Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven) § 17

Til nr. 1

Årsregnskabsloven indeholder ikke en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2381/EU af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger.

Det foreslås, at der i årsregnskabslovens note tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2381/EU af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, EU-Tidende 2022, L 315, side 44, som implementeres i dansk ret med lovforslaget.

Den foreslåede EU-note er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse om rapportering, jf. lovforslagets § 17, nr. 3, der vil gennemføre artikel 7 i kønsbalancedirektivet, hvorved der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis gennemfører.

Til nr. 2

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne for at være undtaget fra forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over 1) det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelle medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, 2) det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, og 3) de i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Pligten til at opstille måltal er således ikke reguleret i årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven og en række andre finansielle love.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 2 fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse om 1) måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt, 2) måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt og 3) de i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 3 fastsætter, at virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal angive dette.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 4 fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra pligten til at opstille måltal, som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal angive dette.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 5 fastsætter, at i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virksomheden oplyse om 1) status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1, 2) de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og 3) hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 6 fastsætter at virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder 1) det væsentligste indhold af politikken, 2) de væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling og 3) status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 7 fastsætter, at første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1.

Det foreslås, at der i årsregnskabslovens § 99 b indsættes som stk. 8, at stk. 1-7 ikke finder anvendelse for aktieselskaber omfattet kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de aktieselskaber, der ikke overskriver de foreslåede tærskelværdier, jf. lovforslagets § 2, vil være omfattet af reglerne om afrapportering om det underrepræsenterede køn efter årsregnskabslovens § 99 b.

Den foreslåede bestemmelse vil således medvirke til at aktieselskaber ikke vil være omfattet af yderligere regler om afrapportering.

Finansielle virksomheder er ikke omfattet af årsregnskabsloven, men af den finansielle lovgivning.

Til nr. 3

Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne fra at være undtaget fra forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over 1) det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelle medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, 2) det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, og 3) de i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Efter bestemmelsens stk. 2, skal der oplyses om måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt, måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt, og de nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1, angive dette.

Det følger af bestemmelsens stk. 4, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra pligten ti at opstille måltal, som følge af at de i det seneste regnskaber har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Det følger af bestemmelsens stk. 5, at i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virksomheden oplyse om 1) status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1, 2) de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og 3) hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Det følger af bestemmelsens stk. 6, at virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder 1) det væsentligste indhold af politikken, 2) de væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet, og for at omsætte sin politik til handling, og 3) status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Det følger af bestemmelsens stk. 7, at første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysningerne efter stk. 1.

Pligten til at opstille måltal er ikke reguleret i årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven og en række andre finansielle love.

Det foreslås, at det efter § 107 e indsættes en ny bestemmelse som § 107 f om afrapportering om kønsbalance for aktieselskaber, der bliver omfattet af de foreslåede bestemmelser om kønsbalance, jf. lovforslagets § 2.

Det foreslås i stk. 1, at et aktieselskab, der er omfattet af kønsbalanceloven, i ledelsesberetningen, skal oplyse om de i nr. 1-3 listede forhold pr. balancedagen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at selskabet i sin ledelsesberetning skal redegøre for den aktuelle kønsfordeling.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal et aktieselskab oplyse om det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan eksklusiv medarbejdervalgte medlemmer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det øverste ledelsesorgan forpligtes til årligt at oplyse i ledelsesberetningen, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan, samtidig skal angives, opgørelsen vil ikke skulle omfatte medarbejdervalgte medlemmer.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal et aktieselskab, der har medarbejdervalgte medlemmer, oplyse om det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktieselskaber, der har etableret en ordning med medarbejderrepræsentation, skal oplyse om, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede antal medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan samtidig skal angives.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, skal et aktieselskab oplyse om det samlede antal personer i aktieselskabets direktion, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det øverste ledelsesorgan forpligtes til at oplyse i ledelsesberetningen, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medlemmer af direktion, ligesom det samlede antal medlemmer i direktion samtidig skal angives.

Ved direktionen forstås de personer der registreres som medlem af aktieselskabets direktion efter selskabslovens § 10, stk. 1, jf. den forslåede definition i lovforslagets § 3, nr. 5.

Det foreslåede stk. 1 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1., pkt. 1.

Det foreslås i stk. 2, at aktieselskaber, der efter kønsbalanceloven er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, skal ud over oplysningerne efter stk. 1 oplyse om måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabets øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at aktieselskabet skal oplyse måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på selskabet øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

Det foreslåede stk. 2 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 1. pkt., og artikel 13, stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at et aktieselskab, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabets øvrige ledelsesniveauer, i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 skal angive dette.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et aktieselskab, der pr. balancedatoen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på selskabet øvrige ledelsesniveauer og derfor er undtaget fra pligten til at opstille måltal, vil skulle angive dette i tilknytning til oplysningerne efter det foreslåede stk. 1.

Ved en ligelig kønsfordeling forstås en andel af det underrepræsenterede køn, der udgør mindst 40 pct. af posterne på ledelsesniveauet, jf. den foreslåede definition i lovforslagets § 3, nr. 1. Det følger desuden af den foreslåede definition, at antallet af poster som ledelsesmedlem, der betragtes som nødvendige for at nå målet om ligelig kønsfordeling, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men som ikke overstiger 49 pct., jf. bilag 1 til denne lov.

Når et selskab har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct., har den i lovforslagets forstand en ligelig kønsfordeling og har derfor ikke længere pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer eller fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan, jf. kapital 3.

I tilfælde af at kønsfordelingen i et selskab efterfølgende ændrer sig for enten det øverste ledelsesorgan eller de øvrige ledelsesniveauer, så der ikke længere er en ligelig fordeling, vil selskabet igen blive omfattet af pligten til at fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan og/eller til at udarbejde en politik og et måltal for de øvrige ledelsesniveauer. Når et selskab konstaterer, at der ikke længere er en ligelig fordeling, vil selskabet hurtigst muligt skulle sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik for øvrige ledelsesniveauer, og, hvis relevant, fastsætte en proces eller justere selskabets eksisterende proces for udvælgelse af kandidater til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Det foreslåede stk. 3 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1., 1. pkt., og artikel 13, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 4 skal et aktieselskab i tilknytning til oplysningerne efter stk. 1 oplyse om de i nr. 1-3 oplistede forhold.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at et aktieselskab skal oplyse status for opfyldelsen af måltallene, jf. § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et aktieselskab skal redegøre for opfyldelsen af måltallene.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at et aktieselskab skal oplyse om de foranstaltninger, der er truffet i regnskabsåret med henblik på at nå måltallene, jf. § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det øverste ledelsesorgan skal redegøre for de væsentligste konkrete handlinger og foranstaltninger, som ledelsen har gennemført i regnskabsåret for at nå måltallene efter § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven.

Opfyldelse heraf vil desuden medføre, at det vil være tydeligere for regnskabsbrugerne at konstatere, hvad der konkret måtte være gjort i det enkelte selskab for at opnå måltallene efter § 4, stk. 1-3, i kønsbalanceloven.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at, hvis målene ikke er opfyldt senest den 30. juni 2026, skal give en begrundelse herfor, samt en uddybende beskrivelse af, hvilke foranstaltninger aktieselskabet allerede har truffet og agter at træffe for at nå måltallene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at selskaber, der ikke har opfyldt målene senest den 30. juni 2026, forpligtes til at begrunde årsagen til dette i ledelsesberetningen i tilknytning til de angivne oplysninger, jf. det foreslåede nr. 1 og 2. Desuden skal det fremgå af ledelsesberetningen, hvilke konkrete foranstaltninger aktieselskabet allerede har truffet og agter at træffe for at nå måltallene.

Idet begrundelsen skal være uddybende, så gælder der efter bestemmelsen ikke et kriterie om væsentlighed. Det betyder, at der vil skulle oplyses om alle foranstaltninger, som aktieselskabet allerede har truffet og agter at træffe for at nå måltallene. Dette kan f.eks. være oplysninger om uddannelsesforløb rettet mod det underrepræsenterede køn, ændring af ansættelsespolitikker, m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden bevirke, at det vil være tydeligere for regnskabsbrugerne at konstatere, hvad det pågældende selskab konkret måtte have gjort for at opnå måltallene efter § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven, eller agter at gøre for at nå måltallene.

Det foreslåede stk. 4 vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 1. pkt., og artikel 7, stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, at oplysningerne nævnt i stk. 1-4 skal offentliggøres på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde på aktieselskabets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at offentligheden også får adgang til oplysninger andet sted end i selskabets ledelsesberetning. Dette vil medføre større transparens i forhold til selskabernes rapportering efter lovforslaget. Det er intentionen, at oplysningerne skal offentliggøres i umiddelbar forlængelse af godkendelsen af årsrapporten.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen på baggrund af aktieselskabernes oplysninger, jf. stk. 1, årligt offentliggør en liste over aktieselskaber, som har nået måltallene, jf. § 4, stk. 1 og2, i kønsbalanceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skabes et sammenligneligt overblik over selskabernes opnåelse af måltallene og offentlighedens adgang hertil, hvilket tilsvarende skaber større transparens i forhold til selskabernes kønsfordeling. Listen som Erhvervsstyrelsen vil offentliggøre, vil alene omfatte de selskaber, der er omfattet af kønsbalanceloven.

Bestemmelsen vil gennemføre kønsbalancedirektivets artikel 7, stk. 1, 3. pkt.

Et aktieselskab, der i sin redegørelse efter årsregnskabslovens § 107 f tillige opfylder kravet til rapportering efter årsregnskabslovens § 107 d vedrørende mangfoldighed, kan undlade at rapportere særskilt i henhold til årsregnskabslovens § 107 d, hvis de oplysninger, der kræves efter årsregnskabslovens 107 d, fremgår af redegørelsen efter § 107 f. Aktieselskaber kan således – i stedet for at rapportere særskilt efter årsregnskabslovens § 107 d – henvise til den del af redegørelsen efter årsregnskabslovens § 107 f, der opfylder kravene i årsregnskabslovens § 107 d. Et aktieselskab kan således vælge at redegøre samlet i henhold til årsregnskabslovens §§ 107 d og 107 f.

I det omfang et aktieselskab ikke redegør i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 107 f, kan aktieselskabet ifalde bødestraf. En overtrædelse af årsregnskabslovens § 107 f er omfattet af straffebestemmelsen i årsregnskabslovens § 164, stk. 1, hvorefter overtrædelse af årsregnskabslovens §§ 18-134 kan straffes med bøde.

I det omfang aktieselskaberne ikke redegør i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 107 f, kan aktieselskabet således, på samme måde som ved overtrædelser af langt de fleste andre bestemmelser i årsregnskabsloven, ifalde bødestraf.

Det er Erhvervsstyrelsens praksis, at kun meget grove eller gentagne overtrædelser af strafsanktionerede bestemmelser i årsregnskabsloven anmeldes til politiet. Disse overtrædelser vil tillige ofte være overtrædelser af bestemmelser i straffeloven, herunder straffelovens §§ 296 og 302 om bl.a. afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i lovpligtige regnskaber.

Ved manglende overholdelse af årsregnskabslovens § 107 f vil Erhvervsstyrelsens reaktion typisk være at meddele aktieselskabet et påbud om, at forholdet skal berigtiges, jf. årsregnskabslovens § 161, nr. 3. Påbuddet kan indebære, at aktieselskabet enten skal berigtige den senest indberettede årsrapport eller berigtige forholdet i aktieselskabets næstkommende årsrapport. Ved valg af reaktion tager Erhvervsstyrelsen bl.a. hensyn til fejlens betydning for regnskabsbrugerne, dvs. risikoen for, at regnskabsbrugerne træffer beslutninger baseret på et fejlagtigt eller mangelfuldt regnskab.

Erhvervsstyrelsen kan over for medlemmerne af et aktieselskabs ledelse anvende tvangsbøder efter årsregnskabslovens § 162, stk. 1, nr. 3, hvis aktieselskabet ikke efterkommer et påbud fra styrelsen. Det er dog generelt erfaringen, at de fleste selskaber efterlever styrelsens påbud. Herudover har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at tvangsopløse selskaber, jf. årsregnskabslovens § 162 a, hvis selskabet ikke efterlever styrelsens påbud.

Til nr. 4

Det følger af § 159 i årsregnskabsloven, at Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, som modtages med henblik på offentliggørelse. Bestemmelsen fastsætter desuden, at for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter af Finanstilsynet, jf. § 161 a. Efter bestemmelsens stk. 2 kan kontrollen udføres som kontrol i forbindelse med indberetningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b. Det følger af stk. 3, at kontrollen skal i videst muligt omfang være databaseret og digital.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan kontrollen efter § 159 b i særlige tilfælde udføres som en tilfældig stikprøvevis kontrol. Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan gennemføres i forbindelse med kontrol eller undersøgelse i medfør af anden lovgivning på styrelsens område. Bestemmelsen fastsætter desuden, at Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører kontrol i henhold til lovgivning på deres område.

Efter § 159 b, stk. 1, i årsregnskabsloven, gennemfører Erhvervsstyrelsen en kontrol af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, med henblik på at kontrollere overholdelse af 1) denne lov, 2) bogføringsloven, 3) selskabsloven, 4) hvidvaskloven, 5) revisorloven, 6) lov om erhvervsdrivende fonde, 7) erhvervsvirksomhedsloven, 8) SE-loven, 9) Rådets forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), 10) SCE-loven, 11) Rådets forordning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab, 12) Rådets forordning nr. 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088, 13) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat og 14) lov om medarbejderinvesteringsselskaber samt 15) regler udstedt i medfør af lovene og forordningerne i nr. 1-14.

Den gældende § 159 b blev indført i årsregnskabsloven med lov nr. 642 af den 19. maj 2020 (Kontrolpakken). Med henblik på, at Erhvervsstyrelsen skulle være en aktiv kontrolmyndighed, der gennem kontrol påser overholdelsen af lovgivningen, blev der fastsat mulighed for, at regnskabskontrollen kunne udføres som kontrol i forbindelse med indberetningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b, dvs. efter at årsrapporten er modtaget i Erhvervsstyrelsen. Den efterfølgende kontrol vil som hovedregel være risikobaseret, da det indebærer, at kontrollen målrettes virksomheder, hvor risikoen for fejl og mangler er størst.

Ved risikobaseret kontrol menes udvælgelse af årsrapporter m.v. på baggrund af indikatorer, der alene eller i sammenhæng med andre forhold viser en risiko for overtrædelser, uden at styrelsen nødvendigvis på forhånd kan pege på helt konkrete fejl eller overtrædelser. Det kan f.eks. være usædvanlige aktiviteter i en virksomhed, der ikke umiddelbart kan forklares ud fra regnskabet eller anden information, der er tilgængelig for styrelsen, f.eks. usædvanligt mange skift i ledelse.

Det foreslås i § 159 b, stk. 1, at der efter nr. 14, som et nyt nr. 15, indsættes »15) Kønsbalanceloven«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kønsbalanceloven tilføjes til oplistningen af de regler og standarder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne kontrollere overholdelsen af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som indberettes i medfør af årsregnskabsloven.

Med det foreslåede vil Erhvervsstyrelsen have mulighed for, også at kunne kontrollere reglerne i kønsbalanceloven ved en efterfølgende kontrol.

Det vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne kontrollere om selskabet opfylder kravene i kønsbalanceloven, som angivet i redegørelsen efter den foreslåede § 107 f, jf. lovforslagets § 17, nr. 3.

For eksempel vil et selskab kunne redegøre for de foranstaltninger, det har truffet for at nå måltallene i henhold til § 4, stk. 1 og 2, i kønsbalanceloven, og dermed have opfyldt selve redegørelseskravet i årsregnskabslovens § 107 f, stk. 2, nr. 2. Hvis der dog viser sig indikatorer for, at de oplyste foranstaltninger faktisk ikke er blevet truffet eller gennemført af selskabet, vil Erhvervsstyrelsen kunne kontrollere dette ved en efterfølgende kontrol af om selskabet har oplyst korrekt om de faktiske forhold. Hvis kontrollen afdækker, at selskabet ikke har overholdt kravene i kønsbalanceloven, kan selskabet påbydes at berigtige forholdet. Dette ville f.eks. kunne være for at sikre, at selskabets redegørelse tegner et retvisende billede, da der ellers vil være en overtrædelse af § 11 i årsregnskabsloven.

Erhvervsstyrelsens beslutning om at gennemføre en efterfølgende kontrol kan ikke indbringes for Erhvervsankenævnet. Beslutningen er ikke en materiel afgørelse, der har retsvirkninger for virksomheden, men er alene en processuel beslutning.