Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om Landdistriktsfonden § 11
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 får fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder hjemmel til at fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser efter loven, om begrænsning af klageadgangen, herunder om afskæring af klageadgangen, og om remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen, selv om der er indgivet klage, og eventuelt træffe en ny afgørelse.
Bestemmelsen svarer til den klagebestemmelse, der findes i en lang række af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris øvrige love, jf. f.eks. lov om hold af dyr og dyreværnsloven.
Det er hensigten, at bemyndigelsen indenfor fødevareministerens område vil blive udmøntet således, at det fremover vil være Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Klagecenter, der vil være klagemyndighed for afgørelser efter loven. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Klagecenters afgørelser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er således ikke hensigten at ændre på to-instans princippet. Klagefristen vil som hidtil blive fastsat til 4 uger, men ministeriets Klagecenter vil inden for 6 måneder fra afgørelsen kunne se bort fra fristoverskridelse, når den af særlige grunde er undskyldelig. Med den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om krav til klagens form og indhold. Der vil som udgangspunkt blive fastsat regler om, at klager skal indgives gennem den myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte ”postkassemodel” indebærer, at myndigheden skal videresende klagen med myndighedens bemærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Postkassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. at myndigheden vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Hvis klager ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages til ministeriets Klagecenter.
Spørgsmålet om klagers opsættende virkning reguleres af de almindelige forvaltningsretlige regler. En klage vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, men både den myndighed, som har truffet afgørelsen i første instans, og klagemyndigheden kan tillægge en klage opsættende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklagede afgørelse ikke derved forspildes.
Det foreslås fastsat i stk. 2, at fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf. Med bestemmelsen får fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter mulighed for hver for sig inden for deres respektive områder at delegere administrationen eller dele af administrationen til andre statslige eller kommunale myndigheder eller institutioner eller sammenslutninger eller grupper af sådanne. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre statslige eller kommunale myndigheder eller institutioner helt eller delvis skal varetage kontrolopgaver eller opgaver vedrørende prioritering mellem ansøgninger, hvis sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne ligge hos en sådan anden myndighed eller institution. Fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter bevarer hver for sig inden for deres respektive områder deres fulde instruktionsbeføjelse. De pågældende ministre kan således instruere andre myndigheder eller institutioner, i det omfang disse udøver beføjelser, på linje med de pågældende ministres mulighed for hver for sig at instruere institutioner under deres respektive ministerier.
Det foreslås tillige i stk. 2 at give fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter hjemmel til hver for sig indenfor deres respektive områder at ændre afgørelser, som er truffet af andre offentlige myndigheder eller institutioner, hvortil beføjelsen er delegeret, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre får med bestemmelsen mulighed for på eget initiativ at kunne genoptage en afgørelse, der er truffet i sager, hvor den endelige administrative kompetence er henlagt til en offentlig myndighed uden for de pågældende ministres respektive ministerier.
Der foreslås endvidere som i stk. 1 fastsat mulighed i denne bestemmelse for de pågældende ministre til at fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen, om muligheden for genoptagelse af sager, hvor der er indgivet klage, og om muligheden for de pågældende ministre for hver for sig inden for deres respektive områder at afskære klageadgangen. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 herom.
Efter den gældende landdistriktslov kan fødevareministeren delegere administrationen af støtteordninger omfattet af loven helt eller delvis til en kommunalbestyrelse. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at kommunalbestyrelsen kan udøve beføjelserne, og om adgangen til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter hver for sig inden for deres respektive områder, således som det også er tilfældet under den gældende landdistriktslov, bestemme, at private organisationer helt eller delvis kan udøve de pågældende ministres beføjelser vedrørende administration af støtteordninger, der etableres i medfør af den foreslåede lov. De foranstaltninger, der vil kunne være tale om, er de, hvor der er en klar begrundelse for, at de forvaltes på lokalt plan.
De pågældende ministre bevarer deres fulde instruktionsbeføjelse. Ministrene kan således instruere private organisationer, i det omfang disse udøver beføjelser, på linje med de pågældende ministres mulighed for at instruere institutioner under deres respektive ministerier.
Det foreslås også i stk. 3 at give de pågældende ministre hjemmel til at ændre afgørelser, som er truffet af private organisationer, hvortil beføjelsen er delegeret, uden at der foreligger klage. De pågældende ministre får med bestemmelsen mulighed for på eget initiativ at kunne genoptage afgørelser, der er truffet i sager, hvor den endelige administrative kompetence er henlagt til en privat organisation.
De pågældende ministre kan efter den foreslåede bestemmelse på samme måde som under stk. 1 og stk. 2 fastsætte regler om klage over den private organisations afgørelser, herunder om den private organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1 herom. Der er ikke foreslået mulighed for at afskære klageadgang for afgørelser, der træffes af de private organisationer.
For så vidt angår støtte under administrationsmodellen for lokaludvikling styret af lokalsamfundet indeholder bemyndigelsen dog hjemmel til, at klageadgangen kan begrænses, således at der kun kan klages over retlige spørgsmål.
Det er hensigten, at ministeren for by, bolig og landdistrikter efter drøftelse med justitsministeren i forbindelse med delegation til en privat organisation vil fastsætte regler om, at forvaltningsloven og offentlighedsloven helt eller delvist skal gælde for den pågældende organisation, hvortil beføjelser delegeres. Dette vil ske med hjemmel i § 1, stk. 3, i forvaltningsloven og § 5, stk. 3, i offentlighedsloven og vil bl.a. medføre, at regler om tavshedspligt og aktindsigt skal iagttages af den private organisation.
Det er hensigten med bestemmelsen at etablere mulighed for nedsættelse af lokale aktionsgrupper.
Administrationen og opgaverne med støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet er delt mellem de lokale aktionsgrupper og myndighederne. Opgavefordelingen sker i overensstemmelse med bestemmelserne om en lokalstyret tilgang i Den generelle forordning, hvilket indebærer krav om lokal indflydelse på de strategiske og økonomiske beslutninger og prioriteringer om støtte til lokale udviklingsprojekter.
Det fremgår af bestemmelserne i Den generelle forordning, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal være styret af lokale aktionsgrupper. Lokale aktionsgrupper skal bestå af repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser, hvor hverken offentlige myndigheder, som defineret i overensstemmelse med nationale bestemmelser, eller en enkelt interessegruppe på det beslutningstagende niveau repræsenterer mere end 49 pct. af stemmerettighederne.
De lokale aktionsgrupper vil blive etableret som private lokale foreninger med egne vedtægter og bestyrelse oprettet i overensstemmelse med de almindeligt gældende foreningsprincipper og i overensstemmelse med forordningsgrundlaget for dette lovforslag. Foreningernes formål er at udarbejde og gennemføre en strategi, der inddrager relevante lokale parter og interessenter til gavn for udvikling af lokalområdet.
Det er den lokale aktionsgruppes bestyrelse, der vurderer, om ansøgninger om støtte ligger inden for rammerne af den lokale udviklingsstrategi og de prioriteringskriterier, som ligger til grund for projektvurderingen. Bestyrelsen er på den baggrund bemyndiget til at prioritere og vælge mellem de indkomne ansøgninger og afgive indstilling til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om tilsagn om støtte til projekter inden for den årlige budgetramme. Det er herefter ministeren eller den statslige organisation, ministeren bemyndiger dertil, der foretager legalitetskontrol og træffer afgørelse om tilsagn om støtte på baggrund af indstillingen. Det betyder, at ministeren for by, bolig og landdistrikter, eller den statslige organisation som ministeren bemyndiger dertil, ikke kan ændre den lokale prioritering, med mindre der foreligger en retlig mangel (legalitetskontrol). Tilsagn om støtte og opfyldelse af betingelserne for støtte er således et forhold mellem støttemodtager og myndigheden og ikke mellem støttemodtager og den lokale aktionsgruppe. Det er et væsentligt hensyn bag kompetencefordelingen, at det ikke bør have økonomiske konsekvenser for den lokale aktionsgruppe og foreningens bestyrelse, hvis projekterne ikke gennemføres som forudsat i tilsagnet om støtte.
De projektansøgninger, der ikke indstilles til tilsagn om støtte af aktionsgruppens bestyrelse, får afslag på ansøgningen fra bestyrelsen. Den lokale aktionsgruppes bestyrelse træffer på den måde afgørelse om, hvorvidt projektet kan indstilles til tilsagn om støtte, eller om der skal meddeles afslag, ud fra strategiske prioriteringer i den lokale udviklingsstrategi. De lokale aktionsgruppers bestyrelse vil over for ministeren for by, bolig og landdistrikter, eller den statslige organisation som ministeren bemyndiger dertil, blive forpligtet til at dokumentere prioriteringen af ansøgninger om støtte, herunder at de almindelige habilitetsregler er overholdt.
Med lovforslaget bemyndiges ministeren i øvrigt til at fastsætte nærmere regler om projektansøgers mulighed for at klage over den lokale aktionsgruppes afgørelser om at indstille eller ikke indstille ansøgninger til tilsagn om støtte, herunder begrænse klageadgangen til retlige spørgsmål.
Kapitel 3
Straffebestemmelser
