VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Handelsministeren bemyndiges til på statens vegne at indskyde en ansvarlig lånekapital på 108 mill. kr. i Det Danske Stålvalseværk A/S samt at garantere for et lån til selskabet på op til 105 mill. kr. eller modværdien heraf i udenlandsk valuta fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og til at give tilsagn om garanti for lån på i alt op til 108 mill. kr. eller modværdien heraf i udenlandsk valuta til rationaliseringsinvestering i virksomheden.
Handelsministeren fastsætter efter aftale med finansministeren de nærmere vilkår for ydelsen af kapitalindskud og garantier.
Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1978.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
MARGRETHE R.
--------------
Ivar Nørgaard.
Officielle noter
Ingen