LOV nr 281 af 26/04/2004
Beskæftigelsesministeriet
Lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber § 6
Pladser i det særlige forhandlingsorgan tildeles i forhold til det antal medarbejdere, som de deltagende selskaber og berørte datterselskaber eller bedrifter beskæftiger i hver stat, hvor direktiv 2001/86/EF er gældende.
Stk. 2. Medarbejderne i hver stat, hvor direktiv 2001/86/EF er gældende, tildeles en ordinær plads i det særlige forhandlingsorgan for hver 10 pct. eller en del heraf, som medarbejderne i et land udgør af det samlede antal medarbejdere i de deltagende selskaber og berørte datterselskaber og bedrifter i samtlige lande.