Tilskud til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier kan ydes som redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, som projektstøtte, jf. §§ 6-9, eller som saneringsstøtte, jf. § 10.
Tilskud efter denne lov kan ikke ydes til nyhedsmedier, der ejes helt eller delvis af offentlige institutioner eller af offentligt finansierede selskaber el.lign.
Tilskud ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.
Stk. 2. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet
er et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør,
på redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende redaktør udgør minimum tre årsværk,
henvender sig til en bred kreds af brugere og ikke alene er rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v.,
ikke er ejet med to tredjedele eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer,
leveres eller stilles til rådighed i hele landet på ens vilkår for brugerne og er tilgængeligt for alle, eventuelt mod betaling, idet rabat dog kan ydes til udvalgte grupper i forbindelse med kampagner,
har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof,
i det redaktionelle stof primært behandler politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer,
har et indhold, hvor mindst en sjettedel af det samlede indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, og
udkommer minimum ti gange om året.
Stk. 3. Der ydes tilskud i forhold til et nyhedsmedies redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Stk. 4. Et nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de redaktionelle årsværk, jf. stk. 2, nr. 2.
Der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå øget tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2.
Stk. 3. Ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt, jf. stk. 1, lægges der vægt på, om
en væsentlig andel af det redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,
en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk bearbejdede stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,
der i nyhedsmediet jævnligt optræder redaktionelt stof fra hele det pågældende geografiske område,
nyhedsmediets hovedredaktion er placeret i det pågældende geografiske område og
nyhedsmediets branding og profil afspejler, at der er tale om et regionalt eller lokalt nyhedsmedie fra det pågældende geografiske område.
Stk. 4. Et nyhedsmedie, der ansøger om tilskud, jf. stk. 1, skal ved ansøgning beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil, jf. stk. 3.
Stk. 5. Ved geografisk område, jf. stk. 3, forstås den eller de kommuner, som ved ansøgning angives som nyhedsmediets dækningsområde.
Stk. 6. Et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.
Stk. 7. I beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte vægtes de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier med en faktor på 1,3.
Stk. 8. Tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Trykte landsdækkende nyhedsmedier, der udkommer minimum 4 dage om ugen og har et samlet oplag på under 40.000 eksemplarer pr. udgivelse.
Skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som ikke har samme ejer eller udgiver som et andet nyhedsmedie, der er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller af bestemmelser om fritagelse for afgift i henhold til momsloven.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå supplerende tilskud, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 1-5, 7 og 9, og at mindst 75 pct. af mediets indhold udgøres af redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof. Endvidere skal minimum en tredjedel af mediets samlede indhold være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie.
Stk. 3. Til trykte nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, ydes supplerende tilskud, såfremt det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, er mindre end det beløb, som mediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade. Tilskuddet udgør differencen.
Stk. 4. Til trykte nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, kan det samlede årlige tilskud efter § 3 og denne paragraf ikke udgøre mere end mediets samlede redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Stk. 5. Til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, ydes supplerende tilskud i forhold til nyhedsmediets redaktionelle omkostninger. Det samlede årlige tilskud til et nyhedsmedie kan ikke overstige 17,5 mio. kr., jf. § 3, stk. 4, og det kan maksimalt udgøre 50 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som selvstændigt, og om beregningsgrundlaget for de redaktionelle omkostninger og udformning af de tilskudsordninger, der er nævnt i §§ 3 og 4, ansøgningers indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Tilskud ydes til trykte og digitale lokale ugeaviser, der
har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum,
formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Stk. 3. En ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro og love-erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum.
Tilskud ydes til trykte og digitale publicistiske magasiner, der
er redigeret til et bredere dansk publikum,
formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et publicistisk magasin kan maksimalt udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Stk. 3. Et publicistisk magasin kan maksimalt opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.
senest 6 måneder efter tilsagn om tilskud har en ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet årsværk, og
senest 6 måneder efter tilsagn om tilskud opfylder kravene i § 3, stk. 2, nr. 1 og 3-9.
Stk. 2. Tilskud til etablering kan maksimalt ydes i 3 år.
Stk. 3. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud til etablering, at der er rimelig grund til at antage, at det nyhedsmedie, der etableres, efter udløbet af støtteperioden vil kunne blive økonomisk selvbærende.
Stk. 4. I projektperioden kan der ikke samtidig opnås redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte eller saneringsstøtte til det nyhedsmedie, der etableres.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til etablering, ansøgningers indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, der
i hele projektperioden har en redaktion bestående af en ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med de redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet årsværk, og
opfylder betingelserne i § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 3-9.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til udvikling, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Tilskud til sanering ydes til nyhedsmedier, som er kommet i likviditetsvanskeligheder, med henblik på at forhindre en umiddelbart forestående lukning og medvirke til at sikre mediets videreførelse.
Stk. 2. Tilskuddet ydes til nyhedsmedier, der opfylder betingelserne i § 3.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om saneringsstøtte, ansøgningens indhold, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Medienævnet består af 7 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen.
Stk. 2. Nævnets medlemmer skal samlet repræsentere ekspertise inden for nyhedsformidling, driftsøkonomi, mediemarkedet, journalistisk innovation og medieforbrug samt mediernes demokratiske funktion og teknologiske udvikling vedrørende de medietyper, der er omfattet af loven.
Stk. 3. Kulturministeren udpeger nævnets medlemmer, herunder nævnets formand, der skal være jurist.
Stk. 4. 1 medlem udpeges efter indstilling fra foreningen Danske Medier, og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Dansk Journalistforbund.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Medienævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Medienævnet kræver udbetalte tilskud helt eller delvis tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn om tilskud, i tilfælde af at tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgninger eller dokumentation, og i tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke længere opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter.
Stk. 2. Medienævnet kan i umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1 fastsætte skærpede vilkår for tilskud til det pågældende nyhedsmedie, herunder om aflevering af redegørelser, dokumentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at forebygge yderligere overtrædelser.
Stk. 2. Der etableres en 3-årig overgangsordning, for så vidt angår den redaktionelle produktionsstøtte, jf. §§ 2-5. Nyhedsmedier, der er omfattet af overgangsordningen, er nyhedsmedier, der efter denne lov opnår mindre støtte end den støtte, som nyhedsmediet fik i distributionsstøtte det senest afsluttede tilskudsår i de ordninger, der eksisterede før lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Lov nr. 576 af 24. juni 2005 om Dagbladsnævnet og lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til distribution af dagblade ophæves.
Stk. 4. Tilsagn om tilskud og tilskud, der er givet efter de i stk. 3 nævnte love eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, behandles af Medienævnet efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 2 nævnte overgangsordning.
I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006, foretages følgende ændringer:
Lovens titel affattes således:
»Lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter«.
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
§ 44, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier.«
Det foreslås således, at der kan ydes tilskud til redaktionel produktionsstøtte, projektstøtte eller saneringsstøtte.
Den redaktionelle produktionsstøtte ydes til trykte nyhedsmedier eksempelvis dagblade, dagbladslignende publikationer og fagblade samt til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tablets. Herudover er det muligt at støtte nye og ukendte medieplatforme med henblik på det størst mulige udbud og udbredelse af nyheder. Det er således i denne forbindelse uden betydning, hvilken kategori et nyhedsmedie tilhører, og hvilken platform der benyttes til udbredelse af mediet.
Derudover foreslås det, at der kan ydes projektstøtte til etablering af nye nyhedsmedier og til udvikling af eksisterende nyhedsmedier. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 6-9.
Endelig foreslås det, at der kan ydes saneringsstøtte. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 10.
Der kan ikke ydes tilskud til nyhedsmedier, der ejes helt eller delvist af offentlige institutioner eller af offentligt finansierede selskaber eller lignende. Et selskab betragtes som offentligt finansieret, såfremt den offentlige støtte – herunder licensmidler - udgør 50 pct. eller mere af den samlede drift. Bestemmelsen er ikke udtømmende med henblik på at der kan tages hensyn til særlige finansieringsforhold, hvor det er åbenbart at der er tale om en offentlig institution eller et offentligt finansieret foretagende.
Bestemmelsen indeholder adgangskriterierne for, at et trykt eller et skrevet internetbaseret nyhedsmedie kan modtage tilskud til redaktionel produktion af nyheder kaldet hovedordningen.
Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud fra hovedordningen til trykte nyhedsmedier og internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof. Ren gengivelse eller let redigering af listestof, debatindlæg m.m. betragtes ikke som selvstændigt journalistisk bearbejdet stof. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 8.
Ud over kravet om, at der ikke ydes støtte til medier, som helt eller delvist ejes af offentlige institutioner, jf. lovforslagets § 2, eller til medier, som udgives af arbejdsgiver-, arbejdstager- og brancheorganisationer, hvis disse ejer 2/3 eller mere heraf, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 4, lægges der ikke op til at stille yderligere krav til udgiver i mediestøtteordningen.
I stk. 2 oplistes en række kriterier for opnåelse af tilskud.
Det foreslås i nr. 1, at nyhedsmediet for at kunne modtage støtte skal være et selvstændigt medie. Den skønsmæssige vurdering af, om de enkelte ansøgende nyhedsmedier kan betragtes som selvstændige nyhedsmedier, der kan opnå støtte hver især foretages ud fra en række relevante parametre, som tilsammen danner grundlag for en afgørelse. Parametrene fungerer ikke som ekskluderende regler. Der lægges op til, at følgende parametre, der indgår i en samlet afvejning, taler for nyhedsmediets selvstændighed:
nyhedsmediet har en selvstændig chefredaktion;
nyhedsmediets indhold er specifikt for mediet med selvstændig værdi;
nyhedsmediet har et selvstændigt brand;
man kan abonnere særskilt på nyhedsmediet;
der foretages selvstændig oplagsregistrering; og
et internetmedie har ekstra elementer, der giver mediet en anden funktion for brugeren i forhold til en eventuel tilsvarende medieudgivelse på en anden platform.
Medier, der vurderes at være selvstændige medier, skal hver især opfylde de opstillede adgangskriterier i tilskudsordningen.
Forslaget i nr. 2, om at en redaktion skal have redaktionelle medarbejdere svarende til minimum tre årsværk, er begrundet i en antagelse om, at der hermed skabes mulighed for et redaktionelt og fagligt fællesskab, der kan medvirke til at sikre opfyldelse af formålet med mediestøtten. Med redaktionelle medarbejdere menes ansatte med kreativ redaktionel slutproduktion som hovedopgave. Det kan f.eks. være skrivende eller redigerende journalister, lokalredaktører, billedjournalister, pressefotografer, bladtegnere, researchere m.v. som arbejder med et medies redaktionelle stof.
Der er lagt vægt på, at redaktionen skal have en ansvarshavende redaktør, idet der i det redaktionelle fællesskab bør være én, som har ansvaret for nyhedsmediets indhold. Herudover skal redaktionen bestå af et vist antal redaktionelle medarbejdere, hvis samlede timetal inklusive den ansvarshavende redaktørs timeantal skal udgøre mindst tre årsværk. I opgørelsen af antal årsværk indgår lønnede og indholdsproducerende medarbejdere, herunder lønnede praktikanter, samt redaktionelle ledere med kreativ redaktionel slutproduktion til det pågældende nyhedsmedie som hovedopgave.
Der er intet til hinder for, at årsværkene deles mellem flere medarbejdere, hvis blot medarbejdernes samlede timetal svarer til tre fuldtidsstillinger. Heller ikke den ansvarshavende redaktør skal nødvendigvis være ansat på fuld tid, idet såvel redaktør som medarbejdere således kan være deltidsansatte.
Freelance-medarbejdere tæller derimod ikke med i de tre årsværk. Dog kan der i særlige tilfælde dispenseres fra kravet om, at det alene er antallet af lønnede redaktionelle medarbejdere, der medregnes til opfyldelsen af kravet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 5.
Det er hensigten med nr. 3 i forslaget at sikre, at nyhedsmediet er af almen interesse og ikke alene er af interesse for en nærmere bestemt gruppe i samfundet. I bestemmelsen oplistes erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner. Opremsningen af de forskellige grupper, der vil kunne falde ind under bestemmelsen, er ikke udtømmende. Et medie kan være rettet mod en bred kreds af brugere, hvis det primært omhandler f.eks. landbrugets forhold som en del af samfundet, mens medier med mere teknisk betonet indhold om udøvelsen af landbrugsarbejdet ikke betragtes som rettet mod en bred kreds af brugere. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt mediet henvender sig til en bred kreds af brugere.
Med henblik på at sikre uafhængighed af særinteresser foreslås det i nr. 4, at nyhedsmediet ikke må ejes af faglige organisationer, brancheorganisationer eller lignende.
Begrænsningen gælder for alle former for ejerskabskonstruktioner, herunder indirekte ejerskab, hvor et nyhedsmedie reelt ejes med to tredjedele eller mere af faglige organisationer, brancheorganisationer eller lignende.
Det foreslås i nr. 5, at trykte nyhedsmedier skal kunne leveres til samme pris for samme publikation, uanset hvor brugeren måtte bo i landet. Forslaget lægger ikke op til, at der stilles krav om, at nyhedsmediet skal være efterspurgt i hele landet.
Skrevne internetbaserede nyhedsmedier skal ligeledes stilles til rådighed på ens vilkår, uanset hvor brugeren måtte bo i landet. Det forudsættes i den forbindelse, at brugeren selv sørger og betaler for, at de tekniske faciliteter og installationer er i orden, så der er adgang til den platform, nyhedsmediet udbydes på.
Kriteriet er ikke til hinder for, at nyhedsmedier yder rabat til udvalgte grupper af brugere, f.eks. studerende, nye abonnenter eller lignende. Rabatten må dog ikke være geografisk bestemt, medmindre der er tale om tidsbegrænsede kampagner. Det skal således være muligt f.eks. at gennemføre en kampagne i en kort afgrænset periode f.eks. på en festival eller i 3 uger i en by, men ikke generelt beregne sig forskellige abonnementspriser alt efter om abonnenten f.eks. bor i et yderområde i Danmark eller i en stor by. I den forbindelse betragtes forsendelsesomkostninger som del af abonnementsprisen.
Forslaget i nr. 6 om indholdskrav til halvdelen af det redaktionelle stof skal sikre, at annonceandelen ikke udgør en uforholdsmæssig stor andel af nyhedsmediets indhold sammenholdt med andelen af redaktionelt stof. Kravet svarer til den gældende praksis. Alle udgaver af det pågældende nyhedsmedie skal i princippet opfylde indholdsbetingelserne. Dog vil det ikke diskvalificere et nyhedsmedie, der ellers er støtteberettiget, at enkelte udgaver på årsbasis ikke opfylder betingelserne. Der skelnes ikke mellem hverdagsudgaver og øvrige udgaver i den foreslåede støtteordning i modsætning til i dag, hvor der kun ydes støtte til hverdagseksemplarer.
Et nyhedsmedies emneområde betragtes som bredt, hvis der behandles flere emner, f.eks. indenrigs-, udenrigs-, kultur- og lokalstof, eller hvis ét emne behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler (landbrugsstof, der f.eks. behandles ud fra politiske, samfundsrelaterede, miljømæssige, sundhedsmæssige og kulturelle synsvinkler). Med aktuelt nyhedsstof forstås ikke nødvendigvis dagsaktuelle nyheder, men også nyheder, der er resultatet af længerevarende analyser m.v., og som passer med en periodisk offentliggørelse på minimum ti gange årligt.
Redaktionelt stof defineres som indhold, der ikke er annoncer. Dvs. at indholdsfortegnelse, avishoved, navigationsfunktioner m.v. tæller med som redaktionelt indhold, hvilket også er praksis i den gældende ordning. Bestemmelsen er ikke udtømmende med henblik på at der kan tages hensyn til den journalistiske innovation. I lighed med nuværende praksis vil rene annoncetillæg, der er adskilt fra det redaktionelle indhold ikke indgå i vurderingen. Det er hensigten at foretage vurderingen af skrevne internetbaserede nyhedsmediers indhold på baggrund af opmåling af nyhedsmediets wireframe, dvs. en internetsides ramme. Såfremt et skrevet internetbaseret nyhedsmedie tillige har en mindre del, som omfatter levende billeder og lyd, vil pladsen i den pågældende ramme for en internetside kunne tælles med som redaktionelt indhold uanset længden af indslaget i minutter. På tilsvarende vis vil reklamer i f.eks. pop-up-vinduer tælle som reklame på den basisplads, der er afsat i den pågældende ramme for en internetside.
Det foreslås i nr. 7, at politiske og samfundsrelaterede temaer skal fortolkes i overensstemmelse med den gældende praksis. Politiske temaer skal forstås bredt. Ved samfundsrelaterede temaer forstås temaer, der tilsigter at give indblik i samfundets struktur og funktioner. Som eksempler kan nævnes artikler om sundhedsforhold, samfundsøkonomi samt børn og unge. I lokalaviser vil omtale af f.eks. kommunale budgetter tillige kunne tælle med som samfundsrelateret stof, ligesom omtale af kriminalrapporter, anlægsarbejder m.v. vil kunne tælles med.
Indhold med kulturelle temaer betragtes som eksempelvis artikler om sport, musik, litteratur, teater, biblioteker og arkitektur. Disse temaer fortolkes bredt, således at også anmeldelser af faglitteratur, omtale af lokale kulturelle begivenheder m.v. vurderes som kulturelt stof. Artikler om kulturelle temaer beskrevet ud fra det pågældende medies særlige profil, f.eks. en økonomisk eller teknisk vinkel, vurderes også at opfylde kravet. Listestof, som f.eks. sportsresultater, tv-programoversigter, tegneserier og satiretegninger, vil derimod ikke kunne opfylde kravet alene.
Hvorvidt mængden af indhold, der behandler kulturelle temaer, er tilstrækkeligt i det pågældende nyhedsmedie, vil bero på en konkret vurdering foretaget af Medienævnet, jf. lovforslagets § 11. Kulturelle temaer skal dog optræde jævnligt. Det betyder, at det som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt, at et medie bringer et par artikler eller anmeldelser om måneden, hvis nyhedsmediet udkommer dagligt, og at der som minimum skal være kulturelle temaer i hver udgave, hvis mediet kun udkommer ti gange om året m.v.
Der foreslås i nr. 8 et krav svarende til kravet i dag, hvor en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i den pågældende publikation. Til forskel fra i dag foreslås det dog, at der med bestemmelsen fastsættes et absolut minimumskrav til andelen af det journalistisk bearbejdede indhold, samtidig med at kravet i stedet skal ses i forhold til mediets samlede indhold og ikke som hidtil i forhold til andelen af det redaktionelle indhold.
Det vurderes, at der – for at et nyhedsmedie skal kunne modtage støtte – bør være en vis andel af mediets samlede indhold, der er selvstændigt journalistisk bearbejdet netop til det pågældende nyhedsmedie. Det er i overensstemmelse med formålet med loven om at understøtte demokratiet ved at sikre et alsidigt medieindhold, så det sikres, at der produceres indhold, der ikke i det hele er identisk med indholdet i andre støttede medier.
Selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende medie defineres som produktion, der er aftalt med nyhedsmediet, og som er initieret, igangsat, udført af eller for, publiceret i og betalt af nyhedsmediet. Eksempelvis vil redaktioners researchede artikler, artikler skrevet med afsæt i redigeret bureaustof samt artikler skrevet af freelancere eller produceret på fællesredaktioner, hvis de er bestilt m.v. af det enkelte medie alene til offentliggørelse i det pågældende medie blive betragtet som selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende medie. Materiale fra faste tegnere, der producerer unikt indhold til et nyhedsmedie, vil ligeledes kunne regnes med som indhold, der er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende medie. Derimod vil ren gengivelse eller let redigering af bureaustof, som f.eks. afskæring af afsnit eller ændring af billedstørrelse, listestof, indkøbte tegneserier, debatindlæg m.m., ikke blive betragtet som selvstændigt journalistisk bearbejdet redaktionelt indhold.
Særligt internetbaserede nyhedsmedier benytter sig af brugergenereret indhold, herunder blogindlæg, som også kan være skrevet af læsere, der kommenterer nyhedsmediets indhold eller debatterer mere frit. Dette betragtes alene som indhold, der er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende medie, hvis den pågældende blogger er fast tilknyttet og aflønnet af nyhedsmediet og dermed kan sidestilles med en freelancer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 6.
Andelen af det selvstændigt journalistik bearbejdede indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie i skrevne internetbaserede nyhedsmedier bestemmes i forhold til produktionen fra en bestemt dag eller fra seneste publicering for nyhedsmedier, der ikke opdateres dagligt. I relation til opfyldelse af kravet om selvstændigt journalistik bearbejdet indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende medie skal internetbaserede nyhedsmediers indhold, i lighed med kravene til de trykte nyhedsmedier, undergå en væsentlig ændring fra udgave til udgave, således at der i realiteten er tale om en ny version af nyhedsmediet.
Det forudsættes i den forbindelse, at Medienævnet inden for rammerne af loven løbende vil kunne udvikle praksis i henhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling ved bedømmelsen af, om et skrevet internetbaseret nyhedsmedie lever op til kravene om selvstændigt journalistik bearbejdet indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende medie.
Det foreslås i nr. 9, at mediet skal være periodisk svarende til mindst ti årlige udgivelser. For skrevne internetbaserede nyhedsmedier vil det sige, at mediet mindst ti gange årligt skal stille en ny version af nyhedsmediet til rådighed for brugerne, som i al væsentlighed er forskellig fra tidligere versioner. Der er dog intet i vejen for, at nyhedsmediet i sine artikler linker til sit arkiv.
Det foreslås i stk. 3, at tilskuddene fastsættes i relation til det enkelte nyhedsmedies redaktionelle omkostninger og de midler, der er afsat til hovedordningen det pågældende år. Tilskuddet kan maksimalt dække 35 pct. af et nyhedsmedies redaktionelle omkostninger. Der henvises til punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslåede loft på 17,5 mio. kr. i stk. 4 hindrer ikke en udgiver, der har flere støtteberettigede nyhedsmedier, i at opnå støtte til hvert enkelt medie, idet flere nyhedsmedier med samme udgiver kan opnå støtte uafhængigt af hinanden. Der henvises til punkt 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i stk. 5 til, at ministeren kan dispensere fra adgangskriteriet i produktionsstøtteordningen om, at nyhedsmediet skal have mindst tre redaktionelle årsværk ansat. Det er således tanken, at et nyhedsmedie, der får dispensation, under visse betingelser kan, og når særlige hensyn taler for det, medregne ulønnet arbejdskraft i opgørelsen af antallet af redaktionelle årsværk. Der er således ikke tale om en generel mulighed for at medregne ulønnet arbejdskraft, men om en dispensationsmulighed. Det vil bl.a. betyde, at medier som primært drives af frivillige på nonprofit basis, vil kunne få del i hovedordningen.
For at få dispensation skal ansøgeren redegøre for, at nyhedsmediet medvirker til at opfylde formålet med loven, samt at den ulønnede arbejdskraft indgår som en fast del af de redaktionelle ressourcer tilknyttet nyhedsmediet. Det betyder, at en ulønnet medarbejder skal påtage sig redaktionelt arbejde svarende til mindst en tredjedel årsværk for at tælle med. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, om den ulønnede medarbejder har jævnlig kontakt med redaktionen og producerer en vis mængde redaktionelt materiale årligt samt i det hele indgår i det redaktionelle faglige fællesskab. Der er ikke andre dispensationsmuligheder i bestemmelsen, og et nyhedsmedie, der opnår dispensation til at medregne ulønnede medarbejdere for at opfylde kravet om mindst tre redaktionelle årsværk, vil således fortsat skulle opfylde de øvrige krav i lovforslagets § 3.
Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af den såkaldte supplementsordning, hvorfra der kan ydes et ekstra tilskud til to typer af medier, henholdsvis små, landsdækkende dagblade og fritstående internetbaserede medier.
Der foreslås således i stk. 1 etableret en supplementsordning med to puljer. Den ene pulje har til formål at understøtte små landsdækkende trykte nyhedsmedier, der udkommer minimum fire dage om ugen og har et samlet oplag på under 40.000 eksemplarer pr. udgivelse, for herigennem at bidrage til opretholdelsen af mangfoldigheden på det danske dagbladsmarked. Den anden pulje har til formål at skabe lige konkurrenceforhold for fritstående skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der ikke udgives af en virksomhed, som direkte eller indirekte modtager anden mediestøtte. Dermed bidrager ordningen til at skabe grobund også for udvikling af skrevne internetbaserede nyhedsmedier og dermed mere mangfoldighed.
Det er hensigten, at der af den årlige finanslovsbevilling afsættes midler til de to puljer under supplementsordningen, og at uforbrugte midler fra supplementspuljerne tilbageføres inden for det samme finansår til hovedordningen.
Ved landsdækkende i nr. 1 forstås, at nyhedsmediet i mindst 6 af 11 bladkredse, jf. Dansk Oplagskontrols inddeling af landet i geografiske områder, har en dækningsgrad – dvs. oplag i forhold til antal husstande – på mindst 0,1 pct.
Hensigten med nr. 2 er, at internetbaserede nyhedsmedier skal være uafhængige af medier, der modtager støtte i henhold til radio- og fjernsynsloven, eller som er omfattet af bestemmelserne om 0-moms i henhold til momsloven, hvor dagblade og dagbladslignende publikationer er sat til nul. Det vil sige, at mediet er et såkaldt fritstående internetbaseret medie. Kravet vil være opfyldt, hvis der ikke er sammenfaldende ejerskab. En mindre og ubetydelig ejerskabsandel er ikke til hinder for opfyldelsen af kravet. Det vil være Medienævnet, der træffer endelig afgørelse om, hvorvidt kravet er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, at der i lighed med den gældende supplementsordning kan gives supplerende støtte til nyhedsmedier, der opfylder kriterierne for opnåelse af tilskud efter hovedordningen, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, men hvor mindst 75 pct. af nyhedsmediets indhold udgøres af redaktionelt stof inden for et bredt emneområde med behandling af aktuelt nyhedsstof. Herudover skal minimum en tredjedel af mediets samlede indhold være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie. Nyhedsmedier, der opfylder disse skærpede krav til indholdet, betragtes som særligt meriterede og samfundsønskelige nyhedsmedier. På grund af deres redaktionelle udformning understøttes disse nyhedsmedier ikke i tilstrækkelig grad økonomisk ud fra de kriterier, der gælder for tildelingen efter hovedordningen.
Det foreslås i stk. 3, at små landsdækkende nyhedsmedier kan modtage tilskud fra supplementsordningen, hvis det samlede tilskud efter den nye ordning er mindre end det tilskud, som mediet samlet set fik i det senest afsluttede tilskudsår, dvs. i 2012, under den gældende distributionsstøtteordning i henhold til lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til distribution af dagblade. Det endelige tilskud er opgjort på baggrund af den samlede dokumenterede aktivitet. Tilskuddet udgør differencen.
Midlerne til puljen for små landsdækkende nyhedsmedier afsættes årligt inden for den samlede bevilling til produktionsstøtteordningen. Der henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger. De supplerende midler til trykte landsdækkende nyhedsmedier udregnes i forbindelse med den årlige fordeling af midlerne i hovedordningen, således at de omfattede nyhedsmedier opnår et tilskud, der udgør forskellen mellem det tilskud, som nyhedsmediet fik fra distributionsordningen i det senest afsluttede tilskudsår, og det udregnede tilskud fra hovedordningen det pågældende år.
Det er hensigten med stk. 4 at sikre, at et nyhedsmedie ikke opnår tilskud, der reelt overstiger nyhedsmediets redaktionelle udgifter.
Det foreslås i stk. 5, at der for det samlede årlige tilskud fra hovedordningen og supplementsordningen til skrevne internetbaserede nyhedsmedier fastsættes et loft på 17,5 mio. kr., der er det samme som for hovedordningen alene. Imidlertid kan nyhedsmediets samlede tilskud udgøre op til 50 pct. af de redaktionelle omkostninger mod 35 pct. i hovedordningen. Bestemmelsen tilgodeser derved de internetbaserede nyhedsmedier, der ikke har så høje redaktionelle omkostninger.
Midlerne til puljen til skrevne internetbaserede nyhedsmedier afsættes årligt inden for den samlede bevilling til produktionsstøtteordningen, jf. punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger. De supplerende midler til skrevne internetbaserede nyhedsmedier udregnes i forbindelse med den årlige fordeling af midlerne i hovedordningen, således at de omfattede nyhedsmedier opnår et tilskud, der ikke udgør mere end 50 pct. af deres redaktionelle omkostninger.
Det foreslås, at der gives hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie er selvstændigt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1, beregningsgrundlaget for de redaktionelle omkostninger og nærmere udformning af den redaktionelle produktionsstøtte i hovedordningen og supplementsordningen, ansøgningers indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Det er hensigten, at det eksempelvis vil blive fastsat, at Medienævnet kan udbede sig de oplysninger, som nævnet finder nødvendige for at kunne vurdere, om en ansøger lever op til tilskudskriterierne.
Grundlaget for opgørelsen af de redaktionelle omkostninger vil være nyhedsmediets redaktionelle omkostninger fra det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Det er ikke hensigten, at der skal stilles krav om, at der aflægges selvstændigt regnskab med CVR-nummer for hver tilskudsmodtager. Mediekoncerner vil eksempelvis kunne aflægge et samlet regnskab, når blot de redaktionelle omkostninger for hvert enkelt nyhedsmedie er klart adskilt. Til de redaktionelle omkostninger vil bl.a. kunne medregnes løn til medarbejdere med kreativ redaktionel slutproduktion som hovedopgave, gage til redaktionelle ledere, freelancehonorarer og køb af redaktionelle produkter fra eksterne leverandører, herunder køb af bureaustof. Derimod vil der ikke kunne medregnes omkostninger som for eksempel udgifter til el, varme, husleje og rejser. Videresalg og køb inden for koncernen vil skulle opgøres til markedspris, ligesom salg af rettigheder og andet videresalg vil skulle fratrækkes i opgørelsen af et nyhedsmedies redaktionelle omkostninger. Produktionsomkostninger på fællesredaktioner for flere nyhedsmedier skal fordeles forholdsmæssigt mellem medierne, således at de redaktionelle omkostninger alene tælles med én gang.
Endvidere er det hensigten, at det i bekendtgørelsesform fastsættes, at Medienævnet har mulighed for at udbetale tilskud ratevist.
Det foreslås, at der alene kan ydes projektstøtte til den type aktiviteter, der er nævnt i bestemmelsen.
Risikovilligheden i forhold til etableringsstøtten forventes at skulle være forholdsvis høj, idet hensigten med denne støtte er, at pluralisme og innovation i mediebilledet skal understøttes. Den forventede effekt og bæredygtigheden i projektet skal dog inddrages i vurderingen af, om der skal ydes etableringsstøtte.
Det forudsættes, at udviklingsprojekter, der ydes støtte til, har en vis overordnet betydning for det pågældende nyhedsmedie, idet der skal gælde en formodning om, at gennemførelsen af projektet vil have en mere langsigtet effekt på nyhedsmediet ved støtteperiodens udløb. Udviklingsstøtten forventes at være underlagt en mindre risikovillighed end etableringsstøtten, da støtten ydes til allerede eksisterende nyhedsmedier, hvilket afspejles i ordningens konkrete indretning herunder kravet om egenfinansiering.
Udviklingsprojekter, hvori der indgår audiovisuelle elementer, kan tillige støttes – dog således, at hovedindholdet af projektet vedrører et skrevet internetbaseret nyhedsmedie.
Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af etableringsstøtten.
Hensigten med stk. 1 er, at der kan ydes støtte til etableringen af nye, selvstændige nyhedsmedier, der på sigt kan understøtte yderligere produktion og formidling af nyhedsindhold, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 8. Overordnet sigtes der mod at støtte etablering af nye nyhedsmedier med et publicistisk formål, der ikke vil kunne startes på almindelige markedsvilkår, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4.
Der stilles ikke krav til organisationsformen for det nye nyhedsmedie, der etableres, dvs. at nyhedsmediet eksempelvis kan være enkeltmandsejet, et selskab, en forening eller lignende.
Med støtten søges sikret, at der er fokus på at styrke innovation og udvikling af nye nyhedsmedier. Etableringsstøtten kan medvirke til at reducere adgangsbarriererne på markedet, således at nye aktører får mulighed for at afprøve nye, innovative ideer og muligheder.
Der anses at være behov for en ordning med statslig støtte til etablering af nye nyhedsmedier, da sådanne projekter erfaringsmæssigt vil have vanskeligt ved at finde private investorer. Herudover vil støtte til sådanne projekter medvirke til styrkelsen af mangfoldigheden og alsidigheden af udbuddet af nyheder i det danske demokrati. Etableringsprojektet skal således etablere et nyt medie, der har til formål at udgive nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter til offentligheden og dermed medvirke til opfyldelse af lovens formål.
Etableringsprojekter vil ikke nødvendigvis i starten være etableret med en udgiver, hvorfor tilskuddet kan udbetales til den projektansvarlige.
Som etableringen af nyhedsmediet regnes den fysiske etablering og den indledende produktion. Som forundersøgelser regnes de aktiviteter, som normalt gennemføres, inden der foretages investeringer i fysiske installationer. Det kan f.eks. være markedsundersøgelser. I etableringsfasen og i forbindelse med den indledende produktion vil der eksempelvis kunne ydes tilskud til materialer, lokaler, fremstillingsanlæg/platforme, samt til lønudgifter.
Tilskud vil eventuelt blive uddelt i rater, hvor de senere raters udbetaling vil være betinget af gunstige udfald af forundersøgelser og øvrige indledende aktiviteter. Eftersom det typisk må antages, at det vil være vanskeligt for ansøgere at sikre sig den øvrige finansiering til den fysiske etablering, før forundersøgelser og lignende er gennemført, vil etableringsstøtte kunne ydes isoleret til forundersøgelser og efterfølgende til den fysiske etablering samt indledende produktion.
Det foreslås i nr. 1, at det er en forudsætning for opnåelse af projektstøtte, at nyhedsmediet formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1.
Det foreslås i nr. 2, at der gives nyhedsmediet seks måneder fra tilsagn om tilskud til at etablere en redaktion, idet der bør gives mulighed for, at nyhedsmediet kan etablere sig professionelt.
Grundtanken om den kritiske redaktionelle masse som adgangskriterium for opnåelse af støtte er som udgangspunkt den samme, som der er anført i bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 2. Imidlertid anses det for hindrende for projekter om etablering af nye nyhedsmedier at stille krav om tre redaktionelle årsværk, idet ét redaktionelt årsværk anses for tilstrækkeligt til, at et nyetableret nyhedsmedie vil kunne skabe værdi og bidrage til et alsidigt og mangfoldigt medielandskab. Endvidere er kravet om kun ét redaktionelt årsværk i overensstemmelse med ønsket om større risikovillighed, som er grundlaget for projektstøtten, jf. ovenfor.
Kravet om mindst ét årsværk er et minimumskrav, hvorfor der intet er til hinder for, at redaktionen kan udvides med flere redaktionelle medarbejdere i projektperioden.
Det foreslås i nr. 3, at der – bortset fra muligheden for et reduceret antal redaktionelle medarbejdere – stilles de samme krav til nyhedsmedier, der får projektstøtte, som til nyhedsmedier, der får redaktionel produktionsstøtte fra hovedordningen. Kravene skal være opfyldt senest 6 måneder efter tilsagn om tilskud. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1 og nr. 3-9.
Det foreslås i stk. 3, at tilskudsperioden fastsættes til maksimalt tre år ud fra den betragtning, at etableringen af et nyt, selvstændigt nyhedsmedie skal have en vis indkøringsfase for at kunne finde fodfæste på mediemarkedet. Imidlertid skønnes det, at en etableringsfase ikke bør have en længere varighed end tre år. Dette stemmer overens med praksis for det nuværende Dagbladsnævns etableringsstøtte.
Stk. 4 indebærer, at der ikke vil kunne ydes støtte, hvis det vil være klart usandsynligt, at der kommer et levedygtigt medie ud af projektet. På den anden side er bestemmelsen ikke ensbetydende med at ansøgeren nødvendigvis skal kunne godtgøre, at det eksempelvis vil være meget sandsynligt, at mediet vil blive økonomisk levedygtigt. Der skal således være en vis sandsynlighed for, at projektet vil kunne medføre etablering af et nyhedsmedie med en økonomisk sund og positiv forretningsplan, således at der ikke gives støtte til projekter, der helt åbenbart ikke forventes at ville kunne lykkes. Medienævnet vil foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag. I sin vurdering skal Medienævnet medregne nyhedsmediets mulighed for at opnå redaktionel produktionsstøtte.
Medienævnet vil kunne kræve redegørelser om projektets udvikling.
Medienævnet sikrer bl.a. den forudsatte anvendelse af tilskud til etablering gennem ratevise udbetalinger og kan foretage løbende evalueringer af projekterne. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på markedssonderinger og lignende.
Det foreslås i stk. 5, at der ikke kan ydes andre tilskud i henhold til denne lov, før nyhedsmediet er endeligt etableret. Et nyetableret nyhedsmedie kan således ikke opnå andre tilskud i henhold til loven før udløbet af den projektperiode, hvori der ydes etableringsstøtte.
Det er hensigten med stk. 6 at udnytte hjemlen til, at der fastsættes regler om bl.a. fordeling af tilskud, indsendelse af ansøgninger, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revisionsudførelse samt vilkår for tilskud. Hjemlen skal desuden anvendes til at sikre, at Medienævnet kan udbede sig de oplysninger, som nævnet finder nødvendige for at kunne vurdere, om en ansøger lever op til tilskudskriterierne.
Det er endelig hensigten, at Medienævnet skal kunne fastsætte det årlige antal ansøgningsrunder, som nævnet finder hensigtsmæssigt, herunder at nævnet kan reservere midler fra den samlede pulje til hver ansøgningsrunde.
I bestemmelsen foreslås det, at der kan ydes tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling.
Det foreslås i stk. 1, at den gældende støtteordning til omstilling af et eksisterede, selvstændigt nyhedsmedie udvides til også at omfatte udvikling af nyhedsmediet. Med den nye bestemmelse vil Medienævnet kunne yde tilskud til såvel tilpasning af et nyhedsmedie til forholdene på det eksisterende marked som til udvikling med perspektiv på fremtiden og hermed understøtte den innovative udvikling i mediebranchen. Der kan desuden ydes tilskud til forundersøgelser af begge typer projekter. Nyhedsmediet, der støttes, skal have til formål at udgive nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter til offentligheden og dermed medvirke til opfyldelse af lovens formål.
For at få støtte skal projektet omhandle gennemførelse af omstilling eller udvikling af et eller flere medier med henblik på at fastholde, forbedre eller udvikle produktion og formidling af det redaktionelle indhold eller at gennemføre en omstilling til ny teknologi eller den infrastruktur, som anvendes til formidling af mediers indhold.
Ved udvikling forstås tiltag, der f.eks. understøtter nytænkning og innovation. Der vil eksempelvis kunne gives tilskud til forsøg med og anvendelse af ny teknologi eller den infrastruktur, som anvendes til formidling af mediers indhold samt til udvikling af de trykte nyhedsmediers internetudgivelser og samspillet mellem internet og tryk. Bestemmelsen er ikke udtømmende.
Tilskud til udvikling vil kunne ydes til projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling og indholdsudvikling eller til projekter, der omfatter gennemførelse af investeringer i opførelse, ombygning, udvidelse og modernisering af anlæg m.v. til fremstilling og formidling af nyhedsmedier.
Det forventes, at udviklingsprojekter vil være relativt omfattende og normalt vil løbe over et længere stykke tid, men der vil også kunne ydes støtte til projekter af begrænset omfang.
Der er ikke i bestemmelsen fastsat en maksimal støtteperiode for udviklingsprojekter, som det er tilfældet for etableringsstøtte. Det forudsættes dog, at en treårig periode, som hidtil har været den maksimale periode for omstillingsstøtte for tilskud fra Dagbladsnævnet, fortsat vil være tilstrækkelig til gennemførelse af selv relativt vidtgående projekter. Medienævnet vil imidlertid, hvis det på grund af særlige forhold godtgøres, at det vil være hensigtsmæssigt, kunne yde støtte i en længere periode. Støtten må imidlertid ikke få karakter af permanent driftsstøtte. Viser det sig, at den tildelte udviklingsstøtte ved udløbet af støtteperioden ikke har været tilstrækkelig, vil der alene kunne ydes udviklingsstøtte på ny i den udstrækning, at et eventuelt nyt projekt adskiller sig betydeligt fra det første projekt.
Nyhedsmediet skal sandsynliggøre, at det pågældende projekt kan tilpasse nyhedsmediets aktiviteter til forholdene på markedet eller udvikle nyhedsmediet til den forventede fremtidige situation, som ovenfor beskrevet. Hertil kommer, at projektet skal kunne bidrage til – dvs. være egnet til at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter.
Det foreslås i nr. 1, at der stilles krav om, at der i hele projektperioden skal være en redaktion bestående af en ansvarshavende redaktør og redaktionelle medarbejdere, der tilsammen udgør minimum ét årsværk. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i nr. 2, at mediet skal opfylde betingelserne i lovforslagets § 3, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og nr. 3-9. Der henvises til bestemmelserne og bemærkningerne hertil.
Udviklingsstøtte kan søges af eksisterende nyhedsmedier, herunder også grupper af nyhedsmedier, der alle opfylder kriterierne for opnåelse af tilskud efter hovedordningen, dog således, at der – modsat hovedordningens krav om tre årsværk – kun stilles krav om, at redaktionen består af ét årsværk i projektperioden. Med grupper af nyhedsmedier sigtes der til flere medier indenfor den samme medievirksomhed eller fra forskellige medievirksomheder, som går sammen om et stort udviklingsprojekt, der f.eks. kan dreje sig om teknologiudvikling eller en forbedret infrastruktur, som anvendes til formidling af mediers indhold. Hvis en gruppe af nyhedsmedier eksempelvis i fællesskab søger om tilskud til ét projekt, skal hvert enkelt nyhedsmedie i gruppen opfylde samtlige kriterier i denne bestemmelse. Der er ikke noget krav om, at nyhedsmedierne modtager produktionsstøtte, når blot kriterierne herfor er opfyldt.
Med stk. 3 foreslås det, at der gives hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af tilskud m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 6.
Bestemmelsen indeholder et krav om egenfinansiering ved opnåelse af tilskud til etablerings- og udviklingsprojekter.
I stk. 2 foreslås det, at der gives kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kravene til egenfinansiering.
Det er hensigten, at der skal gælde et egenfinansieringskrav på mindst 40 pct. ved etableringsstøtte hvis projektet angår fysisk etablering eller indledende produktion. Der er krav om egenfinansiering for at understøtte bæredygtigheden af det nyetablerede medie, idet det antages dels at ansøger og eventuelle investorer selv har tillid til at mediet vil kunne blive bæredygtigt, dels at en vis grundkapital vil være nødvendig for en fortsat økonomisk bæredygtighed efter projektperioden.
Det er ligeledes hensigten, at Medienævnet skal kunne beslutte at nedsætte egenfinansieringen ved forundersøgelse om etablering til 25 pct., hvis projektet findes i særlig grad at kunne bidrage til at understøtte det danske demokrati, og ansøger ikke selv vil være i stand til at rejse den fornødne finansiering. Størrelsen af støtten udmåles efter en konkret vurdering af behovet på baggrund af ansøgning om et tilskudsbeløb.
Endvidere er det hensigten, at der for udviklingsprojekter stilles krav om en egenfinansiering på minimum 60 pct. Der stilles krav om en højere egenfinansiering for udviklingsprojekter end for etableringsprojekter, fordi denne form for støtte kan søges af allerede eksisterende nyhedsmedier, som må forventes at have et vist økonomisk grundlag. Hertil kommer, at den højere egenfinansieringsgrad signalerer, at der er tale om et projekt, som nyhedsmediet er villig til at bære størstedelen af den økonomiske risiko for, i tillid til at det vil kunne gennemføres med et forventet positivt resultat.
Endelig er det hensigten, at egenfinansieringsgraden for projekter, der har særlig betydning for børn og unge, skal kunne nedsættes til 25 pct., fordi det anses for vigtigt at have opmærksomheden rettet mod fremtidens brugere. Ud over at der med loven er indført støtte til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, som er de unges foretrukne nyhedsmedier, er det vigtigt at understøtte, at børn og unge på linje med ældre mediebrugere lærer og finder det naturligt at anvende nyhedsmedierne til at holde sig orienteret om og deltage i samfundsdebatter, hvilket er med til at understøtte demokratiet.
Nedsættelsen af egenfinansieringsgraden kan også ske ved projekter, som har særlig betydning for andre grupper i samfundet, f.eks. handicappede, ældre og etniske minoriteter.
Bestemmelsen indeholder en beskrivelse af saneringsstøtten, der kan ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier.
Det foreslås i stk.1, at der vil kunne ydes tilskud til sanering, såfremt nyhedsmediet er i akutte økonomiske vanskeligheder, med henblik på at undgå en umiddelbart forestående lukning og dermed give nyhedsmediet mulighed for at foretage nødvendige justeringer, som vil kunne sikre nyhedsmediets umiddelbare overlevelse. For at et nyhedsmedie kan komme i betragtning til saneringsstøtte, må der være betydelig risiko for, at nyhedsmediet uden støtte må indstille sine aktiviteter og eventuelt gå i betalingsstandsning i løbet af kort tid, og at der ikke vil være reelle muligheder for at tilvejebringe det fornødne økonomiske grundlag fra anden side. Der er således ikke mulighed for at opnå saneringsstøtte, hvis mediet blot er i økonomiske vanskeligheder og ikke har et rentabelt forretningsgrundlag.
Det er ikke udelukket, at et nyhedsmedie, der er gået i betalingsstandsning, efter en konkret vurdering kan opnå saneringsstøtte.
Er nyhedsmediets økonomiske vanskeligheder ikke større eller mere akutte, end at der vil være mulighed for at gennemføre en egentlig omstilling og tilpasning af nyhedsmediet, vil der som udgangspunkt ikke kunne ydes tilskud til sanering.
Det foreslås, at tildeling af tilskud til sanering forudsætter, at der er en rimelig grund til at antage, at nyhedsmediet vil kunne fortsætte længe nok til, at der kan foretages en kvalificeret vurdering af nyhedsmediet og af mulighederne for dettes videre drift, samt at der kan iværksættes nødvendige initiativer til at sikre nyhedsmediets fortsatte beståen.
Det foreslås i stk. 2, at saneringsstøtte alene kan ydes til nyhedsmedier, som opfylder betingelserne for produktionsstøtte men ikke nødvendigvis får tilskud fra produktionsstøtteordningen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3. I øvrigt skal nyhedsmediet medvirke til at fremme formålet med denne lov, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.
Det er hensigten, at saneringsstøtten i henhold til EU’s statsstøtteregler bliver givet som reversibel redningsstøtte, f.eks. i form af lån eller lånegaranti samt efterfølgende omstruktureringsstøtte. Saneringsstøtten vil således alene kunne ske i overensstemmelse med EU’s rammebestemmelser for statsstøtte til redning af og omstrukturering af kriseramte virksomheder. Medienævnet vil derfor kun kunne yde saneringsstøtte, når støtten på det relevante tidspunkt er individuelt notificeret for og godkendt af EU-Kommissionen.
Det foreslås i stk. 3, at der gives kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tilskud m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 6.
Med bestemmelsen etableres hjemmel til, at kulturministeren kan nedsætte et Medienævn.
Det er hensigten med stk. 1, at nyhedsmedierne skal indsende en ansøgning for at komme i betragtning til at modtage tilskud i henhold til loven. Som det fremgår af bemærkningerne til de relevante bestemmelser, foreslås det, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere betingelser for de forskellige tilskudsformer, herunder ansøgningers indhold, ansøgningsfrister, efterfølgende rapportering om midlernes anvendelse m.v.
Det er tillige hensigten, at produktionsstøtteordningen indrettes med en årlig ansøgningsrunde, hvor nyhedsmediet bliver registreret som fast årlig modtager med tilsagn om produktionsstøtte. Beløbet reguleres årligt i forhold til ansøgers redaktionelle omkostninger opgjort i det seneste regnskab med revisorpåtegning. Der skal således, når ansøgningen er godkendt, alene indsendes en ansøgning, hvis der sker ændringer hos tilskudsmodtageren i støttegrundlaget. Ansøgninger om projektstøtte enten i form af etablering eller udvikling skal indsendes inden nærmere angivne ansøgningsfrister. Der kan løbende ansøges om saneringsstøtte.
Det foreslås i stk.2, at dokumentationsansvaret for overholdelse af vilkår for tilskud skal påhvile ansøger.
Medienævnet kan bl.a. afkræve tilskudsmodtagerne dokumentation for overholdelse af vilkårene og vil kunne kræve at få forelagt de oplysninger, som nævnet finder nødvendige for at kunne konstatere, om en tilskudsmodtager opfylder vilkårene for tilskuddet. Det forudsættes, at Medienævnet indretter sit tilsyn, således at tilskudsmodtagerne årligt skal indsende regnskaber og dokumentation for overholdelse af vilkårene m.v. Herudover vil nævnet på grundlag af den indsendte dokumentation m.v. kunne beslutte at gennemføre nærmere undersøgelser af enkelte modtagere, eventuelt hvis der er tvivl om, hvorvidt vilkårene er overholdt. Det forudsættes, at nævnet gennemfører stikprøvekontrol, herunder kontrol af tilskudsmodtagere, der ligger på grænsen for opfyldelsen af krav m.v. En tilskudsmodtager skal opfylde betingelserne for støtte på ansøgningstidspunktet. Støtten ophører fra det tidspunkt, hvor nyhedsmediet evt. ikke længere opfylder betingelserne. Medienævnet vil endvidere kunne kræve tilbagebetaling af udbetalt støtte.
Det vil bero på Medienævnets konkrete vurdering, hvorvidt henholdsvis etablerings-, udviklings- samt saneringsstøtte er blevet anvendt efter reglerne. Efter projektets udløb skal støttemodtageren aflevere en redegørelse for projektets gennemførelse og effekt samt et regnskab over, hvorledes støtten er blevet anvendt. Medienævnet har dog tillige mulighed for at afkræve dokumentation undervejs i støtteperioden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 17.
Bestemmelsen indeholder nærmere regler om Medienævnets beskikkelse og sammensætning.
Det foreslås i stk. 1, at Medienævnet i sit virke skal være uafhængig og ikke kan modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Kulturministeren har med sin beskikkelse af medlemmerne alene ansvaret for, at nævnets medlemmer og nævnet i sin sammensætning lever op til lovgivningens krav, og at nævnets medlemmer samlet set repræsenterer den ekspertise, der ifølge lovforslagets § 12, stk. 2, skal være til stede i nævnet.
I stk. 2 foreslås de nærmere regler for, hvilken ekspertise nævnet skal besidde, dvs. ekspertise inden for nyhedsformidling, driftsøkonomi, mediemarkedet, journalistisk innovation, medieforbrug samt mediernes demokratiske funktion og teknologiske udvikling. Desuden forudsættes det, at Medienævnet besidder ekspertise inden for såvel dagblade, specialmedier og internetmedier.
I relation til den sagkundskab, der skal være repræsenteret i Medienævnet, som har ansvaret for og skal forvalte mediestøtteordningen, lægges betydelig vægt på en bred faglig viden på området, således at nævnet har den indsigt, der er nødvendig for at kunne behandle de indkomne ansøgninger på optimal vis.
Det fremgår ikke specifikt af bestemmelsen, hvilke medlemmer der skal besidde hvilken ekspertise, idet det essentielle er, at nævnet samlet set besidder den nødvendige ekspertise for at kunne træffe afgørelser i sagerne. Ét medlem vil således kunne dække flere kompetencer, ligesom flere medlemmer vil kunne være i besiddelse af samme kompetence.
Det foreslås i stk. 3, at formanden skal være jurist, idet det vurderes at være af væsentlig betydning bl.a. under hensyntagen til, at rekursadgangen for nævnets afgørelser er afskåret – ikke kun for så vidt angår skønsudøvelsen – men også for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. lovforslagets § 14.
Det foreslås i stk. 4, at to medlemmer udpeges efter indstilling fra brancheorganisationerne Foreningen Danske Medier og Dansk Journalistforbund. Det er ikke hensigten, at medlemmerne i deres virke i nævnet skal agere som repræsentanter for organisationerne. Medlemmerne skal således i forbindelse med behandling af ansøgninger alene lægge vægt på kriterier, der fremgår af lovgivningen m.v., og ikke branchepolitiske hensyn, ligesom medlemmerne ikke vil have adgang til at dele fortrolige oplysninger med organisationerne.
Det foreslås, at Kulturministeren fastsætter Medienævnets forretningsorden, og at forretningsordenen forelægges for Medienævnet. I forretningsordenen kan fastsættes regler for nævnets arbejde, herunder samspillet med sekretariatet, og om forberedelse af og gennemførelse af nævnets møder, f.eks. om det nødvendige fremmøde, for at nævnet kan træffe afgørelse (quorum) m.v. Hertil kommer også regler om afgørelsernes form og eventuelle offentliggørelse samt mulighed for særlige beføjelser til formanden, eksempelvis formandsafgørelse i hastende sager og ved afslag på ansøgninger, der helt åbenbart ikke kan efterkommes.
Det foreslås, at den administrative rekurs afskæres. Medienævnets afgørelser vil derfor ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette gælder for nævnets skønsudøvelse og retlige spørgsmål.
Begrundelsen herfor er hensynet til beskyttelse af pressens uafhængighed og ordningens generelle uafhængighed af det politiske system.
Nævnets afgørelser vil i lighed med andre afgørelser truffet af fagkyndige organer kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand eller domstolene.
Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen henlægges til Kulturstyrelsen. Styrelsen er i dag sekretariat for Dagbladsnævnet og de tre fordelingsudvalg til de trykte medier og administrerer de nuværende ordninger. Styrelsen har således oparbejdet erfaring i administration af statslige støtteordninger og er i besiddelse af den nødvendige mediefaglige ekspertise.
Det er afgørende, at nævnets aktiviteter i alle dets faser varetages uafhængigt. Styrelsen vil i sin udførelse af sekretariatsopgaver for Medienævnet alene være underlagt nævnet.
Det foreslås, at nævnets årlige rapport forudsættes at omfatte en kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af årets aktiviteter, herunder redegørelse for administrationen af tilskudsordningerne samt oversigt over tildelte tilskud.
Det foreslås, at der gives Medienævnet hjemmel til at iværksætte sanktioner.
Det foreslås i stk. 1, at Medienævnet skal kræve den tildelte støtte helt eller delvist tilbagebetalt samt tilbageholde tilsagn om yderligere støtte, hvis tilskudsmodtager ikke opfylder de betingelser, der er knyttet til støtten, eller ikke gennemfører de forudsatte aktiviteter, eller hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i ansøgningen eller i forbindelse med eventuel dokumentation for opfyldelse af vilkår m.v.
Det vil bero på Medienævnets konkrete vurdering, hvorvidt betingelserne for sanktioner er til stede, idet nævnet bl.a. skal lægge vægt på, om et nyhedsmedie bevidst har afgivet urigtige oplysninger m.v. Såfremt betingelserne for sanktion er til stede, skal Medienævnet træffe afgørelsen i overensstemmelse med ovenstående.
Det foreslås i stk. 2, at Medienævnet kan fastsætte ændrede vilkår for den ydede støtte eller for fremtidig støtte, såfremt en tilskudsmodtager har overtrådt denne lov, bestemmelser fastsat i medfør af denne lov eller af vilkår for tilskud. Medienævnet kan i den forbindelse stille skærpede krav om aflevering af redegørelser, dokumentation og lignende. Medienævnet vil eksempelvis kunne skærpe kravene, hvis der er tale om en grov overtrædelse af betingelserne for opnåelse af tilskud, eller hvis et nyhedsmedie gentagne gange har overtrådt betingelserne. Baggrunden for forslaget om muligheden for at stille skærpede krav er hensynet til den praktiske administration af loven. Administrationen forventes at ske ved at et medie, der opnår tilskud i en ansøgningsrunde også efterfølgende år vil være tilskudsberettigede, medmindre mediet forhold ændres. Der er derfor behov for en skærpet sanktionsmulighed, der kan hindre gentagne tilfælde af misbrug f.eks. i forbindelse med tilskudsmodtagers oplysningspligt.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Det foreslås i stk. 2, at der etableres en treårig overgangsordning, hvorfra der kan ydes overgangsstøtte til et nyhedsmedie, der samlet set i den nye produktionsstøtteordning opnår mindre end den støtte, som nyhedsmediet fik i det senest afsluttede tilskudsår i de nuværende ordninger. Mediet skal således ved overgangen til den nye mediestøtteordning være tildelt tilskud efter lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til distribution af dagblade eller efter lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.
Det er hensigten at etablere en pulje, hvorfra midlerne det første år, dvs. i 2014, fordeles proportionalt med de enkelte nyhedsmediers reducerede støtte. Overgangsstøtten nedskrives derefter med en tredjedel pr. år i overgangsperioden – den sidste tredjedel nedskrives således i 2016. I 2017 er ordningen fuldt implementeret.
Lofterne i henhold til § 5, stk. 3 og 4, på maksimalt 35 pct. af de redaktionelle omkostninger, dog højest 17,5 mio. kr. pr. nyhedsmedie, vil ikke gælde tilskud fra overgangsordningen.
Det foreslås i stk. 3, at lov nr. 576 af 24. juni 2005 om Dagbladsnævnet, lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter og lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til distribution af dagblade, og regler, der er fastsat i medfør heraf, ophæves samtidig med lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 4, at tilsagn om tilskud og tilskud, der er givet, efter lov nr. 576 af 24. juni 2005 om Dagbladsnævnet, lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter og lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til distribution af dagblade eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, færdigbehandles af Medienævnet efter de hidtil gældende regler. Hermed sikres det, at der fortsat kan ske udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision samt kræves dokumentation for tilskud m.v. efter de gældende regler fsva. de tilsagn om tilskud og tilskud, der er givet.
Det er hensigten med stk. 5, at der gives kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om overgangsordningen, der etableres for så vidt angår den redaktionelle produktionsstøtte, jf. stk. 2
Det er hensigten, at der senest tre år efter ordningens ikrafttræden, politisk tages stilling til, om der er behov for at revidere ordningen ud fra erfaringerne med administrationen af lovens tilskudsordninger, herunder også den teknologiske indvirken på medieområdet samt udviklingen i markedet og medieforbruget.
Til brug for den politiske stillingtagen gennemføres en evaluering af de i denne lov omfattede tilskudsordninger med henblik på en vurdering af hvorvidt loven fungerer efter hensigten samt om dele af loven eventuelt har medført uhensigtsmæssige virkninger. Bl.a. er der ikke i loven indført et udgiverloft i ordningen. Ved evalueringen af loven vil det blive vurderet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte et sådant loft.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 5.
I bestemmelsen foreslås lovens territoriale gyldighedsområde afgrænset til Danmark, således at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Idet den i loven omhandlede støtteordning har til hensigt at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark, er det Kulturministeriets vurdering, at lovens territoriale anvendelsesområde ikke bør omfatte Grønland og Færøerne.
Det bemærkes, at tilsvarende bestemmelser fremgår af de gældende støtteordninger, jf. de almindelige bemærkninger punkt 3.