Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 1

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine i følgende tilfælde:

1. Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.

2. Udlændingen havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine.

3. Udlændingen er ukrainsk statsborger eller havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og enten opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Ved fordrevet forstås i denne sammenhæng, at udlændingen måtte forlade eller ikke vil kunne vende tilbage til Ukraine under sikre og varige forhold i henhold til direktivet om midlertidig beskyttelse. Det betyder, at der ikke længere vil være grundlag for at meddele opholdstilladelse efter lovforslaget, såfremt Rådet i henhold til artikel 6 i direktivet træffer afgørelse om, at den midlertidige beskyttelse efter direktivet skal ophøre. Muligheden for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget vil ophøre på datoen for Rådets eventuelle afgørelse. Forbedringer i den sikkerhedsmæssige situation i Ukraine i øvrigt vil således ikke kunne danne grundlag for at meddele afslag på opholdstilladelse efter lovforslaget, idet det afgørende vil være en eventuel Rådsafgørelse efter direktivets artikel 6. Det betyder, at persongrupperne omfattet af lovforslaget som udgangspunkt vil kunne meddeles opholdstilladelse frem til den 17. marts 2024, medmindre den midlertidige beskyttelse efter direktivet er ophørt.

Det er for at blive meddelt opholdstilladelse ikke afgørende, hvad der på det givne tidspunkt var begrundelsen for udrejsen, og en ukrainsk statsborger eller en udlænding, der den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, der er udrejst f.eks. af studie- eller arbejdsrelateret årsager, dvs. i princippet uafhængigt af de russiske styrkers invasion, vil således efter omstændighederne kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne.

Ansøgerens alder vil i øvrigt ikke have betydning, og der vil således kunne meddeles opholdstilladelse efter stk. 1 f.eks. i tilfælde af, at der ansøges om opholdstilladelse på vegne af en mindreårig, herunder et spædbarn, uanset barnet er ledsaget af en forældremyndighedsindehaver.

Den foreslåede § 1, nr. 1, indebærer, at der vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er ukrainsk statsborger, og som den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl. Det er for at blive meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen således en betingelse, at den pågældende udlænding tidligst er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022, og at den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl i Ukraine.

Ved bopæl forstås i denne sammenhæng, at ansøgeren skal have boet i Ukraine med henblik på et varigt ophold, uanset om ansøgeren i længerevarende perioder f.eks. på grund af arbejde eller studieophold måtte have opholdt sig uden for landet. Ligeledes vil ansøgere, der på grund af et studieophold eller en arbejdsrelateret udstationering efter omstændighederne kunne anses for at have bopæl i Ukraine, uanset at de i en midlertidig periode har opgivet deres adresse i Ukraine.

Den foreslåede § 1, nr. 2, indebærer, at der endvidere vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine. Bestemmelsen indebærer, at en tredjelandsstatsborger vil kunne meddeles midlertidig opholdstilladelse i Danmark, såfremt den pågældende tidligst er udrejst den 24. februar 2022, og på tidspunktet for udrejsen havde lovligt ophold i Ukraine på baggrund af regler om international beskyttelse, der må sidestilles med de danske regler om asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3. Det betyder, at bestemmelsen omfatter udlændinge, der i Ukraine har en opholdstilladelse, der er meddelt på baggrund af en asylretlig vurdering, f.eks. i henhold til flygtningekonventionen eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er for at blive meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen ikke en betingelse, at de danske myndigheder foretager en asylretlig vurdering efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3. Det er således alene afgørende, at ansøgeren i Ukraine har et opholdsgrundlag, der er meddelt på baggrund af en asylretlig vurdering. Det forudsættes således ikke, at udlændingemyndighederne i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget foretager en konkret eller individuel vurdering af, om ansøgeren opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1-3.

Den foreslåede § 1, nr. 3, indebærer, at der derudover vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtninge i Ukraine, såfremt den pågældende enten opholdt sig i Danmark eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022. Bestemmelsen indebærer, at en ukrainsk statsborger eller en tredjelandsstatsborger med international beskyttelse i Ukraine vil kunne meddeles midlertidig opholdstilladelse, såfremt den pågældende fysisk opholdt sig i Danmark eller havde opholdstilladelse den 24. februar 2022. Kriterierne i bestemmelsen om ukrainsk statsborgerskab eller status som flygtning er sammenfaldende med kriterierne i henholdsvis § 1, nr. 1 og 2. Bestemmelsen adskiller sig dog fra nr. 1 og 2 ved, at der ikke stilles betingelse om, at den pågældende tidligst er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022, såfremt ansøgeren den 24. februar 2022 havde ophold eller opholdstilladelse i Danmark.

Ved ophold forstås i denne sammenhæng, at ansøgeren har opholdt sig fysisk i Danmark den 24. februar 2022. Det er alene en betingelse, at ansøgeren fysisk opholdt sig i Danmark, og det er således uden betydning, hvilket opholdsgrundlag udlændingen havde på det pågældende tidspunkt. Ligeledes vil udlændinge, der ikke har haft noget lovligt opholdsgrundlag kunne være omfattet.

Ved opholdstilladelse forstås, at ansøgeren den 24. februar 2022 havde et egentligt opholdsgrundlag efter udlændingelovens bestemmelser, og det vil således efter bestemmelsen ikke være tilstrækkeligt, at ansøgeren f.eks. blot havde ret til at opholde sig i landet på et visum eller visumfri ophold eller på et processuelt ophold, jf. udlændingelovens § 33 a, eller opsættende virkning med hensyn til en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33 b. Det vil derimod ikke være en betingelse, at ansøgeren fysisk opholdt sig i Danmark på det pågældende tidspunkt, og der vil således f.eks. kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt ansøgeren i en midlertidig periode, f.eks. på grund af ferie, ikke befandt sig i Danmark den 24. februar 2022.

Det vil efter den foreslåede ordning være en betingelse for at blive meddelt midlertidig opholdstilladelse efter loven, at udlændingen i tilstrækkeligt omfang vil kunne dokumentere, at den pågældende opfylder betingelserne i den foreslåede § 1. Dette vil i fornødent omfang kunne omfatte ansøgerens afgivelse af oplysninger om sin identitet, fremvisning af identitetsbeviser og eventuel rejsedokumentation, samt eventuel dokumentation for sin status som flygtning i Ukraine.

Det må antages, at de fleste ansøgere vil være i besiddelse af pas og andre ID-dokumenter, der med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne dokumentere de pågældendes identiteter, og at sagerne derfor overvejende vil kunne behandles umiddelbart på skriftligt grundlag. Udlændingestyrelsen vil dog efter en konkret vurdering kunne foretage yderligere sagsskridt, herunder indkalde ansøgeren til en samtale, såfremt der i sagen foreligger oplysninger eller særlige omstændigheder, der giver Udlændingestyrelsen anledning hertil.

Der vil i praksis formentlig også være ansøgere, der under de foreliggende omstændigheder måske har været nødsaget til at udrejse hastigt af sit hjemland, og for hvem det således vil være vanskeligt at fremlægge skriftlige dokumenter eller lignende.

I det tilfælde, hvor en ansøger ikke umiddelbart kan dokumentere sin identitet eller sit opholdsgrundlag i Ukraine, og der således er usikkerhed om ansøgerens identitet, herunder ukrainske statsborgerskab eller status som flygtning i Ukraine, vil Udlændingestyrelsen kunne henvise ansøgeren til at rette henvendelse til den ukrainske ambassade, der eventuelt vil kunne være behjælpelig med at bekræfte den pågældendes identitet. Det forudsættes herved, at ansøgeren – f.eks. i forbindelse med en verserende sag om asyl – ikke har henvist til, at pågældende frygter forfølgelse eller overgreb fra de ukrainske myndigheder, da pågældende i dette tilfælde ikke vil kunne henvises til at rette henvendelse til den ukrainske ambassade. Det bemærkes imidlertid, at sådanne omstændigheder ikke vil kunne danne grundlag for, at udlændingemyndighederne sænker dokumentationskravet.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen under hensynet til en effektiv sagsbehandling som udgangspunkt vil kunne lægge de af ansøgeren afgivne oplysninger om sin udrejse til grund, medmindre der i det konkrete tilfælde er oplysninger, der giver Udlændingestyrelsen anledning til at foretage yderligere sagsskridt, herunder anmode om yderligere oplysninger eller indkalde ansøgeren til en samtale.

Udlændingestyrelsen vil i øvrigt skulle foretage de sagsskridt, som styrelsen vurderer relevante for at sikre, at ansøgerne opfylder betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter lovforlaget, herunder særligt, hvor der er oplysninger, der f.eks. tyder på svig, eller at vedkommende vil skulle udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget. Udlændingestyrelsen vil på den baggrund f.eks. kunne indkalde ansøgeren til en samtale i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt der reelt er tale om den familierelation, som der søges om opholdstilladelse på baggrund af, hvorvidt ansøgeren kan anses for at være anerkendt flygtning i Ukraine, eller hvorvidt der er udelukkelsesgrunde, der hindrer ansøgeren i at opnå opholdstilladelse efter særloven. Som det følger af gældende regler for Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger efter udlændingelovens regler, vil Udlændingestyrelsen i øvrigt have adgang til at undersøge, om en udlænding er registreret i Kriminalregisteret (KR) eller Schengen Informations System II (SIS II).

Det bemærkes, at hensynet til en effektiv sagsbehandling dog ikke vil kunne gå forud for hensynet til at sikre, at ansøgerne opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen ved meddelelse af en opholdstilladelse orienterer udlændingen om vedkommendes rettigheder og vilkårene for opholdstilladelsen, herunder i forhold til bortfald og inddragelse samt muligheder for arbejde. Det forudsættes ligeledes, at Udlændingestyrelsen ved meddelelse af afslag vil vejlede ansøgeren om klageadgangen til Udlændingenævnet og om pligten til at udrejse, såfremt vedkommende efter udlændingeloven ikke har et opholdsgrundlag i Danmark. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse i øvrigt kunne vejlede de pågældende om mulighederne for at søge om asyl i Danmark.

Et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede § 1 vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede § 28, stk. 3, inden 8 uger efter ansøgeren er blevet gjort bekendt med afgørelsen, jf. § 28, stk. 3, jf. dog § 28, stk. 5.