Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere § 15

Det foreslås i lovforslagets stk. 1, at et kreditinstitut, skal give en potentiel kreditkøber de nødvendige oplysninger om en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller om selve den misligholdte kreditaftale og, hvor det er relevant, om sikkerhedsstillelse.

Det foreslåede vil medføre, at der ved en kreditkøbers køb af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, stilles nogle krav om, hvilke informationer kreditinstituttet skal give til den potentielle købere.

Formålet er at køberen kan tage en velbegrundet beslutning om køb af kreditten.

Der skal efter bestemmelsen gives de nødvendige oplysninger. De oplysninger, der er nødvendige, er dem der gør, at kreditkøberen kan foretage en vurdering af værdien af kreditgiverens rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, og sandsynligheden for at kunne realisere værdien af aftalen, før der indgås kontrakt om overførsel af kreditgivers rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale, samtidig med at der sikres beskyttelse af de oplysninger, som kreditinstituttet har stillet til rådighed, samt fortroligheden af forretningsoplysninger.

En vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som kreditkøber er, at virksomheden har mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger. I den forbindelse er det vigtigt, at kreditinstitutter giver potentielle kreditkøbere detaljerede oplysninger, således at de kan foretage deres egen vurdering af værdien af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale. Kreditinstitutter bør kun give disse oplysninger én gang i løbet af processen, enten i løbet af den indledende fase eller i de efterfølgende faser, men under alle omstændigheder inden indgåelsen af aftalen om overførsel. Denne oplysningspligt er nødvendig og berettiget, for at potentielle kreditkøbere kan træffe informerede valg, inden de indgår en transaktion, og det er derfor lovligt for kreditinstitutter at dele låntagernes personoplysninger med potentielle kreditkøbere. Sådanne oplysninger bør være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sætte potentielle kreditkøbere i stand til at vurdere værdien af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale og sandsynligheden for at realisere værdien af denne aftale.

Videregivelse af oplysninger i henhold til § 15 samt videregivelse af oplysninger til en kreditkøber, som indgår aftale om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller salg af en misligholdt kreditaftale, jf. § 2, nr. 13, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, til en kreditkøber, jf. § 2, nr. 6, i lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, er ikke omfattet af videregivelsesreglen i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 44, hvorefter det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 117 i lov om finansiel virksomhed.

Kreditinstituttets iagttagelse af denne oplysningspligt skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Overtrædelse af den foreslåede § 15, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 41, stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 15, stk. 1, er det kreditinstitut, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale. Den strafbare handling består i ikke at give den potentielle kreditkøber de nødvendige oplysninger.

Det foreslås i stk. 2, at kreditinstitutter, der overfører en kreditgivers rettigheder i henhold til misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale til en kreditkøber, to gange årligt skal oplyse Finanstilsynet om en række forhold nævnt i nr. 1-4.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kreditinstituttet skal oplyse om identifikationen for juridiske enheder (LEI) for kreditkøberen eller LEI-koden for vedkommendes eventuelle repræsentant som udpeget i overensstemmelse med § 18, eller hvis en sådan identifikator ikke findes, om oplysningerne nævnt i litra a eller b.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra a, at oplysningerne er om identiteten på kreditkøberen eller på direktions og bestyrelsesmedlemmerne i kreditkøberens og de personer, som besidder kvalificerede andele i kreditkøberen, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra b, at oplysningerne er om adressen på kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant som udpeget i overensstemmelse med § 18.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kreditinstituttet skal oplyse om det samlede udestående beløb for kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kreditaftaler eller for de misligholdte kreditaftaler, som overføres.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kreditinstituttet skal oplyse om antallet og størrelsen af kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kreditaftaler eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at kreditinstituttet skal oplyse om, hvorvidt overførslen omfatter kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kreditaftaler eller selve de misligholdte kreditaftaler, der er indgået med forbrugere, og de eventuelle typer af aktiver, der tjener som sikkerhedsstillelse for de misligholdte kreditaftaler.

Når et kreditinstitut overfører misligholdte kreditaftaler, skal kreditinstituttet således to gange årligt underrette Finanstilsynet om det samlede udestående beløb for de overførte kreditporteføljer og om antallet og størrelsen af de omfattede kreditter, samt om transaktionen omfatter kreditaftaler indgået med forbrugere. For hver kreditportefølje, der overføres i en enkelt transaktion, skal de givne oplysninger omfatte identifikatoren for juridiske enheder (LEI) for kreditkøberen eller, hvor det er relevant, for dennes repræsentant, eller, hvor dette ikke er muligt, kreditkøberens identitet og adresse eller, hvis det er relevant, oplysninger om dennes repræsentant i Unionen.

Det foreslås i stk. 3, at kreditinstitutterne efter anmodning fra Finanstilsynet skal afgive oplysningerne nævnt i stk. 2, på kvartalsbasis, når Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt.

Det vil eksempelvis være nødvendigt for bedre at kunne overvåge et stort antal overførsler, der kan finde sted i en kriseperiode.

Overtrædelse af det foreslåede § 15, stk. 2 og 3, foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 41, stk. 2. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 15, stk. 2 og 3, er det kreditinstitut, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale. Den strafbare handling består i ikke at oplyse Finanstilsynet om forholdene nævnt i stk. 2, nr. 1-4 to gange årligt, eller ikke at oplyse om forholdene kvartalsvis, når Finanstilsynet anmoder om dette.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, når Finanstilsynet er værtslandsmyndighed.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Finanstilsynet hurtigst muligt videregiver oplysningerne til kreditkøberens hjemland.

De foreslåede stk. 1-4 skal anvendes i overensstemmelse med gældende regler om databeskyttelse, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Den foreslåede § 15 implementerer artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.