Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser § 2
Bestemmelsen udgør en samlet beskrivelse af de maritime erhvervsmæssige uddannelser. Nedenfor anføres i stikordsform lovens område for disse uddannelser.
De enkelte uddannelser og kurser er for tiden følgende:
-
skibsofficersuddannelsen, der er en enhedsofficersuddannelse, som er etableret på grundlag af anbefalingerne i betænkning nr. 1312 af marts 1996 ("Funder-udvalgets" betænkning om "En fremtid for Dansk Skibsfart"). Efter endt uddannelse vil de studerende kunne have kompetence både som navigatører og som maskinmestre, således som anført under de almindelige bemærkninger. Uddannelsen veksler mellem teori og praktik og omfatter en juniordel med en varighed på 4½ år og en seniordel med en varighed på 2½-3 år. Seniorofficersdelen har tre spor: skibsførereksamen, maskinchefseksamen samt enhedsofficerseksamen på seniorniveau, som er en kombination af de to fornævnte. Adgang til uddannelsen kræver gymnasialt C-niveau.
-
skipperuddannelserne, som omfatter en kystskipperuddannelse af 6 måneders varighed, der kan efterfølges af en sætteskipperuddannelse med en varighed på yderligere 12 måneder. Begge eksaminer fører frem til erhvervelse af rettigheder som styrmand. Efter yderligere erfaring og fartstid kan der opnås rettigheder som kystskipper og sætteskipper. For fiskeriets vedkommende findes en uddannelse som fiskeskipper af 3. grad med en varighed på 6 måneder, der kan efterfølges af en uddannelse som fiskeskipper af 1. grad med en varighed på yderligere 12 måneder.
-
maskinmesteruddannelsen, som er en 3-årig teoretisk uddannelse som overbygning på en faglig uddannelse, der som hidtil enten kan være svendebrev inden for jern- og metalområdet eller maskinteknisk værkstedsskole med efterfølgende praktik. Adgang til uddannelsen kræver gymnasialt C-niveau. Maskinmesteruddannelsen sigter mod beskæftigelse såvel til søs som i land.
-
skibsmaskinistuddannelsen, der er en overbygningsuddannelse for voksne med enten en faglig metaluddannelse eller en uddannelse som skibsassistent og supplerende håndværksmæssig uddannelse samt erhvervserfaring. Efter fornøden praktiktid kan skibsmaskinisten blive maskinchef på skibe med en fremdrivningseffekt på op til 3000 kW.
-
skibsassistentuddannelsen, der omfatter et 20 ugers grundkursus på en søfartsskole, 6 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent efterfulgt af et 20 ugers afslutningskursus og yderligere 12 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent. En person, der har afsluttet en faglig metaluddannelse, kan efter et 10 ugers kursus udmønstre som befaren skibsassistent med svendebrev.
-
skibsmekanikeruddannelsen, der er oprettet i henhold til lov om erhvervsuddannelser under Undervisningsministeriet, for tiden som en kombination af en skibsassistentuddannelse og en erhvervsuddannelse som skibsmontør. Uddannelsen veksler mellem teori og praktik og har en varighed på 3 år og 3 måneder. De maritime teorimoduler i denne uddannelse gennemføres på de maritime skoler og er de samme som i skibsassistentuddannelsen.
-
skibskokkeuddannelsen, der er et kortvarigt kursus 5 uger som overbygning på en kokkeuddannelse i land.
-
uddannelser for cateringspersonale, der primært omfatter sikkerhedskurser med henblik på funktionsvaretagelse i forbindelse med nødsituationer om bord på passagerskibe.
-
erhvervsfiskeruddannelsen, der er en 2-årig uddannelse, der veksler mellem teori og praktik. Der er etableret særlige voksenuddannelsesforløb for erhvervsfiskere.
Med henblik på at tilgodese den mindre skibsfarts behov er der planer om at etablere en kombination af sætteskipper- og skibsmaskinistuddannelsen, således at den samme person kan have ansvar for alle funktioner både på dækket og i maskinen. Endvidere er skibsassistentuddannelsen under revision med henblik på at styrke skibsassistenternes beskæftigelses- og videreuddannelsessituation.
