LOV nr 405 af 25/04/2023
Erhvervsministeriet
Lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark § 23
Finanstilsynet kan på foreningens bekostning foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.
LOV nr 405 af 25/04/2023
Erhvervsministeriet
Finanstilsynet kan på foreningens bekostning foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.
Det følger af den gældende § 18 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, på foreningens bekostning kan foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5079, fremgår det, at det eksempelvis indebærer, at tilsynsmyndigheden kan foranstalte en ekstraordinær revision af foreningen, hvor foreningen pålægges at betale for udførelsen af denne revision.
Det foreslås i lovforslagets § 23, at Finanstilsynet på foreningens bekostning kan foranledige, at der foretages en undersøgelse af forhold, som vedrører foreningen.
Bestemmelsen viderefører den gældende bestemmelse i § 18 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Bestemmelsen foreslås dog ændret således, at ”Finanstilsynet” indsættes i stedet for ”Tilsynsmyndigheden”, og at ”jf. § 15, stk. 1” udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at tilsynet med KommuneKredit foreslås at overgå til Finanstilsynet.