Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven) § 3

Efter § 5, nr. 4, i selskabsloven, er det centrale ledelsesorgan a) bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og c) direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.

Efter § 5, nr. 5, i selskabsloven, er det øverste ledelsesorgan a) bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, b) direktionen i selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, og c) tilsynsrådet i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2.

Efter § 111, stk. 1, i selskabsloven, kan et kapitalselskab vælge mellem to ledelsesstrukturer. Efter nr. 1, kan vælges en ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse. Til at forestå den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem af bestyrelsen. I begge tilfælde betegnes personer, som forestår den daglige ledelse, direktører, og de udgør samlet kapitalselskabets direktion. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal i aktieselskaber være personer, som ikke er direktører i selskabet. En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet. Efter nr. 2 kan vælges en ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen. Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet.

Efter § 139 c, stk. 1, nr. 1, i selskabsloven, skal det øverste ledelsesorgan i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 117 som fremsat side 32, at der ifølge lovbemærkningerne til den dagældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven i praksis ikke længere er tale om, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør 40 pct.. Det fremgår videre, at denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn videreføres, og at det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct.

Tilsvarende bestemmelser følger af lov om finansiel virksomheds § 79 a og en række andre finansielle love.

Det følger af § 99 b, stk. 3, i årsregnskabsloven, at virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Det fremgår af bemærkningerne til § 99 b, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 117 som fremsat side 38, at ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd, eller det antal, som ligger tættest på 40 pct., og at denne forståelse af begrebet »det underrepræsenterede køn« følger af forståelsen af begrebet i selskabslovens § 139 c.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 1, at i denne lov forstås ved det centrale ledelsesorgan, at definitionen af det centrale ledelsesorgan i § 5, nr. 4, i selskabsloven finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af begrebet »det centrale ledelsesorgan« i selskabsloven finder anvendelse.

Eftersom aktieselskaber i henhold til selskabsloven skal være organiseret med enten bestyrelse og direktion eller et tilsynsråd og direktion, vil det betyde, at begrebet »det centrale ledelsesorgan« skal forstås således, at det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse. For aktieselskaber, der har organiseret sig med et tilsynsråd, er det centrale ledelsesorgan direktionen.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 2, at i denne lov forstås ved det øverste ledelsesorgan, at definitionen af det øverste ledelsesorgan i § 5, nr. 5, i selskabsloven finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af begrebet »det øverste ledelsesorgan« i selskabsloven finder anvendelse.

Eftersom aktieselskaber i henhold til selskabsloven skal være organiseret med enten bestyrelse og direktion eller et tilsynsråd og direktion, vil det betyde, at begrebet »det øverste ledelsesorgan« skal forstås således, at det øverste ledelsesorgan er bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse. For aktieselskaber, der har organiseret sig med et tilsynsråd, er det øverste ledelsesorgan tilsynsrådet.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 3, at i denne lov forstås direktionen som personer der registreres som medlem af aktieselskabets direktion efter selskabslovens § 10, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at begrebet direktionen skal forstås således, at direktionen er de medlemmer af et kapitalselskabs direktion, der registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Direktionen står for den daglige drift og ledelse.

Har et aktieselskab personer, der har titel som direktører, på samme ledelsesniveau som direktionen, men som ikke er registreret som medlem af direktionen, anses disse som omfattet af begrebet »øvrige ledelsesniveauer«, jf. den foreslåede definition i bestemmelsens nr. 1.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 4, at i denne lov forstås ved en ligelig kønsfordeling, at andelen af det af underrepræsenterede køn udgør mindst 40 pct. af posterne på ledelsesniveauet. Antallet af poster som ledelsesmedlem, der betragtes som nødvendige for at nå målet om ligelig kønsfordeling, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men som ikke overstiger 49 pct., jf. bilag 1 til denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en bestyrelse vil skulle bestå af det antal bestyrelsesmedlemmer af det underrepræsenterede køn, som fremgår af bilag 1, for at måltallet på mindst 40 pct. vil kunne anses for opfyldt.

Bilag 1 angiver således det samlede antal poster i det øverste ledelsesorgan eller på øvrige ledelsesniveauer. For en bestyrelse, der f.eks. samlet består af 8 medlemmer, hvoraf 5 medlemmer er valgt af generalforsamlingen og 3 medlemmer er valgt iht. selskabets medarbejderrepræsentationsordning, vil oversigten finde anvendelse særskilt for henholdsvis de generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte medlemmer. Dette betyder, at for så vidt angår de generalforsamlingsvalgte medlemmer vil det indebære, at 2 af medlemmerne skal være af det underrepræsenterede køn for at opnå en ligelig kønsfordeling. For de 3 medarbejdervalgte vil 1 medlem skulle være af det underrepræsenterede køn for at opnå en ligelig kønsfordeling.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere kønsbalancedirektivets artikel 5, stk. 3, og direktivets bilag for så vidt angår måltallet på 40 pct.

Det følger af den foreslåede § 3, nr. 5, at i denne lov forstås ved øvrige ledelsesniveauer, at definitionen af øvrige ledelsesniveauer i § 139 c, stk. 4, i selskabsloven finder anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af begrebet »øvrige ledelsesniveauer« i selskabsloven finder anvendelse.

Det betyder, at begrebet »øvrige ledelsesniveauer« skal forstås som to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan, jf. § 5, nr. 5, i selskabsloven. I selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. § 111, stk. 1, nr. 1, i selskabsloven, og i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, i selskabsloven, omfatter det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. I selskaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, i selskabsloven, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer.

Ved at anvende selskabslovens definition af øvrige ledelsesniveauer vil det forbedre sammenligningsgrundlaget for de omfattede selskaber, og de virksomheder, der er omfattet af regler om det underrepræsenterede køn, om end opgørelsesmetoden ikke er helt identisk.