Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere § 44

Til nr. 1

Den gældende § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at bestyrelsesmedlemmer m.fl. samt øvrige ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.

Det foreslås, at der i § 117, stk. 1, efter »bekendt med« indsættes », jf. dog stk. 3«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med lovforslagets § 44, nr. 2, foreslås en ny § 117, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som er en undtagelse til § 117, stk. 1.

For nærmere om den foreslåede § 117, stk. 3, henvises der til lovforslagets § 44, nr. 2.

Til nr. 2

Den gældende § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at bestyrelsesmedlemmer m.fl. samt øvrige ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.

Som et typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for berettiget, er bl.a. videregivelse af oplysninger med kundens samtykke. Ved fortrolige oplysninger forstås som udgangspunkt alle oplysninger. Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan de dog ikke anses for fortrolige og er derfor ikke omfattet af § 117.

Bestemmelsen i § 117, stk. 1, har i årene 2003-2020 ført til flere afgørelser og udtalelser fra Finanstilsynet om kreditinstitutters videregivelse af fortrolige kundeoplysninger i forbindelse med kreditinstitutters salg af misligholdte kreditaftaler. Finanstilsynet har som udgangspunkt ikke anset det som en berettiget videregivelse at videregive kundeoplysninger, herunder oplysninger om kundens navn, adresse og evt. restancer, i forbindelse med salg af låneporteføljer. Finanstilsynet har blandt andet lagt vægt på, at det alene har været i den finansielle virksomheds interesse, at fordringerne blev videresolgt. I januar 2020 ændrede Finanstilsynet sin praksis ved en vejledende udtalelse, som fastsatte, at det vil være en berettiget videregivelse af fortrolige kundeoplysninger, når et kreditinstitut videregiver relevante kundeoplysninger i forbindelse med et salg af misligholdte fordringer. Den vejledende udtalelse har dog sin egen definition af en misligholdt fordring, som bl.a. medfører, at kreditinstituttet forgæves skal have forsøgt at inddrive fordringen efter de almindelige regler i dansk ret, dvs. via rykkerskrivelser og fogedretten.

Videregivelsesreglerne sætter dermed i dag visse begrænsninger for, hvornår kreditinstitutter kan videregive fortrolige oplysninger, når kreditinstituttet ønsker at sælge misligholdte fordringer, som i dette lovforslag benævnes kreditaftaler. Disse begrænsninger fører i praksis til, at kreditinstitutter først kan sælge misligholdte fordringer, når de har været forsøgt inddrevet via rykkerskrivelser og fogedretten.

Det følger af den foreslåede § 15 i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, at et kreditinstitut, skal give en potentiel kreditkøber de nødvendige oplysninger om en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller om selve den misligholdte kreditaftale og, hvor det er relevant, om sikkerhedsstillelse.

En vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som kreditkøber er, at virksomheden har mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger forud for aftalen om overførsel af en misligholdt kreditaftale. I den forbindelse er det vigtigt, at kreditinstitutter giver potentielle kreditkøbere detaljerede oplysninger, således at de kan foretage deres egen vurdering af værdien af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale.

Derudover er det ligeledes væsentligt, at kreditinstituttet også kan videregive alle relevante oplysninger til den kreditkøber, som indgår aftale om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale.

Det foreslås i § 117 i lov om finansiel virksomhed at indsætte et nyt stk. 3, der fastsætter, at stk. 1 ikke finder anvendelse på kreditinstitutters videregivelse af fortrolige oplysninger, som sker i forbindelse med overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, jf. § 2, nr. 13, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, jf. § 2, nr. 6, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Bestemmelsen vil medføre, at kreditinstitutters videregivelse af fortrolige oplysninger til både en potentiel kreditkøber og til en kreditkøber, som indgår aftale om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller salg af en misligholdt kreditaftale, som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, som defineret i § 2, nr. 6, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, ikke er omfattet af reglen i § 117, stk. 1, lov om finansiel virksomhed. Ændringen er således med til at sikre, at kreditinstitutterne kan opfylde deres oplysningspligt i det foreslåede § 15, stk. 1, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Kreditinstitutternes iagttagelse af oplysningspligten vil stadig skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, jf. i øvrigt bemærkningerne til det foreslåede § 15, stk. 1, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Det samme vil gøre sig gældende for videregivelse af oplysninger til den kreditkøber, som reelt får overdraget en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale.

I forslaget til § 2, nr. 13, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er en misligholdt kreditaftale definereret som en kreditaftale, der er klassificeret som en misligholdt eksponering i overensstemmelse med artikel 47a i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR), jf. i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 2, nr. 13 i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Heraf fremgår det bl.a., at eksponeringen betragtes som misligholdt, når eksponeringen enten anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, det anses for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser eller låntageren i over 90 dage har været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse.

I forslaget til § 2, nr. 6, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er en kreditkøber defineret som enhver anden fysisk eller juridisk person end et kreditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.

Reglen i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vil stadig finde anvendelse på videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med salg af misligholdte kreditaftaler, jf. § 2, nr. 13, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, til kreditkøbere, jf. § 2, nr. 6, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Til nr. 3

Den gældende § 361, stk. 1-11, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, hvilke virksomheder under Finanstilsynets tilsyn der skal betale et årligt grundbeløb til Finanstilsynet, samt størrelsen på de grundbeløb, de enkelte virksomheder skal betale.

Den gældende § 361, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at grundbeløb, jf. stk. 1-11, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

I forbindelse med, at det med lovforslagets kapitel 7 foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med kreditservicevirksomheder, er det hensigten med lovforslaget, at kreditservicevirksomheder skal betale tilsynsafgift på samme måde som øvrige virksomheder under Finanstilsynets tilsyn.

Det foreslås derfor i § 361 i lov om finansiel virksomhed, at der efter stk. 11 indsættes et nyt stk. 12, der fastsætter, at kreditservicevirksomheder årligt skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet på 16.700 kr.

Bestemmelsen vil medføre, at kreditservicevirksomheder fremover skal betale en fast årlig afgift til afholdelse af udgifter forbundet med tilsynet, der vil være lovfastsat som et grundbeløb. Det årlige grundbeløb angivet i 2016-niveau foreslås for kreditservicevirksomheder at udgøre 16.700 kr.

Til nr. 4

Den gældende § 361, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at grundbeløb, jf. stk. 1-11, er angivet i 2016-niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Det foreslås, at henvisningen i det der bliver § 361, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed, ændres fra »1-11« til »1-12«.

Ændringen foreslås som en konsekvens af lovforslagets § 44, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte en ny afgiftsbestemmelse for kreditservicevirksomheder.

---