Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 366 af 05/03/2026

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 30b

b. En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.

Stk. 2. En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet til uddannelse af elever, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 30b

Bestemmelsen er ny, idet den udbygger tilskudshjemlen i § 1, nr. 19, § 3, nr. 28, og § 10, nr. 17, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

Tilskud til institutionerne består som hovedregel af grundtilskud samt aktivitetsafhængige tilskud (taxametertilskud) til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter.

Som det gælder for de øvrige institutionsområder, er det hensigten, at taxameterfinansieringen suppleres med grundtilskud, der skal dække en række basale udgifter ved institutionsdrift, og som derfor er med til at muliggøre opretholdelsen af mindre institutioner i en finmasket national institutionsstruktur. Der vil således kunne fastsættes et særligt grundtilskud til gymnasier i udkantsområder, dvs. gymnasier uden for de store byer, der har under 400 elever, for at sikre et tilstrækkeligt udbud af studieretninger på disse gymnasier.

I overensstemmelse med rapporten om anbefalinger styringsanalysen foreslås det, at der etableres en grundtilskudsstruktur på tværs af institutionsområder, der i højere grad baseres na institutionens udbud i et system af grundtilskud af forskellig størrelse kombineret med et særligt udkantsgrundtilskud til institutioner med et særligt svagt demografisk betinget rekrutteringsgrundlag. Fastlæggelsen af grundtilskudsmodellen sker efter et udredningsarbejde i forbindelse med implementeringen af taxameterstyringen på de nye selvejende institutioner. Grundtilskud fastlægges på de årlige finanslove.

Herudover ydes et særligt tilskud til institutioner, der ligger uden for de store byer, og som har under 400 stx-elever til oprettelse af en ekstra studieretning.

Taxametertilskuddene omfatter tilskud til undervisning, tilskud til administration, ledelse og løbende bygningsdrift samt tilskud til erhvervelse og leje af bygninger og bygningsvedligeholdelse m.v.

Det i stk. 2 nævnte fradrag for deltagerbetaling baseres på en forudsat gennemsnitlig deltagerbetaling og ikke på den på den enkelte institution fastsatte deltagerbetaling.

Tilskud til bygningsudgifter vil blive ydet som tilskud pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til bygningsudgifter, jf. stk. 3, indrettes under hensyn til ejerforholdene til bygninger, idet staten indtil videre ejer de bygninger, som overtages fra amtskommunerne til uddannelsesformål, og overtager eventuelle huslejekontrakter, herunder leasingkontrakter.

Institutioner, der godkendes efter denne lov, og som ikke tidligere har været amtskommunale, vil kunne eje egne bygninger og vil derfor være omfattet af det almindelige bygningstaxameter, jf. stk. 3. Det samme gælder, hvis en institution selv overtager egne bygninger efter 1. januar 2007 eller i forbindelse med en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, hvor en af de institutioner, der indgår i sammenlægningen har ejet egne bygninger..

Efter forslaget vil undervisningsministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om opgørelse af årselever, som danner grundlag for tildeling af taxametertilskud til den enkelte institution.

Det vil være muligt på de årlige finanslove at fastlægge særlige tilskud og principperne for fordelingen heraf. I en overgangsperiode, herunder under hensyn til, hvornår institutionerne overtager egne bygninger, vil bestemmelserne i § 30 kunne fraviges med henblik på at sikre institutionerne rimelige vilkår, indtil selvejemodellen er endeligt implementeret.

Forslaget i stk. 4 hjemler blandt andet tildeling af bygningstaxametertilskud i tilfælde, hvor et voksenuddannelsescenter har indgået driftsoverenskomst med en anden institutionstype om udbud af forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning for voksne.

Herudover sikrer forslaget, jf. stk. 5, at undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til nødlidende institutioner. Lån og tilskud ydes med henblik på at genoprette institutionens økonomi og dermed sikre dens fortsatte virke.

Lånet eller tilskuddet betinges af, at institutionen følger undervisningsministerens krav om en tilpasning af institutionens samlede udgifter i forhold til aktivitet og faktiske indtægter. Institutionen skal – eventuelt i samarbejde med Undervisningsministeriet – udarbejde en handlingsplan for genopretningen af dens økonomiske situation. I forbindelse med opstilling af krav til handlingsplanen og afdragsvilkår kan ministeriet lade institutionens muligheder for at opnå rationaliseringsfordele ved at indgå i et større institutionsfællesskab indgå.

Undervisningsministeren fastlægger vilkårene for ydelse af lån og afvikling heraf. Lånene forrentes med udgangspunkt i den effektive rente på den toneangivende statsobligation på udbetalingstidspunktet. Denne rente ligger fast i hele lånets løbetid. Afdragsperioden fastsættes normalt til 3-4 år

Ministeriet vil endvidere kunne medvirke til en økonomisk rekonstruktion i forbindelse med en sammenlægning eller spaltning, jf. stk. 6, og ministeriet vil kunne yde et engangstilskud eller et ekstraordinært sammenlægningstilskud. Lån efter stk. 6 forrentes og afdrages efter samme regler som lån efter stk. 6.

Staten overtager fremover det fulde ansvar for finansieringen af de musikalske grundkurser (MGK), jf. § 46, stk. 2, i gymnasieloven og § 41, stk. 2, i hf-loven. Det betyder, at såvel amtskommunernes som kommunernes hidtidige tilskud til MGK’erne overføres til og fremover udbetales af staten.

Den fremtidige procedure bliver således, at musikskolerne skal ansøge Kunstrådet/Kunststyrelsen om et tilskud til MGK-overbygningskurser. Det vil herefter bero på en konkret overvejelse i Kunstrådet, hvor meget det enkelte MGK skal have i tilskud. Kulturministeriet, som vil stå for udbetalingen af tilskud, vil udstede en ny bekendtgørelse om MGK’er, som blandt andet fastlægger kravene til drift og undervisning.

Der ydes statstilskud til gymnasial supplering (GS).

Kommuner og Arbejdsformidlingen afholder som hidtil efter reglerne i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgiften til uddannelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og personer, der er under forrevalidering efter § 46, stk. 1, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og som modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialhjælp. Dette gælder dog ikke ordblindeundervisning.

Staten overtager ejerskabet til de ejendomme og bygninger, som amtskommunerne har anvendt til uddannelsesformål, ligesom staten overtager eksisterende huslejekontrakter m.v. Det er forudsat, at Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) skal forestå administrationen af disse bygninger og huslejekontrakter på undervisningsministerens vegne.

Efter en overgangsperiode, hvor disse bygninger og lokaler stilles til rådighed for institutionerne på nærmere fastsatte vilkår skal finansieringen af institutionernes udgifter til lokaleforsyning ske efter en bygningstaxameterordning, der svarer til de øvrige ordninger på Undervisningsministeriets område. Finansieringen i overgangsperioden og den langsigtede ordning vil blive udformet efter forhandlinger med Finansministeriet.

Det foreslås, at der fastsættes et taxametertilskud, der er øremærket til uddannelsesstillinger (pædagogikum) for at sikre, at institutionerne har de nødvendige økonomiske midler til at oprette uddannelsesstillinger. Nettoudgiften er lønudgiften til vejledning og tilrettelæggelse samt lønudgiften til kandidaten, når denne deltager i kursusundervisning, er i sidefagssupplering eller underviser sammen med fastansatte lærere. Når pædagogikumkandidaten underviser alene, spares der løn til fastansatte lærere.

Det er hensigten, at den enkelte institution frit skal kunne oprette uddannelsesstillinger inden for den centralt fastsatte ramme, jf. stk. 9. Der er tale om 1-årige og 2-årige pædagogikumforløb samt uddannelse af pædagogikumkandidater med baggrund som årsvikar.

Endvidere foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tilskud og til at bestemme, at tilskudsreglerne i en overgangsperiode kan fraviges. Der vil f. eks. være tale om at fravige bestemmelserne om bygningstaxameter i de første år efter overgangen til selveje, herunder også en overgangsordning efter indførelse af bygningstaxameter, og om at give institutioner for uddannelsen til studentereksamen rammebevilling i 2007 i stedet for taxameterbevilling.