Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kapitalmarkeder § 35
Ifølge § 12 i udstederbekendtgørelsen skal udstedere af gældsbeviser sikre ligebehandling af indehavere af ligestillede gældsbeviser.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger en forpligtelse for udstedere af gældsbeviser med Danmark som hjemland til ligebehandling af indehavere af ligestillede gældsbeviser.
Bestemmelsen viderefører § 12 i udstederbekendtgørelsen. Henset til at bestemmelsen fastsætter en række rettigheder for indehavere af gældsbeviser, foreslås det, at kravene til udsteder i denne henseende fremgår direkte af lovteksten. Bestemmelsen indeholder i modsætning til § 12, stk. 6, i udstederbekendtgørelsen ikke en oplistning af de nærmere betingelser for anvendelsen af elektronisk kommunikation, men henviser derimod til, at udsteder skal overholde kravene i § 92 i selskabsloven herom.
Bestemmelsen gennemfører artikel 18 i gennemsigtighedsdirektivet.
Det foreslås i stk. 1, at en udsteder af gældsbeviser skal sikre ligebehandling af alle indehavere af ligestillede gældsbeviser for så vidt angår rettigheder, der er knyttet til disse beviser.
Forhold, der knytter sig til den enkelte indehavers eller indehaveres situation, kan føre til, at ikke alle indehavere af gældsbeviser er stillet lige. Indehavere af gældsbeviser inden for forskellige trancher kan behandles forskelligt afhængigt af de forskellige tranchers vilkår.
Det foreslås i stk. 2, at udstedere af gældsbeviser omfattet af stk. 1 skal sikre, at alle faciliteter og oplysninger, der er nødvendige, for at indehaverne af gældsbeviserne kan udøve deres rettigheder, er offentligt tilgængelige i hjemlandet.
Ved offentligt tilgængeligt forstås eksempelvis, at oplysningerne er tilgængelige på udsteders hjemmeside eller ved udlevering ved henvendelse til udsteder. For selskaber, der ikke har et dansk registreret hjemsted, men har Danmark som hjemland, kan kravet opfyldes ved, at dokumenterne, hvis ikke disse er tilgængelige på anden vis, kan udleveres ved henvendelse til en repræsentant for selskabet bosiddende i Danmark.
Der foreslås endvidere fastsat en liste over de oplysninger, som udsteder som minimum skal gøre offentligt tilgængelig i hjemlandet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udstederen navnlig skal offentliggøre meddelelser eller give underretning om tid, sted og dagsorden for forsamlinger af indehavere af gældsbeviser, udbetaling af renter, udøvelse af eventuelle konverterings-, ombytnings-, tegnings- eller annulleringsrettigheder og indløsning samt disse indehaveres ret til at deltage heri.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at udstederen navnlig skal stille en fuldmagt til rådighed for enhver, der er berettiget til at stemme på en sådan forsamling, sammen med indkaldelse eller på anmodning efter indkaldelse til en forsamling for indehavere af gældsbeviser.
Fuldmagten kan stilles til rådighed enten ved udsendelse af en fysisk kopi eller ved at gøre fuldmagten tilgængelig på udsteders hjemmeside. Indehaverne af gældsbeviser er imidlertid ikke forpligtigede til at anvende den af selskabet udstedte fuldmagt. Udsteder skal også anerkende en skriftlig og dateret fuldmagt udarbejdet på anden vis end den fuldmagt, som selskabet stiller til rådighed.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at udstederen navnlig skal udpege et pengeinstitut som sin repræsentant, hvorigennem indehaverne af gældsbeviser kan udøve deres finansielle rettigheder.
Dette pengeinstitut vil typisk være udsteders hovedbankforbindelse eller det pengeinstitut, som forestår udbetaling af eventuelle renteydelser på gældsbeviserne. Bestemmelsen indeholder ikke et krav om, at udsteders pengeinstitut skal være hjemmehørende i Danmark. Udsteders valg af pengeinstitut må ikke være til hinder for, at indehavere af gældsbeviser har mulighed for at udøve their rettigheder her i landet.
Det foreslås i stk. 3, at udsteder omfattet af stk. 1 kan beslutte på et obligationsejermøde eller, hvis dette ikke afholdes, på en generalforsamling, at kommunikation med indehavere af gældsbeviser sker elektronisk. § 92 i selskabsloven finder anvendelse på sådan elektronisk kommunikation. Bestemmelsen præciserer, at selskabslovens regler finder anvendelse på en sådan beslutning.
Bestemmelsen giver udstedere mulighed for at anvende elektronisk kommunikation med obligationsejerne i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. Anvendelsen af elektronisk kommunikation forudsætter, at det elektroniske dokument er læsbart og uden bearbejdning kan udskrives i klarskrift. Beslutningen om indførelse af elektronisk kommunikation som en fast ordning i kommunikationen imellem udsteder og obligationsejere træffes, jf. bestemmelsens 1. pkt., på et obligationsejermøde eller, hvis dette ikke afholdes, på en generalforsamling. Det er dermed en mulighed, som obligationsejerne frit kan vælge at indføre, hvis en tilstrækkelig majoritet finder det hensigtsmæssigt.
Det foreslås i stk. 4, at udstedere omfattet af stk. 1, hvor de udstedte gældsbevisers pålydende værdi pr. enhed er mindst 100.000 euro, kan indkalde til en forsamling i et hvilket som helst EU/EØS-land m.v. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udstedere omfattet af stk. 1, hvor gældsbevisernes pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, hvis disse er optaget til handel på et reguleret marked i Den Europæiske Union inden den 31. december 2010.
Årsagen til denne undtagelse til det foreslåede stk. 2 er, at investorer i gældsbeviser af den omfattede størrelse må betragtes som professionelle investorer. Med forslaget gives udstedere af sådanne gældsbeviser mulighed for at afholde møde for indehavere af gældsbeviser på et sted, som kan være til fordel for investorerne frem for i hjemlandet, hvor der potentielt er et begrænset antal af sådanne professionelle investorer.
Overtrædelse af det foreslåede stk. 1 og 2 er strafbelagt, jf. lovforslagets § 247.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse er udstederen, der kan idømmes en bøde, jf. forslaget til § 255, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Den strafbare handling består efter stk. 1 i uretmæssighed forskelsbehandling af indehavere af gældsbeviser i samme situation. Efter stk. 2 består den strafbare handling i, at udstederen ikke sikrer, at alle faciliteter og oplysninger, der er nødvendige for, at indehaverne af gældsbeviserne kan udøve deres rettigheder, er offentligt tilgængelige i hjemlandet.
Overtrædelse kan endvidere bestå i manglende sikring af de i det foreslåede stk. 2 krævede faciliteter og oplysninger.
