Det fastsættes i lovforslaget, at de udgifter regioner og kommuner har til betaling af moms ved køb af varer og tjenesteydelser, refunderes af staten, jf. afsnit 2.2. Dette svarer til den mulighed, som kommuner og amtskommuner har i dag, jf. § 1 i l ov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 25. juli 2002 (momsudligningsloven).

Konkurrenceneutraliteten mellem privat produktion og henholdsvis Kommunal og regional egenproduktion på områder med momsregistrering i henhold til Skatteministeriets momslov sikres ved at skabe mulighed for refusion af kommuners og regioners udgifter til moms.

For de områder, hvor private leverandører ikke kan momsregistreres i henhold til Skatteministeriets momslov, hvor private ikke har mulighed for momsfradrag, genskabes konkurrenceneutraliteten i momsudligningen på én af to måder. Enten ved at kommuner og regioner over den såkaldte positivliste får refunderet den moms, der betales indirekte gennem betalingen til ikke-momsregistrerede leverandører, Eller ved at undtage kommuners og regioners mulighed for refusion af momsudgifter. På den baggrund er en række områder i den nuværende momsudligningsordning undtaget muligheden for momsrefusion. Det drejer sig om bl.a. forsyningsvirksomheder, busdrift, færgedrift m.v.

På denne baggrund bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren med lovforslagets § 1, stk. 2, til at fastsætte regler om, at udgifter til betaling af moms ikke indgår i refusionsordningen. Dette er identisk med § 1, stk. 2, i momsudligningsloven. Udmøntningen af denne bestemmelse vil ske i en bekendtgørelse identisk med den eksisterende momsbekendtgørelse nr. 1325 af 14. december 2005.

Det har fra flere sider været foreslået, at den nuværende momsudligningsordnings positivliste (jf. punkt 2.2 ovenfor) kunne anvendes til at ligestille kommunal egenproduktion og brug af eksterne leverandører for andre afgifter end momsen. Således har lønsumsafgiften været nævnt som en afgift, hvor der med fordel kunne tilstræbes en konkurrencemæssig ligestilling via positivlisten.

For at skabe mulighed for, at refusionsordningen kan anvendes til konkurrencemæssig ligestilling af kommunal og regional egenproduktion og brug af eksterne leverandører, for så vidt angår lønsumsafgiften, bemyndiges i ndenrigs- og sundhedsministeren i § 1, stk. 3, til at fastsætte regler om, at kommuners og regioners indirekte udgifter til betaling af lønsumsafgift, omfattes af reglerne i denne lov.

En udmøntning heraf vil ske ud fra principper, som gælder for refusionsordningen i forhold til merværdiafgiften. Det indebærer også, at der i den forbindelse kan ske regulering af de generelle bloktilskud.

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, er en videreførelse af bestemmelserne fra momsudligningslovens § 2, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at der generelt fastsættes en forældelsesfrist for kommuners og regioners anmeldelse af momsudgifter til refusion. Baggrunden herfor er at sikre, at en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke vil kunne stille krav om at få udlignet moms, der gennem en årrække kunne eller burde have været anmeldt til refusion i ordningen. Samtidig skal bestemmelsen ses som en mulighed for, at bl.a. den kommunale revision kan nå at opfange eventuelle opståede fejl og lignende i forbindelse med bogføringen af momsbetalingen. Der henvises i øvrigt til de særlige overgangsbestemmelser i § 6, stk. 3, 4 og 5.

Bestemmelserne i § 2, stk. 3, der er en videreførelse af momsudligningslovens § 2, stk. 3 og 4, giver indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til i ganske særlige tilfælde at tillade, at momsudgifter afholdt i regnskabsår forud for den fastsatte frist, kan refunderes i ordningen. Det forudsættes, at bemyndigelsen anvendes snævert. Det er således ikke hensigten, at administrative forglemmelser eller lignende alene skal kunne begrunde en dispensation.

Det fastsættes i lovforslaget, at de udgifter regioner og kommuner har til betaling af moms ved køb af varer og tjenesteydelser, refunderes af staten, jf. afsnit 2.2. Dette svarer til den mulighed, som kommuner og amtskommuner har i dag, jf. § 1 i l ov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 25. juli 2002 (momsudligningsloven).

Konkurrenceneutraliteten mellem privat produktion og henholdsvis Kommunal og regional egenproduktion på områder med momsregistrering i henhold til Skatteministeriets momslov sikres ved at skabe mulighed for refusion af kommuners og regioners udgifter til moms.

For de områder, hvor private leverandører ikke kan momsregistreres i henhold til Skatteministeriets momslov, hvor private ikke har mulighed for momsfradrag, genskabes konkurrenceneutraliteten i momsudligningen på én af to måder. Enten ved at kommuner og regioner over den såkaldte positivliste får refunderet den moms, der betales indirekte gennem betalingen til ikke-momsregistrerede leverandører, Eller ved at undtage kommuners og regioners mulighed for refusion af momsudgifter. På den baggrund er en række områder i den nuværende momsudligningsordning undtaget muligheden for momsrefusion. Det drejer sig om bl.a. forsyningsvirksomheder, busdrift, færgedrift m.v.

På denne baggrund bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren med lovforslagets § 1, stk. 2, til at fastsætte regler om, at udgifter til betaling af moms ikke indgår i refusionsordningen. Dette er identisk med § 1, stk. 2, i momsudligningsloven. Udmøntningen af denne bestemmelse vil ske i en bekendtgørelse identisk med den eksisterende momsbekendtgørelse nr. 1325 af 14. december 2005.

Det har fra flere sider været foreslået, at den nuværende momsudligningsordnings positivliste (jf. punkt 2.2 ovenfor) kunne anvendes til at ligestille kommunal egenproduktion og brug af eksterne leverandører for andre afgifter end momsen. Således har lønsumsafgiften været nævnt som en afgift, hvor der med fordel kunne tilstræbes en konkurrencemæssig ligestilling via positivlisten.

For at skabe mulighed for, at refusionsordningen kan anvendes til konkurrencemæssig ligestilling af kommunal og regional egenproduktion og brug af eksterne leverandører, for så vidt angår lønsumsafgiften, bemyndiges i ndenrigs- og sundhedsministeren i § 1, stk. 3, til at fastsætte regler om, at kommuners og regioners indirekte udgifter til betaling af lønsumsafgift, omfattes af reglerne i denne lov.

En udmøntning heraf vil ske ud fra principper, som gælder for refusionsordningen i forhold til merværdiafgiften. Det indebærer også, at der i den forbindelse kan ske regulering af de generelle bloktilskud.

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, er en videreførelse af bestemmelserne fra momsudligningslovens § 2, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at der generelt fastsættes en forældelsesfrist for kommuners og regioners anmeldelse af momsudgifter til refusion. Baggrunden herfor er at sikre, at en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke vil kunne stille krav om at få udlignet moms, der gennem en årrække kunne eller burde have været anmeldt til refusion i ordningen. Samtidig skal bestemmelsen ses som en mulighed for, at bl.a. den kommunale revision kan nå at opfange eventuelle opståede fejl og lignende i forbindelse med bogføringen af momsbetalingen. Der henvises i øvrigt til de særlige overgangsbestemmelser i § 6, stk. 3, 4 og 5.

Bestemmelserne i § 2, stk. 3, der er en videreførelse af momsudligningslovens § 2, stk. 3 og 4, giver indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til i ganske særlige tilfælde at tillade, at momsudgifter afholdt i regnskabsår forud for den fastsatte frist, kan refunderes i ordningen. Det forudsættes, at bemyndigelsen anvendes snævert. Det er således ikke hensigten, at administrative forglemmelser eller lignende alene skal kunne begrunde en dispensation.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reglerne for ordningens tilrettelæggelse.

Bestemmelsens indhold er en videreførelse af § 5 i momsudligningsloven. Dog er bestemmelserne i momsudligningslovens § 5 vedrørende regler for bidrag ikke videreført, da ordningens bidragsdel omlægges, jf. lovforslagets § 4. Endvidere udgår også særbestemmelser i momsudligningslovens § 5 om Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt om HS og Hovedstadens Udviklingsråd.

Udmøntningen af denne bestemmelse vil ske i en bekendtgørelse svarende til den eksisterende momsbekendtgørelse nr. 1325 af 14. december 2005.

Det fastsættes, at ud gifterne til refusionsordningen udbetales af staten.

Det generelle bloktilskud til kommunerne reduceres i forbindelse med refusionsordningens ikrafttræden, og et skøn over de forventede refusionsudgifter indgå ved fastsættelsen af det første generelle bloktilskud til regionerne. Udgiftsudviklingen i ordningen kan endvidere indgå som en faktor ved fastsættelsen af fremtidige bloktilskud.

Bestemmelsens stk. 1, er en teknisk justering af nuværende momsudligningslovs § 6, hvor der foretages to konsekvensændringer, som følger af amternes nedlæggelse og regionernes oprettelse.

Bemyndigelsen i § 5, stk. 2, videreførelse af § 6, stk. 2, er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 914 af 12. november 2002 om det kommunale momsfond, hvor de nærmere regler for momsfondets virksomhed og bestyrelse er fastsat.

Som følge af amternes nedlæggelse og Københavns og Frederiksberg kommuners indtræden i KL planlægges en revision af momsfondsbekendtgørelsen, herunder en ændring af bestyrelsessammensætningen, drøftet med de kommunale parter.

Der er i stk. 3 foretaget en omlægning, således at det senest ydede tilskud, som i 2006 er 87,3 mio. kr., fastsættes som nyt grundniveau. Tilskuddet foreslås fortsat reguleret årligt med satsreguleringsprocenten.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2007.

Samtidig ophæves l ov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 25. juli 2002 (momsudligningsloven).

Kommuner og amter har med den nuværende ordning mulighed for at anmelde momsudgifter til refusion 15 gange på i et regnskabsår, hvor de første 12 perioder følger kalenderåret og de resterende perioder (2 supplementsperioder - periode 13 og 14, samt en endelig opgørelse af momsrefusion - periode 15) følger i det efterfølgende år. Den endelige opgørelse af momsrefusion for momsåret 2006 skal være Indenrigs- og Sundhedsministeriet i hænde den første hverdag i maj 2007.

Det indebærer, at amterne ikke har afsluttet momsregnskabet for 2006 pr. 1. januar 2007. Derfor følger det af lovforslagets § 6, stk. 2, at §§ 1, 2 og 5 i lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 25. juli 2002 har virkning indtil 1. august 2007, idet regi onerne kan anmelde evt. amtskommunale udgifter til moms ved køb af varer og tjenesteydelser for momsåret 2006 til refusion i ordningen. Pr. 1. august 2007 vil periode 15 og dermed momsåret 2006 være afsluttet.

Det skal bemærkes, at kommuner, der lægges sammen pr. 1. januar 2007, ligeledes kan anmelde momsudgifter til refusion i ordningen for momsåret 2006 for de ”gamle” kommuner, der indgår i sammenlægningen.

Endelig kan fortsættende kommuner ligeledes anmelde momsudgifter til refusion i ordningen for momsåret 2006.

I relation til regulering af tidligere års momspuljer efter 1. januar 2007 bemærkes følgende:

Kommuners og amters samlede momsudgifter (den såkaldte momspulje) hviler i sig selv set over en periode på 4 år. Forud for regnskabsåret fastsættes en foreløbig pulje baseret på et skøn over momsudgifterne og den pulje reguleres dels gennem puljeregulering, som foretages 2 år efter et finansår (f.eks. blev momspuljen for 2003 puljereguleret 2005), dels efterregulering, som foretages 3 år efter et finansår (f.eks. efterreguleres momspuljen for 2003 i 2006). Med puljereguleringen reguleres forskellen i den budgetterede refusion for et år og den udbetalte refusion i samme år. Denne regulering er således afhængig af kommuners og amters faktiske forbrug. Den efterfølgende efterregulering er derimod relateret til det endelig opgjorte skattegrundlag, og regulerer effekten på momsbidraget af, at nogle kommuner vælger at selvbudgettere frem for at benytte det statsgaranterede beskatningsgrundlag.

Med dette lovforslag forudsættes det, at der ikke vil ske hverken pulje- eller efterregulering efter 1. januar 2007. Derimod forudsættes skøn herfor at indgå i forhandlingerne med de kommunale parter om lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Med bestemmelserne i § 6, stk 3 og 4 fastsættes overgangsbestemmelser vedrørende den generelle forældelsesfrist på fem år for anmeldelse af momsudgifter til refusion, jf. § 2, stk. 2.

§ 6, stk. 3, 1. pkt. indebærer, at en sammenlagt kommune i op til fem år efter udgangen af et regnskabsår kan foretage berigtigelser i momsanmeldelsen til refusionsordningen for udgifter afholdt af de kommuner, der i deres helhed indgår i den sammenlagte kommune.

§ 6, stk. 3, 2. pkt. giver videre sammenlagte kommuner mulighed for i op til fem år efter udgangen af et regnskabsår at foretage berigtigelser i momsanmeldelsen til refusionsordningen for udgifter, der er afholdt af en kommune, der delvis indgår i den sammenlagte kommune, såfremt udgiften knytter sig et aktiv, passiv, rettighed eller en forpligtigelse, som den sammenlagte kommune har modtaget i henhold til lov om revision af den kommunale inddeling og forskrifter fastsat i henhold hertil.

§ 6, stk. 4 giver tilsvarende kommuner og regioner adgang til i op til fem år efter udgangen af et regnskabsår at foretage berigtigelser i momsanmeldelsen til refusionsordningen for udgifter, der er afholdt af en amtskommune, hvorfra den pågældende kommune eller region har modtaget et aktiv, passiv, rettighed eller en forpligtigelse i henhold til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Når det i en række tilfælde er fundet hensigtsmæssigt at undtage muligheden for at berigtige beløb, der knytter sig til driftsudgifter, skyldes det, at det i de tilfælde, der er omfattet af § 6, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4 kan være vanskeligt at fastlægge, hvilken myndighed der vil skulle foretage berigtigelsen.

Med bestemmelsen i § 6, stk. 5 foreslås det endelig, at indenrigs- og sundhedsministeren træffer afgørelsen i evt. tvivlsspørgsmål vedrørende overgangsbestemmelserne i § 6, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland