Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1534 af 12/12/2023

Erhvervsministeriet

Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere § 36

Som part i forhold til Finanstilsynet anses virksomheder eller personer omfattet af denne lov, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende, anses desuden følgende:

  1. En virksomhed, der udfører kreditserviceringsaktiviteter uden tilladelse, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

  2. En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at udføre kreditserviceringsaktiviteter, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

  3. Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion eller en ledelsesansvarlig, når Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager denne, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og § 8, stk. 1, nr. 5.

  4. En virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

  5. En virksomhed eller person, som omfattes af en afgørelse truffet af Finanstilsynet om personens egnethed eller hæderlighed i henhold til § 7.

Stk. 3. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør, som afgørelsen omhandler.