Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 281 af 26/04/2004

Beskæftigelsesministeriet

Lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber § 32

Bestemmelserne om medbestemmelse i dette kapitel finder anvendelse i følgende tilfælde:

  1. SE-selskabet stiftes ved omdannelse, og regler om medbestemmelse i tilsyns- eller administrationsorganet fandt anvendelse i et selskab, der omdannes til et SE-selskab.

  2. SE-selskabet stiftes ved fusion, og en eller flere former for medbestemmelse inden SE-selskabets registrering

a) omfattede mindst 25 pct. af det samlede antal medarbejdere i alle de deltagende selskaber eller

b) fandt anvendelse i mindst ét deltagende selskab, forudsat at det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning om anvendelse af bestemmelserne om medbestemmelse i dette kapitel.

  1. SE-selskabet stiftes som et holdingselskab eller et datterselskab, hvis en eller flere former for medbestemmelse inden SE-selskabets registrering fandt anvendelse i et eller flere deltagende selskaber og omfattede

a) mindst 50 pct. af det samlede antal medarbejdere i alle deltagende selskaber eller

b) medarbejdere i mindst ét deltagende selskab, forudsat at det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning om anvendelse af bestemmelserne om medbestemmelse i dette kapitel.

Stk. 2. De deltagende selskaber skal underrettes om de beslutninger, det særlige forhandlingsorgan måtte træffe i henhold til stk. 1.