig kontrakt, jf. lovforslagets § 16, ikke kan påklages.

Det følger af den foreslåede § 28, stk. 9, at Udlændingestyrelsens afgørelser om indgåelse af kontrakter efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, 1. pkt., ikke kan påklages.