Det foreslås i § 1, at Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut, som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Analyseinstituts formål defineres som at understøtte mere viden om kulturbranchens forhold og kulturens betydning, som også beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut". Instituttet skal i sit formål favne både kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.

Det foreslås i § 2, hvad Kulturens Analyseinstitut med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser har til opgave at gøre.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Analyseinstitut for at leve op til sit formål skal tage afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser i opgavevaretagelsen. Det lægges til grund, at instituttet samtidig har mulighed for at anvende en tværvidenskabelig og flerfaglig tilgang, som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.

Det foreslås i § 2, nr. 1, at Kulturens Analyseinstitut skal skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at Kulturens Analyseinstitut skal bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Det foreslås i § 2, nr. 3, at Kulturens Analyseinstitut skal skabe overblik over og perspektivere aktuel national og international forskning på området.

Det foreslås i § 2, nr. 4, at Kulturens Analyseinstitut skal vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet til at skabe synlighed og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund, og derved bidrage til den kulturpolitiske debat, samt sikre, at der skabes et overblik over eksisterende forskning og opfølgning på kulturpolitiske initiativer. Det lægges til grund, at instituttet skal være i stand til at sammenfatte, bearbejde og formidle aktuel og relevant forskning og viden fra ind- og udland, som beskrevet i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.

Det foreslås i § 2, nr. 5, at Kulturens Analyseinstitut skal gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgelser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling.

Det foreslås i § 2, nr. 6, at Kulturens Analyseinstitut skal stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådighed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 2, nr. 7, at Kulturens Analyseinstitut skal formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgængelig og relevant måde.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet til selv at gennemføre analyser, udredninger og undersøgelser, samt til at sikre en god formidling af instituttets egen produktion af viden og indsigter. Instituttet skal gratis stille viden og data til rådighed for offentligheden. Dog gælder dette ikke ved rekvirerede opgaver, jf. lovforslagets § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 2, nr. 8, at Kulturens Analyseinstitut skal give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter.

Det foreslås i § 2, nr. 9, at Kulturens Analyseinstitut skal fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at instituttet er forpligtet stille inspiration og værktøjer til rådighed for kulturlivets aktører, forskere og beslutningstagere samt fremme og facilitere dialog med og mellem aktørerne. Det er således nødvendigt, at instituttet opbygger et bredt samarbejde med kunstens og kulturlivets aktører, medier, forskere og beslutningstagere.

Samlet set vil instituttet skulle levere almennyttige, uafhængige analyser og data i tæt tilknytning til kultur og kulturelle aktiviteter, som vil blive stillet gratis til rådighed for kulturlivets aktører, beslutningstagere og borgere.

Det foreslås i § 3, at Kulturens Analyseinstitut årligt skal sikre involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, f.eks. ved etablering af netværksforum eller afholdelse af dialogbaserede arrangementer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet årligt vil skulle involvere og indgå i dialog med kunstens og kulturlivets aktører. Dette kan f.eks. gøres ved etablering af netværksforum eller gennem arrangementer, der sikrer mulighed for direkte dialog, såsom konferencer, seminarer eller møder. Den foreslåede bestemmelse vil understøtte instituttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Kulturens Analyseinstitut vil anses som en del af den offentlige forvaltning, og at den virksomhed, der udøves af instituttet, vil være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven med undtagelse af denne lovs §§ 11-12 og §§ 15-17, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, og offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, at Kulturens Analyseinstitut ligeledes vil omfattes af reglerne i bl.a. arkivloven, idet arkivloven har samme anvendelsesområde som forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. september 2016 med senere ændringer. Endvidere vil Kulturens Analyseinstitut være omfattet af reglerne for offentlige myndigheder i lov om ligestilling mellem kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 19. december 2022.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.

Instituttet er omfattet af. driftstilskudsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Driftstilskudsloven fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser der som minimum skal være i vedtægterne, og hvilke ansvar og opgaver hhv. bestyrelsen og den daglige ledelse har, og at der kan indgås aftale om opfyldelse af formålet med tilskudsmodtagers virke. Driftstilskudsloven giver endvidere Kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for tilskudsmodtagers budget, regnskabsaflæggelse og revision samt nærmere regler om tilsyn.

Kulturens Analyseinstitut er desuden omfattet af rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2. og 3. Kulturministeren og rigsrevisor kan aftale, at Kulturens Analyseinstituts årsregnskab revideres af en godkendt revisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at Kulturens Analyseinstitut ud over sine opgaver efter § 2 kan modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver. Lovforslagets § 2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil kunne opretholde yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål. Rekvirerede opgaver kan eksempelvis være rekvireret forskning, analyser, udredninger, evalueringer og udgivelser. Opgaverne vil skulle ligge inden for instituttets formål, jf. lovforslagets § 1, og må ikke være i modstrid med eller forhindre udførelse af instituttets opgaver, som fremgår af lovforslagets § 2.

Dertil vil den foreslåede bestemmelse indebære, at lovforslagets § 2, nr. 6, ikke finder anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.

Efter det foreslåede stk. 2 vil Kulturens Analyseinstitut under hensyntagen til sin uafhængighed kunne modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Indtægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets formål efter § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet vil kunne modtage indtægter såsom gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Det forudsættes, at der kun vil være tale om begrænset deltagerbetaling. Indtægter efter stk. 2 skal bruges til opfyldelse af instituttets formål, som det fremgår af § 1. Samtidig kan indtægter efter stk. 2 kun modtages under hensyntagen til instituttets uafhængighed af politiske hensyn eller særinteresser.

Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering end de til enhver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet, gives der mulighed for en bredere udnyttelse af instituttets kompetencer og viden. At instituttet gives mulighed for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets formål, er desuden i overensstemmelse med ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.

Efter det foreslåede stk. 3 fremgår det, at indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets kerneopgaver, jf. § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er instituttets bestyrelses og ledelses ansvar at sikre klar adskillelse af indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, fra instituttets opgaver, som er beskrevet i lovforslagets § 2. Hvis indtægter efter stk. 2 anvendes til rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal der også ske regnskabsmæssig adskillelse af disse fra instituttets kerneopgaver i § 2. Den klare adskillelse af indtægter fra eventuelle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oplysende og formidlende samfundsopgaver, som er kerneopgaverne, som beskrevet i lovforslagets § 2, skal sikre, at der ikke sker krydssubsidiering af økonomisk aktiviteter.

Det er ikke påkrævet, at den separate opgørelse over indtægter m.v. fra rekvirerede opgaver fremgår af et særskilt regnskab. Den separate opgørelse kan således fremgå af ét samlet årsregnskab for Kulturens Analyseinstitut, hvis instituttets ledelse og bestyrelse foretrækker dette.

Baggrunden for kravet om regnskabsmæssig adskillelse er, at driftstilskuddet til Kulturens Analyseinstitut gives til almennyttige uafhængige forsknings- og formidlingsaktiviteter på kulturområdet, som stilles gratis til rådighed for kulturlivets aktører, beslutningstagere og borgere. Driftstilskuddet udgør dermed ikke økonomisk aktivitet i modsætning til indtægt fra eventuelle rekvirerede opgaver.

Det følger af stk. 3 i tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022, at kulturministeren udpeger en bestyrelse på 7 medlemmer (inklusiv formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og dets virke. Af stk. 4 følger det, at bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode, samt at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden. Og af stk. 5 i tekstanmærkningen følger det, at bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kulturministeren.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

Det følger det af driftstilskudslovens § 4, stk. 3, at bestyrelsen er ansvarlig for institutionens samlede virksomhed.

Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en bestyrelse på ni medlemmer vil lede Kulturens Analyseinstitut, og at Kulturministeren vil udpege alle bestyrelsesmedlemmer, og blandt disse vil kulturministeren udpege en bestyrelsesleder. Bestemmelsen er en justering i forhold til stk. 3 i tekstanmærkningen, således at antallet af medlemmer i bestyrelsen forhøjes med to.

Med stk. 2 foreslås det, at bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Det foreslås videre, at et bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode. Endelig foreslås det, at hvis et medlem udtræder af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil indebære, at bestyrelsen beskikkes for en 4-årig periode. Det foreslås, at bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne i princippet beskikkes hvert andet år (op til fem medlemmer hvert andet år). Hensigten er at sikre kontinuitet i bestyrelsen. Der er her sket en justering i forhold til den materielle bestemmelse i tekstanmærkningen, hvor det fremgik, at ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil videre indebære, at hvert bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode, og at der foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden, hvis et medlem skulle udtræde af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode.

Det bemærkes, at den første bestyrelse for instituttet, der er beskikket i august 2022, kun er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over 2025 forlænges de relevante fire bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den resterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. til august 2026), hvorefter de fire pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes desuden, at da den første bestyrelse blev beskikket i august 2022, skete det efter stk. 3 i tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022, hvorfor bestyrelsen blev nedsat med syv medlemmer. Ved lovens ikrafttræden vil der blive beskikket yderligere to medlemmer af bestyrelsen, således at bestyrelsen består af ni medlemmer. Disse to medlemmer vil beskikkes for fire år, dog således at de kun er beskikket frem til 31. december 2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes finansiering på finansloven ud over 2025, forlænges de pågældende to bestyrelsesmedlemmers beskikkelse for den resterende del af den samlede periode på 4 år (dvs. potentielt op til medio 2027), hvorefter de to pladser genbesættes, som det følger af den foreslåede bestemmelse.

Med stk. 3 foreslås det, at der ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer har en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved udpegningen vil skulle lægges vægt på særlig indsigt i kulturlivet blandt alle bestyrelsesmedlemmerne. Desuden skal bestyrelsen samlet set repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik. Bestyrelsens kompetenceprofil skal blandt andet understøtte instituttets formål.

Med stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Ændring af vedtægterne skal godkendes af Kulturministeriet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen udarbejder vedtægter for instituttet, der, ligesom eventuelle vedtægtsændringer, skal godkendes af Kulturministeriet. Hvilke bestemmelser vedtægterne som minimum skal indeholde følger af driftstilskudslovens § 3.

Det bemærkes, at det i stk. 5 i tekstanmærkningen er anført, at kulturministeren skal godkende vedtægterne, men dette foreslås ændret med lovforslaget til, at Kulturministeriet godkender vedtægterne, hvilket er i overensstemmelse med aftalegrundlaget i ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.

Det følger af stk. 7 i tekstanmærkningen på akt 279 af den 9. juni 2022, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, organisationer m.v. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner og organisationer. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange om året det rådgivende panel til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttet forpligtes til etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet. Hvordan det rådgivende panel sammensættes, besluttes af bestyrelsen. Instituttet forpligtes videre til at indgå i dialog med det rådgivende panel mindst to gange årligt. Herigennem understøttes instituttets opgave med at fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører, som følger af lovforslagets § 2, nr. 9.

Det følger af stk. 6 i tekstanmærkning på akt 279 af den 9. juni 2022, at instituttets daglige ledelse varetages af en direktør, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, og at direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner. Det følger også af stk. 6, at direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og personaleregler.

Tekstanmærkningen er i dag gældende under den midlertidige bevillingslov for finansåret 2023.

Dette videreføres med lovforslagets § 8.

Det bemærkes, at driftstilskudsloven indeholder yderligere bestemmelser om den daglige ledelses ansvar og rammer.

Det foreslås med lovforslagets § 8, stk. 1, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyseinstitut.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren for Kulturens Analyseinstitut, samt at det fastlægges, at det er direktørens opgave at varetage instituttets daglige ledelse.

Med stk. 2 foreslås det, at direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være direktøren, som skal varetage den daglige drift af instituttet, samt at dette skal ske i overensstemmelse med vedtægterne og bestyrelsens instruktioner.

Med stk. 3 foreslås det, at det er direktøren, der ansætter og afskediger instituttets øvrige personale efter statens løn- og personaleregler.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er direktørens opgave at ansætte og afskedige instituttets øvrige personale på instituttet. Det bemærkes, at det er et skærpet krav ift. Kulturministeriets budgetvejledning, at medarbejdere og personale ansættes og afskediges i overensstemmelse med statens løn- og personalevilkår.

Det foreslås i § 9, at i tilfælde af, at Kulturens Analyseinstitut nedlægges, overgår instituttets nettoformue til staten eller til et formål, der er godkendt af Kulturministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at instituttets nettoformue ved eventuel nedlæggelse af instituttet vil skulle overgå til staten eller til et af Kulturministeren godkendt formål. Der vil i forbindelse med overdragelsen af nettoformuen skulle tages højde for eventuelle særskilte økonomiske forpligtelser, der måtte påhvile instituttet, og som kan have en sådan karakter, at forpligtelsen ikke kan overdrages.

Kulturens Analyseinstitut kan kun nedlægges ved lov, da det er oprettet ved lov. Ved manglende statslig bevilling vil en naturlig følge være nedlæggelse af instituttet.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Med stk. 2 foreslås det, at ved ikrafttræden ophæves tekstanmærkning nr. 240 til § 21 i Finansloven for 2023.

Ophævelsen af det anførte sker som led i, at den heri anførte regulering flyttes fra finansloven og over i dette lovforslag.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, idet Færøerne og Grønland har overtaget området.