Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 14a
I denne bestemmelse fastsættes de nærmere regler om det kommunale bloktilskud. For tilskudsåret 2007 kan der herudover ske en særlig regulering af statstilskuddet til kommunerne efter det samtidig med dette forslag fremsatte lovforslag om »Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007«. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 vedrører fastsættelsen af det årlige bloktilskud. Disse bestemmelser er som udgangspunkt en videreførelse af de tilsvarende hidtidige bestemmelser om det kommunale bloktilskud. Men der er dog også visse ændringer, jf. nedenfor.
Af stk. 1 fremgår det, at bloktilskuddet som hidtil fastsættes årligt af finansministeren med Finansudvalgets tilslutning.
Stk. 2 indeholder de nærmere bestemmelser om fastsættelse af størrelsen af bloktilskuddet. I forhold til de hidtil gældende bestemmelser foreslås der her en ændring af pris- og lønreguleringen af bloktilskuddet, jf. stk. 2, nr. 2.
Den foreslåede pris- og lønregulering indebærer, at der hvert år foretages en pris- og lønregulering af bloktilskuddet, således at det reguleres op til det forventede pris- og lønniveau i tilskudsåret. Fordelen ved denne regulering er, at den er aktuel, således at reguleringen svarer til den pris- og lønudvikling, der forventes for tilskudsåret. Der vil være tale om statens skøn over pris- og lønudviklingen for den kommunale sektor, som staten hvert år udarbejder bl.a. til brug for de årlige kommuneforhandlinger. Denne model vurderes at være mere hensigtsmæssig end den hidtidige model, der indebærer en kompensation for den faktiske pris- og lønudvikling i året to år før tilskudsåret.
Reglerne om kompensation gennem bloktilskuddet for opgaveændringer mv. i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip videreføres, jf. stk. 2, nr. 3 og 4. I den hidtil gældende bestemmelse i nr. 4 er det fremgået, at bloktilskuddet reguleres for »kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret«. Med dette forslag udgår ordet: »bindende«.
Forslaget har ikke til hensigt at ændre gældende praksis vedrørende Det Udvidede Totalbalanceprincip, men blot at præcisere lovteksten i overensstemmelse med det gældende administrationsgrundlag for Det Udvidede Totalbalanceprincip.
Forslaget indebærer i overensstemmelse med gældende praksis, at stk. 2, nr. 4, ikke begrænses til alene at vedrøre bindende regelændringer. Reguleringsområdet efter Det Udvidede Totalbalanceprincip omfatter umiddelbart bindende regelændringer, dvs. regelændringer, der gennemføres ved lov eller ved udstedelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller tilsvarende forskrifter. Reguleringsområdet er imidlertid ikke begrænset til kun at omfatte formelle regelændringer, der gennemføres ved lov, bekendtgørelse eller lignende. Også statslige initiativer, der er udformet som henstillinger eller vejledninger, men som efter deres indhold reelt har bindende karakter, indgår i reguleringsområdet. Der kan f.eks. være tale om henstillinger, der giver borgerne en velbegrundet forventning om serviceudvidelser.
Dette gælder ligeledes enkeltafgørelser, der i kraft af en klar og væsentlig præcedens-virkning kan sidestilles med regler. Ophævelse af restriktioner, der direkte forhindrer kommunerne og regionerne i en i øvrigt mere økonomisk adfærd kan ligeledes falde ind under reguleringsområdet.
Sammenfattende er det således ikke det formelle grundlag for en regelændring - altså om der er tale om en lov, bekendtgørelse, vejledning eller lignende - men derimod regelændringens reelle indhold, der er afgørende for, om den giver anledning til regulering af statstilskuddet.
Det er de faktiske kommunale mer- eller mindreudgifter, der indgår i beregningen af reguleringen af tilskuddet. Frivilligt afholdte kommunale udgifter indgår derfor som hovedregel ikke, hvorved de ikke omfattes af kompensation. Der kan dog indgås særskilt aftale med de kommunale parter herom, eller det kan i forbindelse med vedtagelse af nye eller ændringer af gældende lovregler anføres i lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser mv., at frivilligt afholdte udgifter er omfattet af kompensation. I tilfælde, hvor der som opfølgning på en forsøgsordning, der i hvert enkelt tilfælde kræver statslig godkendelse, udstedes bindende regler, reguleres som en undtagelse fra hovedreglen for det fulde beløb inkl. kommunale merudgifter.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er den såkaldte budgetgaranti, som indebærer, at bloktilskuddet hvert år reguleres med udviklingen i de kommunale udgifter til overførselsindkomster på en række områder.
Hjemlen i stk. 2, nr. 5, i den kommunale udligningslov udvides, således at budgetgarantien nu kommer til at omfatte kommunernes nettoudgifter til uddannelse under revalidering.
Baggrunden for udvidelsen er, at der i aftalen om »Flere i arbejde« indgår, at kommunerne skal finansiere udgifterne til uddannelse i forbindelse med revalidering med statslig refusion på samme måde, som de finansierer øvrige driftsudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats. Finansieringsomlægningen har til formål at sikre en forenkling og parallelitet, således at kommunerne får refusion for udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering på samme måde som for øvrige driftsudgifter til uddannelsestilbud til andre målgrupper i den aktive beskæftigelsesindsats. Samtidig skal omlægningen styrke kommunernes incitamenter til at målrette revalideringsindsatsen mod de uddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er særligt gode, dvs. på områder hvor der er eller kan forventes flaskehalse.
Finansieringsomlægningen er udgiftsneutral for det offentlige under ét. De berørte ressortministerier reducerer de givne bevillinger til uddannelse på de relevante ministerområder, og bevillingerne overgår til kommunerne via de kommunale bloktilskud og til Beskæftigelsesministeriet, der afholder udgifter til statsrefusion af kommunernes udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering. Kommunerne kompenseres således fuldt ud for merudgifterne via bloktilskud eller ved refusion af kommunernes fremtidige udgifter til uddannelse af revalidender, som hører under budgetgarantien.
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. De økonomiske konsekvenser er omfattet af budgetgarantien. Der henvises i øvrigt til f orslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Omlægning af finansieringen af udgifter til uddannelse ved revalidering, støtte til revalidender til dækning af særlige udgifter, tilskud til hjælpemidler til selvstændige, forenkling af løntilskudssatser, m.v.) § 1, nr. 8 og 10, som fremsættes af beskæftigelsesministeren.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at finansministeren for et tilskudsår kan forhøje eller reducere det tilskud, der er opgjort efter reglerne i stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i kommunernes økonomi taler herfor. I de tilfælde, hvor de skøn over kommunernes økonomi, der ligger til grund for regeringens økonomiske forhandlinger med kommunerne for det kommende år, viser en ubalance i kommunernes økonomi, giver denne bestemmelse finansministeren hjemmel til at tilvejebringe en balance ved at forhøje eller reducere bloktilskuddet. I den tilsvarende bestemmelse i den nuværende lovgivning om det kommunale bloktilskud er der kun hjemmel til at forhøje bloktilskuddet. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at denne hjemmel gøres symmetrisk, således at der også tages højde for en situation, hvor udviklingen kunne give anledning til en reduktion i tilskuddet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 omhandler anvendelsen af statens tilskud til kommunerne. En del af tilskuddet anvendes til at finansiere udligningstilskuddet i landsudligningen, jf. § 2, samt til finansiering af tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner, jf. § 12. Endvidere finansieres tilskuddet til støtte til kommunerne efter § 17 til medfinansiering af projekter, som modtager tilskud fra EU-støtteordninger, af det samlede statstilskud til kommunerne. Endelig vil der i en overgangsperiode ske reguleringer af statens tilskud til kommunerne for eventuelle forskelle mellem bidrag fra og tilskud til overgangsordningen efter § 38. Det resterende bloktilskud fordeles som udgangspunkt efter indbyggertal. Der er således tale om en anden fordelingsnøgle end tidligere, hvor bloktilskuddet blev fordelt efter beskatningsgrundlag.
Lovforslaget giver dog mulighed for, at de positive eller negative reguleringer af bloktilskuddet, der sker i henhold til stk. 3, det vil sige reguleringer med henblik på at tilvejebringe balance i kommunernes økonomi, helt eller delvis vil kunne fordeles efter beskatningsgrundlag. Beslutning om en sådan fordeling forudsætter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 tilvejebringer hjemmel til at foretage reguleringer af bloktilskuddet i tilskudsåret. Det drejer sig først og fremmest om den såkaldte midtvejsregulering af bloktilskuddet, det vil sige en regulering, der opgøres midt i tilskudsåret og afregnes i de sidste måneder af tilskudsåret. Bestemmelsen skal - som i det nuværende system - først og fremmest anvendes til at kompensere kommunerne for de økonomiske virkninger i tilskudsåret af ændringer i de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet pr. 1. juli i året før tilskudsåret. Der er tale om kompensation for virkningen af ændret lovgivning, som er blevet vedtaget efter 1. juli i året før tilskudsåret, men som har økonomisk virkning i tilskudsåret. Men der kan også blive tale om kompensation for andre ændringer i de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af bloktilskuddet, f.eks. markante ændringer i prisudviklingen på centrale områder.
Det foreslås herudover, at der også skal være mulighed for, at tilskuddet kan reguleres i løbet af året, hvis udviklingen i den kommunale økonomi taler herfor. Der kan være tale om en situation, hvor kommunernes budgetlægning viser en planlagt udgiftsvækst, som overstiger det niveau, som har dannet udgangspunkt for regeringens aftale med kommunerne og dermed for fastsættelsen af årets bloktilskud. En aftaleoverskridelse for kommunerne under ét indikerer et samlet finansieringsoverskud i kommunerne.
Det aftalte udgiftsniveau for kommunerne fastsættes på baggrund af regeringens målsætning for det samlede offentlige forbrug med henblik på at sikre en holdbar økonomisk udvikling. På den baggrund kan det være hensigtsmæssigt at tilvejebringe en mulighed for at kunne reducere bloktilskuddet og dermed det kommunale udgiftsniveau, hvis de kommunale budgetter viser en overskridelse af det aftalte niveau. Det har eksempelvis været tilfældet for de kommunale budgetter for 2006. For dette år er der derfor tilvejebragt en særskilt hjemmel via en tekstanmærkning i finansloven for 2006 (tekstanmærkning nr. 121 til § 16), således at det kommunale bloktilskud for 2006 kan reduceres som følge af en overskridelse af det aftalte udgiftsniveau.
Med lovforslaget tilvejebringes hjemmel hertil, således at der ikke i de konkrete tilfælde må tilvejebringes hjemmel gennem finansloven. En udnyttelse af denne hjemmel vil kræve tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Bestemmelsen i stk. 6 vedrører fordelingen af tilskudsændringer efter stk. 5. Udgangspunktet er, at reguleringer af tilskuddet fordeles efter indbyggertal. Denne fordelingsnøgle gælder under alle omstændigheder for de reguleringer af bloktilskuddet, der er begrundet i ændringer efter stk. 2, dvs. reguleringer som følge af ændret lovgivning mv.
Men lovforslaget giver mulighed for, at de reguleringer af bloktilskuddet, der ikke er begrundet i ændringer efter stk. 2, dvs. ændringer, som er begrundet i udviklingen i den kommunale økonomi, helt eller delvis vil kunne fordeles efter beskatningsgrundlag. Det vil kunne være tilfældet for eventuelle ændringer, som er begrundet i en overskridelse af det aftalte udgiftsniveau, jf. ovenfor. Beslutning om en sådan fordeling forudsætter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
