Bekendtgørelse af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber § 3

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber § 3

I henhold til den gældende bestemmelse i § 1 i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber kan kommuner og amtskommuner deltage finansielt eller ledelsesmæssigt i selskaber, der med henblik på salg forarbejder og videreudvikler viden samt produkter og tjenesteydelser byggende på kommunal viden, som er oparbejdet i kommunen og amtskommunen i forbindelse med løsning af kommunale eller amtskommunale opgaver.

Kommuner og amtskommuner kan endvidere efter samme lovs § 2 deltage finansielt eller ledelsesmæssigt i selskaber, der udover at varetage kommunale og amtskommunale opgaver vedrørende forsyning af kommuner og amtskommuner med varer og tjenesteydelser driver virksomhed med henblik på salg af varer og tjenesteydelser baseret på kommunal viden til andre end kommuner og amtskommuner.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende lovs § 2, at det ikke er et krav for kommunal/amtskommunal deltagelse i et selskab oprettet efter bestemmelsen, at selskabet ikke varetager andre opgaver end dem, som begrunder den kommunale/amtskommunale deltagelse. Bemærkningerne opstiller endvidere ikke betingelser for, hvor stor en andel af selskabets opgaver der må være andre opgaver end dem, som begrunder den kommunale/amtskommunale deltagelse.

Det foreslås i § 3, stk. 1 , at kommuner og regioner fremover må deltage i fælles selskaber, der bygger på kommunal eller regional viden.

Inden for det område, der traditionelt betegnes faktisk forvaltningsvirksomhed – som går ud på at kommunerne stiller ydelser typisk af mere servicebetonet karakter til rådighed for borgerne – må en række opgaver siges at bygge på kommunal viden. Det forhold, at der vil være private, der i begrænset omfang tilbyder løsning af de pågældende opgaver, vil ikke udelukke, at kommunen har oparbejdet en kommunal viden gennem sin opgavevaretagelse.

Lovbundne opgaver kan også i et vist omfang udføres i offentlig-private selskaber. Planlægning og byudvikling - udvikling af bydele, ombygning af gamle fabriksområder eller opførelse af parkanlæg eller andet kan være eksempler herpå.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 3. pkt. er det endvidere en betingelse, at kommunen eller regionen ikke tidligere må have overladt opgaven til private. Etableringen af et offentligt-privat selskab er alene udelukket, hvis det er den samme opgave, der tidligere var udliciteret. Delelementer af opgaven kan godt have været udliciteret. Etableringen af et offentligt-privat selskab vil være udelukket, uanset hvor mange år tilbage udliciteringen ligger. Hvis udliciteringen ligger en årrække tilbage, vil det dog alt andet lige have formodningen imod sig, at udliciteringen vedrører den samme opgave.

Dermed sikres, at etableringen af fælles selskaber om kommunale og regionale opgaver sker i forhold til opgaver, der tidligere alene har været varetaget af det offentlige. Dette bidrager til at få flere opgaver ud i konkurrence på markedet. Hvis der er flere deltagende kommuner eller regioner i et selskab, er det afgørende i henhold til bestemmelsens 1. pkt., at flertallet af de deltagende kommuner eller regioner ikke tidligere har haft udliciteret opgaven til private.

Et sådant krav kan i konkrete tilfælde vise sig uhensigtsmæssigt.

Det foreslås således, at kommuner og regioner ikke kan etablere fælles selskaber om løsning af kommunale opgaver, der tidligere har været løst af private, medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Dette vil særligt være tilfældet, hvis en kommune eller region godtgør, at opgaven efterfølgende er blevet hjemtaget til kommunen eller regionen som følge af, at opgaven ikke blev løst tilfredsstillende på markedet, og at den tidligere private opgavevaretagelse ikke kan tages til udtryk for, at der er et velfungerende privat marked.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 2. pkt. , at regionerne udelukkende må deltage i selskaber, der bygger på regional viden, som er oparbejdet i regionen i forbindelse med løsningen af de vigtigste af regionernes positivt definerede driftsopgaver, såsom sundhedsområdet, trafikområdet og det sociale område, jf. herved § 5, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab

En kommune kan ikke undgå at konkurrenceudsætte en opgave ved at lægge opgaven direkte over i et fælles selskab. Henlæggelse af opgaver til et fælles selskab skal som hidtil ske under hensyn til EU's udbudsregler og de EU-retlige principper om ligebehandling og ikke-diskrimination. Principielt kan tildelingen af en opgave til et sådant selskab i etableringsfasen ske på to måder. Enten ved at opgaven udbydes med et kontraktvilkår om, at den private aktør, som vinder kontrakten, indtræder i selskabet, eller ved at selskabet etableres og herefter deltager i konkurrencen om opgaven på lige fod med andre aktører.

Det foreslås desuden præciseret, at selskabet skal drive virksomhed med henblik på salg af produkter eller tjenesteydelser. Dette udelukker ikke, at selskabets hovedaktivitet i for eksempel den indledende fase er opsøgning eller oparbejdning af et marked og produktion.

Den kommunale og regionale deltagelse kan være i såvel nystiftede selskaber som allerede eksisterende selskaber. Hvis der er tale om eksisterende selskaber, skal selskabets opgaver opfylde lovens betingelser, herunder kravet om kommunal viden.

Desuden foreslås det i § 3, stk. 2, at selskaberne som hidtil kan afsætte produkter og tjenesteydelser, der bygger på dermed nært sammenhængende privat viden.

Det vil efter bestemmelsen være et krav, at den private viden, produktet eller tjenesteydelsen bygger på, er nært sammenhængende med den viden, kommunen eller regionen har oparbejdet, jf. stk. 1.

I henhold til lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber kan kommuner og amtskommuner ikke deltage i et selskab via for eksempel et kommunalt ejet selskab, et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller de kommunale organisationer.

Forbudet mod indirekte deltagelse har bevirket, at nogle projekter med offentlig-privat samarbejde ikke var omfattet af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber og dermed ikke mulige at gennemføre.

Det vurderes imidlertid samtidigt, at det vil være uhensigtsmæssigt generelt at åbne op for indirekte deltagelse.

Det foreslås derfor i § 3, stk. 3 , at økonomi- og erhvervsministeren konkret under særlige omstændigheder kan give tilladelse til indirekte deltagelse via de kommunale og regionale organisationer og andre kommunale selskaber m.v.

Den foreslåede tilladelse i stk. 3 vil kunne blive anvendt i forhold til de kommunale og regionale organisationers deltagelse i tværoffentlige digitaliseringsprojekter, hvor der er store perspektiver, og hvor et offentligt privat samarbejde vurderes at have store positive konsekvenser for den offentlige sektors opgaveløsning og effektivitet.

I forhold til eksisterende selskaber, som de kommunale og amtskommunale organisationer deltager i, henvises til lovforslagets §§ 14, stk. 3, og 16.

Efter de gældende regler i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber må den enkelte kommune ikke have bestemmende indflydelse i et selskab omfattet af loven, jf. lovens § 3, stk. 3. Herved sikres, at kommunalbestyrelsen ikke bevarer rådigheden over en fra kommunen udskilt opgave og herved bringer sin virksomhed uden for reglerne i styrelseslovgivningen og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunal forvaltning. Kommunen/regionen vil have bestemmende indflydelse i et aktie- eller anpartsselskab, såfremt kommunen/regionen ejer mere end 50 pct. af aktierne, eller hvis kommunen/regionen på anden måde, f.eks. ved indgåelse af aktionæroverenskomst herom, har en bestemmende indflydelse på selskabet. Dette forbud foreslås opretholdt, jf. den foreslåede § 3, stk. 4.

For at begrænse kommunernes og regionernes risiko ved deltagelse i virksomheder foreslås det i lovforslagets § 3, stk. 5 , at kommuner og regioner udelukkende kan deltage i aktieselskaber, anpartsselskaber og virksomheder med begrænset ansvar, således at blandt andet den kommunale og regionale hæftelse begrænses til indskuddet i selskabet. En kommune eller region kan som følge heraf for eksempel ikke deltage finansielt i et interessentskab med hjemmel i denne lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber § 3, stk. 6. Bestemmelsen foreslås dog udvidet til også at omfatte regioner.

Reglerne finder anvendelse på selskaber, der virker i Danmark eller i udlandet.

Aktionærer og anpartshavere udøver deres beføjelser, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer ved beslutninger truffet på generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens § 65 og anpartsselskabslovens § 46.

For at sikre, at der er tale om en kompetent og uafhængig forretningsmæssig bestyrelse, foreslås det i lovforslagets § 3, stk. 6 , at kommuner og regioner ikke må deltage i selskaber efter denne lov, hvis selskabets vedtægter giver andre end selskabsorganerne ret til at udpege medlemmer af selskabernes ledelser. Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, er således til hinder for vedtægtsbestemte udpegningsrettigheder.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 6, svarer materielt til den eksisterende bestemmelse i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. § 3, stk. 7. Bestemmelsen foreslås dog udvidet til også at omfatte regioner.