*)
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt:
Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Regjeringen bemyndiges til for Tidsrummet indtil 1ste Januar 1970 at meddele Eneret på Anlæg og Benyttelse af
a) en Jernbane fra Odense over Kværndrup til Svendborg eller dens Havn,
b) en Jernbane fra Randers til Grenaa eller dens Havn,
c) en Jernbane fra Silkeborg til Herning.
Disse Baner kunne anlægges som lette Lokomotivbaner, men med samme Sporvidde som de jydsk-fynske Statsbaner, med hvilke de ville være at sætte i Forbindelse.
§ 2.
Den, der erholder Koncession på et eller flere af de i § 1 nævnte Baneanlæg, skal Regjeringen kunne meddele de samme almindelige Rettigheder og Begunstigelser med de dertil knyttede Forpligtelser, som ifølge Kundgjørelse af 15de Marts 1845 med den under samme Dato afgivne allerhøieste Resolution**) ere tilstaaede eller paalagte det sjællandske Jernbaneselskab med Hensyn til Anlæget af Jernbanen fra Kjøbenhavn til Roskilde. For de Staten tilhørende Grundstykker, der indtages til Anlægene, bliver der dog at erlægge fuldt Vederlag.
Af Statskassen kan Regjeringen til hvert af de i § 1 omhandlede Baneanlæg yde et Tilskud af indtil 40,000 Rd. for hver Mil, Banens Længde udgjør, samt et forholdsmæssigt Beløb for den overskydende Del af en Mil. Det den enkelte Bane indrømmede Tilskud kommer til Udbetaling efterhaanden, som Banens Anlæg skrider frem, efter nærmere Bestemmelse på hvert Aars Finanslov, dog at ingen Udbetaling kan ske tidligere end i Finansaaret 1874-75, og at det Beløb, der udbetales, ikke i noget Finansaar maa overskride en Trediedel af den samlede Udgift, som efter nærværende Lov kommer til at paahvile Statskassen.
For Statskassens Tilskud vil der være at betinge Samme Ret som Aktionær i vedkommende Baneanlæg, dog saaledes, at der af Nettoudbyttet - dette beregnet efter Fradrag af, hvad der efter Statuterne mulig skal henlægges til en Reservefond - forlods kan udbetales 5 pCt. aarlig paa den øvrige Del af Aktiekapitalen, forinden der betales noget Udbytte paa de Statskassen tilhørende Aktier.
§ 3.
Med Hensyn til Expropriationen til de i § 1 nævnte Baner kommer Loven af 10de Marts 1861 § 5 1ste led til Anvendelse, hvorhos Indenrigsministeren bemyndiges til at beslutte, at Udgifterne til Expropriationen afholdes i Overensstemmelse med nævnte Lovs § 5 2det led og Loven af 26de Mai 1868, idet navnlig Halvdelen af disse Udgifter lægges til de Beløb, som i Medfør af sidstnævnte Lovs §§ 1 og 2 erstattes Statskassen. Herved bliver dog at iagttage, at de Fritagelser og Lempelser, som efter Loven af 26de Mai 1868 have været indrømmede visse Kjøbstæder og Sognekommuner, bortfalde, forsaavidt og i Forhold som de ifølge nærværende Lov anlagte Baner faa Betydning for disse Kjøbstæder og Sognekommuner, ligesom den alt indrømmede Begunstigelse bliver at udligne ved Efterbetaling, alt efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse.
§ 4.
Den, der i Medfør af denne Lov erholder Koncession paa noget af de i § 1 angivne Baneanlæg, skal være forpligtet til at forelægge Indenrigsministeren fuldstændige Planer til Anlæget af den paagældende Bane og at underkaste sig dennes Bestemmelse om Banens Retningslinie, Bygningsmaade, Forsyning med Materiel og Inventar samt Driftskapital m. v. Ligeledes er Koncessionshaveren forpligtet til, naar Sidebaner ønskes satte i Forbindelse med Banen, at underkaste sig de Betingelser for gjensidig Tilslutning og Drift, som Indenrigsministeren i Mangel af mindelig Overenskomst mellem de Vedkommede bestemmer.
De Udgifter, der foranlediges ved Udøvelsen af Regjeringens Kontrol med Banernes Anlæg og Drift, er Koncessionshaveren pligtig at afholde.
§ 5.
Koncession paa noget af de her omhandlede Anlæg kan kun gives paa Betingelse af, at dette aabnes til Benyttelse i sin hele Udstrækning på samme Tid og senest fire Aar efter Koncessionens Meddelelse.
§ 6.
Alle Medlemmer af Bestyrelserne for saavelsom alle Embeds- og Bestillingsmænd ved de nævnte Baner skulle have dansk Indfødsret og være danske Undersaatter.
§ 7.
Naar nogen af de i nærværende Lov omhandlede Baner er anlagt, kan Indenrigsministeren tillade, at dens Drift paa Begjæring af det paagjældende Selskab overtages af Staten i Forbindelse med Driften af dennes Baner på Betingelser, som billiges ved Finansloven.
§ 8.
Der forbeholdes Staten Ret til efter Udgangen af Aaret 1900 at overtage ethver af de nævnte Baneanlæg med Tilbehør og med de derpaa hvilende Forpligtelser enten mod kontant Indløsning af de udstedte Aktier til en Pris lig Gjennemsnittet af disses Markedspris i de sidste 3 Aar, som ere gaaede forud for den Dag, da Overdragelsen fordres, eller - saafremt det paagjældende Anlæg til den Tid ikke maatte tilhøre et Aktieselskab - mod Udredelsen af et Vederlag, lig det Tyvedobbelte af Gjennemsnittet af Anlægets Nettoudbytte i de 3 sidste Aar, som ere gaaede forud for det Aar, i hvilket det forlanges overdraget til Staten.
I Koncessionen bliver der at optage nærmere Bestemmelser dels om, hvorledes der skal sikres Regjeringen Adgang til at skaffe sig nøiagtig Oplysning om Udbyttet, dels om, hvorledes Spørgsmaal angaaende Nettoudbyttets Beregning skulle finde deres Afgjørelse.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
(L. S.)
/C. A. Fonnesbech.
Officielle noter
*) Udfærdiget gjennem Indenrigsministeriet. Se Rigsdagstidende for 1872-73: Folketh. Tid. S p. 2154-55, 2234-93, 2389-90, 4992-5038,5040-51; Landsth. Tid. S p. 1751, 1875-93, 1947, 2003-4; Tillæg A. S p. 3033-40; Tillæg B. S p. 1025-48; Tillæg C. S p. 503-8, 597-98.
**) findes i Ussings Lovsamling for 1866, Tillæg Side 494-97.
Regjeringen bemyndiges til for Tidsrummet indtil 1ste Januar 1970 at meddele Eneret på Anlæg og Benyttelse af
a) en Jernbane fra Odense over Kværndrup til Svendborg eller dens Havn,
b) en Jernbane fra Randers til Grenaa eller dens Havn,
c) en Jernbane fra Silkeborg til Herning.
Disse Baner kunne anlægges som lette Lokomotivbaner, men med samme Sporvidde som de jydsk-fynske Statsbaner, med hvilke de ville være at sætte i Forbindelse.
Den, der erholder Koncession på et eller flere af de i § 1 nævnte Baneanlæg, skal Regjeringen kunne meddele de samme almindelige Rettigheder og Begunstigelser med de dertil knyttede Forpligtelser, som ifølge Kundgjørelse af 15de Marts 1845 med den under samme Dato afgivne allerhøieste Resolution**) ere tilstaaede eller paalagte det sjællandske Jernbaneselskab med Hensyn til Anlæget af Jernbanen fra Kjøbenhavn til Roskilde. For de Staten tilhørende Grundstykker, der indtages til Anlægene, bliver der dog at erlægge fuldt Vederlag.
Af Statskassen kan Regjeringen til hvert af de i § 1 omhandlede Baneanlæg yde et Tilskud af indtil 40,000 Rd. for hver Mil, Banens Længde udgjør, samt et forholdsmæssigt Beløb for den overskydende Del af en Mil. Det den enkelte Bane indrømmede Tilskud kommer til Udbetaling efterhaanden, som Banens Anlæg skrider frem, efter nærmere Bestemmelse på hvert Aars Finanslov, dog at ingen Udbetaling kan ske tidligere end i Finansaaret 1874-75, og at det Beløb, der udbetales, ikke i noget Finansaar maa overskride en Trediedel af den samlede Udgift, som efter nærværende Lov kommer til at paahvile Statskassen.
For Statskassens Tilskud vil der være at betinge Samme Ret som Aktionær i vedkommende Baneanlæg, dog saaledes, at der af Nettoudbyttet - dette beregnet efter Fradrag af, hvad der efter Statuterne mulig skal henlægges til en Reservefond - forlods kan udbetales 5 pCt. aarlig paa den øvrige Del af Aktiekapitalen, forinden der betales noget Udbytte paa de Statskassen tilhørende Aktier.
Med Hensyn til Expropriationen til de i § 1 nævnte Baner kommer Loven af 10de Marts 1861 § 5 1ste led til Anvendelse, hvorhos Indenrigsministeren bemyndiges til at beslutte, at Udgifterne til Expropriationen afholdes i Overensstemmelse med nævnte Lovs § 5 2det led og Loven af 26de Mai 1868, idet navnlig Halvdelen af disse Udgifter lægges til de Beløb, som i Medfør af sidstnævnte Lovs §§ 1 og 2 erstattes Statskassen. Herved bliver dog at iagttage, at de Fritagelser og Lempelser, som efter Loven af 26de Mai 1868 have været indrømmede visse Kjøbstæder og Sognekommuner, bortfalde, forsaavidt og i Forhold som de ifølge nærværende Lov anlagte Baner faa Betydning for disse Kjøbstæder og Sognekommuner, ligesom den alt indrømmede Begunstigelse bliver at udligne ved Efterbetaling, alt efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse.
Den, der i Medfør af denne Lov erholder Koncession paa noget af de i § 1 angivne Baneanlæg, skal være forpligtet til at forelægge Indenrigsministeren fuldstændige Planer til Anlæget af den paagældende Bane og at underkaste sig dennes Bestemmelse om Banens Retningslinie, Bygningsmaade, Forsyning med Materiel og Inventar samt Driftskapital m. v. Ligeledes er Koncessionshaveren forpligtet til, naar Sidebaner ønskes satte i Forbindelse med Banen, at underkaste sig de Betingelser for gjensidig Tilslutning og Drift, som Indenrigsministeren i Mangel af mindelig Overenskomst mellem de Vedkommede bestemmer.
De Udgifter, der foranlediges ved Udøvelsen af Regjeringens Kontrol med Banernes Anlæg og Drift, er Koncessionshaveren pligtig at afholde.
Koncession paa noget af de her omhandlede Anlæg kan kun gives paa Betingelse af, at dette aabnes til Benyttelse i sin hele Udstrækning på samme Tid og senest fire Aar efter Koncessionens Meddelelse.
Alle Medlemmer af Bestyrelserne for saavelsom alle Embeds- og Bestillingsmænd ved de nævnte Baner skulle have dansk Indfødsret og være danske Undersaatter.
Naar nogen af de i nærværende Lov omhandlede Baner er anlagt, kan Indenrigsministeren tillade, at dens Drift paa Begjæring af det paagjældende Selskab overtages af Staten i Forbindelse med Driften af dennes Baner på Betingelser, som billiges ved Finansloven.
Der forbeholdes Staten Ret til efter Udgangen af Aaret 1900 at overtage ethver af de nævnte Baneanlæg med Tilbehør og med de derpaa hvilende Forpligtelser enten mod kontant Indløsning af de udstedte Aktier til en Pris lig Gjennemsnittet af disses Markedspris i de sidste 3 Aar, som ere gaaede forud for den Dag, da Overdragelsen fordres, eller - saafremt det paagjældende Anlæg til den Tid ikke maatte tilhøre et Aktieselskab - mod Udredelsen af et Vederlag, lig det Tyvedobbelte af Gjennemsnittet af Anlægets Nettoudbytte i de 3 sidste Aar, som ere gaaede forud for det Aar, i hvilket det forlanges overdraget til Staten.
I Koncessionen bliver der at optage nærmere Bestemmelser dels om, hvorledes der skal sikres Regjeringen Adgang til at skaffe sig nøiagtig Oplysning om Udbyttet, dels om, hvorledes Spørgsmaal angaaende Nettoudbyttets Beregning skulle finde deres Afgjørelse.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
(L. S.)
/C. A. Fonnesbech.
Officielle noter
*) Udfærdiget gjennem Indenrigsministeriet. Se Rigsdagstidende for 1872-73: Folketh. Tid. S p. 2154-55, 2234-93, 2389-90, 4992-5038,5040-51; Landsth. Tid. S p. 1751, 1875-93, 1947, 2003-4; Tillæg A. S p. 3033-40; Tillæg B. S p. 1025-48; Tillæg C. S p. 503-8, 597-98.
**) findes i Ussings Lovsamling for 1866, Tillæg Side 494-97.
