Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven) § 2

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 1, at i statslige aktieselskaber, i selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og i store kapitalselskaber, jf. stk. 2, skal 1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, 2) det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7, og 3) det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 7. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at store kapitalselskaber er selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4.

Tilsvarende bestemmelser følger af lov om finansiel virksomheds § 79 a og en række andre finansielle love.

Årsregnskabslovens § 7 fastsætter regler om regnskabsklasser og definerer bl.a., hvornår en virksomhed skal anses for en stor virksomhed iht. årsregnskabsloven. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

De gældende danske regler omfatter således alle statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, samt de store danske virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C. Det omfatter ca. 2.400 store virksomheder.

Det følger af den foreslåede § 2, at loven finder anvendelse for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, bortset fra selskaber med færre end 250 medarbejdere, og som i et regnskabsår ikke overskrider en årlig omsætning på 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på 43 mio. euro.

Den foreslåede bestemmelse vil fastsætte lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse store børsnoterede aktieselskaber bliver omfattet af lovforslaget, mens mindre børsnoterede aktieselskaber ikke bliver omfattet.

Beregningen af årlig omsætning og årlig samlet balance sker på tilsvarende vis som beregning af nettoomsætning og balancesum i henhold til årsregnskabslovens § 7. Selskaber skal medtage finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, hvis summen heraf mindst svarer til nettoomsætningen, jf. årsregnskabslovens i § 7, stk. 4.

Beregningen af antal medarbejdere skal ske ud fra gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere i seneste regnskabsår. Et selskab anses for at have beskæftiget 250 medarbejdere, når det i regnskabsårets fire kvartaler til Arbejdsmarkedets Tillægspension har indbetalt et beløb svarende til mindst 250 gange 45½ ugebidrag efter fradrag af ugebidrag for personer, der er registreret eller anmeldt til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system som medlem af direktionen, samt personer, der har permanent arbejdssted udenfor EU/EØS. Beregningen af antal medarbejdere sker efter samme beregningsmetode som i § 12 i bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.

Beregningen af årlig omsætning og årlig samlet balance sker på tilsvarende vis som beregning af nettoomsætning og balancesum i henhold til årsregnskabslovens § 7. Selskaber skal medtage finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, hvis summen heraf mindst svarer til nettoomsætningen, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 4.

Det opgøres årligt i forbindelse med aflægning af årsrapport, hvorvidt aktieselskabet efterfølgende vil være omfattet. Idet selskaberne alene skal være over tærskelværdierne i et enkelt år for at være omfattet, kan det betyde, at selskaber, der ligger tæt på tærskelværdierne, skiftevis kan være indenfor eller udenfor lovforslagets anvendelsesområde. Aktieselskabet kan således det ene år være omfattet af lovforslagets regler, og derefter det følgende år være omfattet af selskabslovens § 139 c, og året efter igen være omfattet af lovforslaget.

Ud fra de foreslåede størrelsesgrænser, forventes det, at ca. 50-60 store børsnoterede aktieselskaber vil blive omfattet.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 2 og 3, nr. 8.