Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 691 af 11/06/2024

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser § 15

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomheder og om godkendelse og formidling af lønnede og ulønnede praktikpladser.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik, herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser § 15

I medfør af § 2 i lov om uddannelse af maskinmestre har Søfartsstyrelsen udarbejdet bekendtgørelse nr. 657 af 17. oktober 1989 om den håndværksmæssige uddannelse forud for maskinmestereksamen. Denne bekendtgørelse indeholder bl.a. bestemmelser om praktiksteder og om praktikkens afvikling. Ligeledes er der med hjemmel i forsøgsparagraffen i lov om søfartsuddannelse i 1997 med henblik på "dual-purpose"-skibsofficersuddannelsen udsendt bestemmelser om godkendelse af rederier, der stiller praktikpladser til rådighed for kommende skibsofficerer. Disse bestemmelser vil blive videreført.