Efter den gældende § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på efterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.

Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kontant. Det gælder, hvis

– personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension,

– personen har nået efterlønsalderen,

– personen emigrerer,

– tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. lovens § 47 (et beløb, der svarer til et års efterlønsbidrag), eller

– personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie.

Hvis personen afgår ved døden, inden retten til efterløn er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Det foreslås i stk. 1, at en person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få efterlønsbidragene udbetalt kontant.

Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag vil gælde alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt enten ved

– overførsel til en pensionsordning,

– kontant udbetaling efter reglerne i § 77 a,

– kontant og skattefri udbetaling af bidrag efter § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), eller

– lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

Det er uden betydning, om personen ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opnå ret til efterløn. Det vil f.eks. sige, at en person, der har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension vil kunne ansøge om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at personen den 1. januar 2022 ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag retter sig mod personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Det foreslås videre i stk. 1, nr. 2, det en betingelse, at personen skriftligt fravælger efterlønsordningen.

Fravalget af efterlønsordningen ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget er endeligt, og personen vil ikke senere kunne tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydelsesordningen, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2, eller blive tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lovforslagets § 11, nr. 1.

Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få efterlønsbidraget tilbagebetalt efter den almindelige regel om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved tilbagebetaling efter § 77 a er det muligt igen at tilmelde sig efterlønsordningen eller benytte sig af fortrydelsesordningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås også i stk. 1, nr. 3, det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Ansøgningen skal være modtaget af arbejdsløshedskassen senest den 30. juni 2022.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskassen i særlige tilfælde kan se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af arbejdsløshedskassen senest den 30. september 2022.

Det gør sig gældende, hvis personen kan sandsynliggøre ikke at have modtaget arbejdsløshedskassens informationsbrev om muligheden for at få efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit, eller hvis personen kan sandsynliggøre ikke have været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Det foreslås i stk. 3, at et dødsbo efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag, ikke kan ansøge udbetaling efter stk. 1.

Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler i § 77 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, det vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Dødsboet kan derimod få efterlønsbidragene udbetalt efter stk. 1, hvis personen, der har indbetalt efterlønsbidrag, inden dødsfaldet har indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidraget. Der lægges dermed vægt på, at det er personen selv, der har ansøgt om udbetalingen.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter høring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene efter § 1 kan ske. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår ansøgningen anses for rettidig, herunder at en ansøgning på papir er rettidig, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget den senest ved kontortids ophør den 30. juni 2022.

Efter den gældende 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal bidragssatser efter §§ 47 og 70, der er indbetalt som efterlønsbidrag efter § 77, stk. 4. Efter § 77 a, stk. 7, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det vil sige, at arbejdsløshedskassen skal opgøre, hvor mange dagpengesatser efter §§ 47 og 70, personen har indbetalt indtil ansøgningstidspunktet.

Eksempelvis vil et medlem, der er født den 11. juni 1959, og som har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til den 1. januar 2022, have indbetalt i alt 155 dagpengesatser.

Det foreslås stk. 1, 2. pkt., at beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.

Efter den gældende § 49 A i pensionsbeskatningsloven beskattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte efterlønsbidrag med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at satsen for sundhedsbidrag fra 2019 er fastsat til 0 kr. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.

Undtaget herfra er tilbagebetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, seniorpension, eller tidlig pension eller ved udbetaling af efterlønsbidraget til boet efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 2, at efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode til og med den 10. oktober 2020, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter den foreslåede § 1, stk. 1.

Det betyder, at den foreslåede skattefritagelse af kontante udbetalinger til personen i 2022 dermed er en lempelse i forhold til gældende skatteregler.

Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, som en person anmoder om den 1. juli 2022 eller senere, og som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 10. oktober 2020, skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne nævnt ovenfor. Arbejdsløshedskassen kan dog i særlige tilfælde se bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 1, stk. 2, hvilket betyder, at retten til skattefri udbetaling af bidraget bevares.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der svares en afgift på 30 pct. af efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode efter den 10. oktober 2020, når bidragene udbetales kontant efter den foreslåede § 1, stk. 1.

Den foreslåede afgift på 30 pct. svarer som udgangspunkt til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende regelsæt ved kontant udbetaling af bidraget. En afgift på 30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige underskud.

Da en person i efterlønsordningen udmeldes af ordningen fra ansøgningstidspunktet, tilbagebetales bidrag, som er indbetalt for en periode efter ansøgningstidspunktet, som en tilbageførsel. Tilbageførslen betyder, at personen stilles som om indbetalingen ikke var foretaget, og personen opnår dermed ikke et skattefradrag for det bidrag, som tilbageførslen vedrører.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at forinden afgiftsberegningen foretages afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift. Det betyder også, at der svares afgift selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted. Når afgiftspligt indtræder som følge af en kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til den kontante tilbagebetaling. Afgiften tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter den kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. Det betyder også, at afgiften tilfalder staten.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den skattefri udbetaling af efterlønsbidrag finder sted i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. juli 2022.

Det vil sige, at arbejdsløshedskassen kan iværksætte udbetalingen af efterlønsbidraget, når behandlingen af ansøgningen er færdig, herunder når en eventuel afgift er beregnet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at arbejdsløshedskassen i særlige tilfælde kan udbetale efterlønsbidraget kontant og skattefrit efter den 31. juli 2022.

Det kan f.eks. være på grund af, at arbejdsløshedskassen ikke har mulighed for at behandle ansøgningen inden udgangen af juli 2022, fordi der mangler oplysninger, der er afgørende for udbetalingen. Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag kan også ske, hvis arbejdsløshedskassen i konkrete tilfælde ser bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 1, stk. 2.

Efter den gældende § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion af de udgifter, som arbejdsløshedskassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 81 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal hver arbejdsløshedskasse inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

– revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,

– beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum, samt

– andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fører direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter arbejdsløshedskassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt arbejdsløshedskassernes medlemmer. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere arbejdsløshedskasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

Det foreslås i stk. 5, at §§ 79, 81 og 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at staten yder hver arbejdsløshedskasse refusion af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt til kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter den foreslåede § 1.

Det betyder også, at hver arbejdsløshedskasse skal indsende regnskab til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med oplysninger, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt til kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter lovforslagets § 1.

Det sikres også, at der er mulighed for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at føre tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Arbejdsløshedskasserne har siden 2001 registreret personer, der har indbetalt efterlønsbidrag og omfanget af indbetalingen. Når en person skifter arbejdsløshedskasse sender den arbejdsløshedskasse, som personen flytter fra, de samlede bidragsoplysninger elektronisk til den arbejdsløshedskasse, som personen flytter til, på en såkaldt vandreblanket. Af vandreblanketten fremgår alle personens indbetalinger til efterlønsordningen. De nærmere regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1710 af 26. december 2017 om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.

Hvis en person melder sig ud af arbejdsløshedskassen uden at melde sig ind i en anden arbejdsløshedskasse, har arbejdsløshedskassen pligt til at gemme oplysningerne om personens indbetalte efterlønsbidrag.

Arbejdsløshedskasserne har således oplysninger om indbetalte efterlønsbidrag både for personer, der aktuelt er medlemmer af arbejdsløshedskassen og for personer, der ikke længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås i stk. 1, at arbejdsløshedskassen skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte efterlønsbidrag, om muligheden for at få efterlønsbidragene udbetalt efter den foreslåede § 1, stk. 1, og konsekvenserne heraf.

Formålet med dette er, at alle der har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen.

Den information, arbejdsløshedskasserne skal give, skal indeholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, herunder hvordan og hvornår der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses, at det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at personen fravælger efterlønsordningen og at personen ikke senere kan tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydelsesordningen.

Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. informere om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag ved brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende person. Arbejdsløshedskassen skal udfolde rimelige bestræbelser på at finde oplysninger om adresse på personer, der skal informeres. Indhentelse af oplysninger fra CPR-registret anses som minimum for en rimelig bestræbelse. Hvis arbejdsløshedskassen ikke ved indhentelse af oplysninger fra CPR-registret kan finde personen, har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at foretage sig yderligere for at kontakte personen.

Der er personer, som har betalt efterlønsbidrag, men som ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasserne kan efter § 90 b, stk. 3, jf. stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indhente fornødne oplysninger for disse personer, f.eks. via CPR-registret med henblik på at informere disse personer om muligheden for at få efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit.

Arbejdsløshedskassernes almindelige vejledningspligt er fastsat i § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den bestemmelse skal en arbejdsløshedskasse i fornødent omfang yde vejledning til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens område.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskasserne kun er forpligtet til at give individuel vejledning om konsekvenserne ved udbetaling efter den foreslåede § 1, stk. 1, til de personer, der udtrykkeligt anmoder arbejdsløshedskassen herom.

Det betyder, at en persons blotte ansøgning om udbetaling af efterlønsbidraget ikke i sig selv forpligter arbejdsløshedskassen til af egen drift individuelt at vejlede personen om konsekvenserne af udbetalingen af efterlønsbidraget. Der er hermed tale om en fravigelse af den almindelige vejledningspligt efter § 65.

Der er ca. 300.000 personer, der betaler eller har betalt efterlønsbidrag, og det skønnes, at ca. 19.000 personer vil ansøge om af få efterlønsbidraget udbetalt. Der er derfor behov for at præcisere arbejdsløshedskassernes vejledningspligt i forhold til muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter høring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes information og vejledning, herunder om arbejdsløshedskassernes dokumentation for vejledningen.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det skal fremgå klart af informationen, at gæld, som personen har til arbejdsløshedskassen, modregnes i udbetalingen af efterlønsbidrag. Det skal også fremgå, at en ansøgning om udbetaling kan fortrydes, indtil arbejdsløshedskassen har iværksat udbetalingen. Det skal også klart fremgå, at hvis personen ønsker yderligere vejledning, skal personen rette konkret henvendelse til arbejdsløshedskassen og udtrykkeligt anmode herom.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen altid skal vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget betyder, at personen endeligt skal fravælge efterlønsordningen. Arbejdsløshedskassen skal også vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget indebærer, at personen ikke kan

– opnå ret til efterløn,

– optjene skattefri præmie,

– få eller bevare ret til seniorjob efter lov om seniorjob, og

– opnå ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Arbejdsløshedskassen skal ikke rådgive om, hvad der er det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at der kan være en række fremtidige og uforudsigelige forhold, som vil have indflydelse på, om personen vil få mest ud af at blive i efterlønsordningen eller vil få mere ud af at få efterlønsbidragene tilbage i 2022. Det drejer sig f.eks. om risikoen for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at fortsætte på arbejdsmarkedet m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes dokumentation for den individuelle vejledning, som en arbejdsløshedskasse har givet.

Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at den person, der har bedt om og fået individuel vejledning fra arbejdsløshedskassen, skal skrive under på at have fået vejledningen. De almindelige regler om opbevaring af dokumentation finder anvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 150 af 20. februar 2019 om krav til a-kassernes kontrol og administration og bekendtgørelse nr. 1710 af 26. december 2017 om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.

Efter den gældende § 31 i lov om fleksydelse kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på fleksydelse og få det indbetalte fleksydelsesbidrag tilbagebetalt.

Fleksydelsesbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kontant. Det gælder, hvis

– personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension,

– personen har nået fleksydelsesalderen,

– personen emigrerer,

– tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 8 i lov om fleksydelse (et beløb, der svarer til et års fleksydelsesbidrag), eller

– personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til fleksydelse.

Hvis personen afgår ved døden, inden retten til fleksydelse er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.

Det foreslås i stk. 1, at en person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få fleksydelsesbidragene udbetalt kontant.

Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag gælder alle, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt enten ved

– overførsel til en pensionsordning,

– kontant udbetaling efter reglerne i lovens § 31,

– kontant og skattefri udbetaling efter § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), eller

– lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

Det er således uden betydning, om personen ved fortsat indbetaling af fleksydelsesbidrag vil kunne opnå ret til fleksydelse. Det vil f.eks. sige, at en person, der har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension kan ansøge om kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidraget i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at personen den 1. januar 2022 ikke har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a i lov om fleksydelse.

Det betyder, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag retter sig mod personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse, at personen skriftligt fravælger fleksydelsesordningen.

Fravalget af fleksydelsesordningen ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidragene er endeligt, og personen kan ikke senere tilmelde sig fleksydelsesordningen, jf. lovforslagets § 11, nr. 1, eller blive tilmeldt efterlønsordningen, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2.

Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få fleksydelsesbidragene tilbagebetalt efter den almindelige regel om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i § 31 i lov om fleksydelse. Ved tilbagebetaling efter § 31 er det muligt igen at tilmelde sig fleksydelsesordningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås også i stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse, at Udbetaling Danmark har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022.

Ansøgningen skal være modtaget af Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2022.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde kan se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af Udbetaling Danmark senest den 30. september 2022.

Det gør sig gældende hvis personen kan sandsynliggøre ikke at have modtaget Udbetaling Danmarks informationsbrev om muligheden for at få fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, eller medlemmet kan sandsynliggøre ikke have været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 3, at et dødsbo efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag ikke kan ansøge om udbetaling efter stk. 1.

Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler i § 31, stk. 4, og § 49 B, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, det vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Dødsboet kan derimod få fleksydelsesbidragene udbetalt efter stk. 1, hvis personen, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, inden dødsfaldet har indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidraget. Der lægges dermed vægt på, at det er personen selv, der har ansøgt om udbetalingen.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter høring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidragene.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan ansøgning om udbetaling af bidrag efter stk. 1 kan ske. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår ansøgningen anses for rettidig, herunder at en ansøgning på papir er rettidig, hvis Udbetaling Danmark har modtaget den senest ved kontortids ophør den 30. juni 2022.

Efter den gældende 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal bidragssatser, der er indbetalt efter §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse. Efter lovens § 32, stk. 3, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af sygedagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af beløbet, der skal udbetales efter stk. 1, finder § 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at Udbetaling Danmark skal opgøre, hvor mange dagpengesatser efter § 8 i lov om fleksydelse, personen har indbetalt indtil ansøgningstidspunktet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at beløbet opgøres på grundlag af sygedagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.

Efter den gældende § 49 B, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven sker beskatning af tilbagebetalte fleksydelsesbidrag efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt., i pensionsbeskatningsloven. Det vil sige, at kontante udbetalinger til personen af indbetalte fleksydelsesbidrag beskattes med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at satsen for sundhedsbidrag fra 2019 er fastsat til 0 kr. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.

Undtaget herfra er tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension eller ved udbetaling af fleksydelsesbidraget til boet efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 2, at fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode til og med den 10. oktober 2020, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter § 4, stk. 1.

Det betyder, at den foreslåede skattefritagelse af kontante udbetalinger til personen i 2022 dermed er en lempelse i forhold til gældende skatteregler.

Kontant udbetaling af fleksydelsesbidrag, som en person anmoder om den 1. juli 2022 eller senere, og som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 10. oktober 2020, skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne nævnt ovenfor. Udbetaling Danmark kan dog i særlige tilfælde se bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 4, stk. 2, hvilket betyder, at retten til skattefri udbetaling af bidraget bevares.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at der svares en afgift på 30 pct. af fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode efter den 10. oktober 2020, når bidragene udbetales kontant efter den foreslåede § 4, stk. 1.

Den foreslåede afgift på 30 pct. svarer som udgangspunkt til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende regelsæt ved kontant udbetaling af bidraget. En afgift på 30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige underskud.

En person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen kan tidligst udmeldes med virkning fra den 1. i måneden efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse. En person, der rettidigt har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling, vil således få bidrag, som er indbetalt for en periode efter den 1. i måneden efter ansøgningstidspunktet, tilbagebetalt som en tilbageførsel. Tilbageførslen betyder, at personen stilles som om indbetalingen ikke var foretaget, og personen opnår dermed ikke et skattefradrag for det bidrag, som tilbageførslen vedrører.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at forinden afgiftsberegningen foretages afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Det betyder også, at der svares afgift selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted. Når afgiftspligt indtræder som følge af en kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til den kontante tilbagebetaling. Afgiften tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter den kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. Det betyder også, at afgiften tilfalder staten.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag finder sted i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. juli 2022.

Det vil sige, at Udbetaling Danmark kan iværksætte udbetalingen af fleksydelsesbidraget, når behandlingen af ansøgningen er færdig, herunder når evt. afgift er beregnet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde kan udbetale fleksydelsesbidraget efter den 31. juli 2022.

Det kan f.eks. være på grund af, at Udbetaling Danmark ikke har mulighed for at behandle ansøgningen inden udgangen af juli 2022, fordi der mangler oplysninger, der er afgørende for udbetalingen. Kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag kan også ske, hvis Udbetaling Danmark i konkrete tilfælde ser bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 4, stk. 2.

Der er siden 2001 sket registrering af personer, der har indbetalt fleksydelsesbidrag og omfanget af indbetalingen. Ved overdragelsen af administrationen af fleksydelsesordningen pr. 1. maj 2015, fik Udbetaling Danmark oplysning om alle personer, der indtil da havde indbetalt fleksydelsesbidrag, som ikke forinden den 1. maj 2015 var tilbagebetalt. Udbetaling Danmark har derudover registreret personer, der efter den 1. maj 2015 er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen og som har indbetalt fleksydelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark skal informere de personer, som er registreret med indbetalte fleksydelsesbidrag, om muligheden for at få fleksydelsesbidragene udbetalt efter § 4, stk. 1, og om konsekvenserne heraf.

Formålet med dette er, at alle der har indbetalt fleksydelsesbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen.

Den information, Udbetaling Danmark skal give, skal indeholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag, herunder hvordan og hvornår der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses, at det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at personen fravælger fleksydelsesordningen, og at personen ikke senere kan tilmelde sig fleksydelses- eller efterlønsordningen.

Udbetaling Danmark kan f.eks. informere om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag ved brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende person. Udbetaling Danmark skal udfolde rimelige bestræbelser på at finde oplysninger om adresse på personer, der skal informeres. Indhentelse af oplysninger fra CPR-registret anses som minimum for en rimelig bestræbelse. Hvis Udbetaling Danmark ikke ved indhentelse af oplysninger fra CPR-registret kan finde personen, har Udbetaling Danmark ikke pligt til at foretage sig yderligere for at kontakte personen.

Ud over den generelle informationspligt, jf. ovenfor, der rettes direkte til personen, skal Udbetaling Danmark vejlede i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter høring af Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om Udbetaling Danmarks information og vejledning.

De regler, der vil blive fastsat, skal ses i sammenhæng med, at Udbetaling Danmark skal informere alle, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, som ikke tidligere er betalt tilbage, generelt om muligheden for at fravælge fleksydelsesordningen på gunstige udbetalingsvilkår i 2022.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at når en person anmoder om vejledning, skal Udbetaling Danmark vejlede om, at personen endeligt skal fravælge fleksydelsesordningen for at få fleksydelsesbidraget kontant og skattefrit udbetalt. Udbetaling Danmark skal også vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidraget indebærer, at personen ikke kan

– opnå ret til fleksydelse,

– opnå ret til efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udbetaling Danmark skal ikke rådgive om, hvad der er det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at en række fremtidige og uforudsigelige forhold, som risikoen for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at fortsætte på arbejdsmarkedet og andet vil have indflydelse på, om personen vil få mest ud af at blive i fleksydelsesordningen eller vil få mere ud af at få fleksydelsesbidragene udbetalt i 2022.

Efter de gældende regler i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den, afgørelsen vedrører, klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag foreslås det i stk. 1, at en arbejdsløshedskasses afgørelse efter dette lovforslag inden fire uger efter, at personen har fået meddelelse om afgørelsen, kan indbringes for direktøren for Arbejdsmarked og Rekruttering. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Efter de gældende regler i § 99 kan klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Klagen skal sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag foreslås det i stk. 2, at klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, afgørelsen vedrører, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen skal sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter de gældende regler i § 37 i lov om fleksydelse kan Udbetaling Danmarks afgørelser om blandt andet tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Disse klageregler finder ikke anvendelse i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter dette lovforslag, da de nævnte klageregler kun finder anvendelse ved afgørelser efter lov om fleksydelse.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag foreslås det i § 8, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter den foreslåede lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Til nr. 1

Efter den gældende § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.

Hvis personen ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet efter en fornyet tilmelding til efterlønsordningen, kan personen i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen efter lovens § 75, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 75, stk. 7, hvorefter en person, der i 2012 eller 2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan tilmeldes efterlønsordningen via fortrydelsesordningen i § 75.

Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Der er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at lovens § 75, stk. 7, affattes således, at et medlem ikke kan tilmeldes efterlønsordningen efter fortrydelsesordningen, hvis medlemmet har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag i medfør af

1. § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

2. § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

3. lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

4. lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Det betyder, at medlemmer, der i 2012, i 2018 eller i 2022 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsebidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt efterlønsordningen via fortrydelsesordningen.

Til nr. 2

Efter den gældende § 77, stk. 4, kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.

I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 77, stk. 6, nr. 6, om, at en person, der i 2012 eller i 2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan betale bidrag til efterlønsordningen.

Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Det er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således, at bidrag ikke kan indbetales af bl.a. medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i medfør af

1. § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

2. § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

3. lov nr. 1671 af 26. december 2018 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

4. lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Det betyder, at medlemmer, der i 2012, i 2018 eller i 2022 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt efterlønsordningen.

Til nr. 1

Efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om fleksydelse kan en person, der har meldt sig ud af fleksydelsesordningen og fået tilbagebetalt sine fleksydelsesbidrag, tilmelde sig ordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til fleksydelse, herunder anciennitetskravet.

I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 4, stk. 4, i lov om fleksydelse om, at en person, der i 2012 eller i 2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan tilmeldes fleksydelsesordningen.

Efter lovforslagets § 4 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed for at få udbetalt fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit. Det er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger fleksydelsesordningen.

Det foreslås derfor, at § 4, stk. 4, affattes således, at en person ikke kan tilmeldes fleksydelsesordningen, hvis personen har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter

1. § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

2. § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

3. lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

4. lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Det betyder, at personer, der i 2012, i 2018 eller i 2022 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen.

Til nr. 1

Af den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021, fremgår det, at aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder med aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension.

Praktikydelse blev indført ved lov nr. 1082 af 29. december 1999 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I lov nr. 1250 af 20. december 2000 om ændring af en aktiv arbejdsmarkedspolitik ændres praktikydelse til aktiveringsydelse. Ved lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. flyttes reglerne om aktiveringsydelse til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med virkning fra den 1. juli 2007.

Da det er forudsat, at perioder med ydelser under aktivering for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal tælle med i optjeningen af anciennitet i forhold til tidlig pension, er der behov for at præcisere de gældende regler i § 26, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension. Baggrunden for dette er, at der ikke i de gældende bestemmelser er henvist til alle de ydelser, som fra 1971 og frem har været mulighed for at modtage under aktivering som mod af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås derfor, at § 26, stk. 1, nr. 2, affattes således, at perioder med praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil skulle tælle med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.

Med den foreslåede ændring vil praktikydelse og aktiveringsydelse indgå i beregningen om anciennitet i forhold til tidlig pension i perioden fra 2000 til og med den 31. juli 2009.

Oplysningerne indgår i STARs ydelsesregister i oplysningerne om arbejdsløshedsdagpengene. Ydelsen er for denne periode således en del af den grad for året, som Udbetaling Danmark modtager for så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge. Praktikydelse og aktiveringsydelse for disse periode skal således ikke beregnes som en selvstændig ydelse.

Til nr. 2

Af den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension fremgår det, at uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder med uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension.

Der henvises til afsnit 3.6.2. i de almindelige bemærkninger for så vidt angår ændringer i ydelser, som kan modtages af arbejdsløshedsdagpengemodtagere under aktivering.

Da det er forudsat, at perioder med ydelser under aktivering for personer, der er ledige og berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, skal tælle med i optjeningen af anciennitet i forhold til tidlig pension, er der behov for at præcisere de gældende regler i § 26, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om social pension. Baggrunden for dette er, at der ikke i de gældende bestemmelser er henvist til alle de ydelser, som fra 1971 og frem har været mulighed for at modtage under aktivering som mod af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at § 26 n, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension affattes således, at uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil skulle tælle med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.

Med den foreslåede ændring vil uddannelsesydelse før den 1. juli 1993 og mellem den 1. august 2009 til og med den 5. marts 2012 indgå i optjeningen til anciennitet. Endvidere vil uddannelsesgodtgørelse i perioden fra den 1. juli 1993 til den 31. august 2003 indgå i beregningen om anciennitet i forhold til tidlig pension.

Uddannelsesydelse udbetalt forud for den 1. juli 1993 skal personen selv dokumentere. Beregningen af uddannelsesydelsen sker som ved lønmodtagerbeskæftigelse, dvs. efter principperne i § 26 j, stk. 5-7, i lov om social pension. Hvis personen alene kan oplyse, at pågældende har deltaget i uddannelse med uddannelsesydelse i et bestemt antal dage, fastsættes timetallet per dag med uddannelsesydelse til det daglige timetal, der var gældende for fuldtidsbeskæftigelse på det pågældende tidspunkt.

Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i perioden fra og med den 1. juli 1993 til og med den 30. september 1997 opgøres på samme måde som uddannelsesydelse, dvs. at personen selv skal oplyse om perioder med uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse, som er udbetalt i perioden fra og med den 1. oktober 1997 til og med den 30. juni 2003 opgøres på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag. I ATP-registeret fremgår det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i den periode, som personen har modtaget uddannelsesgodtgørelse. Der indbetales et bidrag pr. time, som personen har modtaget uddannelsesgodtgørelse for, men beløbet bliver opgjort som et samlet beløb for året. For at beregne ancienniteten skal man derfor holde det samlede årlige bidrag op mod den bidragssats, som gælder for det enkelte år. Hermed finder man det antal timer, som personen har modtaget uddannelsesgodtgørelse for i det enkelte år. Dette tal omregnes til en anciennitetsgrad ved at holde det op imod det antal timer, man skal arbejde i et givent år. Da arbejdstiden løbende har ændret sig, skal man anvende det antal arbejdstimer, som man skulle arbejde på ordinære vilkår i det enkelte år.

Bidragssatsen var i 1997 0.81 kr. pr time. Det fremgår af ATP-registeret, at en person har indbetalt i alt 950 kr. i ATP-bidrag. Personen vil dermed have modtaget uddannelsesgodtgørelse for 950,000/0.810= 1172,840 timer (anciennitet på baggrund af uddannelsesgodtgørelse) /1924 timer (beskæftigede timer i året) = 0,610 års anciennitet.

Uddannelsesydelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. august 2009 til og med den 5. marts 2012, som blev udbetalt, når en ledig dagpengemodtager deltog i 6 ugers selvvalgt uddannelse, blev indberettet til SKAT på nogle særlige se-numre i denne periode. Oplysningerne indgår i STARs ydelsesregister i oplysningerne om arbejdsløshedsdagpengene. Ydelsen er for denne periode således en del af den grad for året, som Udbetaling Danmark modtager for så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge. Uddannelsesydelse for denne periode skal således ikke beregnes som en selvstændig ydelse.

Til nr. 3

Efter § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension fremgår det, at perioder, hvor en person er påbegyndt uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år, tæller med i opgørelsen af anciennitet i Danmark til tidlig pension. Perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det 40. år, tæller således med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension. Det fremgår af de specielle bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 104, som fremsat, side 83, at det både omfatter perioder, hvor uddannelsen er påbegyndt efter det fyldte 40. år, samt perioder, hvor uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år, og hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte 40. år.

Det foreslås i § 26 n, stk. 1, nr. 18, i lov om social pension, at ordet påbegyndt udgår. Det betyder, at perioder i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år, tæller med i optjeningen af anciennitet til tidlig pension.

Med forslaget kommer det tydeligere til at fremgå, at perioder, hvor en person har deltaget i uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det 40. år, også tæller med i opgørelsen af anciennitet i forhold til tidlig pension, selv om uddannelsen er påbegyndt forud for det fyldte 40. år, og hvor deltagelsen i uddannelsen fortsætter efter det fyldte 40. år.

Til opgørelsen af perioderne benyttes der oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor der findes en startdato og en slutdato for de enkelte uddannelser.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da området er overtaget af Færøerne og Grønland.

Det foreslås også, at lovforslagets §§ 10-12 ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om social pension ikke gælder på Færøerne og i Grønland, og heller ikke senere kan sættes i kraft.