Search for a command to run...
Herved bekendtgøres lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 12. april 2019, med den ændring, der følger af § 1 i lov nr. 1688 af 26. december 2017.1)
Loven gælder for assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, jf. dog § 18, hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand. Loven gælder desuden for vævscentres virksomhed, for så vidt angår ydelser, der vedrører assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
Stk. 2. Loven gælder endvidere for biomedicinsk forskning og forsøg, hvori indgår kønsceller fra mennesker, befrugtede æg og fosteranlæg.
Stk. 3. I denne lov forstås ved:
Kvinde: en person med livmoder eller æggestoksvæv.
Mand: en person med mindst en testikel.
Regionsrådene må på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Til en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret reproduktion, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrådene på deres sygehuse inden for den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde at opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.
Assisteret reproduktion må ikke finde sted, medmindre det sker med henblik på at forene en genetisk uændret (umodificeret) ægcelle med en genetisk uændret (umodificeret) sædcelle.
(Ophævet)
Der må ikke på samme tid eller efterfølgende opsættes identiske ubefrugtede eller befrugtede æg hos en eller flere kvinder i befrugtningsøjemed.
Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikkeanonym form.
Der må ikke etableres assisteret reproduktion i de situationer, hvor en sundhedsperson eller en person under en sundhedspersons ansvar har kendskab til, at ægcelle og sæd stammer fra genetisk nært beslægtede eller i øvrigt genetisk nærmere beslægtede personer.
Stk. 2. Der må ikke etableres assisteret reproduktion i de situationer, hvor en sundhedsperson eller en person under en sundhedspersons ansvar har kendskab til, at enten ægcelle eller sæd stammer fra slægtninge af samme køn i ned- og opstigende linje.
Assisteret reproduktion må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.
Hvis den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandling med assisteret reproduktion af en person, som har bopæl her i landet, vurderer, at der er tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal sundhedspersonen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger til regionsrådet med anmodning om, at regionsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med assisteret reproduktion. Ved manglende samtykke fra den enlige kvinde eller parret til videregivelse af oplysninger til regionsrådet skal sundhedspersonen afvise at indlede behandling med assisteret reproduktion.
Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt behandling med assisteret reproduktion kan iværksættes. Regionsrådet kan med den enlige kvindes eller parrets samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, inden behandling iværksættes. Ved manglende samtykke skal regionsrådet afvise, at der må indledes behandling med assisteret reproduktion.
Stk. 3. Et regionsråd kan samarbejde med et eller flere regionsråd om opgaverne forbundet med stk. 1 og 2.
Stk. 4. Afgørelser truffet i medfør af stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen senest 4 uger efter afgørelsen.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4.
Hvis den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandling med assisteret reproduktion af en enlig kvinde eller et par, som ikke har bopæl her i landet, vurderer, at der er åbenbar tvivl om den enlige kvindes eller parrets evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal sundhedspersonen afvise behandling med assisteret reproduktion.
Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg må kun foretages i de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom.
Stk. 2. Endvidere kan genetisk undersøgelse foretages i forbindelse med assisteret reproduktion uden for kvindens krop på grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan dog efter udredning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde meddele tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagnostik ved assisteret reproduktion, hvor tungtvejende hensyn til behandling af et barn med livstruende sygdom i denne familie taler herfor.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilladelser efter stk. 3.
Assisteret reproduktion med udvælgelse af sædceller eller befrugtede æg før opsætning i en kvindes livmoder med henblik på at vælge barnets køn må ikke foretages, medmindre dette sker for at forhindre en kønsbundet alvorlig arvelig sygdom hos barnet.
Det befrugtede ægs videre udvikling til et menneskeligt individ må ikke finde sted uden for en kvindes livmoder.
Anvendelse af æg anlæg og æggestokke fra aborterede pigefostre, dødfødte pigebørn eller afdøde kvinder må ikke finde sted.
Transplantation af æggestokke til en kvinde med det formål at afhjælpe ufrugtbarhed (infertilitet) må ikke finde sted.
Det er ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg.
Assisteret reproduktion må ikke finde sted, når der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogatmoderskab).
(Ophævet)
Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. I tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal den behandlende sundhedsperson sikre, at de opbevarede befrugtede æg destrueres.
Stk. 3. I tilfælde af mandens død skal den behandlende sundhedsperson sikre, at der sker destruktion af opbevarede befrugtede æg, medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter § 23, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 4. Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død.
(Ophævet)
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om donation, herunder anonymitet og vilkår for kompensation, om opbevaring, om anvendelse, herunder antal graviditeter pr. donor, og om opsætning af menneskelige æg.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges til at fastsætte sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse, opsætning og opbevaring af menneskelige æg.
Assisteret reproduktion med anvendelse af sædceller, der er manipulerede, herunder sorterede, må ikke foretages af personer, der ikke er læger, eller som ikke er under en læges ansvar.
Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af kvindens ægtefælles eller partners opbevarede sæd i tilfælde af dennes død, medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter § 23, stk. 3, 2. pkt.
(Ophævet)
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for donation, herunder anonymitet og vilkår for kompensation, og anvendelse af donorsæd, herunder antal graviditeter pr. donor, samt til hvilke formål der må ske opbevaring af donorsæd.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges til at fastsætte sundhedsfaglige regler for donation, anvendelse og opbevaring af sæd, herunder med henblik på at forebygge overførsel af sygdomme.
Det er ikke tilladt at tage nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. i forbindelse med assisteret reproduktion i brug, før sundhedsministeren har godkendt disse ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler for anmeldelse og godkendelse af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. inden for assisteret reproduktion.
Behandlingsstederne indberetter oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed om behandling med assisteret reproduktion. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler herom.
Før behandling med assisteret reproduktion indledes, skal der indhentes skriftligt samtykke til behandlingen fra kvinden og fra dennes eventuelle ægtefælle, registrerede partner eller partner.
Stk. 2. Samtykket efter stk. 1 kan kun afgives på baggrund af en skriftlig og mundtlig information om behandlingens virkninger og bivirkninger, herunder risici i forbindelse med behandlingen.
Stk. 3. Før behandlingen indledes, skal den behandlende sundhedsperson endvidere informere om, at manden kan give sit skriftlige samtykke til, at kvinden kan anvende hans sæd eller æg, som er befrugtet med hans sæd, til behandling med assisteret reproduktion efter mandens død, og om konsekvensen af ikke at give samtykke hertil. Efter ønske fra manden skal sundhedspersonen indhente et samtykke efter 1. pkt., som kan være gjort betinget.
Stk. 4. Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at et samtykke efter stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., fortsat er gyldigt, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Skal behandlingen finde sted efter mandens død ved brug af hans sæd eller æg, som er befrugtet med hans sæd, skal den behandlende sundhedsperson forinden påse, at der foreligger et skriftligt samtykke fra manden, og at eventuelle betingelser for samtykket er opfyldt, jf. stk. 3, 2. pkt.
Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der gives information om de civilretlige virkninger af, at en kvinde eller et par modtager donerede kønsceller i forbindelse med behandling med assisteret reproduktion.
Stk. 2. Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der før afgivelse af samtykke efter § 23, stk. 3, 2. pkt., gives information om de civilretlige virkninger af, at mandens sæd eller æg, som er befrugtet med hans sæd, anvendes ved behandling med assisteret reproduktion efter hans død.
Sundhedsvidenskabelige forsøg på befrugtede menneskelige æg samt på kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må kun foretages i følgende tilfælde:
Hvis de har til formål at forbedre in vitro-befrugtning eller lignende teknikker med henblik på at fremkalde en graviditet.
Hvis de har til formål at forbedre teknikker til genetisk undersøgelse af et befrugtet æg med henblik på at fastslå, om der foreligger en alvorlig arvelig sygdom eller en væsentlig kromosomabnormitet (præimplantationsdiagnostik).
Hvis forsøgene ved anvendelse af befrugtede æg og stamceller herfra har til formål at opnå ny viden, som vil kunne forbedre mulighederne for behandling af sygdomme hos mennesker.
Stk. 2. Udtagning og befrugtning af æg med henblik på at gennemføre andre forsøg end de i stk. 1 nævnte er ikke tilladt.
Befrugtede æg må kun holdes i live uden for en kvindes livmoder i 14 dage, fra befrugtningen er sket. Den tid, hvori de befrugtede menneskelige æg har været nedfrosset, medregnes ikke.
Befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til genstand for sundhedsvidenskabelig forskning, herunder almindelig kvalitetssikrende forskning ved ægopsætning, må kun opsættes i en kvindes livmoder, hvis det befrugtede æg er genetisk uændret (umodificeret) og den forudgående forskning efter en faglig vurdering i øvrigt ikke må antages at have beskadiget ægget i dets videre udvikling.
Stk. 2. Forskningsprojekter efter § 25 skal godkendes i det videnskabsetiske komitesystem, der forud for eventuel godkendelse vurderer, om projekterne har det tilladte formål.
Følgende forsøg må ikke foretages:
Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af arvemæssigt identiske menneskelige individer.
Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af menneskelige individer ved sammensmeltning af genetisk forskellige fosteranlæg eller dele af fosteranlæg, før de sætter sig fast i livmoderen.
Forsøg, der har til formål at muliggøre fremstilling af levende menneskelige individer, som er hybrider, med en arvemasse, hvori indgår bestanddele fra andre arter.
Forsøg, der har til formål at muliggøre udvikling af et menneskeligt individ i artsfremmed livmoder.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 2, § 3, § 4, § 5, § 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 18, § 18 a, § 21, stk. 1, og § 22, § 23, § 24, § 25, § 26, § 27, § 28, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. Den, der donerer sæd eller æg, og den kvinde eller det par, der samtykker i en assisteret reproduktion, kan ikke straffes efter denne lov. Det samme gælder den kvinde, der overdrager æg, medmindre overdragelsen er i strid med § 12.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Loven træder i kraft den 1. oktober 1997. §§ 6, 15 og 16 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2-5. (Udelades)
(Udelades)
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
|
@@ -1,8 +1,7 @@
|
|
| 1 |
-
Regionsrådene må på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder
|
| 2 |
-
og par, der ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.
|
| 3 |
|
| 4 |
Stk. 2.
|
| 5 |
Til en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret reproduktion, og som efter endt behandling fortsat har
|
| 6 |
nedfrosne æg, kan regionsrådene på deres sygehuse inden for den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde at opsætte æg med
|
| 7 |
henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.
|
| 8 |
|
|
|
|
| 1 |
+
Regionsrådene må på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret reproduktion til første og andet barn til enlige kvinder. For par må der kun ydes behandling til første og andet fælles barn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.
|
|
|
|
| 2 |
|
| 3 |
Stk. 2.
|
| 4 |
Til en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret reproduktion, og som efter endt behandling fortsat har
|
| 5 |
nedfrosne æg, kan regionsrådene på deres sygehuse inden for den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde at opsætte æg med
|
| 6 |
henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.
|
| 7 |
|
| Nr 1: | § 1 a, stk. 1, affattes således: »Regionsrådene må på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret reproduktion til første og andet barn til enlige kvinder. For par må der kun ydes behandling til første og andet fælles barn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.« |
Det følger af § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion, at regionsrådene på deres sygehuse kun må yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 1 a, stk. 1, at regionsrådene på deres sygehuse må yde behandling med assisteret reproduktion til første og andet barn til enlige kvinder. For par må der ydes behandling til første og andet fælles barn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.
Forslaget vil indebære, at enlige kvinder, som har ét barn, og par, som har ét fælles barn, får mulighed for offentlig finansieret assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) til andet barn.
Med den foreslåede ordning vil det således blive muligt for enlige kvinder og par at få fertilitetsbehandling til andet barn på de regionale sygehuse. Nuværende praksis for adgang til fertilitetsbehandling for enlige og par videreføres. Der ændres således blot på muligheden for at modtage fertilitetsbehandling til to børn, fremfor tidligere ét barn.
Med adgangen til fertilitetsbehandling til både første og andet barn for enlige kvinder forstås, at enlige kvinder, som enten ikke har børn, eller som har ét barn, herunder et adoptivbarn, med forslaget vil kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse. For så vidt angår hvad der forstås ved en enlig kvinde, videreføres gældende ret.
Med adgangen til fertilitetsbehandling til både første og andet fælles barn for par videreføres gældende ret således, at ægtefæller, registrerede partnere eller partnere, som enten ikke har fælles børn, eller som har ét fælles barn, herunder hvor den ene part har adopteret den anden parts barn, vil kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse. For så vidt angår hvad der forstås ved et par, videreføres gældende ret.
De begrænsninger i adgangen til fertilitetsbehandling, der gælder efter lovens kapitel 2, vil fortsat finde anvendelse.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis den enlige kvinde eller parret efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrådene på deres sygehuse inden for den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde at opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn. Dette gælder uanset, hvor mange børn den enlige kvinde eller parret har i forvejen.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat være muligt efter lovens § 7, stk. 1, at foretage en genetisk undersøgelse af et befrugtet æg, når der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet vil få en alvorlig sygdom. Dette gælder uanset hvor mange børn den enlige kvinde eller parret har i forvejen.
Det vil også fortsat gælde efter lovens § 7, stk. 3, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter udredning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde kan meddele tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagnostik ved assisteret reproduktion, hvor tungtvejende hensyn til behandling af et barn med livstruende sygdom i denne familie taler herfor. Dette gælder uanset, hvor mange børn den enlige kvinde eller parret har i forvejen.
Det bemærkes, at tilbud om fertilitetsbehandling fortsat vil skulle baseres på en sundhedsfaglig vurdering under inddragelse af hensyn til potentielle helbredsmæssige risici for den gravide, samt den reelle chance for, at der kan etableres en graviditet ved fertilitetsbehandlingen. Dette indebærer, at der på baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering fortsat vil være mulighed for at afslå at tilbyde fertilitetsbehandling, såfremt det vurderes for risikabelt eller udsigtsløst.
|
@@ -1,3 +1,5 @@
|
|
| 1 |
Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres
|
| 2 |
assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og enten sæden eller
|
| 3 |
-
ægcellen er doneret i ikkeanonym form.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres
|
| 2 |
assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og enten sæden eller
|
| 3 |
+
ægcellen er doneret i ikkeanonym form.
|
| 4 |
+
|
| 5 |
+
Stk. 2. Kravet om sundhedsfaglig begrundelse i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor ægcellen er doneret af partneren til den kvinde, der skal føde barnet.
|
| Nr 1: | I § 5 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Kravet om sundhedsfaglig begrundelse i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor ægcellen er doneret af partneren til den kvinde, der skal føde barnet.« |
Det følger af § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion, at regionsrådene på deres sygehuse kun må yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 1 a, stk. 1, at regionsrådene på deres sygehuse må yde behandling med assisteret reproduktion til første og andet barn til enlige kvinder. For par må der ydes behandling til første og andet fælles barn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.
Forslaget vil indebære, at enlige kvinder, som har ét barn, og par, som har ét fælles barn, får mulighed for offentlig finansieret assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) til andet barn.
Med den foreslåede ordning vil det således blive muligt for enlige kvinder og par at få fertilitetsbehandling til andet barn på de regionale sygehuse. Nuværende praksis for adgang til fertilitetsbehandling for enlige og par videreføres. Der ændres således blot på muligheden for at modtage fertilitetsbehandling til to børn, fremfor tidligere ét barn.
Med adgangen til fertilitetsbehandling til både første og andet barn for enlige kvinder forstås, at enlige kvinder, som enten ikke har børn, eller som har ét barn, herunder et adoptivbarn, med forslaget vil kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse. For så vidt angår hvad der forstås ved en enlig kvinde, videreføres gældende ret.
Med adgangen til fertilitetsbehandling til både første og andet fælles barn for par videreføres gældende ret således, at ægtefæller, registrerede partnere eller partnere, som enten ikke har fælles børn, eller som har ét fælles barn, herunder hvor den ene part har adopteret den anden parts barn, vil kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse. For så vidt angår hvad der forstås ved et par, videreføres gældende ret.
De begrænsninger i adgangen til fertilitetsbehandling, der gælder efter lovens kapitel 2, vil fortsat finde anvendelse.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis den enlige kvinde eller parret efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrådene på deres sygehuse inden for den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde at opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn. Dette gælder uanset, hvor mange børn den enlige kvinde eller parret har i forvejen.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat være muligt efter lovens § 7, stk. 1, at foretage en genetisk undersøgelse af et befrugtet æg, når der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet vil få en alvorlig sygdom. Dette gælder uanset hvor mange børn den enlige kvinde eller parret har i forvejen.
Det vil også fortsat gælde efter lovens § 7, stk. 3, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter udredning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde kan meddele tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagnostik ved assisteret reproduktion, hvor tungtvejende hensyn til behandling af et barn med livstruende sygdom i denne familie taler herfor. Dette gælder uanset, hvor mange børn den enlige kvinde eller parret har i forvejen.
Det bemærkes, at tilbud om fertilitetsbehandling fortsat vil skulle baseres på en sundhedsfaglig vurdering under inddragelse af hensyn til potentielle helbredsmæssige risici for den gravide, samt den reelle chance for, at der kan etableres en graviditet ved fertilitetsbehandlingen. Dette indebærer, at der på baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering fortsat vil være mulighed for at afslå at tilbyde fertilitetsbehandling, såfremt det vurderes for risikabelt eller udsigtsløst.
|
@@ -1,16 +1,16 @@
|
|
| 1 |
Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige
|
| 2 |
læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den
|
| 3 |
enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den
|
| 4 |
ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
|
| 5 |
|
| 6 |
Stk. 2.
|
| 7 |
-
I tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal den behandlende
|
| 8 |
-
sundhedsperson sikre, at de opbevarede befrugtede æg destrueres.
|
| 9 |
-
|
| 10 |
-
Stk. 3.
|
| 11 |
I tilfælde af mandens død skal den behandlende sundhedsperson sikre, at der sker destruktion af opbevarede befrugtede æg,
|
| 12 |
medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter § 23, stk. 3, 2. pkt.
|
| 13 |
|
| 14 |
-
Stk.
|
| 15 |
Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede ubefrugtede æg i
|
| 16 |
-
tilfælde af kvindens død.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige
|
| 2 |
læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den
|
| 3 |
enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den
|
| 4 |
ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
|
| 5 |
|
| 6 |
Stk. 2.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 7 |
I tilfælde af mandens død skal den behandlende sundhedsperson sikre, at der sker destruktion af opbevarede befrugtede æg,
|
| 8 |
medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter § 23, stk. 3, 2. pkt.
|
| 9 |
|
| 10 |
+
Stk. 3.
|
| 11 |
Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede ubefrugtede æg i
|
| 12 |
+
tilfælde af kvindens død.
|
| 13 |
+
|
| 14 |
+
Stk. 4.
|
| 15 |
+
I tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal den behandlende
|
| 16 |
+
sundhedsperson sikre, at de opbevarede befrugtede æg destrueres.
|
| Nr 1: | I § 15, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«. |
| Nr 2: | § 15, stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. |
Efter § 15, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk. 2.
Efter lovens § 6 må assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at lovens § 15, stk. 1, ændres, så ”, jf. dog stk. 2” udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.
Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk. 2.
Efter lovens § 15, stk. 2, kan de i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, opbevares i op til fem år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over fem år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
Efter lovens § 6 må assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.
Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at grænsen på fem år for opbevaring af æg, som er udtaget uden medicinsk indikation, vil blive ophævet. Den foreslåede ophævelse vil således medføre, at æg udtaget uden medicinsk indikation ikke skal destrueres efter fem år, og at opbevaringsperioden forlænges ud over fem år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der ønsker at opnå graviditet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion som følge af lovens § 6.
Med forslaget vil det således ikke længere være op til den ansvarlige læge at beslutte, om opbevaringsperioden skal forlænges ud over 5 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom.
Med den foreslåede ændring vil det afgørende for, hvor længe æggene vil kunne opbevares, herefter være kvindens alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i lovens § 6 fastsatte aldersgrænse på 45 år for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
Grænsen for opbevaring af de pågældende æg vil gælde uanset, om æggene er nedfrosset i offentligt eller privat regi, og uanset om der er tale om befrugtede eller ubefrugtede æg.
Med den foreslåede ændring vil æg, der udtages uden medicinsk indikation, på lige fod med æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling, kunne opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden pga. alder ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
Som æg, der udtages uden medicinsk indikation, regnes æg, der udtages og nedfryses til evt. fremtidig brug, uden at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Nedfrysningen er i stedet begrundet i sociale forhold, idet æggene nedfryses med henblik på at udsætte en evt. graviditet til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens livssituation (såkaldt social freezing). Der er således tale om æg, der udtages, uden at der på tidspunktet for udtagningen er et konkret ønske om at opnå graviditet, hvorfor det som altovervejende hovedregel vil være ubefrugtede æg, der nedfryses på ikke-medicinsk indikation.
Det vil fortsat kræve en medicinsk indikation at få udtaget æg i offentligt regi, og udtagning af æg uden medicinsk indikation med henblik på at udsætte evt. graviditet tilbydes derfor ikke som en del af det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling. Opbevaring af æg uden medicinsk indikation vil fortsat kun blive i privat regi og mod egenbetaling. Ved køb af tilskudsberettiget medicin til brug for fertilitetsbehandling i privat regi vil patienterne fortsat have ret til medicintilskud efter sundhedslovens almindelige regler om medicintilskud og regler udstedt i medfør heraf.
Efter § 15, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk. 2.
Efter lovens § 6 må assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at lovens § 15, stk. 1, ændres, så ”, jf. dog stk. 2” udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2.
Efter § 15, stk. 1, 1. pkt., i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk. 2.
Efter lovens § 15, stk. 2, kan de i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, opbevares i op til fem år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over fem år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
Efter lovens § 6 må assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.
Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at grænsen på fem år for opbevaring af æg, som er udtaget uden medicinsk indikation, vil blive ophævet. Den foreslåede ophævelse vil således medføre, at æg udtaget uden medicinsk indikation ikke skal destrueres efter fem år, og at opbevaringsperioden forlænges ud over fem år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der ønsker at opnå graviditet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion som følge af lovens § 6.
Med forslaget vil det således ikke længere være op til den ansvarlige læge at beslutte, om opbevaringsperioden skal forlænges ud over 5 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom.
Med den foreslåede ændring vil det afgørende for, hvor længe æggene vil kunne opbevares, herefter være kvindens alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i lovens § 6 fastsatte aldersgrænse på 45 år for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
Grænsen for opbevaring af de pågældende æg vil gælde uanset, om æggene er nedfrosset i offentligt eller privat regi, og uanset om der er tale om befrugtede eller ubefrugtede æg.
Med den foreslåede ændring vil æg, der udtages uden medicinsk indikation, på lige fod med æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling, kunne opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden pga. alder ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
Som æg, der udtages uden medicinsk indikation, regnes æg, der udtages og nedfryses til evt. fremtidig brug, uden at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Nedfrysningen er i stedet begrundet i sociale forhold, idet æggene nedfryses med henblik på at udsætte en evt. graviditet til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens livssituation (såkaldt social freezing). Der er således tale om æg, der udtages, uden at der på tidspunktet for udtagningen er et konkret ønske om at opnå graviditet, hvorfor det som altovervejende hovedregel vil være ubefrugtede æg, der nedfryses på ikke-medicinsk indikation.
Det vil fortsat kræve en medicinsk indikation at få udtaget æg i offentligt regi, og udtagning af æg uden medicinsk indikation med henblik på at udsætte evt. graviditet tilbydes derfor ikke som en del af det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling. Opbevaring af æg uden medicinsk indikation vil fortsat kun blive i privat regi og mod egenbetaling. Ved køb af tilskudsberettiget medicin til brug for fertilitetsbehandling i privat regi vil patienterne fortsat have ret til medicintilskud efter sundhedslovens almindelige regler om medicintilskud og regler udstedt i medfør heraf.
|
@@ -1,16 +1,15 @@
|
|
| 1 |
-
Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares
|
| 2 |
-
læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den
|
| 3 |
-
enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den
|
| 4 |
-
ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
|
| 5 |
|
| 6 |
-
Stk. 2.
|
|
|
|
|
|
|
| 7 |
I tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal den behandlende
|
| 8 |
sundhedsperson sikre, at de opbevarede befrugtede æg destrueres.
|
| 9 |
|
| 10 |
-
Stk.
|
| 11 |
I tilfælde af mandens død skal den behandlende sundhedsperson sikre, at der sker destruktion af opbevarede befrugtede æg,
|
| 12 |
medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter § 23, stk. 3, 2. pkt.
|
| 13 |
|
| 14 |
-
Stk.
|
| 15 |
Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede ubefrugtede æg i
|
| 16 |
tilfælde af kvindens død.
|
|
|
|
| 1 |
+
Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvorefter æggene skal destrueres, jf. dog stk. 2.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 2 |
|
| 3 |
+
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
|
| 4 |
+
|
| 5 |
+
Stk. 3.
|
| 6 |
I tilfælde af kvindens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal den behandlende
|
| 7 |
sundhedsperson sikre, at de opbevarede befrugtede æg destrueres.
|
| 8 |
|
| 9 |
+
Stk. 4.
|
| 10 |
I tilfælde af mandens død skal den behandlende sundhedsperson sikre, at der sker destruktion af opbevarede befrugtede æg,
|
| 11 |
medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra manden efter § 23, stk. 3, 2. pkt.
|
| 12 |
|
| 13 |
+
Stk. 5.
|
| 14 |
Den behandlende sundhedsperson skal sikre, at der sker destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede ubefrugtede æg i
|
| 15 |
tilfælde af kvindens død.
|
| Nr 1: | I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »i op til 5 år« til: »indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6«, og efter »destrueres« indsættes: », jf. dog stk. 2«. |
| Nr 2: | § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves. |
| Nr 3: | I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. De i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres. Den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion, jf. § 6, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelser efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. |
Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres. I § 15, stk. 1, 2. pkt., er det bestemt, at den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Af § 15, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning om at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år, hvis betingelserne for forlængelsen ikke i længere er opfyldt.
I den gældende bestemmelse i § 6 i lov om assisteret reproduktion er det bestemt, at assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.
Efter den gældende bestemmelse i § 1 a i lov om assisteret reproduktion må regionsrådene på deres sygehuse kun yde behandling med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn. Til en enlig kvinde eller et par, som har fået et barn ved assisteret reproduktion, og som efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrådene dog, inden for den tilladte opbevaringsperiode på 5 år, tilbyde at opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ”i op til 5 år” ændres til ”indtil det tidspunkt, hvor den kvinde, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion som følge af § 6”, og at ”, jf. dog stk. 2” indsættes efter ”destrueres” i § 15, stk. 1, 1. pkt .
Med den foreslåede ændring vil grænsen på 5 år for opbevaring af befrugtede og ubefrugtede æg blive ophævet for æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling og i forbindelse med sygdom. Dvs. alle æg, der udtages på medicinsk indikation (sundhedsfaglig begrundelse). Ophævelsen vil gælde, uanset om disse æg er nedfrosset før eller efter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Med den foreslåede ændring vil det afgørende for, hvor længe æggene vil kunne opbevares, herefter være kvindens alder, idet opbevaringsgrænsen vil være svarende til den i lovens § 6 fastsatte aldersgrænse for at modtage fertilitetsbehandling i Danmark. Med den gældende bestemmelse i lovens § 6 vil det indebære, at de pågældende æg kan opbevares indtil det tidpunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Grænsen for opbevaring af de pågældende æg vil gælde uanset, om æggene er nedfrosset i offentligt eller privat regi og uanset, om der er tale om befrugtede eller ubefrugtede æg.
Med den foreslåede ændring vil æg, der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling, kunne opbevares indtil det tidpunkt, hvor kvinden pga. alder (jf. lovens § 6) ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
Som æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling, regnes æg, der udtages som led i såkaldt ”reagensglasbehandling”. Dvs. almindelig IVF-behandling (In Vitro Fertilisation), hvor de udtagne æg befrugtes ved, at hvert æg placeres i en petriskål og tilsættes omkring 100.000 sædceller, eller ICSI-behandling (Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion), hvor de udtagne æg befrugtes ved at injicere en enkelt sædcelle i hvert æg. Æggene udtages med henblik på befrugtning – enten med sæd fra kvindens partner eller fra en sæddoner – og oplægning i kvindens egen livmoder, eller i tilfælde af ægdonation i recipientens (modtagerens) livmoder (assisteret reproduktion ved hjælp af både donoræg og donorsæd kræver dog sundhedsfaglig begrundelse).
Det bemærkes, at de udtagne æg befrugtes i umiddelbar forlængelse af ægudtagningen, og i det omfang det lykkes at befrugte flere æg, oplægges det antal, som forsvarligt kan oplægges i én behandlingscyklus (som udgangspunkt ét æg), mens de resterende befrugtede æg som udgangspunkt nedfryses med henblik på evt. senere oplægning. I praksis vil det således som udgangspunkt være befrugtede æg, der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling.
Er der efter graviditet fortsat nedfrosne befrugtede æg, vil disse æg med den foreslåede ændring af § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov om assisteret reproduktion, kunne opbevares og oplægges med henblik på fornyet graviditet indtil kvinden fylder 46 år (den gældende aldersgrænse for at modtage fertilitetsbehandling i lovens § 6). Hvis de nedfrosne befrugtede æg er overskydende fra en graviditet opnået ved fertilitetsbehandling i offentligt regi, vil de overskydende befrugtede æg kunne opbevares og oplægges i kvindens livmoder, indtil kvinden fylder 46 år, med henblik på, at kvinden/parret kan få flere børn, som en del af det offentlige fertilitetsbehandlingstilbud, jf. den gældende bestemmelse i § 1 a, 2. pkt., i lov om assisteret reproduktion.
Med den foreslåede ændring vil også æg, der nedfryses i forbindelse med sygdom, kunne opbevares indtil det tidspunkt, hvor kvinden pga. alder ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling. Æg, der nedfryses i forbindelse med sygdom, vil sædvanligvis blive nedfrosset ubefrugtede, men kan også befrugtes, inden de nedfryses.
Som æg, der udtages i forbindelse med sygdom, regnes bl.a. æg, der udtages i tilfælde, hvor kvinden rammes af en alvorlig sygdom, hvis effektive behandling kræver fx kemobehandling med cellebeskadigende effekt eller strålebehandling med ovariebeskadigelse (beskadigelse af æggestokkene) m.v. til følge, og kvinden derfor forinden behandlingens påbegyndelse får tilbudt at få udtaget og nedfrosset æg med henblik på at kunne opnå graviditet ved oplægning af ægget efter endt sygdom.
Det bemærkes, at kvinder, der rammes af alvorlig sygdom, og som tilbydes nedfrysning af æg forud for behandlingen, som udgangspunkt også vil få tilbudt at få nedfrosset ovarievæv i stedet for eller som supplement til at få nedfrosset æg.
Som æg, der nedfryses i forbindelse med sygdom, regnes desuden æg, der udtages i tilfælde af kendte medfødte sygdomme eller dispositioner hos kvinden, som kan medføre ovariesvigt (fx Turners syndrom eller galaktosæmi). Det samme gælder æg, der udtages i forbindelse med genetisk undersøgelse af ægget, hvor der er en kendt og væsentlig risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom eller væsentlig kromosomabnormitet (præimplantationsdiagnostik).
Endvidere kan der være tilfælde, hvor det efter medicinsk udredning er sandsynliggjort, at kvinden er disponeret for en præmatur menopause, og der derfor er medicinsk indikation for ægudtagning med begrundelse i prognosen for senere etablering af graviditet.
Det bemærkes, at der med ovenstående ikke er tiltænkt en udtømmende angivelse af, hvornår æg må anses for at være udtaget i forbindelse med sygdom. Hvorvidt der i det enkelte tilfælde vil være medicinsk indikation for udtagning af æg, vil således bero på en konkret lægefaglig vurdering.
I den gældende § 15, stk. 1, 2. pkt., eksisterer der allerede mulighed for, at kvinder, der rammes af alvorlig sygdom, eller kvinder, hvor den anden part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet rammes af alvorlig sygdom, kan få forlænget opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den ansvarlige læge træffer beslutning herom. Med den foreslåede ændring i § 1, nr. 1, vil kvinder, der rammes af alvorlig sygdom, som de tilbydes nedfrysning af æg forud for behandlingen af, imidlertid være garanteret at kunne få opbevaret deres nedfrosne æg, indtil det tidspunkt, hvor kvinden pga. alder ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling. Adgangen til den forlængede opbevaring af de æg nedfrosset pga. alvorlig sygdom vil dermed ikke længere bero på en konkret lægefaglig vurdering.
Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 2. pkt., i lov om assisteret reproduktion, kan den ansvarlige læge beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Efter 3. pkt. kan den ansvarlige læge tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., når betingelserne efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at ophæve § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt . i lov om assisteret reproduktion.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 15, stk. 1, 1. pkt., som følger af lovforslagets § 1, nr. 1, idet dispensationsmuligheden i den gældende § 15, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over de tilladte 5 år i tilfælde af alvorlig sygdom, ikke længere vil være relevant for æg, der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom, såfremt 5-års grænsen for opbevaring af æg, der nedfryses på medicinsk indikation, ophæves, som foreslået med lovforslagets § 1, nr. 1.
Efter den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 1. pkt. i lov om assisteret reproduktion kan befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres. I § 15, stk. 1, 2. pkt., er det bestemt, at den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan efter § 15, stk. 1, 3. pkt. tilbagekalde en beslutning om at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år, hvis betingelserne for forlængelsen ikke længere er opfyldt.
I den gældende bestemmelse i § 6 i lov om assisteret reproduktion er det bestemt, at assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Forbuddet mod at behandle kvinder ældre end 45 år gælder både for fertilitetsbehandling i offentligt og privat regi.
I § 1, nr. 3, foreslås der indsat en ny bestemmelse i § 15, stk. 2, hvorefter de i stk. 1 nævnte æg, der ikke udtages på medicinsk indikation, kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres, jf. forslaget til § 15, stk. 2, 1. pkt. Det foreslås i § 15, stk. 2, 3. pkt. fastsat, at den ansvarlige læge kan beslutte at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden, der skal føde barnet, ikke længere kan modtage behandling med assisteret reproduktion som følge af § 6, hvis den enlige kvinde eller den ene part i ægteskabet, det registrerede parforhold eller forholdet lider af en alvorlig sygdom. Den ansvarlige læge kan tilbagekalde en beslutning i medfør af 2. pkt., hvor betingelserne efter 2. pkt. ikke længere er opfyldt.
Med den foreslåede ændring vil den gældende opbevaringsgrænse på 5 år for opbevaring af befrugtede og ubefrugtede æg, som fremgår af den gældende § 15, stk. 1, blive bibeholdt for æg, der ikke udtages på medicinsk indikation. Det vil være ensbetydende med, at æg, der udtages på ikke-medicinsk indikation, fortsat vil skulle destrueres efter 5 års opbevaring. Ligeledes vil adgangen til i tilfælde af alvorlig sygdom at forlænge opbevaringsperioden ud over 5 år og indtil det tidspunkt, hvor kvinden er ældre end 45 år, blive bibeholdt for disse æg.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, 2. og 3. pkt., er tiltænkt en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., for så vidt angår æg, der udtages uden medicinsk indikation.
Som æg, der udtages på ikke-medicinsk indikation, regnes æg, der udtages og nedfryses til evt. fremtidig brug uden at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Nedfrysningen er i stedet begrundet i sociale forhold, idet æggene nedfryses med henblik på at udsætte en evt. graviditet til et senere tidspunkt, hvor det passer bedre ind i kvindens livssituation (såkaldt ”social freezing”). Der er således tale om æg, der udtages, uden at der på tidspunktet for udtagningen er et konkret ønske om at opnå graviditet, hvorfor det som altovervejende hovedregel vil være ubefrugtede æg, der nedfryses på ikke-medicinsk indikation.
Det kræver en sundhedsfaglig begrundelse at få udtaget æg i offentligt regi, og udtagning af æg på ikke-medicinsk indikation med henblik på at udsætte evt. graviditet tilbydes derfor ikke som en del af det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling. Nedfrysning af æg på ikke-medicinsk indikation tilbydes derfor kun i privat regi og mod egenbetaling.
Idet fertilitetsbehandling ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år, jf. § 6 i lov om assisteret reproduktion, kan kvinder, der får udtaget og nedfrosset æg på ikke-medicinsk indikation på private fertilitetsklinikker, uanset at 5-års grænsen for opbevaring ikke skulle være udløbet, alene gøre brug af de nedfrosne æg, indtil de tidspunkt, hvor de, fylder 46 år.
