Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 14

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 1, at udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 3-7 og § 14, med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse for de udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, og indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Endvidere følger det af den foreslåede § 14, stk. 2, at en udlænding, der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af lovforslaget, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 30, stk. 2, jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4.

De foreslåede bestemmelser vil medføre bl.a., at udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil de meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, såfremt de lader sig indkvartere på et asylindkvarteringssted. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bl.a. sikre, at udlændingen får dækket udgifterne til underhold, tilbydes indkvartering på et asylindkvarteringssted og modtager nødvendige sundhedsmæssige ydelser på eller i tilknytning til asylindkvarteringsstederne, frem til, at ansvaret for den pågældende udlænding ved meddelelse af opholdstilladelse overgår til kommunalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 2.

Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse vil også dække nødvendige sociale foranstaltninger. En social foranstaltning kan være nødvendig, hvis den – under hensyn til det midlertidige ophold som ansøger – må anses for væsentlig for den pågældende persons livsvilkår.

Endvidere vil de foreslåede bestemmelser medføre bl.a., at udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, hvis den pågældende fravælger indkvartering på et asylindkvarteringssted, hvis den pågældende har lovligt ophold her i landet efter udlændingelovens regler herom, hvis udlændingens opholdssted ikke kendes, eller hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede § 14 medfører, sammenholdt med udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. og 2. pkt., at det er Udlændingestyrelsen, der anviser udlændingene til at tage ophold på et nærmere bestemt asylindkvarteringssted. Bestemmelserne herom har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Den foreslåede § 14, sammenholdt med udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., vil endvidere medføre, at Udlændingestyrelsen kan pålægge den pågældende udlænding at tage ophold på et asylindkvarteringssted efter styrelsens nærmere bestemmelse, hvis en udlænding ikke efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning. Et pålæg udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder partshøring og begrundelse, skal iagttages.

Udlændingestyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 14 kan ikke påklages, jf. lovforslagets § 28, stk. 7, 1. pkt. En afgørelse efter lovforslagets § 14 om separat indkvartering kan dog påklages til Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 28, stk. 7, 2. pkt.

Der henvises herved til lovforslagets § 28.

Den foreslåede § 14, sammenholdt med udlændingelovens § 42 a, stk. 4, vil endvidere medføre bl.a., at Udlændingestyrelsen kan pålægge en udlænding, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget og er indkvarteret på at asylindkvarteringssted, at betale udgifterne til udlændingens eller dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et asylindkvarteringssted omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Der kan pålægges betalingspligt for perioden til og med, ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 30, stk. 2.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter den foreslåede § 14 indtræder selvsagt først, såfremt udlændingen ønsker at være omfattet. I praksis betyder dette, at vedkommende skal lade sig indkvartere på et asylindkvarteringssted. Et fravalg vil omvendt ikke indebære, at den pågældende af denne grund får ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning.

En udlænding, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget og har taget ophold uden for et asylindkvarteringssted, er ikke omfattet af den foreslåede § 14 og dermed ikke omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.

En udlænding, der frafalder eller meddeles endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, og hvor den fastsatte udrejsefrist er udløbet, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, vil være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, såfremt vedkommende opfylder de nærmere betingelser herefter, herunder lader sig indkvartere på at asylindkvarteringssted.

Det bemærkes, at der med lovforslaget sigtes til, at de materielle betingelser for, hvornår Udlændingestyrelsen er forpligtet til at afholde udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4, tilsvarende skal gælde for udlændinge, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, dog med de fornødne tilpasninger, som lovforslaget tilsiger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.9.