Lov om investeringsforeninger m.v. § 229

Til nr. 1 (EU-note)

Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 32. Det nye UCITS-direktiv ophæver en række tidligere direktiver, hvorfor to af disse samtidig udgår af EU-noten.

Til nr. 2 (§ 5, stk. 1, nr. 5)

Forslaget justerer definitionen i nr. 5, der definerer administrationsselskab. Det er UCITS-direktivets betegnelse for selskaber, hvis almindelige virksomhed er administration af UCITS. Udover denne virksomhed kan administrationsselskabet få tilladelse til accessoriske tjenesteydelser som fx individuel porteføljepleje.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra b. Et investeringsforvaltningsselskab er også et administrationsselskab i direktivets forstand. Når lovforslaget fastsætter regler for administrationsselskaber fx i forbindelse de aftaler, som en investeringsforening og dens depotselskab skal indgå med administrationsselskabet i forbindelse med grænseoverskridende administration, jf. § 15, stk. 1, nr. 6, omfatter disse regler ikke investeringsforvaltningsselskaber.

Til nr. 3 (§ 5, stk. 1)

Der foreslås indsat en definition af UCITS i lov om finansiel virksomhed, fordi begrebet bliver anvendt i en række bestemmelser i forslaget. En væsentlig baggrund for lovforslaget er at give investeringsforvaltningsselskaber adgang til at administrere investeringsinstitutter, UCITS, der er harmoniseret i direktiv 2009/65/EF af 13. april 2009 (UCITS-direktivet) fra deres adresse i Danmark eller en filial i et andet medlemsland. På samme måde får administrationsselskaber fra et andet medlemsland i Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, adgang til at administrere danske UCITS, det vil sige investeringsforeninger, enten som grænseoverskridende tjenesteydelse eller fra en filial i Danmark. Forslaget omfatter ikke administration af specialforeninger og hedgeforeninger m.fl. En UCITS defineres, fordi der er tale om den almindeligt anvendte betegnelse for EU-investeringsinstitutter, der er harmoniseret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

Det foreslås, at definere UCITS i § 5, stk. 1, i et nyt nr. 26, i lov om finansiel virksomhed. UCITS er en forkortelse af den engelske betegnelse Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities for et investeringsinstitut, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet), og som i medfør at artikel 1, stk. 3, kan oprettes

a) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af administrationsselskaber,

b) som »trusts« (unit trusts) eller

c) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (I Danmark: Investeringsforeninger).

Ifølge UCITS-direktivet artikel 27, 2. afsnit, fastsætter medlemsstaterne hvilken juridisk form, et investeringsselskab skal have. I Danmark har UCITS været investeringsforeninger, siden det første UCITS-direktiv (Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)) blev gennemført.

UCITS er en del af de af UCITS-direktivet omfattede investeringsinstitutter. De i nr. 26, litra c nævnte investeringsselskaber, der også omfatter de danske investeringsforeninger, er karakteriserede ved, at de administrer sig selv, fx ved at have en bestyrelse. For de danske investeringsforeningers vedkommende er der tale om, at de altid har en bestyrelse valgt af generalforsamlingen. I enkelte investeringsforeninger har bestyrelsen ansat en direktør, mens bestyrelsen i de fleste tilfælde har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, hvis direktør skal følge bestyrelsens retningslinjer og anvisninger og i øvrigt rapportere til denne.

UCITS-direktivets betegnelse »investeringsselskab« og »investeringsfond« må ikke forveksles med danske selskaber og danske investeringsselskaber henholdsvis fonde. Som det fremgår, er direktivets »investeringsselskab« en betegnelse for de juridiske former, som medlemsstaterne fastsætter for denne type investeringsinstitutter (UCITS). Selvom danske investeringsforeninger i UCITS-direktivets forstand er investeringsselskaber, må de ikke kalde sig investeringsselskaber, og de skal etableres som foreninger. De har eneret og pligt til at bruge »investeringsforening« i deres navn. Danske selskaber, der foretager investeringer og derfor kalder sig »investeringsselskab«, kan på den anden side heller ikke få tilladelse som investeringsforening.

Til nr. 4 (§ 10, stk. 3 og 4)

Det foreslås at ophæve § 10, stk. 3 og 4, i den gældende lov samt indsætte et nyt stk. 3. Lovforslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskaber får mulighed for at udføre skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, til lov om finansiel virksomhed, for selskaber i den koncern, som investeringsforvaltningsselskabet indgår i.

Forslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskabet fremover kan udføre porteføljepleje med koncernselskabers egenbeholdning og give investeringsrådgivning til koncernselskaber. Investeringsforvaltningsselskabet kan således også udføre skønsmæssig porteføljepleje eller investeringsrådgivning med de værdipapirbeholdninger, der ligger til grund for pengeinstitutternes pensionspuljer. Med forslaget bliver det også muligt for et pengeinstitut, der er i koncern med et investeringsforvaltningsselskab, at samle alle kapitalforvaltningsaktiviteter i investeringsforvaltningsselskabet. Denne form for organisering af kapitalforvaltningsaktiviteterne er kendt fra andre lande.

Ligesom der er interessekonflikter, hvis et investeringsforvaltningsselskab både administrerer foreninger og udfører skønsmæssig porteføljepleje, vil der også kunne opstå interessekonflikter, når investeringsforvaltningsselskabet også skal udføre porteføljepleje for koncernselskaber. §§ 70, 71 og 101 i lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser om interessekonflikter. Investeringsforvaltningsselskabernes bestyrelse og direktion skal således tage højde for de interessekonflikter, som følger af, at selskabet kan udføre skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning.

Forslaget til stk. 3 er endvidere en konsekvens af, at administrationsselskaber, der har hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, med lovforslaget får adgang til at administrere investeringsforeninger. Forslaget ændrer ikke investeringsforvaltningsselskabers eneret til at administrere specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger. Administrationsselskabers og investeringsforvaltningsselskabers eneret skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 16 og § 32, stk. 4. Ifølge forslaget til § 32, stk. 4, kan en forenings bestyrelse kun delegere den daglige ledelse (herunder administration) til et investeringsforvaltningsselskab og et administrationsselskab, hvis der er tale om en investeringsforening. Finanstilsynet kan i medfør af lovforslagets § 16 alene godkende delegation til investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber.

Til nr. 5 (§ 28)

Med forslaget præciseres det i § 28 i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselskaber kan eje datterselskaber, der er administrationsselskaber. Forslaget medfører, at et investeringsforvaltningsselskab vil kunne eje et tilsvarende selskab i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Til nr. 6-9 (§§ 30 og 31)

Forslagene i nr. 5-8 er en konsekvens af, at administrationsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, får adgang til at administrere UCITS herunder investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet. Administrationsselskaber har hidtil haft adgang til at administrere deres egne UCITS her i landet og til at markedsføre andele i investeringsinstitutter fra en filial eller som grænseoverskridende tjenesteydelse. Fremover får de også mulighed for at administrere investeringsforeninger efter bestyrelsens delegation af den daglige ledelse og andre UCITS enten fra en filial efter forslagets nr. 5, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 16 og 17 eller som grænseoverskridende tjenesteydelse, jf. forslagets nr. 8, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 16 og 18.

Når et administrationsselskab ønsker at tilbyde administration fra en filial her i landet, modtager Finanstilsynet ifølge forslagets nr. 6 fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet og en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i hvilke UCITS, selskabet har tilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer. Tilsvarende krav gælder ifølge forslagets nr. 7, når et administrationsselskab administrerer UCITS som grænseoverskridende tjenesteydelse fra deres hjemland.

Når et administrationsselskab administrerer en UCITS, der har tilladelse i en anden EU-medlemsstat, på tværs af grænser ved oprettelse af en filial eller som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, skal selskabet i medfør af UCITS-direktivets artikel 19, stk. 1, overholde administrationsselskabets hjemlands regler om administrationsselskabers organisering, delegation, risikostyring, tilsynsregler, tilsyn og procedurer m.v. svarende til §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed, herunder reglerne om rapportering. Disse regler må ikke være strengere, end de regler der gælder for administrationsselskaber, som udelukkende udøver deres virksomhed i deres hjemland. Det er hjemlandets myndigheder, der har ansvaret for at føre tilsyn med selskabet, bortset fra reglerne om god skik m.v. For så vidt angår den administrerede UCITS, skal administrationen af denne ifølge artikel 19, stk. 3, følge de regler, der gælder i den pågældende UCITS hjemland, det vil sige den medlemsstat, hvor den har fået tilladelse. Det er dette lands myndigheder, der fører tilsyn.

Administrationsselskaber kan også udføre dele af de administrative opgaver for en UCITS.

Investeringsforeninger er selvadministrerende UCITS, fordi de har en bestyrelse, der har den overordnede ledelse af foreningens virksomhed. Det er således foreningens bestyrelse, der beslutter, om foreningen skal have en direktør og ansatte, eller beslutter at delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskaber og som fastsætter rammerne for afdelingernes investeringer, og som direktionen eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal rapportere til. Den administration, som et udenlandsk administrationsselskab kan udføre, er delegeret til administrationsselskabet af investeringsforeningens bestyrelse. Det er derfor foreslået i nr. 5 og 8, at administrationsselskaber kan administrere investeringsforeninger, herunder UCITS efter bestyrelsens delegation.

Til nr. 10 (§§ 39 a og 39 b)

Det foreslås at indsætte to nye overskrifter i kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed og to nye bestemmelser om investeringsforvaltningsselskabers administration af UCITS med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Forslaget supplerer de gældende regler, der er fastsat i §§ 38 og 39 i lov om finansiel virksomhed om finansielle virksomheders grænseoverskridende aktiviteter.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 5-8 hvoraf det fremgår, at det er hjemlandets myndigheder, det vil for investeringsforvaltningsselskabers vedkommende sige Finanstilsynet, der fører tilsyn med administrationsselskabet, og de danske regler, der gælder. Investeringsforvaltningsselskabet skal derfor følge reglerne i lov om finansiel virksomhed om organisering, delegation, risikostyring, tilsynsregler, tilsyn og procedurer m.v. svarende til lovens §§ 70 og 71, herunder reglerne om rapportering. Disse regler må ikke være strengere, end de regler der gælder for investeringsselskaber, som udelukkende udøver deres virksomhed i Danmark. Det er lovgivningen og tilsynet i en UCITS hjemland, der regulerer og fører tilsyn med den.

§ 39 a

Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 16-19, artikel 20, stk. 4, og artikel 108, stk. 1, for investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at administrere UCITS, der ikke har hjemsted i Danmark.

Investeringsforvaltningsselskabet skal i medfør af forslagets stk. 1 sende de oplysninger til Finanstilsynet, der fremgår af § 38 i lov om finansiel virksomhed (landet, hvori filialen ønskes etableret, en beskrivelse af filialens virksomhed og organisation og de planlagte aktiviteter, filialens adresse og navnene på filialens ledelse samt oplysninger om en investorgarantiordning) eller § 39 (landet, hvor den grænseoverskridende aktivitet ønskes udført, en plan for hvilke tjenesteydelser, selskabet ønsker at udføre samt oplysninger om relevante garantiordninger). Når selskabet ønsker at administrere UCITS, skal det tillige sende en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet videresender de nævnte oplysninger og dokumenter til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal Finanstilsynet tillige sende en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i hvilke UCITS, selskabet har tilladelse til at administrere.

I stk. 2, der gennemfører artikel 19, stk. 1, i UCITS-direktivet, foreslås det, at et investeringsforvaltningsselskab, som administrerer udenlandske UCITS som nævnt i stk. 1, skal overholde lovens regler om investeringsforvaltningsselskabers virksomhed, herunder §§ 70 og 71 om organisation, procedurer for risikostyring og intern rapportering samt §§ 102-105 om delegation. Forslaget svarer til det, som investeringsforvaltningsselskaber skal overholde, når de administrerer investeringsforeninger og andre foreninger under tilsyn.

Finanstilsynet kan efter lovforslagets § 35, stk. 5, og § 44, stk. 3, samt § 70, stk. 5, og § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed udstede en bekendtgørelse, der omfatter administration af danske foreninger, der har en direktør og ansatte, eller hvis bestyrelse har delegeret den daglige ledelse, samt omfatter investeringsforvaltningsselskabers administration af udenlandske UCITS.

Det foreslåede stk. 3, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 19, stk. 3, fastsætter, at det er hjemlandets regler for etablering og drift af en UCITS, der gælder for den administrerede UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet skal ved administrationen overholde de regler, som en UCITS hjemland har fastsat om dens oprettelse og drift, herunder de regler, der gælder for:

1. etablering og godkendelse af UCITS,

2. emission og indløsning af andele og aktier,

3. investeringspolitik og investeringsgrænser, herunder beregningen af samlet risikoeksponering og gearing,

4. begrænsninger vedrørende låntagning, långivning og handel uden dækning,

5. værdiansættelse af en UCITS’ aktiver og dens regnskabsføring,

6. beregning af emissions- eller indløsningskursen, og fejl i beregningen af den indre værdi samt erstatning til investorer i denne forbindelse,

7. udlodning eller geninvestering af udbytte,

8. krav om indberetninger og offentliggørelse, herunder af prospektet, den centrale investorinformation og periodiske indberetninger, som den pågældende UCITS skal overholde,

9. foranstaltninger vedrørende markedsføring,

10. forhold til deltagere,

11. fusion og omstrukturering af en UCITS,

12. en UCITS’ opløsning og likvidation,

13. et eventuelt deltagerregisters indhold og form,

14. gebyrer for godkendelse og tilsyn med en UCITS og

15. udøvelse af deltagernes stemmeret og andre deltagerrettigheder i medfør af nr. 1-13.

Forslaget medfører, at et investeringsforvaltningsselskab, der udover investeringsforeninger og andre danske foreninger administrerer udenlandske UCITS som nævnt i stk. 1, skal sørge for at overholde det enkelte lands regulering. Selvom UCITS-direktivet i vidt omfang regulerer UCITS’ etablering og drift, er der forskelle fra land til land.

Ifølge forslagets stk. 4, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 19, stk. 4, fastslås det, at investeringsforvaltningsselskabet skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i investeringsinstituttets fondsbestemmelser eller vedtægter, og i prospektet. Dokumenterne skal være i overensstemmelse med de i hjemlandet fastsatte regler, jf. stk. 3.

Det fremgår af det foreslåede stk. 5, at det er de kompetente myndigheder i en UCITS’ hjemland, der har ansvaret for at føre tilsyn med, at stk. 3 og 4 overholdes. Det er således ikke Finanstilsynet, der fører tilsyn med, om de af et investeringsforvaltningsselskab administrerede udenlandske UCITS overholder de af hjemlandet fastsatte regler om fx overholdelse af placeringsgrænser, optagelse af lån m.v. Derimod fører Finanstilsynet tilsyn med den administration, som investeringsforvaltningsselskabet udfører. Imidlertid kan der blive tale om, at Finanstilsynet på baggrund af tilsynssamarbejde, jf. forslagets nr. 34 om indførelsen af §§ 346 a-346 c, efter aftale med tilsynsmyndigheden i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medvirker ved tilsynet med den pågældende UCITS. Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 34.

Forslaget til stk. 6, hvorefter investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse skal træffe beslutning om og er ansvarlig for at vedtage og gennemføre de foranstaltninger og organisatoriske beslutninger, der er nødvendige for, at investeringsforvaltningsselskabet kan overholde reglerne for oprettelse og drift af udenlandske UCITS, og de forpligtelser der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i vedtægterne, samt de forpligtelser der er fastsat i prospektet. Bestemmelsen svarer til dels til, at det er investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, der har ansvaret for at stille de administrative rammer til rådighed for investeringsforeninger m.v.

Stk. 7 fastslår, at det er Finanstilsynet, der har ansvaret for at føre tilsyn med, at investeringsforvaltningsselskabets foranstaltninger og organisering er tilstrækkelige, således at investeringsforvaltningsselskabet er i stand til at overholde de forpligtelser og regler, der vedrører oprettelse og drift af de investeringsinstitutter, det administrerer. Denne bestemmelse er et supplement til § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af loven. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at indsætte reglerne om hvilket tilsyn, der har ansvaret for at føre tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet, i forslagets stk. 7.

Forslaget til stk. 8 gennemfører UCITS-direktivets artikel 33, stk. 6. Herefter skal et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en udenlandsk UCITS, indgå en skriftlig aftale med depotselskabet om den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine pligter. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det tilsvarende krav i forslagets nr. 29, hvor der foreslås et nyt § 106, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter depotselskaber for investeringsforeninger, der bliver administreret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal indgå en aftale med administrationsselskabet. Endvidere fremgår det af forslagets nr. 29, at Finanstilsynet få hjemmel til at udstede nærmere regler om indholdet af den nævnte aftale.

§ 39 b

Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører UCITS-direktivets artikel 20, stk. 1. Det foreslås i stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt at administrere en UCITS, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union, eller i et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal sende den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i § 39 a, stk. 8, og i artikel 23, stk. 5, eller artikel 33, stk. 5, i UCITS-direktivet, samt oplysninger om delegation af opgaver inden for investeringsforvaltning og administration som nævnt i bilag II til UCITS-direktivet, til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS hjemland. Der er tale om oplysninger, som investeringsforvaltningsselskabet skal sende udover de i forslagets § 39 a, stk. 1, nævnte oplysninger. Hvis investeringsforvaltningsselskabet selv vil etablere en ny UCITS, skal investeringsforvaltningsselskabet søge tilladelse efter de regler, der gælder herom i det pågældende land.

Forslaget til stk. 2 medfører, at et investeringsforvaltningsselskab ikke skal indsende de i stk. 1 nævnte oplysninger, hvis det allerede administrerer andre investeringsinstitutter af samme type i investeringsinstituttets hjemland. I disse tilfælde er henvisning til den dokumentation, der allerede er sendt til de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland, tilstrækkelig.

Ifølge forslagets stk. 3 skal investeringsforvaltningsselskabet underrette de kompetente myndigheder i den administrerede UCITS hjemland om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i den dokumentation, som investeringsforvaltningsselskabet har indsendt efter stk. 1.

Endelig foreslås det at indsætte en ny overskrift efter den foreslåede § 39 b i lov om finansiel virksomhed. Overskriften indsættes, fordi overskriften til § 39 a er misvisende i forhold til § 40, da § 40 vedrører finansielle virksomheders dattervirksomheder i udlandet.

Til nr. 11 (§ 43)

I Danmark er det ikke alle investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der selv varetager rådgivning og salg af andele. I langt de fleste tilfælde formidles andelene til købere via andre finansielle virksomheder, typisk pengeinstitutter. Disse formidlere er ikke omfattet af lov om investeringsforeninger mv., men har kontakten med de detailinvestorer, der aftager andelene i investeringsforeningerne. Det er derfor nødvendigt at sikre, at pligten til at udlevere den centrale investorinformation også påhviler disse virksomheder.

Bestemmelsen er en parallel til den foreslåede § 84, stk. 2, i forslag til lov om investeringsforeninger mv. Som følge af UCITS IV-direktivet skal investeringsforeninger udarbejde og udlevere et dokument med central investorinformation til alle detailinvestorer. Denne pligt er i lovforslaget også udstrakt til at gælde for hedgeforeninger og specialforeninger.

Den foreslåede hjemmel vil blandt andet blive benyttet til at fastslå, at pligten til at udarbejde den centrale investorinformation påhviler selve foreningen uanset type, og at de nærmere krav hertil, vil blive reguleret med hjemmel i det foreslåede § 84, stk. 2, i forslag til lov om investeringsforeninger mv.

Bekendtgørelsen, der vil blive udstedt i medfør af § 43, stk. 4, vil alene pålægge finansielle virksomheder at udlevere den centrale investorinformation til detailinvestorer.

Samspillet mellem den foreslåede § 84, stk. 2, i forslag til lov om investeringsforeninger mv. og forslaget til § 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed sikrer, at en detailinvestor altid vil modtage den centrale investorinformation uanset hvilken type forening, der handles andele i og hvilken form for finansiel virksomhed, der har kontakten med detailinvestoren.

Til nr. 12 (§ 52)

Forslaget udvider området for § 52 i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 25, stk. 2, og 35, stk. 2, for så vidt angår investeringsforeninger, til også at omfatte hedgeforeninger og professionelle foreninger. Depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger skal som depotselskab handle uafhængigt og udelukkende handle i foreningens interesse.

Til nr. 13 (§ 54, stk. 1)

Forslaget medfører, at investorbeskyttelsen i § 54, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der henviser til § 72, også omfatter udenlandske UCITS, der får udført porteføljepleje af et investeringsforvaltningsselskab.

Til nr. 14 (§ 54, stk. 2)

Forslaget medfører, at investorbeskyttelsen for kunder, som investeringsforvaltningsselskabet udfører skønsmæssig porteføljepleje for, udvides som konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber får mulighed for at administrere udenlandske UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet skal derfor også på forhånd aftale med sin porteføljeplejekunde, at andele i en udenlandsk UCITS, som selskabet administrerer, må indgå i porteføljen. Det svarer til, hvad der gælder for andele i foreninger.

Til nr. 15 (§ 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, § 162, stk. 1, nr. 8, litra a, § 343 a, stk. 2, nr. 2, og bilag 5, nr. 3)

Som følge af at lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. ophæves og erstattes af lov om investeringsforeninger m.v., konsekvensændres henvisningen til loven i § 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, § 162, stk. 1, nr. 8, litra a, § 343 a, stk. 2, nr. 2, og bilag 5, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 16 (§ 99, stk. 2)

Lovforslaget ændrer § 99, stk. 2, således, at bestyrelsen eller direktionen i et investeringsforvaltningsselskab kan give tilladelse til, at en direktør eller andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer i datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber. De koncernforbundne selskaber skal også være investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Forslaget gør det muligt for et investeringsforvaltningsselskab at lade medlemmer af direktionen eller andre ledende medarbejdere være medlem af bestyrelsen i datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber af investeringsforvaltningsselskabet. Hidtil har investeringsforvaltningsselskaber ikke haft datterselskaber, selvom de kunne have haft datterselskaber, der er investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 28 i lov om finansiel virksomhed. Denne bestemmelse foreslås i nr. 4 ændret således, at et investeringsforvaltningsselskab også kan have et administrationsselskab som datterselskab.

Til nr. 17 (§ 100)

Den nye affattelse af § 100 er en delvis videreførelse af den gældende § 100 i lov om finansiel virksomhed. Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at investeringsforvaltningsselskabet er i stand til og rent faktisk varetager interesserne for investorerne i de administrerede foreninger og udenlandske UCITS på en fuldt forsvarlig måde. Investeringsforvaltningsselskabet skal være i stand til at forestå den daglige drift af de foreninger og udenlandske UCITS, som det administrerer, og selskabet skal altid være i stand til at træffe investeringsbeslutninger, medmindre foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, når der er tale om en udenlandsk UCITS, har indgået aftale om porteføljepleje, jf. nedenfor.

Den ændrede affattelse af bestemmelsen medfører, at den kommer til at omfatte udenlandske UCITS, der administreres i Danmark. Endvidere foreslås det som en konsekvens af, at investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger får adgang til at indgå aftaler om porteføljepleje, at et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkelig kvalificeret bemanding, der gør det i stand til at vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en forenings bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende foreningens eller en udenlandsk UCITS formue. Forslaget medfører således, at investeringsforvaltningsselskabet skal kunne foretage en kvalificeret vurdering af de investeringer, en forening eller UCITS har foretaget og de resultater, den har opnået. Selvom en UCITS eller en forening har indgået en aftale om porteføljepleje, skal investeringsforvaltningsselskabet vurdere, om investeringerne er i overensstemmelse de retningslinjer, som selskabets henholdsvis foreningens bestyrelse har fastsat. Investeringsforvaltningsselskabet skal også kunne vurdere, om de opnåede resultater er i overensstemmelse med markedsudviklingen. Hvis der ikke er indgået aftaler om porteføljepleje, skal selskabet være i stand til at vurdere den rådgivning, som selskabet modtager, og til at træffe investeringsbeslutninger på et kvalificeret grundlag vedrørende midlerne tilhørende de foreninger og udenlandske UCITS, som det administrerer.

Endvidere skal selskabets bemanding i øvrigt kunne vurdere varetagelsen af delegerede opgaver. Såfremt enkelte af investeringsforvaltningsselskabets opgaver delegeres til en anden virksomhed, indebærer bestemmelsen, at investeringsforvaltningsselskabet skal have en sådan bemanding, ekspertise og kapacitet, at selskabet er i stand til at kontrollere, at opgaverne varetages korrekt og efter aftalen.

Til nr. 18 (§ 101, stk. 1)

Forslaget, der gennemfører UCITS-direktivets artikel 25, stk. 2, medfører, at udenlandske UCITS bliver beskyttet af kravet i § 101, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed om, at investeringsforvaltningsselskabet ved administration af foreninger og nu også UCITS skal handle uafhængigt og udelukkende i den administrerede UCITS eller forenings interesse.

Til nr. 19 (§ 101, stk. 2)

Forslaget medfører, at udenlandske UCITS bliver omfattet af § 101, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber i den daglige ledelse skal varetage interesserne for de foreninger og nu også UCITS, de administrerer, bedst muligt.

Til nr. 20 (§ 101, stk. 3)

Forslaget til den ændrede affattelse af § 101, stk. 3, gennemfører UCITS-direktivets artikel 14, stk. 1, litra d. Det medfører, at investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse ligesom foreningers bestyrelse får pligt til at fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter, at § 100, stk. 3, kommer til at svare til § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, med de ændringer der følger af, at et investeringsforvaltningsselskab kan administrere foreninger og udenlandske UCITS, og at udenlandske UCITS bliver omfattet af et investeringsforvaltningsselskabs generelle beskyttelse mod interessekonflikter.

Forslaget indeholder et krav om, at bestyrelsen skal fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter samt de overordnede krav til de organisatoriske forholdsregler, som investeringsforvaltningsselskaber skal iværksætte for at imødegå og minimere interessekonflikter.

De i nr. 1 nævnte interessekonflikter mellem de forskellige administrerede enheder kan fx opstå ved allokering af delvist udførte ordrer eller ensartede handler gennemført til forskellige kurser, når flere administrerede enheder og selskabets andre kunder investerer i den samme type instrumenter. Endvidere er der interessekonflikter mellem en udenlandsk UCITS eller en forening og dens aftalepartnere, såsom investeringsforvaltningsselskabet, et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab, der giver investeringsrådgivning eller formidler foreningens eller en UCITS’ andele. Der kan også være interessekonflikter i forhold til en UCITS’ eller forenings depotselskab, særligt når depotselskabet udfører andre opgaver for de pågældende.

Jo mere en UCITS eller forening skal betale efter aftalen med en samarbejdspartner, jo mindre bliver afkastet til deres deltagere eller medlemmer som udgangspunkt. Det er derfor vigtigt, at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion har fokus på, at de beløb, som en UCITS eller forening betaler sine samarbejdspartnere for de leverede ydelser (vederlag for opbevaring af finansielle instrumenter, investeringsrådgivning, handel med finansielle instrumenter samt markedsføring, salg til og rådgivning af potentielle medlemmer eller deltagere), svarer til det, som tilsvarende virksomheder betaler for ydelserne. Da de enkelte medlemmer og deltagere ikke kan kontrollere de investeringer, som en UCITS eller forening foretager, er det vigtigt, at foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets ledelse varetager deres interesser, sådan at de bliver korrekt behandlet. Der er særlige risici forbundet med aftaler med selskaber, der indgår i koncern med investeringsforvaltningsselskabet, fordi investeringsforvaltningsselskabets ledelse og medarbejdere har en loyalitetsforpligtelse samtidig med, at de skal varetage foreningers og UCITS interesser, når de indgår aftaler eller medvirker ved indgåelse af aftaler.

Efter forslagets nr. 2 og 3 skal bestyrelsen sørge for, at investeringsforvaltningsselskabet identificerer (påviser) interessekonflikter, som vil kunne skade foreningens medlemmer eller en UCITS deltagere og begrænser interessekonflikterne mest muligt.

Er der risiko for, at nogen af de administrerede enheders eller kunders interesser skades, skal selskabet ifølge nr. 4 i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, forening eller kunde om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale, eller når interessekonflikten senere er konstateret. Investeringsforvaltningsselskabet skal ved forebyggelse af interessekonflikter tage hensyn til markedets integritet og overholde forbud mod insiderhandel og kursmanipulation.

Til nr. 21 (§ 101, stk. 4)

Forslaget ændrer § 101, stk. 4, således, at udenlandske UCITS bliver omfattet af bestemmelsen om, at et investeringsforvaltningsselskab skal opretholde en klar adskillelse mellem udførelsen af den individuelle porteføljepleje for kunder og varetagelsen af administration af foreninger og nu også UCITS. Denne adskillelse skal forebygge interessekonflikter og kan etableres ved hjælp af forretningsgange og hensigtsmæssige arbejdsrutiner. Stk. 4 får særlig betydning på grund af forslagets nr. 3, der ophæver forbuddet mod, at et investeringsforvaltningsselskab udfører skønsmæssig porteføljepleje med midler, der tilhører selskaber, det indgår i koncern med. Bestemmelsen omfatter også investeringsforvaltningsselskaber, der udfører porteføljepleje for selskaber, det indgår i koncern med. Der kan være særlige interessekonflikter, hvis investeringsforvaltningsselskabets ledelse og medarbejdere ønsker at tilgodese selskabets moderselskab og andre selskaber i koncernen. Der vil således være behov for, at selskabets ledelse tager højde for denne situation.

Til nr. 22 (§ 101, stk. 5)

Efter det foreslåede stk. 5 kan Finanstilsynet fastsætte regler om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet skal påvise og imødegå interessekonflikter. Med hensyn til interessekonflikter henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 101, stk. 3, i forslagets nr. 20. Hidtil har Finanstilsynet ikke fastsat bestemmelser om imødegåelse af interessekonflikter, men det er et område, Finanstilsynet har fokus på. Der er indbyggede interessekonflikter i den måde, som de fleste foreninger driver virksomhed på, fordi foreningernes andele, uanset at foreningerne er selvstændige juridiske personer, opfattes som et bankprodukt. Finanstilsynet kan anvende bestemmelser om identifikation (påvisning), forebyggelse, håndtering og afsløring af interessekonflikter i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab. Det er sædvanligt, at det er depotselskabet eller andre pengeinstitutter, der er medejere af investeringsforvaltningsselskabet og eventuelt det fondsmæglerselskab, der rådgiver foreningen om investeringer. På grund af det tætte samarbejde, er der interessekonflikter. Foreningerne og UCITS skal naturligvis betale for de ydelser, de får, efter de aftaler de indgår, men de bør ikke betale mere, end andre institutionelle investorer og udstedere af samme størrelse betaler. Som et andet eksempel kan nævnes, at foreninger skal investere til gavn for foreningen og dens investorer og ikke for at hjælpe en samarbejdspartner med at placere en emission. Det bemærkes, at EU-Kommissionen også har fokus på interessekonflikter i sit udkast til grønbog om Corporate Governance in financial institutions and remuneration policies.

Til nr. 23 (Overskrift til §§ 102-105)

Forslaget til ny overskrift til §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed er en følge af den nye affattelse af §§ 102-105, jf. forslagets nr. 24 og bemærkningerne hertil. Overskriften understreger, at §§ 102-105 fremover kun gælder for udenlandske UCITS.

Til nr. 24 (§§ 102-105)

De foreslåede regler om delegation af opgaver, der vedrører administration af udenlandske UCITS, er til dels en videreførelse af de gældende §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed. Reglerne for foreningers delegation af opgaver, der stort set svarer til de foreslåede regler i §§ 102-105, fremgår af §§ 33 og 45-47 i forslaget til lov om investeringsforeninger m.v. De foreslåede §§ 102-105 gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13.

§ 102

De foreslåede stk. 1, 2, og 4 viderefører til dels § 102 i lov om finansiel virksomhed og gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra c og e. I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og i §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed er der identiske bestemmelser om delegation alt efter, om det er foreningen eller investeringsforvaltningsselskabet, der delegerer opgaver. Delegationen skal dog altid besluttes af foreningens bestyrelse.

Forslaget til § 102 omfatter kun et investeringsforvaltningsselskabs delegation af opgaver, der vedrører udenlandske UCITS, idet reglerne om delegation af opgaver vedrørende foreninger alene fremgår af forslaget til lov om investeringsforeninger m.v.

UCITS-direktivet giver på visse nærmere angivne betingelser medlemslandene adgang til at tillade, at investeringsforvaltningsselskaber delegerer udførelsen af opgaver til tredjemand med henblik på at opnå en mere effektiv drift.

Begrundelsen for reglerne om delegation er, at det skal sikres, at den regulering af og tilsyn med UCITS, som er indført på EU-niveau, ikke omgås ved, at investeringsforvaltningsselskaber og UCITS uden kontrol kan uddelegere de opgaver, der påhviler dem, til tredjemænd, der ikke er undergivet tilsvarende regler eller tilsyn.

Forslaget ændrer de gældende regler på en række områder. For det første omfatter reglerne ikke som hidtil danske foreningers delegation, men alene delegation vedrørende udenlandske UCITS, som investeringsforvaltningsselskaber får adgang til at administrere på tværs af grænserne i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle område. Det er meget almindeligt, at UCITS ikke er juridiske personer, men svarer til danske bankers pensionspuljer. Efter UCITS-direktivet er det administrationsselskabets hjemlands regler om delegation, der gælder, hvis hjemlandet tillader delegation, jf. artikel 13, stk. 1. UCITS-direktivet fastsætter således ikke en pligt for medlemslandene til at tillade delegation. Bestemmelsen fastslår udtrykkeligt, at hvis delegation tillades, skal den gøre selskabets virksomhed mere effektiv, jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 3.

For det andet giver lovforslaget som noget nyt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse adgang til at indgå aftale om porteføljepleje af en UCITS formue. Selskabet må i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra e, ikke indgå aftale med depotselskabet eller andre selskaber, hvis interesser kan være i strid med investeringsforvaltningsselskabets eller deltagernes interesser. Forslagets bestemmelser om delegation svarer stort set til de regler, der forslås for investeringsforeninger m.v.

Det har været praksis, at foreninger og investeringsforvaltningsselskaber delegerer nogle af deres opgaver til andre. Det har typisk drejet sig om markedsføring af andele i foreningerne, visse funktioner i forbindelse med it, visse opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen samt opgaver af teknisk/administrativ karakter, men der har ikke været hjemmel til at delegere investeringsbeslutninger bortset fra i meget begrænsede tilfælde.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse dels skal træffe beslutning om, hvilke opgaver selskabet vil delegere, dels fastsætte rammerne for, hvilke aftaler om delegation af opgaver, selskabet bør indgå. Forslaget er en konsekvens af, at det er bestyrelsen, der har ansvaret for, at en udenlandsk UCITS administreres effektivt og økonomisk.

Bestyrelsen skal i det enkelte tilfælde træffe beslutning om delegation af porteføljepleje eller aftaler om investeringsrådgivning, fordi de sammen med markedsføring er de væsentligste aktiviteter, og vederlaget herfor udgør de største omkostninger, en detailforening har. Det samme må antages at gælde for andre UCITS end investeringsforeninger. Det er almindeligt, at en UCITS betaler et markedsføringsvederlag eller beholdningsprovision til de værdipapirhandlere, der sælger andele til deres kunder. Der kan være tale om en lang række aftaler af denne art, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen skal skrive under på den enkelte aftale. Imidlertid skal bestyrelsen tage stilling til de generelle vilkår (standardvilkårene) i sådanne aftaler såsom det vederlag, investeringsforvaltningsselskabet og dermed den administrerede UCITS skal betale og de ydelser, som værdipapirhandlerne skal præstere for vederlaget.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen ikke kan delegere beslutninger om investering af en UCITS midler eller andre kerneopgaver til tredjemand. Som noget nyt foreslås det dog, at bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med virksomheder, der opfylder betingelserne i forslaget til § 103, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med investeringsforvaltningsselskabets eller den pågældende UCITS og dermed deltagernes interesser. Det sidste krav gennemfører UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra e. De selskaber, hvis interesser kan være i strid med foreningens, er som udgangspunkt alle selskaber, som foreningen samarbejder med. En investeringsrådgiver, der ikke indgår i koncern med depotselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet vil umiddelbart ikke blive anset for at tilhøre denne kategori. Årsagen hertil er, at investeringsforvaltningsselskabet til enhver tid kan vælge en anden samarbejdspartner, fordi investeringsforvaltningsselskabet ikke har andre samarbejdsrelationer med den pågældende virksomhed, og at investeringsforvaltningsselskabets direktør og medarbejdere ikke har en loyalitetspligt i forhold til samarbejdspartneren.

De selskaber, hvis interesser kan være i strid med investeringsforvaltningsselskabets og den pågældende UCITS’ interesser, omfatter de samme selskaber, som er omfattet af værnsreglerne i § 98 i lov om finansiel virksomhed. Det vil udover depotselskabet sige selskaber, som investeringsforvaltningsselskabet har en væsentlig aftale med samt selskaber, der indgår i koncern med depotselskabet og de nævnte selskaber.

Når et investeringsforvaltningsselskab indgår aftale om porteføljepleje, skal det erstatte de hidtidige investeringsbeslutninger med efterfølgende opfølgning og kontrol af de foretagne investeringer. Hvis investeringsforvaltningsselskabet ikke har indgået en aftale om porteføljepleje, skal alle investeringsbeslutninger træffes af direktionen eller af de medarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutningerne skal træffes inden for de retningslinjer, som er udstedt af selskabets bestyrelse.

Endvidere foreslås det i stk. 2, at en forening heller ikke må delegere udførelsen af andre kerneopgaver til tredjemand. Det foreslås i stk. 7, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om hvilke opgaver, der er kerneopgaver.

Det foreslåede stk. 3 fastslår i overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, at en beslutning om at delegere opgaver til tredjemand skal medføre en mere effektiv drift af selskabets og den pågældende UCITS virksomhed. Det indebærer, at delegationen skal effektivisere investeringsforvaltningen, markedsføringen og handlen med finansielle instrumenter. Delegationen må ikke medføre højere omkostninger, medmindre delegationen på anden måde medfører, at delegationen bliver til gavn for foreningen og dens medlemmer. Det indebærer også, at en forening ikke må delegere opgaver med henblik på, at en af dens samarbejdspartnere herved opnår yderligere indtægter uden at det samtidig sikres, at foreningen opnår en tilsvarende modydelse til gavn for foreningen og dens medlemmer.

I det foreslåede stk. 4 fastslås det, at depotselskabets og investeringsforvaltningsselskabets forpligtelser over for en UCITS ikke berøres af, at investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til tredjemand. Heri ligger bl.a., at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse aldrig vil kunne uddelegere ansvaret for, at alle de opgaver, som investeringsforvaltningsselskabet skal varetage for en UCITS, bliver udført forsvarligt. Selvom bestyrelsen delegerer opgaver, har bestyrelsen fortsat ansvaret og skal sørge for opfølgning. Endelig skal depotselskabet kunne udføre sine pligter, selvom visse opgaver er delegeret til tredjemand, jf. UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, der til dels viderefører § 104, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen skal sørge for overvågning af, at de delegerede opgaver udføres i forbindelse med aftaler om delegation. Den skal sikre sig, at delegationen sker på sådanne vilkår, at investeringsforvaltningsselskabets ledelse hele tiden kan overvåge, hvordan den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, udfører opgaven. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra f.

Forslaget til stk. 6 fastsætter, at bestyrelsen ikke vil kunne delegere alle opgaver, så investeringsforvaltningsselskabet fungerer som et tomt selskab for så vidt angår denne UCITS. Dette følger af UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2. I Danmark har de fleste investeringsforvaltningsselskaber og investeringsforeninger m.v. efter den gældende lovgivning delegeret investeringsanalysen, udvælgelsen af finansielle instrumenter, værdipapirhandel, markedsføring og salg af andele til andre. Det sætter grænser for hvor mange andre opgaver, et investeringsforvaltningsselskab kan delegere, da investeringsforvaltningsselskabet ikke må være et tomt selskab.

I medfør af lovforslaget får Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere bestemmelser om hvilke opgaver, der er kerneopgaver samt om, hvordan investeringsforvaltningsselskabet skal følge op på delegerede opgaver, jf. det foreslåede stk. 7. Bemyndigelsen kan fortsat udnyttes til at udstede en bekendtgørelse, hvori funktioner som blandt andet beregning og fastsættelse af indre værdi samt emissions- og indløsningskurser, kontrol med overholdelse af lovgivningen og kontrol med den daglige bogføring kan anses som kerneopgaver. Der vil kunne opstå behov for at supplere eller ændre denne liste på grundlag af de erfaringer, der høstes, og på grundlag af praksis fra andre lande, således at danske selskaber kan forblive konkurrencedygtige. Konkurrencedygtigheden må dog aldrig gå forud for investorbeskyttelse. I Danmark er der tradition for, at investeringsforeninger m.v. delegerer markedsføring af andele og modtager investeringsrådgivning, der til sammen udgør langt den væsentligste del af en detailforenings omkostninger. Derfor er en række administrative opgaver kerneopgaver.

§ 103

Forslaget, der til dels svarer til § 103 i lov om finansiel virksomhed, gennemfører artikel 30, stk. 1, jf. artikel 13, stk. 1, litra b og c, i UCITS-direktivet.

Det foreslås i stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som bestyrelsen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de delegerede opgaver. Bestyrelse træffer, jf. lovforslagets § 102, stk. 1, beslutning om delegation. Bestyrelsen har således ansvaret for, at kvaliteten af administrationen af den udenlandske UCITS ikke forringes ved delegation af opgaver.

Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må investeringsforvaltningsselskabet kun delegere til selskaber, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, og som er under tilsyn. Et investeringsforvaltningsselskab kan delegere porteføljepleje og investeringsrådgivning for en administreret udenlandsk UCITS til investeringsforvaltningsselskaber og værdipapirhandlere, dvs. pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber. Værdipapirhandleren skal have tilladelse i henhold til § 14, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed til at udføre skønsmæssig porteføljepleje henholdsvis give investeringsrådgivning. Investeringsforvaltningsselskabet kan også delegere opgaverne til tilsvarende udenlandske virksomheder.

Udtrykket investeringsforvaltningen skal forstås bredt og omfatter her alle de funktioner, der kan være forbundet med at udføre investering og forvaltning af en UCITS midler herunder selve beslutningen om at foretage en given investering, hvis betingelserne for en aftale om skønsmæssig porteføljepleje er til stede. Beslutningen kan efter forslaget til § 102, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som hovedregel ikke delegeres. Bestyrelsen kan dog under visse betingelser indgå aftale om porteføljeforvaltning. Med delegationen kan der være tale om analyser af enkelte selskaber og sektorer, udvælgelse af værdipapirer som baggrund for investeringsrådgivning m.v.

Et investeringsforvaltningsselskab kan som hidtil indgå aftale om investeringsrådgivning med andre. Der foreslås et udtrykkeligt krav om, at investeringsrådgiveren skal være undergivet et finansielt tilsyn, jf. § 343 c, jf. § 343 a i lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende udenlandske virksomheder. Kravet om finansielt tilsyn indebærer, at den pågældende har tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Bestyrelsen skal i denne forbindelse tage stilling til såvel rådgiveren som aftalens indhold.

Delegation af opgaver forudsætter, at investeringsselskabets administration af en UCITS udføres mere effektivt som følge af delegationen, og at den pågældende UCITS altid skal administreres i deltagernes interesse. Det betyder, at delegation af opgaver ikke må føre til, at andres interesse tilgodeses ved udførelsen af de delegerede opgaver på bekostning af deltagernes interesse.

Stk. 2 foreslår som noget nyt, at den virksomhed, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til, kun med tilladelse fra selskabets bestyrelse i det enkelte tilfælde må videredelegere opgaver til andre og kun, hvis denne delegation medfører en mere effektiv administration af en UCITS. Forslaget er en konsekvens af, at et investeringsforvaltningsselskab kun må delegere opgaver til virksomheder, der er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. Hvis for eksempel en investeringsrådgiver må videredelegere de delegerede opgaver eller dele heraf til en anden investeringsrådgiver, fordi investeringsrådgiveren ikke selv har kvalificerede medarbejdere på det pågældende område, burde investeringsforvaltningsselskabet ikke have indgået aftalen med denne investeringsrådgiver eller værdipapirhandler. Det er et udtrykkeligt krav, at videredelegeringen skal effektivisere administrationen. Det medfører blandt andet, at den oprindelige investeringsrådgiver som mellemled ikke må forhøje omkostningerne. Det betyder, at delegation af opgaver skal medføre en merværdi for en UCITS. Delegationen må ikke føre til, at andres interesser tilgodeses ved delegationen på bekostning af medlemmernes interesse. Der er tale om en direktivbestemmelse, som ikke hidtil er fremgået af lovgivningen.

Efter lovforslaget kan delegation af opgaver ske til virksomheder, der er under dansk eller udenlandsk tilsyn, men delegationen må efter det foreslåede stk. 3 ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet eller en UCITS, forhindre en UCITS forvaltning i at virke eller medføre, at den ikke bliver forvaltet i deltagernes interesse. Det betyder, at delegation af opgaver aldrig må føre til, at der opstår uklarhed om, hvem der udfører en given opgave, eller til en uigennemsigtig eller på anden måde uhensigtsmæssig forvaltning af en UCITS.

§ 104

Forslaget svarer til § 104 i lov om finansiel virksomhed og gennemfører UCITS-direktivets artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra f og g.

Det foreslås i stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab ved aftaler om delegation skal sikre sig, at delegationen foregår på sådanne vilkår, at selskabets ledelse hele tiden kan overvåge, hvordan og om den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, udfører opgaven i overensstemmelse med aftalen.

Den foreslåede bestemmelse understreger, at selvom en opgave er uddelegeret, hviler ansvaret for dens korrekte udførelse stadig på investeringsforvaltningsselskabets ledelse. Det er selskabets pligt at sikre sig, at delegering af opgaver ikke forhindrer ledelsen i at bevare det overblik over opgavernes udførelse, som er nødvendigt for at varetage den daglige ledelse og drift af en UCITS.

Det foreslås i stk. 2, dels at et investeringsforvaltningsselskab på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne give yderligere instrukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegeret til, dels at selskabet skal kunne opsige aftalen om delegation med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede UCITS’ interesse.

Bestemmelsen medfører, at et investeringsforvaltningsselskab kun kan indgå aftaler om delegation af opgaver indeholdende vilkår, hvorefter selskabet til enhver tid kan give konkrete instrukser om, hvorledes opgaven skal udføres.

Et investeringsforvaltningsselskab kan ikke indgå aftaler om delegation på vilkår om, at aftalen altid skal opsiges med et vist varsel. Aftalen skal indeholde bestemmelser, der berettiger investeringsforvaltningsselskabet til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis ledelsen skønner, at det er i den administrerede UCITS interesse. Denne adgang til at opsige aftalen uden varsel skal ikke forveksles med adgang til at ophæve en aftale som følge af misligholdelse.

Den foreslåede bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for, at parterne aftaler opsigelsesvarsler, som dækker de normalt forventede situationer, når blot der er en adgang for investeringsforvaltningsselskabet til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at parterne aftaler, at investeringsforvaltningsselskabet skal betale en kompensation til den virksomhed, som aftalen er indgået med, hvis selskabet opsiger aftalen med henvisning til bestemmelsen om øjeblikkelig opsigelse. Sådanne kompensationsklausuler skal være rimelige set i relation til aftaleparternes forhold.

Kompensationsklausuler må ikke være udformet således, at de reelt fratager et investeringsforvaltningsselskab muligheden for at opsige en aftale om delegation med øjeblikkelig virkning. Det følger af det foreslåede § 102, stk. 3, at delegation skal medføre en mere effektiv drift af selskabets virksomhed og den administrerede UCITS. Dette krav er ikke opfyldt, hvis der er risiko for, at et investeringsforvaltningsselskab kommer til at betale den opsagte part, fx en investeringsrådgiver, honorar i en længere periode efter opsigelsen, der skal være i den administrerede UCITS interesse. Investeringsforvaltningsselskabet skal derudover samtidig betale for anden investeringsrådgivning. Finanstilsynet vil med hjemmel i forslaget til § 196 i lov om investeringsforeninger m.v. kunne påbyde investeringsforvaltningsselskabet at ændre aftalen under henvisning til, at delegationen ikke effektiviserer selskabets virksomhed, jf. § 102, stk. 3.

§ 105

Forslaget viderefører § 105 i lov om finansiel virksomhed og gennemfører artikel 30, jf. artikel 13, stk. 1, litra a, i UCITS-direktivet.

Det foreslås i stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, skal underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser. Det samme gælder aftaler om videredelegation, jf. det foreslåede § 103, stk. 2.

Underretningen skal være skriftlig og kan foregå ved, at selskabet sender aftalen til Finanstilsynet. Pligten til at underrette Finanstilsynet om aftaler om delegation betyder ikke, at Finanstilsynet skal godkende sådanne aftaler, men de vil indgå i Finanstilsynets samlede bedømmelse af, om den daglige ledelse varetager administrationen på en forsvarlig måde.

I medfør af stk. 2 får Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om meddelelsespligten efter stk. 1 og dennes form. Reglerne kan fastsætte hvilke aftaler, investeringsforvaltningsselskabet skal orientere om, og også hvilke oplysninger, selskabet skal give. Udgangspunktet er, at det kun er aftaler om delegation af opgaver, der kræver tilladelse efter den finansielle lovgivning, som Finanstilsynet skal underrettes om. Ligesom der ikke er krav om, at bestyrelsen skal træffe beslutning om hver enkelt delegation af markedsføringen til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om, at investeringsforvaltningsselskabet skal underrette Finanstilsynet om, at den delegerer markedsføringen af andele i de administrerede UCITS samt standardvilkårene herfor, mens selskabet kun skal underrette Finanstilsynet om den enkelte aftale, hvis den afviger væsentligt fra standarden. For så vidt angår investeringsrådgivning og eventuel porteføljepleje er disse områder investeringsforvaltningsselskabets og den administrerede UCITS kernevirksomhed, hvorfor selskabet skal orientere Finanstilsynet om den enkelte aftale.

Til nr. 25 (Overskrift til §§ 106 og 107)

Forslaget til ny overskrift til §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed udvider bestemmelsernes anvendelsesområde til også at omfatte professionelle foreningers depotselskaber. Overskriften angiver alle de foreninger, hvis depotselskaber er omfattet af §§ 106 og 107.

Til nr. 26 og 27 (§ 106, stk. 1, og stk. 2, nr. 1)

Forslaget til § 106, stk. 1, er til dels og med enkelte præciseringer en videreførelse af § 106, stk. 1, i den gældende lov og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 8 i lov om investeringsforeninger m.v., og der henvises til bemærkningerne dertil. For så vidt angår investeringsforeninger gennemfører forslaget UCITS-direktivets artikel 23, stk. 2, og artikel 32, stk. 1, og 113, stk. 2. Det er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelserne om aktivernes forvaltning og opbevaring i én bestemmelse. I § 16 i forslaget til lov om investeringsforeninger m.v. er der i modsætning til den gældende lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. nu en generel bestemmelse om, at Finanstilsynet skal godkende en forenings valg af depotselskab.

Den foreslåede ændring af § 106, stk. 2, nr. 1, viderefører med præciseringer § 106, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed. Samtidig gennemfører forslaget UCITS-direktivets artikel 33, stk. 3, litra a. Forslaget fastsætter, at et depotselskab skal påse, at en forenings emission og indløsning samt mortifikation af medlemmernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. og vedtægterne. Forslaget benytter ordet »emission« i stedet for »udstedelse« for at bringe terminologien i overensstemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger m.v. Ifølge UCITS-direktivets artikel 32, stk. 3, skal depotselskabet som nævnt påse, at mortifikation af andele er i overensstemmelse med lovgivningen og foreningens vedtægter. Andele i investeringsforeninger m.v. udstedes gennem og er registreret i VP Securities A/S.

Ifølge UCITS-direktivets artikel 23, stk. 2, skal depositaren yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depositar og til at kunne opfylde de forpligtelser, der følger af bestridelsen af dette hverv. Depotselskabet skal for eksempel kunne afvikle foreningens handelsvolumen og kunne håndtere en forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån, hvis foreningen gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må foreningen enten afholde sig fra at anvende afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån eller skifte depotselskab.

Til nr. 28 (§ 106, stk. 2, nr. 7)

Forslaget er en konsekvensændring på grund af lovforslaget om investeringsforeninger m.v.

Til nr. 29 (§ 106, stk. 3-6)

Det foreslås at indsætte tre nye stykker i § 106 i lov om finansiel virksomhed. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 33, stk. 5 og 6, og artikel 61, stk. 1 og 2.

I stk. 3 foreslås det, at depotselskabet skal indgå en skriftlig aftale med administrationsselskabet og investeringsforeningens bestyrelse om den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine pligter efter lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i medfør heraf, når det er depotselskab for en investeringsforening, hvis bestyrelse har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på det finansielle område. Forslaget gennemfører UCITS-direktivets artikel 33, stk. 5. Forslaget skal sikre, at depotselskabet kan udføre sine pligter. Der henvises til forslag til § 15 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger m.v., hvoraf det fremgår, at aftalen er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan godkende bestyrelsens delegation af den daglige ledelse til administrationsselskabet.

I stk. 4 foreslås det, at et depotselskab for en investeringsforening, der er master-institut eller feeder-institut, men ikke er depotselskab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-strukturen som nævnt i det foreslåede § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal indgå en aftale med det andet depotselskab om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter. Lovforslaget skal sikre, at depotselskabet har rådighed over de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine pligter. I Kommissionens direktiv 2010/42/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure er der fastsat bestemmelser om indholdet af aftalen med henblik på at sikre en ensartet investorbeskyttelse i hele Unionen. Parterne kan selv fastsætte yderligere i deres aftaler, men medlemslandene kan ikke i deres lovgivning fastsætte yderligere krav. Der er tale om juridisk bindende aftaler, hvori parterne skal fastsætte bestemmelser om hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse, hvis master-instituttet og feeder-instituttet har hjemsted i to forskellige medlemsstater. Den foreslåede aftale m.v. fremgår af forslaget til § 5 i forslaget til lov om investeringsforeninger m.v., fordi den er en integreret del af master-feeder-strukturen, det vil sige, at en investeringsforening eller anden UCITS (feeder-institut) kan få tilladelse til at investere mere end 20 pct. med henblik på at investere mindst 85 pct. af sin formue i en anden investeringsforening eller anden UCITS (master-institut).

Det foreslås i stk. 5, at depotselskabet for en investeringsforening, der er master-institut straks skal underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til master-instituttet. Hvis uregelmæssighederne må anses for at have negative konsekvenser for et feeder-institut, skal depotselskabet tillige underrette dette eller dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og dets depotselskab. Depotselskabet får hermed en særlig pligt til at gøre opmærksom på uregelmæssigheder, både således at Finanstilsynet får kendskab til forholdene, men også således at det eller de feeder-institutter, der er afhængige af master-instituttets investeringer kan varetage interesserne for feeder-instituttet og dets investorer.

Ifølge det foreslåede stk. 6 kan Finanstilsynet udstede nærmere regler om depotselskabets pligter over for foreninger i almindelighed, men også over for en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået samarbejdsaftale på den finansielle område, samt om indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale. I Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab er der fastsat regler om de særlige aspekter ved standardaftalen mellem en depotsitar og et administrationsselskab med henvisning til artiklerne 23, stk. 5, og 33, stk. 5, i UCITS-direktivet. Det fremgår heraf, at aftalen skal indeholde aspekterne ved de procedurer, som parterne skal følge, udveksling af oplysninger og krav om fortrolighed, og forebyggelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, parternes delegation af opgaver samt eventuelle ændringer og opsigelse af aftalen. Endvidere skal aftalen indeholde bestemmelser om lovvalg, elektronisk dataoverførsel og aftalens rækkevidde. De regler, Finanstilsynet kan udstede, vil svare til de krav, som gennemførelsesdirektivet fastsætter.

Nr. 3 og 4 giver også Finanstilsynet mulighed for at udstede nærmere regler om depotselskabets underretningspligt, når det bliver opmærksom på uregelmæssigheder i et master-institut, over for et feeder-institut og dets depotselskab.

Endelig giver hjemlen Finanstilsynet mulighed for at fastsætte regler om depotselskabets pligter på baggrund internationale standarder.

Til nr. 30 (§ 121, stk. 2)

Der er tale om en rettelse, hvor professionelle foreninger tilføjes listen af foreninger nævnt i § 121, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 31 (§ 141, stk. 1)

Forslaget medfører en ændring af § 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og medfører, at formuen for den eller de UCITS, et investeringsforvaltningsselskab administrerer, også skal medregnes ved beregningen af investeringsforvaltningsselskabets basiskapital, jf. § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 7, stk. 1.

Til nr. 32 (§ 157)

Den foreslåede ændring medfører, at fondsmæglerselskaber, der ikke handler for egen regning, og investeringsforvaltningsselskaber også får adgang til at placere deres basiskapital i andele i udenlandske UCITS. Samtidig udgår erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 109 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som en konsekvens af, at reglerne om erhvervsudviklingsforeninger ophæves i forslaget til lov om investeringsforeninger m.v., fordi den eneste erhvervsudviklingsforening, der har eksisteret, er ophørt.

Til nr. 33 (§ 162, stk. 1, nr. 8, litra b og c)

Der foreslås konsekvensrettelser som følge af, at lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. ophæves og erstattes af lov om investeringsforeninger m.v.

Til nr. 34 (§§ 346 a, 346 b, 346 c)

§ 346 a

Den foreslåede bestemmelse, der er ny og gennemfører UCITS-direktivets artikel 98, stk. 1, svarer til den foreslåede § 202 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås, at Finanstilsynet udover at udøve sin kompetence selv vedrørende tilsyn med administration af foreninger godkendt af Finanstilsynet, det vil sige investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og udenlandske UCITS samt depotselskabsfunktionen for de nævnte foreninger får mulighed for at samarbejde med andre myndigheder, der er danske, om opgaver, at delegere sine opgaver til andre organer eller personer. Bestemmelsen svarer som nævnt til forslaget til § 202 i lov om investeringsforeninger, idet forslaget dog er begrænset til tilsyn med administration af godkendte danske foreninger og udenlandske UCITS samt tilsyn med depotselskabsfunktionen.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at antage eksperter, fx advokater eller revisorer til at løse konkrete opgaver.

Finanstilsynet har mulighed for at udøve samtlige de pligter og kompetencer, som tilsynet har i medfør af loven i samarbejde med andre myndigheder, der er danske, organer eller personer efter denne bestemmelse.

De opgaver, som Finanstilsynet har til hensigt at overlade til andre, kan være undersøgelser af et konkret emne i et enkelt investeringsforvaltningsselskab eller en problemkreds i flere investeringsforvaltningsslskaber. Der vil være tale om opgaver, hvor Finanstilsynet ikke selv er i besiddelse af den fornødne ekspertise eller har ressourcer til at udføre undersøgelsen. Det kan fx være en undersøgelse om, hvorvidt et investeringsforvaltningsselskabs administrative systemer beregner korrekte emissions- og indløsningspriser eller værdiansætter aktiver korrekt. Det kan også være en tværgående undersøgelse fx af forskellige selskabers risikostyringssystemer.

De opgaver, som efter bestemmelsen vil kunne delegeres vil alene have karakter af opgaver, der tilvejebringer et grundlag for Finanstilsynets beslutninger eller reaktioner.

Når Finanstilsynet overlader en af tilsynets opgaver til andre myndigheder, organer eller personer er det fortsat Finanstilsynets ansvar, at opgaven udføres forsvarligt og korrekt.

§§ 346 b og 346 c

De foreslåede bestemmelser er nye. Forslaget til § 346 b gennemfører UCITS-direktivets artikel 101, stk. 1, 3 og 4, og 108, stk. 1 og 5, og svarer til det foreslåede § 203, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Forslaget til § 346 c gennemfører UCITS-direktivets artikel 101, stk. 1 og 4, og svarer til den foreslåede § 204 i lov om investeringsforeninger m.v.

Når et investeringsinstitut, som er en UCITS, bliver administreret af et administrationsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et andet land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, end det pågældende investeringsinstituts (UCITS) hjemland, fordeler artikel 19 i UCITS-direktivet lovgivnings- og tilsynskompetencen, således, at investeringsinstituttets hjemland har kompetencen til at regulere og føre tilsyn med forhold i forbindelse med instituttets stiftelse og godkendelse, udstedelse og indløsning af andele, værdiansættelser og beregning af udstedelses- og indløsningskurs, investeringspolitik- og grænser m.v., jf. i øvrigt lovforslagets § 228, nr. 9, vedrørende § 39 a, stk. 5. Det er derimod administrationsselskabets hjemland, der har lovgivnings- og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften af og investeringsforvaltningen af investeringsinstituttet, jf. lovforslagets § 228, nr. 9, vedrørende § 39 a, stk. 7.

Det er vurderingen, at denne bestemmelse om fordeling af tilsynskompetencen ikke vil finde anvendelse på danske investeringsforeninger, selvom en dansk forening har delegeret den daglige ledelse til et udenlandsk administrationsselskab. Det skyldes, at danske foreninger er selvadministrerende juridiske personer med egen bestyrelse, der leder foreningen. Det er sædvanligt i de fleste andre medlemsstater, at et investeringsinstitut (UCITS) er organiseret som en fond, der til dels ligner en dansk pensionspulje, og som ikke er en juridisk person, og som ikke har en selvstændig ledelse. Fonden er en organisatorisk del af administrationsselskabet. Derfor er det naturligt, at det er fondens administrationsselskabs hjemland, der har lovgivnings- og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften af og investeringsforvaltningen af investeringsinstituttet.

Når en dansk forening har indgået aftale med et investeringsforvaltningsselskab, er det stadig foreningens bestyrelse, der har ansvaret for foreningens drift, og som har instruktionsbeføjelser over for investeringsforvaltningsselskabet. Derfor er der ikke tale om at udøve kollektiv porteføljeforvaltning over grænserne, når den daglige ledelse er delegeret til et administrationsselskab. Der er tale om, at investeringsforeningen har delegeret forvaltningsopgaver til investeringsforvaltningsselskabet eller et udenlandsk administrationsselskab. De delegerede opgaver vil alle være under dansk tilsynskompetence.

Det er alligevel nødvendigt at gennemføre direktivets bestemmelser om samarbejde mellem tilsynene i EU-medlemslandene, dels fordi Finanstilsynet skal være i stand til at udøve sin tilsynsvirksomhed i udlandet ved at bede det udenlandske tilsyn om at udføre tilsynsopgaver, dels fordi Finanstilsynet skal kunne føre tilsyn med investeringsforvaltningen af udenlandske fonde, som administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab.

Det foreslås i § 346 b, at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat om at medvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre tilsynsaktiviteter på denne medlemsstats område.

Finanstilsynet får som en følge heraf med bestemmelsen i det foreslåede § 346 b, mulighed for i konkrete tilfælde at udøve sin kompetence ved at delegere sine opgaver til en anden kompetent myndighed i et andet EU-land, hvis denne myndighed er indforstået hermed. Delegationsadgangen kan for eksempel tænkes anvendt, når Finanstilsynet efter UCITS-direktivet er kompetent myndighed i forhold til et dansk investeringsforvaltningsselskab, hvis det er mest hensigtsmæssigt, at en anden tilsynsmyndighed end Finanstilsynet undersøger og træffer beslutning om den pågældende aktivitet, fordi investeringsforvaltningsselskabet administrerer en udenlandsk UCITS fra en filial, eller investeringsforvaltningsselskabet administrerer en dansk investeringsforening, der markedsføres i udlandet.

Det foreslås i § 346 c, stk. 1, at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat om at medvirke ved tilsynsaktiviteter eller inspektioner her i landet, når det gælder investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer UCITS, der er oprettet efter regler, der opfylder UCITS-direktivets krav, eller investeringsforeningerunderlagt dansk tilsyn, men som udøver virksomhed i andre medlemsstater.

Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i EU er reguleret i Kommissionens forordning nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.

Kommissionens forordning gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, og således kræver forordningen som udgangspunkt ingen ændringer af dansk lovgivning. Forordningen gør det dog på visse områder nødvendigt, at Finanstilsynet kan fastsætte supplerende regler i national ret vedrørende forhold, der ikke er direkte reguleret i forordningen. Det kan fx være gennemførelse af bindende tekniske standarder, som er fastsat i medfør af forordningen.

De aktiviteter, som et dansk investeringsforvaltningsselskab udfører i såvel Danmark som i andre EU-medlemsstater, er underlagt Finanstilsynets tilsynskompetence. Finanstilsynet skal på samme måde som nævnt i § 346 samarbejde med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når de beder Finanstilsynet om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet af UCITS, der er under hjemlandets tilsyn, men som administreres af danske investeringsforvaltningsselskaber, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemsstater.

Det foreslås i § 346 c, stk. 2, at når en kompetent myndighed i en anden medlemsstat anmoder Finanstilsynet om at medvirke ved en kontrol eller undersøgelse af en UCITS, som den pågældende myndighed fører tilsyn med, men administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller en dansk investeringsforening, der opererer i den pågældende medlemsstat, kan Finanstilsynet vælge enten at gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv, tillade at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.

Finanstilsynet vil aldrig overlade undersøgelsen af en dansk investeringsforening, der administreres af et investeringsforvaltningsselskab, til en udenlandsk myndighed.

Finanstilsynet kan vælge selv at foretage undersøgelsen med de udenlandske embedsmænd som »observatører«. Finanstilsynet er ikke kvalificeret til at undersøge, om en udenlandsk UCITS har overholdt udenlandsk ret. Det er derfor vigtigt, at der i loven er en mulighed for, at en undersøgelse kan foretages af en udenlandsk myndighed eller delegeres til en revisor eller anden ekspert, under forudsætning af at den pågældende UCITS ikke modsætter sig.

Finanstilsynet vil kun overveje at lade en udenlandsk myndighed selv foretage undersøgelsen, hvis den er rettet mod en udenlandsk UCITS, som hører ind under den pågældende myndigheds hjemlandskompetence, hvis den pågældende UCITS's investeringsforvaltningsselskab ikke modsætter sig.

De udenlandske myndigheder vil være kompetente f.s.v. angår UCITS, som er stiftet og godkendt i myndighedens hjemland. Hvis en sådan UCITS administreres grænseoverskridende af et dansk investeringsforvaltningsselskab, foregår al aktivitet i den udenlandske UCITS i investeringsforvaltningsselskabet i Danmark. Hvis den udenlandske myndighed vil undersøge den pågældende UCITS, er myndigheden derfor nødt til at komme til Danmark og foretage undersøgelsen hos det danske investeringsforvaltningsselskab. Selve undersøgelsen af den udenlandske UCITS vil foregå efter de grundlæggende danske regler, men den udenlandske UCITS skal leve op til det udenlandske hjemlands regler til UCITS.

Efter Kommissionens forordning nr. 584/2010 skal den udenlandske myndighed altid underrette Finanstilsynet om, at den agter at foretage en undersøgelse på stedet i Danmark.

Finanstilsynet kan ikke forhindre, at undersøgelsen finder sted, men Finanstilsynet kan vælge selv at foretage undersøgelsen, lade den anmodende myndighed foretage undersøgelsen eller tillade, at undersøgelsen overlades til revisorer eller andre eksperter.

Den anmodende myndighed har dog altid ret til, at dens embedsmænd deltager i undersøgelsen.

Uanset hvem der foretager undersøgelsen, skal selve undersøgelsen ske efter de grundlæggende danske regler, men de regler, som den udenlandske UCITS skal opfylde er de udenlandske.

De udenlandske myndigheder vil kunne træffe afgørelse i forhold til den UCITS, som kontrolbesøget vedrører, fordi det er en udenlandsk UCITS undergivet udenlandsk tilsynskompetence. Det er kun af praktiske grunde at undersøgelsen foregår i Danmark hos et dansk investeringsforvaltningsselskab.

Den udenlandske myndighed vil ikke have mulighed for at træffe afgørelser over for det danske investeringsforvaltningsselskab. Den udenlandske myndighed kan ikke undersøge forvaltningen af den udenlandske UCITS, fordi selve forvaltningen af den udenlandske UCITS falder ind under dansk tilsynskompetence.

De aktiviteter, som omfattes af denne bestemmelse er samtlige aktiviteter, der udføres ved gennemførelse af en undersøgelse af en UCITS, herunder også undersøgelsesaktiviteter hos den pågældende UCITS´ depotselskab og revisorer.

Det foreslås i § 346 c, stk. 3, at hvis et dansk investeringsselskab modsætter sig en kompetent udenlansk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken.

Det foreslås i § 346 c, stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Disse bestemmelser skal bl.a. gennemføre bindende retlige standarder, som bliver udstedt af ESMA og gennemfører bestemmelser i aftaler mellem de nationale tilsyn.

Til nr. 35 (§ 355, stk. 2, nr. 14)

Forslaget, der justerer § 355, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed medfører, at en udenlandsk UCITS også kan blive anset som part i forhold til Finanstilsynet.

Til nr. 36 (§ 361, stk. 1, nr. 29 og 30)

Det foreslås, at udenlandske investeringsinstitutter, jf. lovforslagets §§ 18 og 19, årligt skal betale et grundbeløb på 8.000 kr. i 2004-priser (i 2010 svarende til ca. 12.000 kr.) i afgift til Finanstilsynet. Udgifterne til Finanstilsynets tilladelser samt løbende tilsyn foreslås således dækket via indsættelse af en hjemmel i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan kræve en årlig afgift fra udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Ifølge § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal virksomheder under tilsyn betale en årlig afgift i form af et grundbeløb til Finanstilsynet. Grundbeløbet reguleres årligt, jf. § 361, stk. 2.

De danske investeringsforeninger betaler på nuværende tidspunkt afgift efter den eksisterende hjemmel i § 367 i lov om finansiel virksomhed, og det vil de skulle fortsætte med.

Det foreslås endvidere, at for hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. lovforslagets §§ 18-21, det vil sige udenlandske investeringsinstitutter og danske investeringsforeninger og andre foreninger, betales et grundbeløb på 2.500 kr. i 2004-priser (i 2010 svarende til ca. 3.500 kr.) i afgift til Finanstilsynet.

Til nr. 37 (bilag 6)

Forslaget til nyaffattelse af bilag 6 er for så vidt angår nr. 1-6 en videreførelse af det gældende bilag 6 i lov om finansiel virksomhed. Dog er »administration« erstattet af »Investeringsforvaltning, administration og markedsføring« svarende til ordlyden i UCITS-direktivet. Ændringen medfører ingen materielle ændringer. Endvidere er henvisningen til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. erstattet med en henvisning til lov om investeringsforeninger m.v., der ophæver førstnævnte lov.

Det foreslåede nr. 7 er en konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber med lovforslaget får adgang til at administrere udenlandske UCITS.