VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Fremmede staters konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer nyder de rettigheder og den immunitet, som er fastsat ved den i Wien den 24. april 1963 udfærdigede konvention (* 1) om konsulære forbindelser og den til konventionen knyttede protokol om erhvervelse af statsborgerskab.
Udenrigsministeren kan gøre sådanne afvigelser fra konventionen, som ifølge dennes artikel 72, stk. 2, litra a, måtte være berettigede i forhold til stater, der anvender konventionen begrænsende over for danske konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer.
Stk. 2._ Udenrigsministeren kan ligeledes gøre afvigelse i forhold til stater, der ikke har tiltrådt konventionen. _
Der kan ved kgl. anordning fastsættes nærmere bestemmelser til lovens gennemførelse.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af udenrigsministeren.
Givet på Christiansborg slot, den 8. marts 1972.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
MARGRETHE R.
/K.B. Andersen.
Officielle noter
(* 1) Teksten til konventionen og protokollen bliver offentliggjort i Lovtid. C. efter ratifikationen.
Folketingstid. 1971-72: 765, 1420, 3077, 3267; A. 673; B. 487; C. 165.