Lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark § 13

Det følger af den gældende § 9, stk. 2, i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, at tilsynsmyndigheden, jf. § 15, stk. 1, kan fastsætte regler for foreningens likviditet.

Bestemmelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden bl.a. kan fastsætte regler om, at KommuneKredit til enhver tid skal have en samlet positiv overskudslikviditet inden for en nærmere defineret periode, ligesom der kan fastsættes regler om den maksimale størrelse af foreningens samlede finansieringsbehov som følge af løbetidsforskelle mellem ydede og optagne lån. Den gældende lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark adresserer hverken den kortsigtede eller den langsigtede likviditetsrisiko.

Loven indeholder altså ingen konkrete regler for KommuneKredits likviditetsstyring, men giver tilsynsmyndigheden mulighed for at fastsætte sådanne regler.

Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium anvendte som tilsynsmyndighed lovens bemyndigelse til at fastsætte regler ved brev af 25. januar 2007 og ændring heraf ved brev af 22. november 2012. Heri pålagde det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium KommuneKredit et krav om overskudslikviditet, der indebærer, at et fremtidigt likviditetsunderskud, som følge af at udbetalingerne (til investorerne), der overstiger indbetalingerne (fra låntagerne), ikke må overstige KommuneKredits egenkapital. Kravet sikrer, at der på langt sigt altid vil være tilstrækkelig likviditet via indbetalinger og egenkapital til at dække KommuneKredits udbetalinger.

Desuden pålagde det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium KommuneKredit et krav om, at forskellen mellem den samlede finansiering og udlånet ikke må udgøre mere end 25 pct. af det samlede udlån. Samtidig har det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium sat en grænse for, hvor meget renterisiko KommuneKredit må påtage sig. Grænserne for forskellen mellem den samlede finansiering og udlånet og for renterisikoen begrænser KommuneKredits mulighed for f.eks. at forhåndsudstede obligationer, men kravet begrænser ikke traditionelle likviditetsrisici.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at artikel 411, artikel 412, stk. 1-3, artikel 413, stk. 1, artikel 414, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 416, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, og artikel 427-428 az i del 6 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Bestemmelsen vil medføre, at KommuneKredit bliver underlagt LCR- og NSFR-kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) med senere ændringer, som også gælder for øvrige kreditinstitutter. CRR er efterfølgende ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 (CRR II) om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

LCR-kravet adresserer de kortsigtede likviditetsrisici og indebærer, at KommuneKredit skal holde en vis mængde højlikvide aktiver af høj kvalitet, som kan anvendes til at modgå kortsigtede perioder med likviditetsstress. LCR-kravet er baseret på opgørelser af hhv. højlikvide aktiver og forventede ind- og udgående pengestrømme i et stressscenarie og dækker over en 30-dages tidshorisont. KommuneKredits kortsigtede likviditetsrisici relaterer sig primært til handlen på derivatmarkeder samt byggekreditter. LCR-kravet for KommuneKredit vil derfor være et krav, der sikrer, at KommuneKredit har en tilstrækkelig mængde højlikvide aktiver til at dække de potentielle pengestrømme relateret til derivater og byggekreditter de næste 30 dage i et stressscenarie.

NSFR-kravet adresserer de langsigtede likviditetsrisici og indebærer et krav til forholdet mellem KommuneKredits tilgængelige stabile finansiering og KommuneKredits nødvendige stabile finansiering. Den tilgængelige stabile finansiering opgøres som en vægtning af poster i passivsiden i balancen, mens den nødvendige stabile finansiering opgøres som en vægtning af aktivsiden i balancen. NSFR-kravet er således baseret på regnskabstal og dækker over en 1-årig tidshorisont. KommuneKredits langsigtede likviditetsrisici relaterer sig til løbetiden på finansieringen (passivsiden) relativt til løbetiden på udlånet (aktivsiden). NSFR-kravet vil for KommuneKredit derfor være et krav, der sikrer, at KommuneKredit har en forsvarlig finansiering af sine udlån det kommende år.

Artikel 412 sætter LCR-kravet i kraft. Artikel 416, stk. 1-4, og stk. 6 og 7, artikel 417, 418 og 420, artikel 421, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 422, stk. 1-9, artikel 423 og 424, og artikel 425, stk. 1-5 og 7-9, definerer LCR-kravet nærmere.

Artikel 413 sætter NSFR-kravet i kraft. Artikel 427-428 az i del 6 definerer NSFR-kravet nærmere.

Artikel 414 vil pålægge KommuneKredit at underrette Finanstilsynet ved brud på et af kravene, mens artikel 415 vil pålægge KommuneKredit løbende at indberette kravene til Finanstilsynet.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, at Kommissionens delegerede forordning (EU) om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Bestemmelsen vil medføre, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 med senere ændringer, der definerer LCR-kravet yderligere, også vil finde anvendelse for KommuneKredit.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at artikel 1-4, 16 og 17, samt bilag 12, 13, 24 og 25 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn finder tilsvarende anvendelse på KommuneKredit.

Artikel 1-4, 16 og 17 i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 specificerer de overordnede indberetningskrav (f.eks. frekvens, opgørelsesstandard og frister). Bilag 12 og 13 er hhv. de indberetningsskemaer og dertil hørende instrukser og indberetningsskemaer, der anvendes til indberetning af NSFR-kravet. Bilag 24 og 25 er hhv. de indberetningsskemaer og dertil hørende instrukser og indberetningsskemaer, der anvendes til indberetning af LCR-kravet.

KommuneKredit opgør løbende LCR- og NSFR-kravene i overensstemmelse med CRR. Bestyrelsen for KommuneKredit har i ”Politik for finansielle risici” fastsat supplerende rammer for likviditetsrisikoen, idet både LCR og NSFR skal overholdes med 10 procentpoint over det lovkrav (100 pct.), der gælder for kreditinstitutter. Bestyrelsen har hermed sat supplerende rammer for både den kortsigtede og den langsigtede likviditetsrisiko. LCR- og NSFR-opgørelserne offentliggøres i KommuneKredits årsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13 vil medføre, at KommuneKredit fremover vil skulle overholde LCR- og NSFR-kravene og indberette disse til Finanstilsynet, som tilsynsmyndighed for KommuneKredit.

Den foreslåede bestemmelse vil have begrænsede effekter for KommuneKredit, da KommuneKredit allerede opgør og overholder LCR og NSFR. KommuneKredit vil dog skulle tilpasse sine IT-systemer, så de kan indberette via Finanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssystem.