Lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at formålet med integrationsgrunduddannelsen er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Hensigten er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår faglige kvalifikationer, alment samfundskendskab og sproglige kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller opnå ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget implementerer den del af aftalen af 17. marts 2016 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om arbejdsmarkedsintegration, der omhandler en ny integrationsgrunduddannelse. Baggrunden for ønsket om at indføre en integrationsgrunduddannelse er, at for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet ikke med det første lever op til kravene på arbejdsmarkedet, kan det være vanskeligt at få fodfæste på ordinære arbejdspladser, da de ikke vil kunne oppebære en overenskomstmæssig dansk løn. Det danske arbejdsmarkedet er således kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for såvel ufaglærte som for personer med en kompetencegivende uddannelse, hvilket afspejler sig i de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, der gælder for størstedelen af det danske arbejdsmarked.

Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som løfter beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Samtidig skal det sikres, at den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår. Det er med den baggrund, at arbejdsmarkedets parter har udarbejdet forslag til en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse, der lovfæstes ved den her foreslåede lov.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1. fastlægger, at en flygtning i lovforslaget forstås som:

1. en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2. en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,

3. en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller

4. en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastlægger. at en familiesammenført til en flygtning i lovforslaget forstås som en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1.

Det bemærkes, at der i lovforslaget i øvrigt anvendes betegnelsen ”udlændinge” om den samlede målgruppe.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.

Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark og ved integrationsgrunduddannelsen start er fyldt 18 år. Desuden er det en betingelse, at flygtningen eller den familiesammenførte til en flygtning er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.

Det foreslås i stk. 2, at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2019. Dette afspejler, at integrationsgrunduddannelsen er aftalt som en 3-årig forsøgsordning. Integrationsgrunduddannelser, der er aftalt inden for den 3-årige forsøgsperiode, fortsætter til den aftalte ophørsdato, således at den sidste integrationsgrunduddannelse vil være afsluttet senest den 30. juni 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.

Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale om integrationsgrunduddannelse kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed. Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en plan med en beskrivelse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indeholde.

Det foreslås i stk. 2, at praktikdelen af integrationsgrunduddannelsen skal bidrage til opfyldelse af formålet med uddannelsen ved at bibringe udlændingen

A. Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet

B. Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.

C Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Det foreslås i stk. 3, at skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af formålet med forløbet ved at bibringe udlændingen

A. Sproglige færdigheder i henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

B. Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.

C. Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse.

Der vil skulle indgås en aftale mellem udlændingen og virksomheden, der nærmere angiver arbejdsområder og funktioner i det konkrete integrationsgrunduddannelsesforløb, jf. den foreslåede § 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.

Det foreslås i stk. 1, at en udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed ikke i forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.

Baggrunden herfor er, at integrationsgrunduddannelsen skal være en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Med bestemmelsen sikres ordningen mod utilsigtet anvendelse.

Det foreslås i stk. 2, at en udlænding, der er i et integrationsgrunduddannelsesforløb, ikke kan modtage supplerende integrationsydelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1., og for så vidt angår spørgsmålet om ægtefæller og supplerende integrationsydelse til bemærkningerne til § 16.

Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen får en varighed af 2 år og som udgangspunkt tilrettelægges som fuld tid svarende til 37 timer ugentligt, men kan aftales til ned til 32 timer i gennemsnit. Den består af skoleundervisning, der har en varighed af 20 uger på fuld tid, og ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.

Det foreslås i stk. 2, at skoleundervisningen har et omfang af 20 ugers fuldtidsundervisning, svarende til ca. 7 timer om ugen i gennemsnit over hele forløbet. Praktik skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit over forløbet. Den konkrete placering af undervisningen aftales mellem virksomheden og udlændingen. Hvis undervisningen er placeret uden for normal arbejdstid, indgår den i opgørelsen af det samlede timetal for praktik og undervisning.

Tilrettelæggelsen af praktikdelen såvel som udlændingens deltagelse i skoleundervisningen vil skulle udformes på en sådan måde, at såvel virksomhedens behov for udlændingens tilstedeværelse som udlændingens behov for uddannelse kan tilgodeses. Det indebærer, at forløbets omfang og de enkelte elementers placering heri kan variere i løbet af de 2 år, forløbet udgør, men samlet set skal holdes inden for de rammer, der fremgår ovenfor. Der tilstræbes en vekselvirkning mellem praktik og undervisning.

Det foreslås i stk. 3, at udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændingen i samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens behov. Undervisningen tilrettelægges i moduler. Undervisningsmodulerne kan efter behov opdeles på dage eller undervisningstimer.

Det foreslås i stk. 4, at integrationsgrunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.

Hensigten er at sikre, at udlændingen får en mulighed for at fuldføre forløbet, uanset at udlændingens deltagelse i skoleundervisningen har været udsat for afbrydelser som følge f.eks. af egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller f.eks. af, at et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.

Det foreslås i stk. 5, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om skoleundervisningen, herunder om hvilke uddannelser eller kurser, der kan indgå i skoleundervisningen, og om opgørelse af kravet om 20 ugers skoleundervisning.

Bemyndigelsen vil blive anvendt på baggrund af forudgående forhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Forhandlingerne skal omhandle, hvilke uddannelser der skal indgå i undervisningen, samt hvordan kravet om 20 ugers skoleundervisning opgøres.

Det er hensigten, at skoleundervisningen foregår efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge, og på institutioner godkendt efter lovgivningen om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.

Eftersom det forventes, at der anvendes undervisningstilbud, hvori der ud over selve undervisningstiden også forudsættes tid til forberedelse, er der behov for at fastsætte, hvordan kravet om 20 ugers skoleundervisning opgøres, hvilket ligeledes vil ske i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.2.

Det foreslås i stk. 1, at udlændingen og virksomheden indgår en aftale om integrationsgrunduddannelsen. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftiges med.

Det er den enkelte udlænding og den enkelte virksomhed, der indgår aftalen. Aftale om en integrationsgrunduddannelse indgås således uden kommunens mellemkomst, hvorved sådanne forløb adskiller sig fra fx løntilskud og virksomhedspraktik.

For de udlændinge, der modtager integrationsydelse, vil det imidlertid være et naturligt led i jobcenterets samtaler med de pågældende at henvise til de muligheder for ansættelse og uddannelse, denne lov åbner. Jobcenteret bør samtidig oplyse om pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og om hvilke konsekvenser det kan få for hjælpen, hvis udlændingen ikke aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Desuden vil de oplysninger om udlændingen, som kommunen er i besiddelse af om et igangværende eller afsluttet integrationsprogram, kunne være nyttige for en virksomhed, som indgår aftale med en udlænding om en integrationsgrunduddannelse, og kan stilles til rådighed for denne af udlændingen. Kommunens oplysninger kan dermed medvirke til, at virksomheden i samarbejde med udlændingen får tilrettelagt et integrationsgrunduddannelsesforløb, der til virksomhedens og udlændingens gavn bygger videre på allerede opnåede færdigheder.

Det foreslås i stk. 2, at en aftale efter stk. 1 skal være skriftlig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb.

Det foreslås i stk. 3, at udlændinge-, integrations-, og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om aftalen, herunder om aftalens udformning og om, at den kan registreres digitalt, jf. § 13.

Det fremgår af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at praktikaftalen udfærdiges i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og vil fremstå som en elektronisk aftaleformular. Bemyndigelsen i stk. 3 tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at praktikaftaler registreres i VITAS (Virksomhedstilbudsansøgningssystem), som virksomhederne kan få adgang til via virk.dk. VITAS er en landsdækkende digital løsning til virksomheders ansøgning om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud og kommunernes godkendelse af disse tilbud. Det er hensigten at tilpasse VITAS til registrering, ansøgning om udbetaling af godtgørelse til udlændinge i skoleforløb under integrationsgrunduddannelsen og monitorering heraf. Denne del kan dog ikke implementeres samtidig med lovens ikrafttræden, men forventeligt primo 2017.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.3. Særligt om registrering i VITAS og digital kommunikation henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.7.

Det foreslås i stk. 1, at virksomheden efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder bevis herfor til udlændingen. Der udstedes bevis for gennemførelsen af såvel praktikansættelsen som skoleundervisningen.

Det foreslås i stk. 2, at udlændingen over for virksomheden, udlændingen er ansat på, har pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.

Dokumentationen er nødvendig for, at virksomheden kan udfærdige det bevis for fuldførelse af integrationsgrunduddannelsen, der er foreslået i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at udlændingens bopælskommune efter udlændingens anmodning ved opslag i Danskundervisningsdatabasen skal afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse. Oplysningerne afgives med henblik på udlændingens ansøgning om godtgørelse i forbindelse med skoleundervisningen i integrationsgrunduddannelsesforløbet samt til brug for konstateringen af, om kravet om de 20 ugers skoleundervisning er opfyldt. Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i Danskundervisningsdatabasen for at træffe afgørelse om, hvor mange timers danskuddannelse, kommunen skal udbetale godtgørelse for.

Det foreslås i stk. 4, at udlændingen efter anmodning har krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gennemført, hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført integrationsgrunduddannelsesforløb.

Der vil blive udarbejdet en skabelon for et standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det lignende bevis til egu, som virksomhederne vil kunne anvende i forhold til både fuldført forløb og delvist gennemført forløb.

Det foreslås i stk. 1, at udlændinge ansat i praktik i et integrationsgrunduddannelsesforløb aflønnes med de erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og i øvrigt er omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannelses-lønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.

Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretlig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

Det bemærkes, at udlændingen under praktikdelen er omfattet af den ansættende virksomheds arbejdsskadesikring, da der er tale om et ordinært ansættelsesforhold. En arbejdsskade, som udlændingen pådrager sig under skoleophold, er dækket af skolens forsikringsforpligtelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at virksomheder, der vil gøre brug af integrationsgrunduddannelsen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information og høring af lønmodtagere.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.

Det foreslås i stk.1, at udlændingen modtager en godtgørelse i de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning. Dermed træder godtgørelsen i et vist omfang i stedet for det indtægtstab, udlændingen lider på grund af sin deltagelse i skoleundervisning.

Det bemærkes, at al undervisning, der aftales som led i en integrationsgrunduddannelse, medregnes ved opgørelsen af 20 ugers-kravet. Det gælder dermed også den undervisning, der efter aftale finder sted uden for arbejdstiden.

Det foreslås i stk. 2, at ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune, og at ansøgningen skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud.

Brugen af uddannelsen beror på en aftale mellem virksomheden og udlændingen, og kommunens rolle er dermed alene at forestå udbetalingen af godtgørelsen. Kommunen skal i den forbindelse påse, at der er tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen. Kommunen har ved opslag i Danskuddannelsesdatabasen adgang til oplysninger, der danner grundlag for udbetaling af godtgørelse for den del af uddannelsen, der udgøres af danskundervisning.

Udlændingen har over for kommunen pligt til at skaffe fornøden dokumentation for de uddannelseselementer, der ligger ud over deltagelse i danskuddannelse, da kommunen ikke selv er i besiddelse af oplysninger herom. Der er ingen krav om, i hvilken form den fornødne dokumentation skal overgives til kommunen.

Det foreslås i stk. 3, at godtgørelsen for en måneds undervisning udgør

1. 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2. 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3. 6.010 kr. for andre personer.

Beregnet på en 37 timers uge vil godtgørelsen, der udbetales på timebasis, udgøre

– 75,00 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

– 52,50 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

– 37,50 kr. for ikke-forsørgere.

I det omfang en udlænding på eget initiativ deltager i undervisning ud over det, der er aftalt i praktikaftalen, ydes der ikke godtgørelse, ligesom timerne ikke indgår i opgørelse af de 20 ugers skoleundervisning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udgør godtgørelsen for en måned den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Bestemmelsen svarer til § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, der sikrer, at personer, der ikke opfylder opholdsbetingelsen til at modtage ekstra børnetilskud ved at have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, alligevel er sikret satsen for enlige forsørgere på 12.019 kr. om måneden. Med den foreslåede bestemmelse i denne lov sikres det, at timesatsen i uddannelsesgodtgørelse for en udlænding, der er enlig forsørger og ikke opfylder opholdskravet i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, svarer til den sats, udlændingens integrationsydelse udgør pr. time beregnet på 37 timer.

Det foreslås i stk. 5, at staten afholder kommunens udgifter til godtgørelse efter stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 6, at godtgørelsen efter stk. 3 og 4, der er fastsat i 2016-niveau, reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås i stk. 7, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning, og bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, jf. stk. 6.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til bl.a. at fastsætte beregningsmåden for deltagelse i undervisningsforløb for danskuddannelse, AVU-forløb, AMU-forløb m.v., med anvendelse af timesatserne for integrationsydelse for henholdsvis enlige forsørgere, gifte og samlevende forsørgere og ikke-forsørgere.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.5.

Det foreslås i stk. 8, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsrabat eller -godtgørelse til udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen.

Efter gældende ret ydes der befordringsrabat til egu-elever i henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne. I lønnet praktik har eleven ikke adgang til befordringsrabat.

Med bemyndigelsen kan udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætte regler om befordringsrabat eller -godtgørelse til udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen, herunder om dækningen skal ske i form af befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.8.

Det foreslås i stk. 1, at staten udbetaler en bonus til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb.

Sondringen mellem en offentlig arbejdsgiver og en privat arbejdsgiver følger definitionen af offentlige arbejdsgivere i forhold til reglerne om løntilskud i § 69 i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at der ved en offentlig arbejdsplads forstås

1. kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

2. statsinstitutioner og

3. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Virksomheder, som ikke er omfattet af ovennævnte definition betragtes som en privat virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at bonus efter stk. 1 ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført. Udbetaling forudsætter, at forløbet er gennemført efter reglerne i denne lov.

Det foreslås i stk. 3, at bonus som nævnt i stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration til brug for behandlingen af ansøgninger kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og indhente oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), jf. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Styrelsen gives adgang til - til brug for behandlingen af sådanne ansøgninger - at indhente oplysninger fra Indkomstregisteret og det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det forventes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration derudover vil have behov for at indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister og fra Udlændingeinformationsportalen til brug for sagsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 bemyndiger udlændinge-, integrations- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om administrationen af bonusordningerne, herunder om opnåelse af bonus og dokumentationskrav.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af ordningen, bl.a. så den også kan tage højde for fx virksomhedslukninger. Er en udlændings integrationsgrunddannelsesforløb ophørt som følge af virksomheds lukning, kan en virksomhed, der måtte vælge at videreføre ansættelsesforholdet, med henblik på beregning af ret til bonus medregne ansættelsesperioden fra den virksomhed, udlændingen tidligere var ansat i. Det er dog en betingelse, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansættelsesophøret i den virksomhed, udlændingen tidligere var ansat i. Tilsvarende vil gælde, hvis en udlænding afskediges under et integrationsgrunduddannelsesforløb. En udlænding kan alene gennemføre ét integrationsgrunduddannelsesforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.6.

Det foreslås i stk. 1, at udlændinge-, integrations- og boligministeren får mulighed for til brug for monitorering og opfølgning at indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt fra myndigheder om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, forløbenes varighed m.v. Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.

Baggrunden er, at udlændinge-, integrations- og boligministeren efter trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration har til opgave at følge udviklingen i brugen af integrationsgrunduddannelsen og forsyne arbejdsmarkedets parter med data herom. Det er hensigten at hente oplysninger fra VITAS, hvor de indgåede aftaler registreres, jf. bemærkningerne til § 7, men der vil også kunne være behov for at indhente oplysninger direkte fra virksomhederne.

Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.

Det foreslås i stk. 2, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de oplysninger, der kan indhentes i medfør af stk. 1, og om videregivelse heraf.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.7.

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger udlændinge-, integrations- og boligministeren til at fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt for virksomheden til at anvende digital kommunikation om oprettelse af en aftale om integrationsgrunduddannelse, jf. § 7, og i forbindelse med ansøgning om udbetaling af bonus, jf. § 11.

Bemyndigelsen vil blive anvendt på baggrund af en forudgående forhandling med arbejdsmarkedets parter. Det fremgår således af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at ansættelsesaftaler udfærdiges som en elektronisk aftaleformular, hvis udformning sker i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Aftaleformularen vil få en udformning, så den kan danne grundlag for ansættelsesforholdet og udbetaling af bonus til virksomheden, ligesom oplysningerne i formularen kan anvendes til Udlændinge, Integrations- og Boligministeriets monitorering af den samlede integrationsgrunduddannelsesordning. Aftalen vil indeholde de fornødne oplysninger om integrationsgrunduddannelsen, herunder arbejdsopgaver, skoleforløb, opsigelse og ophævelse.

Det er tillige hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal anvende oplysninger om udlændingens og virksomhedens aftale om integrationsgrunduddannelse i kontroløjemed, til opfølgning og monitorering samt til administration af ordningen, jf. punkt 3.1.2.7. Styrelsen for International Rekruttering og International Rekruttering skal sammenstille disse data til brug for kontrol og administration af udbetaling af bonus samt i statistiske sammenhæng til at foretage opfølgning og evaluering af ordningen løbende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.7.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Fra og med denne dato kan der således indgås aftaler om integrationsgrunduddannelse.

Efter gældende regler kan et medlem af en arbejdsløshedskasse opnå ret til dagpenge på baggrund af ordinær og ustøttet beskæftigelse i 1.924 timer inden for 3 år som fuldtidsforsikret medlem. Ordinært arbejde er arbejde, der udbetales løn for i et sædvanligt ansættelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelig løn- og ansættelsesforhold. Det er et krav, at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse minimum 1 år, og at beskæftigelsen ligger i en medlemsperiode. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af den faktiske indtægt.

Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Det foreslås, at personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), også kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen efter samme regler, som gælder for andre, der har opnået ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personen vil også kunne opnå ret til dagpenge efter reglerne for lønmodtagere, da beskæftigelsen under uddannelsen anses for ordinær og ustøttet beskæftigelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.9.

Det fremgår af § 12 i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til en ægtefælle beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. Det fremgår af § 30 i lov om aktiv socialpolitik, at har ansøgeren eller ægtefællen indtægter, trækkes de fra i hjælpen.

Som en undtagelse til § 26, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det af § 26, stk. 3, i samme lov, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. En sådan offentlig forsørgelsesydelse kan være SU, og bestemmelsen bevirker, at SU-modtageren ikke kan få supplerende hjælp i tillæg til SU.

Da en udlænding under integrationsgrunduddannelse ikke er berettiget til integrationsydelse, vil den indtægt, udlændingen under integrationsgrunduddannelse opnår, blive trukket fra i ægtefællens kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i det omfang ægtefællerne tilsammen har indtægter, der er større end den integrationsydelses-, uddannelses- eller kontanthjælpssats efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, som ægtefællen har.

Som konsekvens af den foreslåede § 5, stk. 2, kan en udlænding, der er under integrationsgrunduddannelse, ikke modtage integrationsydelse. Dermed er retsstillingen for udlændingen den samme som for en uddannelsessøgende, jf. § 12 i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor i § 16, at der i lov om aktiv socialpolitik foretages en ændring af § 26, stk. 3, således at der sker en samberegning, hvorved ægtepar, hvor den ene deltager i integrationsgrunduddannelse, sidestilles med ægtepar, hvor den ene er uddannelsessøgende.

Med den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, vil deltagere i en integrationsgrunduddannelse, der, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, er afskåret fra supplerende integrationsydelse, få samme retsstilling som uddannelsessøgende og andre modtagere af en offentlig forsørgelsesydelse og personer, der modtager tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Efter forslagets indhold beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der deltager i en integrationsgrunduddannelse. Dette indebærer dog samtidig, at kommunen kun trækker den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 14.575 kr. eller 10.968 kr. afhængig af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, jf. § 30, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Herved får udlændinge, der deltager i en integrationsgrunduddannelse og hvis indtægt ligger under disse beløb, et yderligere incitament til at supplere deres indtægt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.2.1. og 3.1.2.10.

Der findes ikke i dag en ordning, hvor staten yder bonus til private virksomheder, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse

Efter den foreslåede bestemmelse udbetaler staten bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019. Udbetaling af bonus forudsætter, at praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus.

Ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som administrerer ordningen, senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Endelig foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus, bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Der skal ved fastsættelsen af disse regler sikres størst mulig parallelitet til den bonusordning, der gælder for integrationsgrunduddannelsen.

Da en hel egu inklusive skoleundervisning, som ikke er omfattet af praktikaftalerne, normalt varer to år og kan forlænges til at vare op til tre år, vil ordningen kunne have afløb indtil 1. juli 2022, for elever ansat til påbegyndelse i praktik senest den 30. juni 2019.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.11.

Med bestemmelsen udvides antallet af tilskudsordninger mv, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i henhold til AUB-lovens § 13 administrerer for staten til også at omfatte den nye bonusordning for arbejdsgivere, som ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. forslaget i § 17.

Da ordningen efter AUB-lovens § 15 d finansieres af arbejdsgiverbidrag, medens udgifterne ved den foreslåede ordning afholdes af staten, er der behov for den foreslåede bestemmelse om et nyt stk. 3 til AUB-lovens § 13, som svarer til bestemmelserne i § 13 om en række øvrige ordninger, som AUB administrerer for staten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.11.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.