Lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård

Kilde

Det foreslås med § 1, stk. 1, at der kan ydes kompensation til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, og at kompensationen kan ydes i form af udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

Det foreslåede indebærer, at der vil kunne ydes kompensation til personer, der ejer en bolig i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, og at denne kompensation vil kunne ydes gennem udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af ejendommen, hvori boligen indgår.

Det foreslås med stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af engangsbeløb efter den foreslåede stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af de berettigede modtagere, størrelsen af engangsbeløbet, udbetaling og frister.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil blive bemyndiget til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter detaljerede regler om udbetaling af engangsbeløb til ejere af boliger, der er beliggende i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Bekendtgørelsen vil skulle fastsætte kredsen af de ejere af boliger, der under visse forudsætninger er berettigede til udbetaling af et engangsbeløb. Det forudsættes, at der vil skulle tilbydes et engangsbeløb til ejere af boliger i nærmere fastsatte zoner med udgangspunkt i midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det forudsættes således, at udbetaling af kompensation vil skulle ske efter en differentieret ordning, hvorefter engangsbeløbets størrelse vil afhænge af afstanden til centeret.

En ejendom vil være omfattet af en af de fastsatte zoner, hvis matriklen for en beboelsesejendom ligger inden for den enkelte zone. Det vil være afstanden til den nærmeste matrikelgrænse for den matrikel, hvor beboelsesejendommen er beliggende, der fastsætter, om matriklen er beliggende inden for en zone.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mindre end 500 meter fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil være omfattet af zone 1. Det forudsættes endvidere, at der fastættes regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mellem 500 og 1.000 meter (begge tal inklusive) fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil være omfattet af zone 2, mens personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er over 1.000 og til og med 1.500 meter fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil være omfattet af zone 3.

Det forudsættes endvidere, at det fastsættes regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, der er omfattet af zone 1 eller 2, under visse forudsætninger vil kunne få udbetalt et engangsbeløb på 150.000 kr., mens personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, der er omfattet af zone 3, under visse forudsætninger vil kunne få udbetalt et engangsbeløb på 50.000 kr.

Det vurderes således, at de naboer, der bor i zone 1 og zone 2, i højere grad potentielt kan opleve at være påvirket af beboernes færden i forhold til naboerne i zone 3, hvis beboelsesejendom ligger længere væk fra udrejsecentret, og vil derfor blive tilbudt et større engangsbeløb.

De nærmere fastsatte zoner vil tage udgangspunkt i midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Der vil desuden blive fastsat regler om, at udbetaling af engangsbeløb forudsætter, at vedkommende ejer en bolig og samtidig er registreret med bopæl på den ejendom, hvor boligen er beliggende. Det vil endvidere være en forudsætning, at den pågældende beboelsesejendom er beliggende på en matrikel inden for en af de angivne zoner. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at en person ejer en matrikel uden bebyggelse, der ligger inden for zonen, eller at pågældende lejer en bolig på en omfattet matrikel. For udlejede boliger, hvor ejeren ikke er registreret med bopæl på ejendommen, vil der ligeledes ikke kunne ske udbetaling af kompensation.

Der vil derudover også blive fastsat regler om, at udbetaling af engangsbeløb forudsætter, at betingelserne om ejerskab og bopælsregistrering var opfyldt den 25. maj 2021, dvs. på tidspunktet for den daværende regerings (S-regeringen) beslutning om at stoppe planerne om etablering af Udrejsecenter Holmegaard på Langeland, såvel som betingelserne vil skulle være opfyldt på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om udbetaling af engangsbeløb. Dette indebærer, at en ejer, som er fraflyttet sin bolig efter den 25. maj 2021, eller en ejer, der ikke længere er registreret med bopæl, ikke vil kunne opfylde betingelserne for at få udbetalt engangsbeløb.

Det vil derimod ikke være en betingelse for at blive tilbudt udbetaling af engangsbeløb, at man kan påvise en påvirkning af naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Udbetaling af engangsbeløb til erhvervsejendomme vil være betinget af, at kompensation i form af udbetaling af engangsbeløb kan tildeles i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at udbetalingen af engangsbeløbet vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, vil kompensationen alene kunne tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU med senere ændringer, Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU med senere ændringer eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU med senere ændringer).

Det foreslås, at det vil være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3, stk. 1.

Det forudsættes, at en ejer af en bolig, der både er omfattet af regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 2 og regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 3, ikke vil kunne få udbetalt et engangsbeløb, hvis der samtidig er fremsat anmodning om overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

En ejer af en bolig vil således alene kunne kompenseres i form af enten et engangsbeløb eller ved tilbud om overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår. Er der sket udbetaling af et engangsbeløb, og ønsker ejeren i stedet at anmode om overtagelse af ejendommen, vil det udbetalte engangsbeløb blive modregnet i overtagelsestilbuddet.

Det forudsættes, at dette vil fremgå af de regler, der fastsættes i bekendtgørelsen.

Endelig vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, at en ansøgning om engangsbeløb skal indgives senest seks måneder efter ordningens ikrafttræden. Indgives en ansøgning om udbetaling af engangsbeløb efter seks måneder efter ordningens ikrafttræden, vil anmodningen som udgangspunkt ikke kunne efterkommes. Ansøgningen vil således skulle indgives senest den 31. december 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder kunne dispenseres fra fristen, herunder i det tilfælde, at en ejer af en bolig har fremsat anmodning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 3, og meddeles afslag på anmodningen kort tid inden fristens udløb, og hvor ejeren herefter indgiver ansøgning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 2, kort tid efter fristens udløb.

Det foreslås med stk. 3, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud om overtagelse af en ejendom efter stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af berettigede modtagere, værdifastsættelsen af ejendommen m.v., fremgangsmåden ved overtagelse og frister. Udlændinge- og integrationsministeren fastætter endvidere regler om, at for landbrugsejendomme vil overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også kunne omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr, og at for øvrige ejendomme vil overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også kunne omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil blive bemyndiget til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter de detaljerede regler om tilbud om overtagelse af ejendommen, hvor beboelsesejendommen er beliggende i en nærmere fastsat zone.

Det bemærkes, at den nærmere fastsatte zone vil tage udgangspunkt i midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mindre end 500 meter fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil kunne blive tilbudt overtagelse af ejendommen.

Det vurderes således, at de naboer, der bor i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård – dvs. de nærmeste naboer, der i deres dagligdag færdes tæt på udrejsecentret – i højere grad potentielt kan opleve at være påvirket af beboernes færden i forhold til øvrige naboer, hvis beboelsesejendom ligger længere væk fra udrejsecentret. De allernærmeste naboer inden for 500 meter vil derfor blive tilbudt overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at tilbud om overtagelse af boliger på landbrugsejendomme, vil skulle omfatte den samlede landbrugsejendom samt eventuelle tilhørende jordstykker, som er registreret til landbrugsejendommen. Ejeren af boligen på landbrugsejendommen vil dog kunne vælge, at tilhørende jordstykker ikke skal omfattes af tilbuddet om overtagelse. Ejeren vil endvidere kunne vælge, at tilbuddet om overtagelse også skal omfatte driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr. Det indebærer, at for boliger på landbrugsejendomme vil ejendommen også omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, som er registreret til landbrugsejendommen, og at ejeren af boligen på landbrugsejendommen vil kunne vælge, om tilhørende jordstykker skal omfattes af tilbuddet om overtagelse, ligesom ejeren vil kunne vælge, om tilbuddet om overtagelse også skal omfatte driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr.

Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at for øvrige boliger, herunder erhvervsejendomme, vil overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også kunne omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer. Det indebærer, at for øvrige boliger omfatter ejendommen også eventuelle direkte tilstødende matrikler med samme ejer, og at ejeren af boligen vil kunne vælge, om tilstødende matrikler skal omfattes af tilbuddet om overtagelse. For erhvervsejendomme vil dette typisk dreje sig om produktionslokaler, værksteder, lagerlokaler eller butikker m.v.

Der vil videre blive fastsat regler om, at tilbud om overtagelse forudsættes at skulle ske til ejendommens værdi i handel og vandel, dvs. ud fra de forhold, som gør sig gældende på tidspunktet for ekspropriationskommissionens eller taksationskommissionens afgivelse af tilbud, idet der dog vil skulle ses bort fra den eventuelle værdinedgang eller værditilvækst, som måtte skyldes, at ejendommen ligger i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Der vil desuden blive fastsat regler om, at tilbud om overtagelse af en ejendom forudsætter, at man både ejer den omfattede beboelsesejendom og er registreret med bopæl på ejendommen.

Der vil derudover også blive fastsat regler om, at tilbud om overtagelse af en ejendom forudsætter, at betingelserne om ejerskab og bopælsregistrering var opfyldt den 25. maj 2021, dvs. på tidspunktet for den daværende regerings (S-regeringen) beslutning om at stoppe planerne om etablering af Udrejsecenter Holmegaard på Langeland, såvel som betingelserne vil skulle være opfyldt på tidspunktet for fremsættelse af anmodning om overtagelse af ejendommen. Det bemærkes, at det ligeledes vil være en betingelse, at ejeren opfylder betingelserne, frem til der sker overtagelse af ejendommen. Det indebærer, at en ejer, som er fraflyttet sin bolig efter den 25. maj 2021, eller en ejer, som ikke længere er registreret med bopæl på ejendommen, ikke vil kunne opfylde betingelserne for at få overtaget ejendommen.

Det vil derimod ikke være en betingelse for at kunne få overtaget en ejendom, at man kan påvise en påvirkning af naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det forudsættes endvidere, at en ejer af en bolig, der både er omfattet af regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 2 og regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 3, ikke vil kunne få udbetalt et engangsbeløb, hvis der samtidig er fremsat anmodning om overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

En ejer af en bolig vil således alene kunne kompenseres i form af enten et engangsbeløb eller ved tilbud om overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår. Er der sket udbetaling af et engangsbeløb, og ønsker ejeren i stedet at anmode om overtagelse af ejendommen, vil det udbetalte engangsbeløb blive modregnet i overtagelsestilbuddet.

Det forudsættes, at dette vil fremgå af de regler, der fastsættes i bekendtgørelsen.

Tilbud om overtagelse af ejendomme vil, når der er tale om erhvervsejendomme, være betinget af, at kompensationen i form af overtagelse kan ske i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at overtagelsen vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompensationen kun tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU med senere ændringer, Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU med senere ændringer eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU med senere ændringer).

Det foreslås, at det vil være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1.

Det forudsættes, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at fremsættelse af anmodning om overtagelse af ejendom vil skulle ske senest seks måneder efter ordningens ikrafttræden. Fremsættes en anmodning om overtagelse af ejendommen efter seks måneder fra ordningens ikrafttræden, vil anmodningen som udgangspunkt ikke kunne efterkommes. Ansøgningen vil således skulle indgives senest den 31. december 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder kunne dispenseres fra fristen, herunder i det tilfælde, at en ejer af en bolig har fremsat anmodning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 3, og meddeles afslag på anmodningen kort tid inden fristens udløb, og hvor ejeren herefter indgiver ansøgning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 2, kort tid efter fristens udløb.

Endelig indebærer bestemmelsen, at udlændinge- og integrationsministeren vil få bevillingsmæssig hjemmel til at afholde de udgifter, der vil være forbundet med denne del af kompensationsordningen.

Kilde

Det foreslås i § 2, at engangsbeløb udbetalt i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og engangsbeløbet medfører ikke reduktion af sådanne ydelser i indtil tre år efter udbetaling af beløbet.

Det foreslåede indebærer, at engangsbeløbet, som udbetales i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, ikke vil skulle indgå i vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og engangsbeløbet vil ikke medføre, at der vil skulle ske reduktion af sådanne ydelser i indtil tre år efter udbetaling af beløbet.

I kontanthjælpssystemet vil det f.eks. betyde, at engangsbeløb udbetalt til ejere af boliger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård ikke vil blive fradraget efter reglerne for fradrag for indtægter i lov om aktiv socialpolitik § 30, stk. 1, og ej heller vil skulle indgå i formuevurderingen ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser i kontanthjælpssystemet.

Bestemmelsen gælder alle offentlige ydelser, og der ses bort fra beløbets udbetaling i en tidsbegrænset periode på tre år, efter beløbet er udbetalt, hvorefter udbetalingen betragtes som almindelig formue.

Kilde

Det foreslås i § 3, stk. 1, at ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og anmodning om overtagelse af ejendomme i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, indgives til Udlændingestyrelsen, der herefter træffer afgørelse.

Forslaget indebærer, at ansøgning om udbetaling af engangsbeløb i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, og anmodning om overtagelse af ejendomme i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen. Det vil herefter være Udlændingestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3.

Det vil således være Udlændingestyrelsen, der vil skulle påse, hvorvidt en beboelsesejendom er beliggende i en af de zoner, som fastsættes nærmere i medfør af den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, og i givet fald, hvilken zone beboelsesejendommen er beliggende i.

Det vil endvidere være Udlændingestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt ejeren af den pågældende bolig opfylder betingelserne for at kunne ydes kompensation. Betingelserne fastsættes nærmere i medfør af den foreslåede § 1, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og anmodning om overtagelse af ejendom i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed.

Det foreslåede indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at ejere af boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, ved indgivelse af ansøgning om udbetaling af engangsbeløb eller ved anmodning om overtagelse af ejendom skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning, som Udlændingestyrelsen anviser.

Det foreslåede indebærer endvidere, at der kan fastsættes regler om, at Udlændingestyrelsen kan afvise ansøgninger, der ikke indgives via den digitale selvbetjening.

Hvis Udlændingestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en ejer af en bolig, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, herunder hvis den pågældende er fritaget fra digital post, skal Udlændingestyrelsen dog acceptere, at ansøgningen indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening.

Det foreslås i stk. 3, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages.

Det foreslåede indebærer, at Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation i medfør af den foreslåede § 1, stk. 1, og de regler, der fastsættes efter den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, ikke vil kunne indbringes for en anden administrativ myndighed.

Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en beboelsesejendom og boligens ejer er omfattet af de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, vil være truffet på baggrund af objektive konstaterbare forhold.

Det foreslås i stk. 4, at ekspropriationskommissionen, jf. § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, fastsætter prisen for overtagelse af ejendomme m.v. efter de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3. Det foreslås endvidere, at en ejer, der ønsker ejendommen overtaget, kan indbringe ekspropriationskommissionens prisfastsættelse for en taksationskommission, jf. § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Endelig foreslås det, at § 7 a i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslåede indebærer, at ekspropriationskommissionen, som nedsættes efter § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008 med senere ændringer, vil skulle vurdere ejendommen og fastsætte den pris, som ejeren tilbydes, hvis ejeren ønsker statslig overtagelse af ejendommen. Bestemmelsen indebærer endvidere, at ekspropriationskommissionen vil skulle behandle sager om overtagelse af boliger i zonen efter nærmere regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede § 1, stk. 3.

Ekspropriationskommissionens tilbud vil efter bestemmelsen kunne indbringes for en taksationskommission med henblik på en uvildig prøvelse. Det vil alene være ejeren, der kan indbringe ekspropriationskommissionens tilbud for en taksationskommission. Det vil være en taksationskommission, der nedsættes efter ekspropriationsproceslovens § 7, stk. 2, som vil skulle prøve ekspropriationskommissionens tilbud.

Ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen vil skulle behandle sager om overtagelse af ejendomme m.v. efter nærmere regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3. Det vil således ikke være ekspropriationsproceslovens regler, der finder anvendelse ved kommissionernes behandling af sagerne. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 3.

Det forudsættes, at der i medfør af den foreslåede § 1, stk. 3, vil skulle fastsættes regler om, at ekspropriationskommissionens tilbud bortfalder, hvis sagen indbringes for en taksationskommission. Det indebærer, at ejeren af en ejendom i givet fald alene vil skulle forholde sig til taksationskommissionens tilbud. Der vil således ikke være mulighed for at tage imod ekspropriationskommissionens oprindelige tilbud. Ejeren vil dog ikke være forpligtet til at acceptere et tilbud, uanset at sagen er indbragt for ekspropriationskommissionen eller taksationskommissionen.

Det bemærkes, at ekspropriationskommissionen såvel som taksationskommissionen vil være uafhængige instanser – på samme måde, som kommissionerne er det, når de behandler sager i medfør af ekspropriationsprocesloven.

Med den foreslåede stk. 5, foreslås det, at såfremt betingelserne for overtagelse af en ejendom er opfyldt, kan Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3, overtage den omfattede ejendom.

Baggrunden for forslaget er, at det er Udlændingestyrelsen, der tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlændinge, der bl.a. afventer udsendelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Udlændingelovens § 42 a, stk. 5, giver imidlertid alene Udlændingestyrelsen mulighed for at tilvejebringe ejendomme med henblik på indkvartering, og Udlændingestyrelsen vil efter bestemmelsen således ikke kunne overtage ejendomme med henblik på at kompensere ejere af boliger, der ligger i nær tilknytning til et indkvarteringssted.

Det foreslåede indebærer således, at det vil være Udlændingestyrelsen, der vil skulle opkøbe ejendomme med henblik på at kompensere ejere af boliger, der ligger i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslåede indebærer, at den foreslåede ordning om kompensation til ejere af boliger, som er placeret i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, træder i kraft den 1. juli 2023.

Ejere af boliger, som er placeret i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil således kunne søge om at få udbetalt engangsbeløb på baggrund af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, efter lovens ikrafttræden.

Ejere af boliger, som er placeret i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshoved, vil således kunne fremsætte anmodning om overtagelse af en ejendom på baggrund af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, efter lovens ikrafttræden.

Det forudsættes i den forbindelse, at regler fastsat i medfør af lovens § 1, stk. 2 og stk. 3, vil skulle træde i kraft samtidig med denne lov.

Dette indebærer bl.a., at ejere af boliger vil kunne indgive en ansøgning om kompensation fra den 1. juli 2023 og seks måneder frem, dvs. at ansøgningen vil skulle være indgivet senest den 31. december 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder kunne dispenseres fra fristen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 2 og stk. 3.

Det bemærkes, at lovforslagets § 5 vedrører en lov, som ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 5 gælder således ikke for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, skal en række tilskud og beløb ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Det gælder bl.a. tilskud efter lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger, og kompensation i form af et engangsbeløb og dækning af omkostninger til støjisolering ydet i forbindelse med støjgener fra Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup.

Det foreslås i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, at ændre »helårsboliger og« til: »helårsboliger,«, og i § 7 F, stk. 1, nr. 9, at ændre »drift af Flyvestation Skrydstrup.« til: »drift af Flyvestation Skrydstrup, og«.

Det foreslåede er alene lovtekniske konsekvensændringer som følge af den foreslåede skattefritagelse af kompensation til boligejere i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.

Til nr. 3

Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse f.eks. i ligningsloven.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, skal en række tilskud og beløb ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7 F, stk. 1, indsættes et nyt nr. 10, hvorefter engangsbeløb ydet til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslåede indebærer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil kunne udbetale et engangsbeløb til ejere af boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, skattefrit for modtageren.

Til nr. 4

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er som udgangspunkt skattepligtig. Der skal dog ikke betales skat ved afståelse af et en- eller tofamilieshus eller ejerlejlighed, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen.

Ved salg af landbrugsejendomme vil den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke være skattepligtig. Det er en betingelse, at landbrugsejendommen tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Tilsvarende gælder for den del af fortjenesten, som vedrører ejerboligen, ved afståelse af en ejendom, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Fortjenesten ved salg af den øvrige del af en landbrugsejendom eller en ejendom, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, er skattepligtig.

Ejeren af en erhvervsejendom kan under visse betingelser vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for en nyerhvervet ejendom.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 3, skal gevinst ved salg til staten af ejendomme efter § 11, stk. 2, i lov om udbygning af drift af Flyvestation Skrydstrup ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen omfatter ikke eventuelle genvundne afskrivninger eller genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10. Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens 11, stk. 2, 2.-5. pkt., om fortjeneste opnået ved ekspropriation m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så den også omfatter gevinst ved salg til staten af ejendomme, som staten overtager i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Det vil betyde, at gevinst ved salg til staten af ejendomme med boliger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen vil ikke omfatte eventuelle genvundne afskrivninger.

Tilsåede marker, skov, markanlæg m.v. vil som en del af en fast ejendom blive omfattet af den foreslåede skattefritagelse.

Det er alene ejendomme, der anvendes til beboelse, der vil kunne overdrages til staten i medfør af den foreslåede § 1, stk. 1, og regler fastsat efter den foreslåede § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.

Hvis ejeren af den pågældende ejendom m.v., der bliver overtaget af staten i medfør af den foreslåede § 1, stk. 1, og regler fastsat efter den foreslåede § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, anvender ejendommen erhvervsmæssigt og anvender reglerne i virksomhedsskatteloven, vil det skattefrie beløb indgå i virksomhedsordningen og blive behandlet efter virksomhedsordningens regler. Det svarer til de gældende regler for ekspropriationserstatninger.

Efter forslaget skattefritages den fortjeneste ved salg af en boligejendom, der ikke allerede er fritaget for beskatning. Den foreslåede skattefritagelse vil for landbrugsejendomme også omfatte fortjeneste ved salg af driftsbygninger, jord, driftsmidler, beholdninger og produktionsdyr. For andre erhvervsejendomme omfatter skattefritagelsen også fortjeneste ved salg af produktionsbygninger, værksteder, lager- og udstillingsbygninger samt varelagre.

I de situationer, hvor der opgøres et tab ved afståelsen, der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, vil dette tab fortsat kunne fratrækkes. For erstatning, der modtages i anledning af ekspropriation, gælder tilsvarende, at tab ved afståelse kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, uanset om en eventuel fortjeneste i anledning af ekspropriation er skattefri.

Den foreslåede skattefritagelse vil efter stk. 3, 2. pkt., ikke omfatte genvundne afskrivninger eller en genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom. Der kan være tale om genvundne afskrivninger ved salg af både ejendomme, installationer og driftsmidler. Genvundne afskrivninger er udtryk for, at der er afskrevet og dermed opnået fradrag for en værdinedgang, der ikke konkret kan konstateres i forbindelse med salget. Afskrivninger er således skematiske, og de kan derfor give en overkompensation i forhold til den reelle nedslidning.

For bygninger og installationer drejer det sig om ejendomme og installationer, hvorpå der er afskrevet efter afskrivningslovens §§ 14 eller 15. De foreslåede regler for bygninger og installationer svarer til de regler, der gælder ved salg af en erhvervsejendom, hvis ejendommen var afstået på ekspropriationslignende vilkår.

Driftsmidler afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2. I forhold til driftsmidler vil der efter det foreslåede skulle sondres mellem de genvundne afskrivninger og den realiserede gevinst på driftsmidlet. Den realiserede gevinst vil efter forslaget være skattefri, men der vil skulle ske beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger.

Den foreslåede skattefritagelse foreslås også at skulle omfatte fortjeneste i relation til foder- og salgsbeholdninger, produktionsdyr og varelagre m.v.

Når en foderbeholdning m.v. afstås, indgår den indtægt, som erhvervsdrivende erhverver ved salg af foderbeholdninger m.v., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fordi foderbeholdninger m.v. skattemæssigt overgår til at være solgte salgsbeholdninger.

Salgsbeholdninger er de mængder af vegetabilsk produktion, som på statustidspunkt tilhører landbrugerne, og som er bestemt til salg. Ved salg skal indtægten normalt indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af husdyr er skattefri. Tab vil indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For husdyr omfattet af lov om skattemæssig behandling af husdyrbesætninger vil fortjeneste eller tab opgøres efter denne lov.

Skattefriheden vil ikke omfatte den nedskrivning på husdyr, som måtte være foretaget efter lov om skattemæssig behandling af husdyrbesætninger i året før salgsåret, og som skal indkomstbeskattes i salgsåret. Fortjeneste eller tab ved afståelse af andre husdyr vil skulle opgøres efter reglerne i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.

Skattefritagelsen vil heller ikke omfatte genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10. Tilsvarende gælder også for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Hvis der er genanbragt fortjeneste i ejendommen, vil fortjenesten skulle opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2-5. pkt. Det betyder, at den genanbragte fortjeneste beskattes i det indkomstår, hvor staten overtager den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen ville være berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelse af erhvervsejendommen. I stedet for at medregne fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan den skattepligtige vælge at udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A eller 6 C.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 3, finder reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2-5. pkt., tilsvarende anvendelse. Det er de regler, der er gældende for ejendomme, der eksproprieres m.v., og hvor der er genanbragt fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10. Med den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil dette fremover også gælde for ejendomme med boliger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, der sælges til staten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

---